Hos Mommer

29. maj 2011

Jeg har fået en rokketand

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:58
Tags: , , ,

BØRNEBØRN-428Det vil sige – det har jeg naturligvis ikke, selv om det vel nok skal komme på et tidspunkt. Alting går jo i ring.
Det er selvfølgelig Anna, der har fået en rokketand.
Jeg har næsten lige snakket med hende, og hun nåede ikke engang at sige det sædvanlige “Hi mommer”, inden det røg ud af munden på hende:

– Mommer! I have a wobbly tooth!! In my mouth!!!
– Wow min skat – så er du jo en rigtig stor pige nu.
– Yes! (Sagt på den genert-stolte måde, enhver forælder kender, hvor vejret trækkes indad, mens ordet siges).

Det var godt hun ikke kunne se, at jeg havde svært ved at holde latteren tilbage over, at det lige skulle understreges, at den sidder i munden.
Hvornår blev det så stort at få en rokketand? Det var det for Charlotte, men ikke for mig, hvilket muligvis kan skyldes, at jeg stort set ikke så andre børn, inden jeg kom i skole som 7-årig. For mig var en rokketand bare yderst irriterende, fordi jeg ikke kunne spise æbler, f.eks.

I starten af året var jeg i Jysk for at købe dyner i voksenstørrelse til børnene. Vi kan noget med dyner her i Danmark, som de ikke kan i England – børnene elsker bare at putte sig og næsten blive væk i deres store dyner. Da jeg havde pakket dem ned i opbevaringsposer, hvorfra man kan suge luften ud, fyldte de ikke mere, end de kunne være i en papkasse og kunne derfor sendes til UK uden det kostede en mindre formue.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA         Anna og Aubreys yndlingslegetøj i øjeblikket er denne store papkasse, som kan bruges til mange, mange forskellige lege.
Anna placerede den over Aubie, satte sig selv oven på den og kaldte på Charlotte og Tim, så de kunne komme og finde Aubie, som havde gemt sig.
De gik ind i stuen og C sagde: “Hvor kan Aubrey dog være?” Tim sagde: “Oh, Aubey’s gone – where can he be?”
Anna så enormt uskyldig ud og sagde: “Oh yeah – where is Aubie?” Hvorefter det lød med en jublende stemme inde fra kassen: “Yes, where am I?”

De har ikke helt fattet ‘hide and seek’-konceptet endnu. I hvert fald ikke Aubrey.

Billederne er fra det historiske arkiv – tre år gamle billeder.

Reklamer

20 kommentarer

  1. 😀
    Lurte fælt på den rokketanna, helt til jeg fikk sammenhengen 😀

    Kommentar af Kamelryttersken — 29. maj 2011 @ 18:04

    • Hehe, det var selvfølgelig også meningen 😉

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 18:27

  2. Hihi, kan også huske hvor stolte mine unger var over den første rokketand, men håber da at du venter med at få én igen..;-D

    Kommentar af Rejen — 29. maj 2011 @ 18:50

    • Ja, det håber jeg også 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 19:07

  3. Uhhhh hvor spændende, og i munden.. Stor.. 🙂 Nu har du vel fortalt hende om tandfeen, der bytter tanden med klingende mønt.. altså når den ikke rokker mere, men ligger helt stille i hendes hånd. 🙂

    Kommentar af Inge — 29. maj 2011 @ 19:40

    • Ja, det er meget stort, når man er næsten 5½ år 🙂
      Jeg ved, at Tim har fortalt historien om ‘The Tooth Fairy’, men lige så stolt hun er over, at tanden rokker, lige så beklemt er hun pudsigt nok ved tanken om at miste en tand…

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 19:48

  4. Så er det man som MOR bryder ud i “iiiihhhh-hvor-er-de-altså-bare-søde” Og det er du sikkert helt enig med mig i!
    Med 4 af slagsen.. har vi været igennem lidt af hvert.
    Blands andet en hvor Zorronaldo spiste frokost og First Man siger: hvor er din tand? Har du slugt den?
    Wræææææææææl (hvordan får man så sin mønt hvis der ingen tand er at fremvise. Drengen spurtede ud i badeværelset satte prop i og spyttede rugbrødsmad og blod og savl ud for at gennemgå det.. Ingen tand.
    Mønten kom alligevel – fordi vi skrev et brev til den lille mus (i Frankrig er det en mus) og musen var okay med at få tanden senere.. Men mand for et cirkus – drama drama!!

    Kommentar af Kong Mor — 29. maj 2011 @ 19:59

    • Fuldstændig enig!
      Og du godeste, sikke et drama 😀 Man må da sige, at den stakkels dreng gjorde hvad han kunne for at fortjene sin mønt. Godt han opnåede at få dispensation… han ledte forhåbentlig ikke også efter tanden i… ja, altså… i det der kom ud dagen efter 😉

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 21:29

      • NEJ det gjorde han ikke! 🙂

        Kommentar af Kong Mor — 29. maj 2011 @ 21:52

        • Det var godt. Han kendte nok heller ikke lige den sammenhæng 🙂

          Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 21:54

  5. Jeg mindes heller ikke at rokketænder var andet end irriterende og lidt foruroligende. Jeg var helt hysterisk med at holde på dem og husker hvordan en af de underste fortænder nærmest faldt ud på læben hver gang jeg snakkede og jeg måtte ‘suge’ den ind på plads igen! Jeg kan stadig få ubehagelige drømme, hvor alle tænderne nærmest rasler ud af munden på mig, uf.
    Jeg håber jeg klarer det lidt mere elegant i næste omgang 😉

    Kommentar af Ditte — 29. maj 2011 @ 21:03

    • Ja uha, Ditte, det lyder nærmest som om du næsten har et traume over barndommens rokketænder. Det har jeg også, for min far kom med en stor knibtang og truede med at hjælpe med at ‘få det overstået’ – jeg syntes ikke, det var spor sjovt…
      Vi må mobilisere al vor værdighed næste gang 😉

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 21:34

  6. Og her kom der ingen tandfe, så jeg tror også, mine børn syntes, de der rokke tænder var væmmelige, indtil de var faldet ud, så blev de gemt i et lille glas 🙂

    Og godt Aubie ikke blev bange over at være blevet væk 😉

    Kommentar af Lene — 29. maj 2011 @ 21:42

    • Dine børn gætter jeg ellers på har gået i børnehave? Jeg troede det var dens skyld, at der var prestige i at have rokketænder. Charlotte kendte heller ikke tandfeen, og jeg gemte lige som dig hendes mælketænder. Har dem faktisk endnu… gad vide om hun selv vil arve dem? 😉
      Hehe, han tog det i stiv arm, og forældrene var færdige af grin 😆

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2011 @ 21:52

  7. Uha, rokketænder er meget vigtige – i hvert fald de første, og papkasser er altid et hit. Dejlig historie Ellen 🙂

    Kommentar af Marianne — 30. maj 2011 @ 6:52

    • Det er de i hvert fald blevet i løbet af de seneste to generationer 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. maj 2011 @ 8:03

  8. Ja, jeg husker nu heller ikke noget specielt med mine rokketænder. Jeg tror ikke, at man gik så meget op i det dengang – eller også var det bare i min familie…

    Ja, jeg tror gerne, at “Dyne-Larsen” kan få succes i England. Jeg har aldrig vænnet mig til at sove med tæpper, som jo ellers gør derovre, og da slet ikke den måde, de altid pakker dem ned omkring madrassen på. Jeg får nærmest klaustrofobi og skynder mig altid at trække tæppet og lagnet op hele vejen rundt, når jeg møder den slags… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 30. maj 2011 @ 7:15

    • Det tror jeg heller ikke, at man gjorde – det var ikke bare i din familie 😉

      C har lige fra starten pure nægtet at sove i det underlige konvolut-koncept, og Tim var hurtig til at foretrække at sove under en dyne (som man godt kan købe, men de er vist vildt dyre). Når C & T har overnattende gæster, sover de naturligvis også med dyner. De synes, det er meget bedre at sove i, så hun er ved at få omvendt hele omgangskredsen 🙂 Jysk har forretninger i UK, men den nærmeste ligger vist meget langt væk i forhold til den lille landsby.
      Jeg flår dem også altid helt af, når vi møder lagner/tæpper i B&Bs. Jeg gætter på, at der er dyner i Hollymount?

      Kommentar af Ellen — 30. maj 2011 @ 8:11

  9. Min søn, Malte var forleden legeonkel med to herlige børn på 6 og 4 år, og han morede sig kosteligt, da det var de to små’s tur til at gemme sig, – efter at have talt til 30 sagde han “Nu kommer jeg!!!” og efter yderligere to-tre sekunder kom det fra den mindste “Her er jeg” – og så også fra den store!

    Vi gættede at de var bange for ikke at blive fundet 🙂

    Kommentar af Donald — 31. maj 2011 @ 11:06

    • Haha, hvor sødt. Det er skægt, at de er så forholdsvis længe om at lære, hvad den leg går ud på 😀
      Det kan godt være, at de er bange for ikke at blive fundet, men de kunne da give det mere end et par sekunders chance 😉 Spændingen er simpelthen for uudholdelig…

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2011 @ 11:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.