Hos Mommer

16. april 2011

En underlig historie

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:24
Tags: ,

Der har verseret en sag i England, som har været fulgt med stor interesse inden for sagkundskaben, fordi udfaldet af den med stor sandsynlighed vil danne præcedens for en lang række lignende sager i fremtiden.

Baggrund (jeg har kun hørt om sagen via Tim; ikke selv læst om den):P1020095
En pige på 15 år løber hjemmefra og erklærer, at hun aldrig mere vil se sin mor eller tale med hende. Datteren får forholdsvis hurtigt et par børn, og hvordan moderen finder ud af at sende penge til datteren, ved jeg ikke, men det gør hun med jævne mellemrum hen over årene. Datteren siger aldrig tak, og hun vender heller aldrig hjem, ganske som hun truede med. Moderen når aldrig at se sine børnebørn.
Efter en forholdsvis lang årrække holdt moderen op med at sende penge til datteren, da denne åbenbart holdt fast i sine ‘løfter’.
Da moderen døde, efterlod hun sin formue på ca. £500,000 til et antal velgørende institutioner og ikke en penny til datteren eller børnebørnene.
Men så kom der sgu liv i tøsen: Hun ankede over ikke at være blevet tilgodeset i testamentet, og for at gøre en lang retssag kort, endte det med, at datteren fik tilkendt hele formuen og de velgørende institutioner fik nada.

Sagen har vakt harme og forbløffelse blandt de der kender til den … jeg ved faktisk ikke engang, om den har været i medierne, men det har den vel nok … de fleste har været enige om, at datteren godt kunne have fået lidt, men hun skulle, pga. sin fornægtelse af sin mor, bestemt ikke have haft alle pengene.

Advokatsamfundet er meget forundret over den afgivne dom – man kan forstå, at dommen tilstod datteren, hvad der rent arvelovmæssigt var hendes, men at man gav hende rub og stub efter sådan en opførsel mod moderen, der i så mange år havde hjulpet hende, går over enhver forstand.

Der er flere aspekter i retssagen: Som i DK kan man ikke gøre sine børn helt arveløse; der er en tvangsarv, hvilket moderens advokat burde have vidst. Det har han måske også, men er blevet beordret til at handle anderledes … det ved man ikke, men man undrer sig. Man formoder, at hvis datteren blot havde fået sin tvangsarv, var der aldrig kommet en retssag ud af det.
Som dette udfald blev, er der nu en masse velgørende institutioner i UK, der er meget, meget nervøse for, hvad fremtiden vil bringe af klager over testamentariske donationer. Hvis (tvangs)arvingerne protesterer, vil man måske ikke engang turde indlede en retssag, for hvis den tabes, vil instutionerne blot miste endnu flere penge.

Hvis I spørger mig, skulle den finke ikke have haft en penny. Hun kan være glad for, at jeg ikke var dommer i den sag, kan hun.

Reklamer

28 kommentarer

  1. Helt enig!

    Kommentar af Rasmine — 16. april 2011 @ 15:46

    • Godt, Rasmine! Den var ikke gået med os to…

      Kommentar af Ellen — 16. april 2011 @ 16:09

  2. Jura er langhåret og følger ikke altid normal logik. Her en artikel i The Guardian om historien (det må være den).

    Kommentar af Eric — 16. april 2011 @ 16:03

    • Tak, Eric… jeg googlede ellers grundigt rundt, men kunne ikke finde noget. Bortset fra et par små uoverensstemmelser må det ganske rigtigt være den samme historie, vi taler om.

      Kommentar af Ellen — 16. april 2011 @ 16:11

      • Søg på: mother’s will daughter court
        og der serveres adskillige artikler om samme historie. 🙂

        Kommentar af Eric — 16. april 2011 @ 16:47

        • Thanks 🙂

          Kommentar af Ellen — 16. april 2011 @ 16:53

  3. Hun må under alle omstændigheder have en meget dårlig smag i munden hver gang hun bruger en af disse pennies! Men det tror jeg såmænd ikke engang – hun har været heldig at finde en snu advokat – han må have været amerikaner!!! Men jeg kan godt forstå de organisationer, der nu er nervøse for deres finansiering!

    Jeg så for nylig et fransk dokumentarprogram om testamenter fra ældre barnløse – mere eller mindre excentriske – franskmænd; og pudsigt nok er det typisk damer. Men én af dem havde forlangt at hendes penge skulle deles ligeligt blandt alle i landsbyen – nem sag, og alle var glade, selvom de fik et par hundrede euros hver. Ikke en formue – men i en lille fransk bondelandsby kan det hjælpe.

    En anden ville have bygget sociale byggerier til værdigt trængende – en fin tanke; men der var så mange klausuler helt ned til hvilken retning husene skulle vende, at borgmesteren vist ønskede, at hun var endt langt fra Paradis 🙂 I Frankrig er det nemlig (hidtil) nærmest umuligt at omstøde testamentet, men han kunne heller ikke finde en praktisk løsning på problemet.

    Men så behøves jeg ikke at frygte min mors “trusler” om tvangsarv hver gang jeg foretager mig noget uklogt i hendes øjne (som at rejse til Afrika blandt andet)? Det må jeg vist lige fortælle hende 🙂

    Kommentar af Nille — 16. april 2011 @ 18:32

    • Nille, den personage kender ikke ordet skrupler, tør jeg godt påstå! Hun har sikkert fundet en god advokat, men det var alt andet lige engelske dommere, der afsagde dommen.
      Interessante historier om franske testamenter, du fortæller – jeg kan godt se, at det kan være svært at efterleve 🙂

      Hehe, nu ved jeg ikke, hvor rig din mor er, men hun har fri rådighed over 3/4 af arven, således at du og dine søskende tilsammen får 1/4 – eller højest 1 million kroner, selv om formuen er f.eks. 40 mill. kr.
      Så du må selv lige finde ud af, om du skal tage truslen alvorligt 😉

      Kommentar af Ellen — 16. april 2011 @ 23:22

  4. hun skulle, pga. sin fornægtelse af sin mor, bestemt ikke have haft alle pengene, skriver du. Og det kan vi da bestemt ikke blive uenige om! Efter min opfattelse er det usmageligt at ville arve folk, hvis man ikke har gidet dem i levende live!

    Kommentar af Bente — 16. april 2011 @ 21:49

    • Bente, præcis! Når hun ikke engang kunne sige tak for den hjælp, der blev ydet, har hun ikke fortjent noget som helst. Men når det gælder arv, er der ofte ikke meget smag, moral eller etik inde i billedet…

      Kommentar af Ellen — 16. april 2011 @ 23:24

  5. Arveret er 100 pct. jura og 0 pct. moral.
    I DK -og tilsyneladende også i UK- er børn tvangsarvinger.
    Da testamentet ikke tager højde for noget så grundliggende som eventuelle tvangsarvinger, er dette formodentlig blevet kendt generelt ugyldigt.

    Kommentar af Farmer — 16. april 2011 @ 23:21

    • Farmer, ja… det er du ikke den eneste, der har nævnt, og du/I har jo ret. Måske også i din påstand om testamentet, men moderen må i givet fald have haft en dårlig advokat. Eller han har ikke kendt historien, men det har jeg svært ved at tro på.

      Kommentar af Ellen — 16. april 2011 @ 23:27

  6. Jura når det er værst.. Jeg tilslutter mig at hun ikke skulle have haft noget som helst. 🙂

    Kommentar af Inge — 17. april 2011 @ 6:56

    • Ja, allerværst, Inge. Men retfærdigheden skete ikke fyldest her…

      Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 8:25

  7. Datteren skulle ikke have haft en rød øre – det er så plat, at man gerne vil rage til sig efter folks død, selv om man ikke har haft noget til overs for dem, mens de levede. Jeg kan slet ikke holde sådan noget ud! Og det er da dybt forargeligt, at man fra domstolenes side kan se bort fra afdødes vilje, hvad den efterladte formue angår – bortset naturligvis fra tvangsarven.

    Kommentar af Randi — 17. april 2011 @ 8:53

    • Randi, vi er jo så enige i det hele. Men grådighed og moral går ikke hånd i hånd.

      Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 9:17

  8. Det er en underlig historie. Det jeg hæfter mig ved er at dommerne et eller andet sted og af en grund jeg vist ikke helt forstod, da jeg læste artiklen i Guardian, som Eric henviser til, øjensynligt har brudt med 30 års praksis på området. Det kan da undre, men der er måske en god forklaring.
    I øvrigt burde det gå op for de fleste, at det er meget vigtigt at forholde sig til den danske arvelov, så man ikke får sig en overraskelse. Det tyder på at mange mennesker får sig en sådan, og at masser af arv tilfalder personer, der ikke var tiltænkt arven. Grunden er at man tror…, og det er ikke smart når det er jura det drejer sig om.

    Kommentar af Jørgen — 17. april 2011 @ 8:57

    • Jørgen, jeg synes ikke, der var en god forklaring, og der var vist heller ikke andre, der kunne se logikken.
      Du har helt ret i, at man ikke skal tro, men vide… det kan bare være svært, for det er et følsomt og prekært emne for de fleste. De færreste vil spørge, om de nu er tilgodeset på passende vis. Men du tænker her nok mest den anden vej; at ens penge går i de forkerte lommer, fordi man f.eks. ikke lige havde taget højde for det barn, man ved en fejltagelse fik lavet for 50 år siden; som man betalte til i 18 år og så i øvrigt glemte alt om derefter.

      Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 9:28

  9. Sikke en sag – og det er nok rigtigt, at velgørende organisationer går en anden tid i møde efter dette.

    Kommentar af Marianne — 17. april 2011 @ 8:59

    • Ja, Marianne; det er det, der er den værste konsekvens af denne mærkelige sag.

      Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 9:29

  10. Helt enig!
    Samt lige en ekstra tak for skønne, skønne billeder og lige så skønne medfølgende historier fra ferieresidensen.

    Kommentar af Annette (Holland) — 17. april 2011 @ 12:45

    • Velbekomme, Annette – altid en fornøjelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 13:13

  11. Vi har desværre også sådanne arvesager i DK. Jeg har hørt det flere gange. Hvor advokaten har fået mange, mange penge for at sikre et ægtepar med dine, mine og vores børn, således at alle fik det samme. Højesteret har omstødt testamentet. Den efterlevende er plukket til skindet. Det burde ikke kunne lade sig gøre.

    Kommentar af Pia — 17. april 2011 @ 20:43

    • Pia, det har du jo desværre nok ret i, at vi har, men jeg er lidt dum og kan ikke rigtig se pointen i dit eksempel: var det en af ‘dine, mine eller vores’ børn, der krævede testamentet omstødt? Og var det kun den ene af forældrene, der var død? Der er jo regler omkring at skifte bo, når der er andet end fællesbørn.
      Men man kender åbenbart ikke hinanden før far og/eller mor er døde…

      Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 21:09

      • Det var EN af afdødes 2 børn, af første ægteskab og det har splittet hele familien. Jeg ville simpelthen ikke tro det, men den er god nok, desværre.

        Kommentar af Pia — 17. april 2011 @ 21:19

        • Åh, sådan hang det sammen… jaja, som du selv er inde på, er det ikke første gang i historien. Og helt sikkert heller ikke sidste. Penge er årsag til mange familiesplittelser, men sommetider kan man undre sig over, hvor FÅ penge, der kan ødelægge det hele – at folk er blevet dødeligt uvenner over nogle få tusinde kroner…

          Kommentar af Ellen — 17. april 2011 @ 21:31

  12. At arve eller at tro at man har bedre ret end andre til en eller anden efterladenskab har, som så mange andre nævner, gennem tiderne forårsaget stort splid – og endog slagsmål på kirkegården, har jeg hørt om – i mange familier.
    I Canada er der ingen tvangsarv, og jeg har bekendte, som har gjort deres søn arveløs, af personlige årsager.
    Enig, ja, den ungen “dame” i beretningen skulle ikke have noget ud over tvangsarven.
    Lene

    Kommentar af salix — 18. april 2011 @ 18:55

    • Lene, slagsmål på kirkegården… tragikomisk! Men splittede familier pga. arv har vi vist alle hørt om.
      Nej, hun skulle ikke have haft noget, og ét er hvad man måske forventer at få, men i bund og grund burde alle selv frit kunne vælge, hvem der skal arve efter dem, men der er jo mange aspekter i sådanne sager…

      Kommentar af Ellen — 18. april 2011 @ 20:01


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.