Hos Mommer

16. juli 2011

Der er sommetider mere mellem himmel og jord – bl.a. Ladram Bay

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:29
Tags: , , ,

Ladram BayI aftes, da vi lå i sengen og slappede af, mens vi så kanalen ‘Yesterday’, som vi er faldet for, startede der kl. 21 en udsendelse, der handlede om Englands kyster. Og af alle de mange mulige tusind kilometer var de nået lige præcis til de hundrede af dem, hvor vi befinder os på The Jurassic Coast. Det er da noget af et tilfælde… Nogle gange er der altså en højere mening med det hele, og man skal ikke tænke for meget over, hvordan tingene hænger sammen. Vi slugte selvfølgelig det hele, fortalt af Neil et-eller-andet, med den mest charmerende, skotske accent, og fik et par gode ideer til dagens tur, hvor et af målene derfor blev Ladram Bay. Det var flot… en slags Stevns Klint, bare i rød.

Et andet mål var ‘A la Ronde’ – et 16-kantet hus, bygget af to rige (og excentriske) kusiner i slutningen af 1700-tallet. De byggede huset på denne måde for at udnytte dagslyset optimalt; de blev vækket af solen om morgenen og flyttede med den rundt i løbet af dagen. Det har været et par kreative og anderledes tænkende damer, som havde toilet med vandskyl og bad og håndvask på første sal; simpelthen fordi de byggede så højt et vandtårn, at trykket var stort nok til at lede vandet så højt op. De brugte al deres tid på at lave håndarbejder af forskellig slags: friser lavet af fuglefjer, ‘blomster’opsatser af muslingeskaller, silhuetklipning, strik og broderi, dekorering af et helt galleri med muslingeskaller m.m.
Det meste af det var mere sjældent end kønt, men vi kunne alligevel kun beundre deres store håndværksmæssige kunnen – se blot detaljen af denne frise, skabt af fuglefjer, som kusinerne gik og indsamlede, og som nåede hele vejen rundt i loftet og omkring pejsen i spisestuen. Man kan mene, hvad man vil, men det har været et kæmpearbejde. De ‘malede’ også med tang – først malede de baggrunden, og så formede de træer og buske af tang, hvorefter de fik en til at lakere værket. Vedkommende har sikkert været drønnvervøs – man kan sagtens forestille sig, hvor sart tørt tang må være…

P1040774

På collagen nedenfor ses nogle af finurlighederne. Det strikkede øverst til venstre var strikket med nåle monteret på træpinde – saksen var kun lige akkurat stor nok til et par meget spinkle fingre; handskerne var to cm lange… forestil jer lige at strikke fingrene! Klik billedet større og se detaljerne.

A la Ronde

Efter indtagelsen af frokost i regnvejr, gik vi simpelthen i kloster! Solen skinnede fra en blå, blå himmel, da vi riggede til med picnictæppet og lige havde fået hevet indholdet ud af køletasken, da det på to minutter trak voldsomt sammen og begyndte at regne. Vi fik i lynfart hevet tingene ind bag i bilen (godt vi har en stationcar) og slået paraplyen op. Det blev til stående souper under bagklap og paraply, men vi holdt da både maden og os selv tørre. Da vi var færdige med at spise, kom solen igen!

Dagens sidste mål var Buckfast Abbey; et stadig ‘levende’ benediktinerkloster, hvor vi kunne se haverne og kirken og købe produkter produceret af nonner og munke fra det ganske Europa – og selvfølgelig religiøse artefakter af alskens slags, hvis man er til den slags.
Da vi kom ind i kirken, lød den smukkeste orgelmusik; leveret af en dygtig organist. Der er nu noget over store kirker med store orgler – holddaops, hvor lød det bare godt.

Buckfast Abbey

Nonnen så ud som om hun sov, men hendes højre fod vippede i takt til et eller andet – hun har sikkert siddet og lyttet til noget fed rock…
Når man har læst ‘Pillars of the Earth’ og ‘World Without End’ af Ken Follett, er man endnu mere imponeret over, at man kunne bygge sådan noget for mange århundreder siden.

Men den dér Ladram Bay… den var altså flot…

Ladram BayLadram Bay

Ikk’?

Reklamer

27 kommentarer

  1. Yep 😀

    Kommentar af Per — 16. juli 2011 @ 20:41

    • 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 21:36

  2. Helt vildt flot!! Helt sikkert et sted, der skal ses en dag. Tak for flotte fotos.

    Kommentar af Deborah — 16. juli 2011 @ 20:44

    • Velbekomme – håber du får det at se 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 21:37

  3. Jo, den er meget flot 🙂
    De små strikkede handsker, er også meget fine. Sådan nogle har jeg set strikket på tandstikkere, mon ikke det næsten er det samme! Der var jeg også benovet 😉

    Kommentar af Pia — 16. juli 2011 @ 21:04

    • Ja… sikke da et tålmodighedsarbejde 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 21:37

  4. WAUUUU…. og JO 🙂

    Kommentar af Inge — 16. juli 2011 @ 21:21

    • I må snart til England 😉

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 21:38

      • Nemlig.. om 3 uger sætter vi os på flyet derover.. 🙂

        Kommentar af Inge — 16. juli 2011 @ 21:59

        • Nåhja – I skal jo til London 😀

          Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 22:01

  5. Jo, det ser faktisk rigtig godt ud – flotte farver og flot landskab. Man får lyst til et besøg, men ak – der er så mange steder, man gerne vil hen…

    Kommentar af Eric — 16. juli 2011 @ 21:35

    • Ja. Der er så mange steder, og man er nødt til at vælge, men England ligger trods alt inden for rækkevidde af de fleste danskere – både økonomisk og fysisk 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 21:40

  6. Wow, sikke I får oplevet noget, jeg vil også til Cornwall 🙂 Og de røde klipper minder også om den der strand i Normandiet, som både du og jeg har været på og som jeg ikke kan huske navnet på lige nu 😉
    Og I har været ved det engelske svar på Mont Sct Michel, vi må og skal til England og Skotland og Irland og…. 🙂

    Kommentar af Lene — 16. juli 2011 @ 21:46

    • Hold da helt ferie hvor fik jeg puttet mange OG ind i den kommentar 🙂

      Kommentar af Lene — 16. juli 2011 @ 21:49

      • Ja, vi gør så, og selvfølgelig skal I til Cornwall og Devon og Skotland og Irland… og mange og’er gør ikke spor – jeg troede faktisk, at du brugte dem bevidst, så havde du ikke selv kommenteret dem… 😉
        Mener du Omaha Beach? Er de ikke mere ovre i de gule nuancer? Men ellers ligner de meget hinanden 🙂

        Kommentar af Ellen — 16. juli 2011 @ 22:00

        • Det er Etretat, og jeg glemte at skrive at de jo er hvide, men bortset fra det synes jeg, at de ligner hinanden. De sidste og’er var bevidste, det var de andre ikke 😉

          Kommentar af Lene — 17. juli 2011 @ 02:36

          • Etretat – ja selvfølgelig… og jeg kan sagtens se ligheden. Og… 😉

            Kommentar af Ellen — 17. juli 2011 @ 08:51

  7. Coast er et fantastisk program og Neil Oliver er ikke uden evner. 🙂

    Kommentar af Tina - omme i London — 17. juli 2011 @ 03:15

    • Oliver var det jo – jeg kunne ikke huske hans efternavn, men ja, han er kanongod og jeg elsker hans accent 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2011 @ 08:52

  8. Ellen, jeg følger jeres færd og er helt imponeret over alt hvad du fortæller. Det er ligesom at være til stede selv.
    Jeg er så glad for at du giver dig tid til at blogge,mens du er midt i det hele.

    Kommentar af Kisser — 17. juli 2011 @ 06:30

    • Altid rart med godt følgeskab 😉
      Jeg synes det er dejligt at få skrevet ned, hvad vi har foretaget os – men jeg synes selvfølgelig også det er rart, at andre gider læse, hvad jeg skriver 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2011 @ 08:54

  9. Jo, den er flot, Ladram Bay, fantastisk.

    Selv om jeg ikke har læst ret meget af Ken Follets bog, (eller set ret meget af filmatiseringen) så kan jeg se det fantastiske i disse kirkebyggerier. Der var en udsendelse om det for et par dage siden, hvor en englænder fortalte at denne gotiske stil er blevet mere og mere præget af englændernes foretrukne byggemåder, men jeg synes ikke han sagde noget om, hvor frygtindgydende, disse bygninger har været for datidens overtroiske bønder, som kom mønter i dørstenen og byggede med alle mulige overtroiske ritualer. Kirkerne viser vel egentlig at den intelligente ingeniør-kunst var noget som duede til noget – på en eller anden måde (eller mange måder) har de været med til at forme menneskenes tro og mindske overtro.

    Kommentar af Donald — 17. juli 2011 @ 14:53

    • Nu glemte jeg jo at sige at et site for St. Michaels Mount fortæller at før den nuværende ejerfamilie, som går tilbage til 1600-tallet, var der Benedictiner munke, samme orden som i Bretagne.
      http://www.stmichaelsmount.co.uk/Our-Island-Story/History-of-The-Mount.aspx
      Religion followed the traders: an apparition of the Archangel St Michael is said to have been witnessed by fisherman in 495 and by the sixth century AD it is thought that the Mount was a thriving religious centre. After the Norman Conquest, the abbey was granted to the Benedictine monks of Mont St Michel in France. The church on the island’s summit was built by the French Abbot, Bernard le Bec, and through the Middle Ages the Mount became a major pilgrimage destination. Four miracles, said to have happened here between 1262 and 1263 would have only added to its religious magnetism.

      Kommentar af Donald — 17. juli 2011 @ 14:57

    • Man behøver selvfølgelig heller ikke at have læst bogen for at være imponeret – men man får en rigtig god indsigt i deres tanker og problemer omkring det i hine tider – KF må have foretaget en fantastisk research.
      Du har en meget god pointe til sidst. Det var bare med at komme af med overtroen, men kirken gik nu ikke af den grund ligefrem ind for oplysning til alle – man måtte gerne tro – på kirken, men man skulle helst ikke blive alt for klog, så man kunne begynde at tvivle på, at kirken altid havde ret. KF’s ‘World Without End’ beskriver hele denne problematik på fornemmeste vis gennem kvinden Caris.

      Kommentar af Ellen — 17. juli 2011 @ 16:58

      • Tak for link – det beviser jo med al ønskelig tydelighed, at det ikke er helt tilfældigt, at de hedder det samme på hver side af kanalen.

        Kommentar af Ellen — 17. juli 2011 @ 17:00

  10. Jo. Det er spændende at følge jeres færd i det engelske. Fantastiske billeder i øvrigt.

    Kommentar af Jørgen — 18. juli 2011 @ 21:43

    • Tak… og tusind tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juli 2011 @ 22:45


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.