På hundredårsdagen for Titanics forlis sker der noget, som Tim med garanti ikke engang vovede at drømme om, da han som 8-årig begyndte at interessere sig for det berømte skib.
På hundredeårsdagen for Titanics forlis vil Tims åsyn blive kendt af rigtig mange tv-seere.
I dag hører han til blandt dem, der ved mest om Titanic – han udgav sidste år en bog, som kom ind på den engelske top 10 over årets quizbøger. Han har studeret så meget udensomsmateriale, at han har opdaget noget helt nyt omkring, hvorfor det tog så lang tid, før der kom andre skibe til undsætning, da Titanic sank.
Det er noget med miraging – hvis jeg siger fata morgana, bliver det nok misforstået, men det er noget i den stil. Jeg kan ikke afsløre ret meget; jeg må for det første ikke endnu, men jeg forstår heller ikke alt, hvad Tim prøver at forklare mig om disse naturfænomener, så det var såmænd nok lige meget, selv om jeg prøvede…
Tims første bog var egentlig kun en ‘føler’ for den anden bog, hvori han netop ville føre bevis for denne nye opdagelse – den var en forret, inden hovedmåltidet bliver serveret, så at sige.
Reklame: Den findes både som hard- og paperback. Billede af paperback-udgaven lånt hos Amazon, men de kan vel næppe have noget imod lidt reklame.
For nogle måneder siden blev Tim prøvefilmet der, hvor Titanicudstillingen, der p.t. er i Tivoli, på det tidspunkt var i England. Han skulle berette om sin nye opdagelse, og produceren var så begejstret for ham “You are a born talent!”, at han sendte en appetitvækker ind til National Geografic for at være med i kapløbet om de to dokumentarudsendelser, der får lov til at præsentere 100-årsdagen d. 15. april 2012. Jeg har altid ment, at Tim kan sælge sand i Sahara, og nu har han bevist det…
Her er det meste af gårsdagens email fra Tim. Jeg var velkommen til at blogge om det; jeg måtte bare ikke nævne navne eller budget:
Dear Ellen and John, I’m writing to let you know that I’ve just heard that
NatGeo have just “green-lighted” my 2 hour documentary Special on the
miraging I discovered was present the night the Titanic sank, to be
screened on the 15th April 2012…only me and …….…shows made
the cut (out of 12 others, including ……………… (en, Tim ellers var helt sikker på var selvskrevet)
So we very happy and looking forward to seeing you in June 🙂 P.S. Budget
is ……………., and I get …… !
Jeg er så glad på hans vegne; det er vist den bedste accept, han kan få på det store arbejde, han har lagt forud for dette.
John, jeg og sandsynligvis de fleste andre, der kender Tim, plus en betragtelig mængde Titanicfans, vil sidde klinet op ad tv-skærmen d. 15. april næste år for at se, hvad de har fået ud af det.
Man regner som en tommelfingerregel med, at for hvert minut udsendt på tv, ligger der en times optagelser – det vil altså sige, at der ligger omkring 120 timers arbejde og venter forude – men det må for pokker da være 120 drønspændende timer – han skal med ud på stedet, hvor Titanic sank; med hvor det blev bygget, med til Southampton, hvorfra det stævnede ud på den fatale jomfrurejse, med til jeg ved ikke hvor. Gad vide, om han overhovedet får tid til at passe sit arbejde…
Jeg har besluttet mig for ikke at følge Janteloven, så jeg må godt være stolt over, og give udtryk for det, når Tim som her har præsteret et flot stykke arbejde og oven i købet bliver krediteret for det på denne noget usædvanlige måde.
Denne miraging-opdagelse er jo ikke noget, han er kommet sovende til – det er resultatet af mange måneders gransken i de mest usandsynlige arkiver, både her og i USA; af utallige telefonsamtaler med folk, der har mere forstand på vejrfænomener end ham selv; af mange søvnløse nætter, hvor han har tænkt og tænkt og tænkt… Det er ikke ny viden som sådan, men det er en helt ny måde at kombinere og konkludere på den viden, der er tilgængelig for alle, der måtte være interesserede i at ville grave i gamle logbøger, meteorologiske optegnelser og meget andet.
Til sidst et lille kuriosum: Charlotte var ansat hos Angels, dengang de syede kostumerne til John Camerons film, så hun har givet sit lille bidrag til filmpåklædningen, og hun var der, da Kate Winslet og Leonardo di Caprio kom til prøvninger.
Så er ringen vist sluttet.
SÅDAN.. hvor er det flot og godt gået.. Lad os skrotte janteloven helt, og hædre og være stolte af dem vi vil, og dem, der som Tim, gør et kanon stykke arbejde, bider sig fast og bliver ved og ved. Dem der ikke giver op, når det bliver besværligt, men går efter drømmen, næsten uanset hvad..:-)
Hils og ønsk tillykke, og så er du vel nok lige sød at minde om det igen, når vi nærmer os datoen, så bliver Hasse og jeg også et par af dem der vil se den udsendelse. I burde da overveje at være sammen med C og T når udsendelsen ruller over skærmen.. 🙂
Kommentar af Inge — 18. maj 2011 @ 17:55
Tak, Inge, og jeg er selvfølgelig helt enig.
Hvorfor fik jeg ikke selv den tanke? Det burde vi da helt klart gå efter – det er bare et dumt tidspunkt, for den 15. april er i ugen lige efter påske til næste år, så Anna og Aubie er i skole. T&C kan ikke se NatGeo, så det kan kun blive i DK, vi kan se udsendelsen. Jeg forestiller mig, at Tim måske får den på en dvd, men det er kun et gæt.
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 18:08
Der er kun et at sige: Bravo!
Jeg respekterer virkelig mennesker, der evner at bide sig fast i et emne og som kan blive ved og ved at forfølge deres drømme.
Kommentar af Stegemüller — 18. maj 2011 @ 18:08
Tak, Hanne, det skrev jeg også til Tim i aftes. Det er så godt gået af ham 🙂
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 18:09
Ellen – tillykke til Tim – jeg har tilladt mig at google om Titanic. Der er nok ikke noget nyt under solen for Tim, men jeg har fundet dette:
http://translate.google.se/translate?hl=sv&sl=sv&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.titanicnorden.com%2Fenter.html
Det bliver spændende at se i fjernsynet til næste år 🙂
Kommentar af Søren — 18. maj 2011 @ 19:18
Tak, Søren, næh – jeg tror ikke rigtigt, at vi kan komme med noget, han ikke ved i forvejen, men det var da meget sjovt at læse en googleoversættelse fra svensk 😉
Uh, vi glæder os sådan til at se det 🙂
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 19:39
Hjertelige lykønskninger – succes er godt. Jeg har noteret datoen, men den gør du vel opmærksom på når tid kommer. Dvs jeg har lige rettet den til 15. april – og ikke 12., jvf. din kommentar til Inge.
Kommentar af Jørgen Carlsen — 18. maj 2011 @ 19:55
Tak, Jørgen – ja, succes er helt okay 🙂
Jeg kan sikkert ikke lade være med at nævne det, når tiden er inde, og hvorfor jeg lige skrev forkert dato hos Inge, har jeg ikke nogen fornuftig forklaring på, men nu er det rettet.
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 20:08
Ihhh hvor spændende – et nyt fænomen – jeg er også vældigt fascineret af Titanic. Og jeg så faktisk først Camerons film længe efter den var gået af mode. Men uhh hvor er det bare super for ham!
Kommentar af Kong Mor — 18. maj 2011 @ 20:33
Kong Mor, jeg ser næsten alle film efter de er gået af mode, men lige præcis denne så jeg på premieredagen – guess why 😉
Og uhh, hvor er jeg glad på hans vegne.
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 20:49
Hvor er det godt gået! Selvfølgelig må du være stolt – det SKAL du da være 🙂
Kommentar af Randi — 18. maj 2011 @ 20:36
Tusind tak, Randi, det er rart at høre, at du og mange andre heller ikke lever efter Janteloven 🙂
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 20:49
Flot, og man må gerne være stolt og glad på børn og ikke mindst svigerbørns vegne 🙂 Du bliver nød til at reklamere lidt mere til den tid og så håber jeg at der er andre end Nat Geo der sender det, for det kan vi ikke se her.
Kommentar af Pia — 18. maj 2011 @ 21:58
Pia, ja, det må man nemlig gerne 🙂
Jeg vil slet ikke kunne lade være med at reklamere, men om denne udsendelse passer til andet til NatGeo er jeg ikke sikker på. Men vi optager det sandsynligvis, og så kan vi jo brænde det ned på en dvd 🙂
Kommentar af Ellen — 18. maj 2011 @ 22:03
Hyggelig for Tim 🙂
Men jeg vet ikke, klarer ikke å forholde meg til slike dokumentarer. De skipene ligger på bunnen og er for meg gravsteder som ikke skal røres. Blir nesten som gravskjending å dykke ned til dem og forstyrre den freden de har der nede. Om det er fordi jeg er oppvokst på kysten og hadde frykten for at noen ikke kom hjem fra havet tett på, eller om det er noe annet som gjør at jeg helst ser at vrakene får ligge i fred, vet jeg ikke, men det sitter i meg at slik skal det være, de vi har mistet i skipsforlis, de skal vi la være i fred på samme måte som alle andre døde. Ja, vi skal vite hvor de forliste, og vi skal vite hva som gjorde at forliset fant sted, men utover det har vi ingen rett til å forstyrre dem.
Kommentar af Kamelryttersken — 18. maj 2011 @ 23:11
Kamelrytterske, jeg accepterer naturligvis din holdning – jeg er ikke helt enig, men det behøver vi jo heller ikke at være 🙂 Det gør muligvis en forskel at være opvokset ved havet, som du siger.
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 7:41
Hold da op, det lyder spændende. Du har al mulig grund og ret til at være stolt 🙂
Kommentar af Marianne — 19. maj 2011 @ 6:36
Tak, Marianne 🙂
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 7:42
Wauw – og hip hip – og alle mulige andre lykønskninger er vist på sin plads her!
Vi må holde øjnene åbne for dokumentaren – er der ikke noget med, at National Geographic har sin helt egen kanal? Jeg synes, jeg ser den, når jeg zapper rundt en sen aften 😉
Kommentar af conny — 19. maj 2011 @ 9:05
Tak, Conny 🙂
Jo, NatGeo er en selvstændig kanal – og en ret god kanal, synes vi her i huset… de har en del interessante udsendelser.
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 9:35
Stor respekt til Tim og et kæmpe tillykke, jeg kan godt forstå at du er stolt af ham…;-D Vi får vel en reminder når udsendelsen er klar?…
Kommentar af Rejen — 19. maj 2011 @ 9:16
Tak, Annemarie; jeg skal nok komme med en reminder – ved nærmere eftertanke kan jeg jo rent faktisk ikke vide, om den kun sendes i UK på dagen, eller det også gælder de andre lande… Det må jeg finde ud af 🙂
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 9:37
Man skal bestemt ikke altid følge Janteloven – det er en temmelig stor og temmelig dansk misforståelse. Man skal være passende ydmyg, men det er du jo også – for du VED, at der ligger mange timers arbejde bag og stadig kommer til det! Men når man opnår noget, som man virkelig har arbejdet for – så skal det også bare udbasuneres 🙂
Du har virkelig grund til at være stolt af din svigersøn, og jeg synes, at det er smukt, at I er så tætte, at det er ham, der skriver til Jer om det!
Jeg håber da, at det program bliver sendt på andre kanaler, så jeg også kan se det – det lyder virkelig spændende.
Tillykke med det!
Kommentar af Nille — 19. maj 2011 @ 11:09
Tak for ordene, Nille 🙂 Jeg ved slet ikke, hvor eller hvornår udsendelsen vil blive sendt, men jeg skriver garanteret mere om den senere.
Næh, Janteloven har aldrig været en god lov, men alligevel er danskerne gode til at leve efter den.
Jeg bilder mig ind, at jeg har et rigtig godt forhold til Tim, og at han ikke synes, jeg er jordens værste svigermor. Til daglig har han mig jo også på betryggende afstand – til gengæld må han trækkes med mig en hel uge ad gangen, når vi er sammen 😉
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 12:04
Åh hvor spändende.
Må straks ud og have fat i den bog..
Kommentar af Surrogatmamman — 19. maj 2011 @ 12:37
Surrogatmamma, en kvinde, der synes den er spændende? Usædvanligt, og Tim vil blive meget smigret 🙂
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 16:35
Hvor er det godt gået af Tim og hvor er det spændende at høre om! Mirage eller luftspejlinger er jo et fænomen, som optræder hvor kold og varm luft mødes. I sådan en “overflade” kan andre ting spejle sig, ligesom i et vandspejl eller de luftspejlinger, der ligner vandpytter, man ser på en varm asfaltvej om sommeren.
Det er en morsom titel på bogen – den udfordrer virkelig nysgerrigheden 🙂
Jeg vil sige som Nille at det nok var en god ide at være sammen når udsendelsen ruller over skærmen – eller måske bare være der, tæt på, i den periode.
Kommentar af Donald — 19. maj 2011 @ 14:39
Donald, du har fat i det helt rigtige 🙂 Du må se udsendelsen, når den engang bliver sendt; det kan være du vil finde den interessant.
Det er en typisk Tim-titel, men ja, den har fænget hos mange.
Vi vil arbejde på sagen om at være sammen, men det ene skal passes og det andet må ikke forsømmes, ved du nok…
Kommentar af Ellen — 19. maj 2011 @ 16:37
Ja selvfølgelig, sådan er det jo, – men sørg for at der er en teknisk nerd som får optaget udsendelserne på en eller anden måde 🙂
Kommentar af Donald — 20. maj 2011 @ 11:47
We will 😉
Kommentar af Ellen — 20. maj 2011 @ 16:47