Hos Mommer

28. juni 2011

Den sad lige i øjet, den… tæge!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:58
Tags: ,

IMGL0300 - kopi

Turen i lørdags ned i hestefolden med det høje græs fik følger for lille Aubrey. Søndag lagde Charlotte mærke til en hidtil ukendt lillebitte prik umiddelbart under hans højre øje, men tænkte ikke nærmere over det. I aftes, mens vi sad og spiste, kiggede hun efter igen, og pletten var helt sikkert vokset.
Ind og hente en lup. Joh, den var god nok: det var en tæge. På et af de mest upraktiske steder sådan én kan beslutte sig for at tage ophold; nemlig lige midt imellem de nederste øjenvipper helt inde ved overgangen mellem hud og hår, så at sige, og hvor det er stort set umuligt at komme til med tægetang eller pincet.

Ikke desto mindre var vi lige som nødt til at prøve at få kræet ud.
Jeg satte drengen på mit skød og holdt fast om hans hoved, så ikke han pludselig gav et ryk og måske dermed fik et eller andet instrument i øjet.

Til vores forbavselse og hans store ros sad han komplet og fuldstændig stille uden at fortrække en mine; ikke engang da Charlotte kom til at hive en øjenvippe eller to af. Han sagde bare ‘av’, og det var det – ikke engang en lille, stille tåre kom der… og seancen tog lang tid, for det var vildt svært for C at få fat i noget, da hun naturligvis samtidig skulle udvise den største forsigtighed.
At han var så eksemplarisk skyldes sandsynligvis, at han er temmelig sart omkring alt, hvad der har med fluer, bier, biller og i det hele taget alskens småkryb at gøre… her er han måske ikke en helt normal dreng, for han synes virkelig, at enhver form for kryb er ækelt. Det stod sikkert derfor med stor tydelighed ganske klart for ham, at vi var ved at redde ham fra en skæbne værre end døden, så der var bestemt ikke nogen problemer for ham i at sidde musestille.

Selvfølgelig skete der det, der IKKE må ske: C fik revet tægekroppen af, mens dens hoved blev tilbage, og nu var der intet at gøre – vi kunne simpelthen ikke få fat i at gribe om noget. Damn. Shit. F…. Satans. (Hov – nu er det da vist ved at blive til en ægte blog… al den banden… uhauhada.)
Vi ringede til vagtlægen, som bad os om at tage på skadestuen, hvilket vi naturligvis gjorde.
Da vi havde ventet i 40 minutter, og der ikke var sket noget som helst overhovedet; heller ikke for dem, der var der, da vi kom, troppede der endelig en sygeplejerske op og kiggede på Aubrey. Han sagde, at de heller ikke kunne gøre noget, så der var ikke andet at gøre end at holde øje med tre ting i den næste uges tid:
Om han får feber, om han får synsforstyrrelser og om han får en rød plamage rundt om tægeresten, som hans immunforsvar sandsynligvis selv vil skubbe ud.

Det virkede som stor ståhej for ingenting – jeg synes bare, man har en anelse respekt for de små sataner, så vi turde ikke andet end at ulejlige systemet.
Men jeg har da aldrig før hørt om, at en tæge sætter sig lige ved øjet.

26 kommentarer

  1. Det lyder rigtig væmmeligt. Jeg ville være blevet komplet hysterisk, og det ville jeg være blevet ved med at være, lige indtil jeg var bombesikker på, at det sidst spor af kryb og fare var forsvundet. Jeg håber det bedste for ham.

    Små drenge og kryb – tja, min bror er næsten 7 år yngre end jeg, og selv om han ikke ligefrem var vild med kryb, generede det ham i flere år ikke at fungere som min personlige edderkoppedræber. Men så blev han voksen og følsom, og jeg var overladt til min skæbne ;-(

    Kommentar af Rasmine — 28. juni 2011 @ 20:05

    • Haha, det kender jeg godt, for lige præcis edderkopper har jeg det nok lidt svært med – især hvis John er hjemme til at få flyttet dem ud i haven 😉
      Tæger derimod er man simpelthen nødt til at vænne sig til, når man har ødegård i Sverige, så C og jeg var cool, calm, collected.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2011 @ 21:02

  2. Åh stakkels Aubrey, håber virkelig ikke at den dumme tæge har efterladt nogle bakterier…Flot klaret af ham at sidde stille imens hans mor “opererede” på øjet…;-D…God bedring og ja “sjovt” sted den havde sat sig…

    Kommentar af Rejen — 28. juni 2011 @ 20:52

    • Ja, stakkels tapre, lille fyr – vi krydser fingre, men indtil videre tegner alting godt – der er ingen dårlige tegn af nogen art.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2011 @ 21:03

  3. Pu-ha da sikke en oplevelse for den lille fyr! Han klarede det flot og godt, at i var opmærksomme!

    Kommentar af Olines — 28. juni 2011 @ 21:19

    • Ja… egentlig var det både godt og ondt, at den satte sig så synligt et sted 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2011 @ 22:35

  4. Jeg har heller aldrig hørt om at det kryb, som ser så uskyldigt ud, har sat sig i et øje. Vi håber den er bakteriefri.
    Ang. sidste indlæg om C, så opfatter jeg det ikke som pral, men glæde og kærlighed til “barnet” Selvom man er voksen, skal man stadig have ros når det er fortjent 🙂

    Kommentar af Pia — 28. juni 2011 @ 22:17

    • Det håber vi søreme også…
      Og tak… det er jo lige det, det er: kærlighed… og roses den, som roses bør. Nemlig 😀

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2011 @ 22:37

  5. Flot klaret af sådan en lille størrelse. Alt går forhåbentligt som det skal.
    Sikke dog en smuk datter du har – og hvor er hun dygtig til at sy (nå ja, du kan jo også svinge både nål og symaskine når det kræves ;-). Vi må altså gerne være stolte af vores børn – OG sige det højt. Det er da vidunderligt når det går godt for dem vi holder allermest af (og da de på det nærmeste er en del af os selv, er det også en tilforladelig måde at give os selv et lille skulderklap på 😉

    Kommentar af Ditte — 28. juni 2011 @ 22:53

    • Flot, ja, og vi tror, at alt er i orden, men er selvfølgelig opmærksomme.
      Tak for de søde ord til C… og ja, jeg kan sy, men kan ikke sy tøj 🙂
      Jo, måske er det også et lille skulderklap til os selv – bare for at fortælle os, at nok ligger meget i generne, men det miljø, vi har omringet vores afkom med, måske ikke har været det allerværste, vi kunne byde dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2011 @ 23:10

  6. Jeg HADER tæger og jeg synes han er så sej, den lilli gut. Forhåbentlig sker der ikke mere med den trælse lilli snylter. Mærkeligt sted den satte sig fast.

    Kommentar af Inge — 28. juni 2011 @ 22:58

    • Han var sej, og tæger er bestemt ikke at ønske sig, men jeg har snart haft så mange, at jeg ikke længere er sippet – det handler bare om at få dem fjernet.
      Og jeg vil slet ikke fortælle, hvor jeg engang havde en, som jeg ikke selv kunne fjerne… men det var ikke i øjet 😳
      (Høhø, lilli hele to gange… har du stadig iPod-problemer? 😉 )

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2011 @ 23:14

  7. Ok det er heller ikke alt jeg vil vide.. 😉
    Ja det er den her iPad der er noget møg at skrive på, men den er så nem lige at åbne, så du må bære over med den lilli 🙂 slåfejl Lille.. Høhø det kan den jo godt skrive, tænk engang, så må det være mig der rammer forkert 😀

    Kommentar af Inge — 29. juni 2011 @ 6:58

    • Nårh, du har fået dig en iPad – den skal selvfølgelig bruges, så 🙂 Jeg bærer skam med glæde over….

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 9:04

  8. Super sej lille fyr. Det klarede han godt. Ja øjet er ikke lige det bedste sted den kunne vælge når nu den ville sætte sig. Håber alt går vel og at der ikke sker mere.

    Kommentar af Annette i Barcelona — 29. juni 2011 @ 9:25

    • Ja, han gjorde, men vi er nu næsten sikre på, at der intet er gået galt 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 17:57

  9. Det var da et væmmeligt sted at få besøg af en tæge—–jeg håber, at alt er vel med Aubrey. Han er da en sej lille fyr, der holdt godt ud!

    Kommentar af Marie — 29. juni 2011 @ 10:28

    • Ja… selv når det gælder tæger, er nogle steder bedre end andre… og alt er vel, tak – det er vi nu næsten helt sikre på.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 17:58

  10. Tæger sætter sig overalt på kroppen, hvor der er tynd hud at hægte sig fast i.
    Jeg har gennem livet haft et utal af tæger på mig, og har heldigvis aldrig haft mén; men det er helt rigtigt at være på vagt, det er ikke spøgeværk, hvis ….

    Men det er promiller af promiller, som skades ud over let infektion, og børn og unge har generelt et supergodt immunforsvar.

    Kommentar af Farmer — 29. juni 2011 @ 12:28

    • Jeg ved godt, at risikoen er forsvindende lille, men vi turde ikke løbe den med så lille en fyr. Jeg er dog sikkert påvirket af, at der er flere inficerende tæger i Sverige end i DK.
      Jeg er så heldig, at min hud reagerer kraftigt på tæger, så det begynder at klø nogle få timer efter, at en har hægtet sig fast. Meget upraktisk for tægen, men rigtig godt for mig – de kan simpelthen ikke nå at sidde der mere end de kritiske 24 timer 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 18:03

  11. jeg var altså blevet helt hysterisk med en tæge på mig. Og så ved øjet??? Det har jeg da aldrig hørt om. Men hvor klarede Aubrey det flot:) Jeg krydser fingre for at der ikke sker mere.

    Kommentar af havehyrden — 29. juni 2011 @ 13:55

    • Det er sikkert blevet ved øjet, fordi han er så lille og gik i så højt græs – det har været den nærmeste vej for tægen. Vi er næsten helt sikre på nu, at han ikke har fået nogen infektion.
      Er du så heldig, at du aldrig har prøvet at have haft en tæge? Jeg har nogle stykker hvert år, men det er som nævnt mest i Sverige, jeg får dem.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 18:04

      • jamen så er jeg heldig, en tæge har jeg aldrig prøvet. Ja ikke at jeg ved af det. Min mand havde en på armen sidste år. Han blev faktisk helt hysterisk, hvis man kan det når man er alene da tæge opdages:)
        Men godt at Aubrey ikke fik bakterien ind i sig.

        Kommentar af havehyrden — 29. juni 2011 @ 20:04

        • Hehe – det er bare, til man har prøvet det nogle gange – så tager man det noget mere roligt 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 21:57

  12. Sådan en modig og sej lille gut! Og nej – jeg var også taget til skadestuen! Divaen fik engang én inde i øret!! Hvis man gnider smør/olie andet fedtstof på kan dyret ikke holde fast og glider af når man drejer det rundt.

    Kommentar af Kong Mor — 29. juni 2011 @ 16:50

    • I øret! Jeg ved snart ikke, hvad der er værst… øjne eller ører. Kunne de da bare holde sig til arme eller ben!
      Jeg har ikke så gode erfaringer med olie/smør, og det var jo slet ikke på tale her – jeg plejer bare af gribe fat om den med en pincet og så trække ganske langsomt og meget stabilt. Jeg mener nu ikke, det er fordi tægen glider i fedtstoffet; den har jo bidt sig grundigt fast med kindbakkerne, men det skulle efter sigende kvæle den, fordi den ikke kan ånde gennem smørret; det er bare en for langsom proces. Der var engang en læge, der fortalte mig, at pincetmetoden var den bedste, hvis man ellers har en rolig hånd. Vi har en rigtig tægetang, men den synes jeg er helt umulig at anvende.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2011 @ 18:13


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.