Hos Mommer

17. juni 2011

En historie om tandfeen – som naturligvis eksisterer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:47
Tags: ,

En lille historie fra den dag, hvor Annas første rokketand faldt ‘completely out of my mouth’.

Charlotte sagde til Anna, at nu måtte hun endelig huske at lægge tanden under hovedpuden, så tandfeen kunne tage den og i stedet lægge en mønt.
Anna var lidt bekymret, fordi hun har så stor en pude og dyne, for sæt nu, tanden blev væk! Oh, skrækscenarie. De blev enige om, at det sikkert var i orden med tandfeen, at den blev lagt i en lille, flad skål på natbordet ved siden af sengen.

Da familien senere på dagen sad og spiste sammen, spurgte Anna sin far:
“Daddy… does the Tooth Fairy really exist?”
”Well… actually, Anna…” – her afbrød Charlotte og sagde: “I truly believe the Tooth Fairy exists!” For en gangs skyld talte hun engelsk til barnet, for hun ville være helt sikker på, at Tim forstod.
Hun synes det er så sødt med de illusioner, de små har – de kan tids nok miste dem. Det er da også skønt, så længe de tror på julemanden.

Mandag morgen var tanden byttet med et pund. Anna spænede ind i forældrenes soveværelse og råbte “Mummyyyy – daddyyyyy! Look! …………..??? Where’s daddy?”
Charlotte fortalte, at han var taget afsted på arbejde, men kunne mor ikke bruges i stedet for?
”No! Just LOOK at this!” [Pundmønten] “I want to tell Daddy that the Tooth Fairy DOES exist!”

Hun havde været ganske klar over, hvad hendes far skulle til at sige, da mor afbrød, men hun var enormt lettet over, at han havde taget så grundigt fejl…

bobler

Billede fra før, illusionerne overhovedet opstod… med en politisk ukorrekt bog[titel] i hånden, men det ved Anna heldigvis ikke noget om.

Reklamer

18 kommentarer

  1. Hvor er det en skøn historie fra det virkelige liv.. 🙂 Ungerne skal ikke være ret gamle før de fanger de usagte ord og meninger.. Og selvfølgelig eksisterer tand feen, og det har den altid gjort..

    Kommentar af Inge — 17. juni 2011 @ 19:53

    • De fanger nemlig meget mere, end man umiddelbart tror. Eller håber… 😉
      JA – tandfeen er da et veldokumenteret faktum! Og det ved jeg, at du også husker, når Emil når så langt 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2011 @ 20:00

  2. Dejlig historie! Jeg synes også, at der skal være plads til både eventyr og magi i livet – gerne for både børn og voksne.

    I øvrigt et pragtfuldt billede med tilhørende taleboble 🙂

    Kommentar af Randi — 17. juni 2011 @ 20:38

    • Jahh, der skal da magi til… der ER magi til! På mange måder.
      Taleboblen opstod helt af sig selv, da jeg så billedet 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2011 @ 20:45

  3. Tandfeer og mus (det er la petite souris hernede) er venlige væsner som det er rart at tro på.
    Sikke en sød historie!
    Og FRI os fra politisk korrekte børnebøger.. Jammer..

    Kommentar af Kong Mor — 17. juni 2011 @ 22:32

    • Mus? Ja, hvorfor ikke?
      Enig ang. bøger – jeg forstår ikke helt hvorfor Lille sorte Sambo er så skrækkelig racistisk en titel – bet er jo bare en oldgammel bog 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2011 @ 08:17

      • Det er en mus som har 15.000 musebørn. (og ja – vi ved at det er et tal som hurtigt er nået men det må virke uendeligt i et barnesind) Og musebørnene bliver kidnappet af en rottekonge – og for at få dem tilbage skal musemor aflevere en kridhvid mælketand pr. barn. Rottekongen vil nemlig bygge sig et kridhvidt palads!! (vi har bogen 🙂 – også den om OleLukøje (Le marchand de sable)

        Og bøger er jo bare som de skal være – tal om censur.. Det er grinagtigt!

        Kommentar af Kong Mor — 18. juni 2011 @ 10:34

        • Sød historie – den kendte jeg ikke, men vil fortælle den til A&A, når de kommer i næste uge 🙂
          Og ‘The Sandman’ hedder det samme på fransk – pudsigt, men det er jo det han gør; putter sand i øjnene på de små.
          Og… JA!

          Kommentar af Ellen — 18. juni 2011 @ 10:40

          • Den er jo lidt længere.. Jeg har bogen hjemme på øen – men du kan måske se den her.
            Så vidt jeg husker så skal de jo have fransk inden længe – Det har min kusines piger i hvert fald..
            http://www.amazon.fr/v%C3%A9ritable-histoire-Petite-Souris/dp/2013913338

            Kommentar af Kong Mor — 18. juni 2011 @ 12:08

            • Charlotte kan fransk… jeg holder mig nok bare til en hjemmebroderet udgave af dit resume – jeg skal nok finde på noget 🙂

              Kommentar af Ellen — 19. juni 2011 @ 14:40

  4. Sød historie! Og herligt billede med taleboblen.

    Kommentar af betty — 18. juni 2011 @ 00:13

    • Hehe – tak, Betty 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2011 @ 08:18

  5. Og når jeg ser den bog, får jeg lyst til pandekager 🙂

    Kommentar af Lene — 18. juni 2011 @ 00:22

    • Du kan vist huske bogen 😉

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2011 @ 08:18

  6. Selvfølgelig ekstirer tandfeen, hun har også glædet mine børn et par gange…;-D…God tur til USA…

    Kommentar af rejen — 18. juni 2011 @ 06:27

    • Det gør hun da… og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. juni 2011 @ 08:19

  7. Ellen, tak for en vidunderlig skøn beretning fra Leningrad 1971, det må have været en kæmpeoplevelse dengang. Jeg er helt sikker på, at der er mange læsere, der har slugt din beretning.

    Mine mange år i militæret har gjort, at jeg – især i de første år – er blevet godt og grundigt indoktrineret med hensyn til alt og alle, der befandt sig på den anden side af jerntæppet. Siden jeg er kommet herned, har jeg via jobbet været i Polen og Ungarn et par gange og mødt mange søde mennesker. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg nok ikke helt lyst til genvisitter, indoktrineringen har virket godt og grundigt.

    Jeg har nydt, rigtig nydt, at læse om Titanic, om skønne arbejdsdage på skonnerten Halmø, på Admiral hotel og med Erik af Pommern, om den forbistrede 1000 krone seddel du må ryste op med, rokketanden, skønne stunder udi det svenske, om din seje datters voldsomme oplevelse i Durban. Godt endelig at være opdateret.

    Jeg ser, at du er på vej til ”The land of milk and honey”, jeg håber, at du får en pragtfuld tur og nyder dine fridage inden arbejdet kalder.

    Kommentar af Annette (Holland) — 18. juni 2011 @ 13:58

    • Ja, du har sandelig været lidt rundt her på bloggen, kan jeg se, men tak for dine kommentarer til alle beretningerne 🙂
      Det er rart at se livstegn fra dig igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. juni 2011 @ 13:54


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.