Hos Mommer

16. marts 2011

Hip hurra, de’ min fødselsdag…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:29
Tags: , , ,

Råvaren til en god tournedos

Nogle af jer vil studse, for det havde jeg da for små to uger siden. Det er så heller ikke mig, men min dejlige svigersøn, der fylder 38 år i dag.
Jeg blev 58. Kan I regne ud, hvad der sker om to år? 
Inden for 14 dage bliver vi 100 år tilsammen. Vi har vilde planer om at fejre det i skøn samdrægtighed. I England. Så må vi se, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre, men kommer tid, kommer råd.

Tim har, som før nævnt, været en meget stor Titanic-fan lige siden han kunne læse, og det kan de som bekendt tidligt i England. Sidste år udgav han denne bog, og om godt et år, på 100-årsdagen for Titanics forlis, skulle der gerne komme en bog til, plus en tv-udsendelse, som Tim selv tegner og fortæller til. Dette sidste er dog endnu kun i støbeskeen, og det vides endnu ikke, om det bliver til noget. Der skal lige findes en sponsor, men der arbejdes på sagen.

På lørdag kommer der gæster i min engelske familie, og til dem vil Charlotte servere en vaskeægte Titanic-middag.

“The last dinner on the Titanic – a menu from the Ritz Restaurant, where the super rich dined”
Quail eggs in aspic with caviar (white Burgundy)
Spring pea soup (Madeira)
Lobster Thermidor with Duchess’ Potatoes (Mosel wine)
Tournedos with Morel mushrooms on a bed of braised cabbage (Red Bordeaux)
Passende kartoffel til Duchess' potatoes
Rose water & mint sorbet (no wine)
Asparagus with Hollandaise and hard-boiled egg (Red Burgundy)
Fresh Fruit salad with Kirsch, mint leaves and syrup (Dessert wine)
Orange Surprise (springes over – drønbesværlig at lave…)
A selection of cheese (Dessert wine)
Coffee (Port)

“Vi har snydt lidt”, for C kunne ikke skaffe morkler; det blev til brune champignon i stedet. Hummeren bliver ændret til torsk. Eller var det laks? Nok torsk pga. det hvide kød.
Og ja… portvinen serveres ikke til osten, men til kaffen. De er skøre, de englændere…

Alt dette bliver frembragt af den samme datter, som for 14 år siden flyttede hjemmefra uden at kunne koge et æg. Der er sket en del på madfronten siden hun for en del år tilbage ringede til mig, og hun spurgte: “Mor, hvad er en knisp?” (Kn udtales som om næsen er helt stoppet).
Det varede lidt, inden det gik op for mig, at hun mente en knsp, men det er jo heller ikke nemt at gætte, at det betyder en knivspids.
”Hvor stor skal kniven være? Og hvor langt definerer man, at spidsen går til?” Yderst fornuftige spørgsmål…

Reklamer

30 kommentarer

  1. Tillykke med svigersønnen og tsk tsk 🙂

    Kommentar af Lene — 16. marts 2011 @ 18:54

    • Lene, tak 🙂 Hehe, dér var du godt nok lige hurtig 😀

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2011 @ 19:04

  2. Tillykke med og til svigersønnen..
    Nød lærer nøgen kvinde at lave mad.. eller noget 🙂 Imponerende menu, man kan lære meget på 14 år må jeg sige..

    Kommentar af Inge — 16. marts 2011 @ 19:40

    • Inge, takker på hans vegne.
      Ja og gå hankeløs i vandet. Eller tankeløs… 😉
      Det kom ret hurtigt til hende, da hun blev træt af rugbrød…

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2011 @ 20:01

  3. En knisp – herligt ord.
    Men jeg må nok hellere lade være med at grine for meget; jeg har præsteret at brænde smørsovs på. 😉

    Kommentar af Dorte H — 16. marts 2011 @ 19:57

    • Dorte, jeg havde aldrig tænkt på at udtale det før 😉
      Vi har vist alle, uanset kokkereringsdygtighed, nogle mindre heldige historier at diske op med, så at sige, tror du ikke?

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2011 @ 20:02

  4. Spring Pea Soup, og med Madeira? Hvis det er Titanics opskrift, er den jo ikke sådan lige at gå til. Gad vide, om de dengang kendte til trikket, som bruges nu om dage for at beholde den grønne farve, mens man iser suppen, til den bliver kold: knus en ascorbinsyre-tablet og drys i, mens ærter, selleri, porrer og alt det andet blendes.
    De fleste ville nok servere en tør sherry til, men Madeira er jo så mange ting: jeg har en lille samling af Artur og Edmundos dejlige produkter, deres 1986 Sercial ville passe fint der. Prøv at kig hos http://www.vinhosmadeira.com , det er godt nok nogle hyggelige brødre, jeg har gået og glædet mig længe, den 28 ds tager vi derned.

    Kommentar af AagePK — 16. marts 2011 @ 20:00

    • Aage, det skulle være de autentiske opskrifter, og jeg er helt sikker på, at C ikke kender ascorbinsyretricket. Det gjorde jeg heller ikke…
      Tager I til Madeira, I heldige asener? Det er vist en god årstid, kunne jeg forestille mig. Rigtig god tur, når I når så langt.

      Kommentar af Ellen — 16. marts 2011 @ 20:04

      • Nu har jeg snakket med vor gamle onkel Rick, og han er påståelig og siger, at de på 1. klasse den aften fik Østers til at begynde med. Derefter Consommé Olga, og Ceam of Barley Soup. Da de kom til 5 ret kunne man vælge, han tog Filét Mignon Lilli, og sidste ret, den 10, er han helt sikker på var Waldorf Pudding.
        Men det er rigtigt nok med portvin til kaffen, for det foretrak herrerne, så trak de sig tilbage til rygesalonen, der kunne de sniffe portvin og fortælle uartige historier. Percival Henry Jennings, C.B.E fra Overseas Audit Service havde en yndlings-historie:” The Colonial Secretary, being asked by a lady admirer:” Mr Secretary, where are the Virgin Islands?”
        Replied after some thought:” Madam, as far away from the Isle of Man as we could put them.”

        Kommentar af AagePK — 17. marts 2011 @ 19:35

        • Det er sikkert helt rigtigt. På 1. klasse, som du siger. Og så var der derudover The Ritz Restaurant, som ikke var det samme som 1. klasses-restauranten 😉 “The Ritz Restaurant (as it was called) was situated on B deck and was for the exclusive use of First Class passengers only. This restaurant was in addition to the already sumptuous First Class dining saloon”

          Hehe, sød lille vits… vil spørge Tim, om han kender den 🙂

          Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 20:26

  5. Jeg kan godt lide, at koen er navngivet “råvaren til en god tournedos” 😉
    Tillykke med “de´min fødselsdag” Ellen, tror du ikke, at der er noget symbolsk i, at romertallet for 100 er C som i Charlotte 🙂

    Kommentar af Søren — 16. marts 2011 @ 23:15

    • Søren, 🙂 tak… joh, det er der måske – jeg tænkte nok ikke videre over det, da hun blev døbt 😉

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 9:38

  6. Det lyder som en helt fantastisk menu, god ide, når han nu er sådan en Titanic-nørd.
    Sjor historie med knsp – hvor i alcerden skulle man også vide det fra, hvis man nu var fraværende den dag i hjemkundskab?

    Kommentar af Marianne — 17. marts 2011 @ 6:28

    • Marianne, ja, sød ide… hun må jo holde en lille smule af ham 😉
      Jeg tror, at C var mentalt fraværende i de fleste hjemkundskabstimer…

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 9:39

  7. Et lidt forsinket tillykke herfra, og en spændende passion han har, det må have været et stort stykke arbejde han har haft gang i…Det kunne være I skal holde en temafest over Titanic, det kunne være flot med kjoler fra “dengang”…;-D..Og utroligt hvad ungerne kan når de selv må gå i køkkenet..;->

    Kommentar af Rejen — 17. marts 2011 @ 8:09

    • Annemarie, han har lagt mange, mange timer i Titanic på mange, mange måder 🙂
      Vi vil da seriøst overveje dit forslag til festtema 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 9:41

  8. Tillykke med svigersønnen.
    Sikke dog en flot menu din datter går i gang med. Fantastisk.
    Hvad med den skønne drøvtyggende, afslappede ko på billedet?
    Tournedo’en?

    Kommentar af betty schou — 17. marts 2011 @ 8:35

    • Betty, tak 🙂
      Det er nemlig tournedos’en – kan ses, hvis du muser hen over billedet 😉

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 9:42

  9. Sikke en masse der er sket hos dig. Jeg er lidt fraværende disse dage, for den står på artikelskrivning til Skønne Dage, og så må jeg lukke øjnene for så meget andet. MEN jeg skulle lige ind og kigge…

    Det var da noget værre noget med din far, men godt at høre, at han trods alt kom på højkant igen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at man ikke har lyst til at spise noget, men jeg ved godt, at mange ældre har det på den måde.

    Det er da flot, at Charlotte har lært at lave mad på et højere plan! Det er da noget af en udfordring at lave sådan en middag, og det lyder spændende med ny bog og film om Titanic.

    Jeg er rigtig spændt på, hvad I finder på til jeres 100 års-dag. Selvfølgelig skal den fejres i England… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 17. marts 2011 @ 9:00

    • Mia, man skulle jo nødig ligge på den lade side – og det gør du jo ligefrem heller ikke 🙂
      Det er meget uretfærdigt fordelt, det med spiselysten, synes jeg.
      Den madudfordring tager hun i stiv arm, men jeg kan sagtens forestille mig hendes ansigt for 14 år siden, hvis jeg havde sagt, at hun skulle lave den menu.
      Selvfølgelig skal den fejres i UK – der er bare nogle logistiske udfordringer…

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 9:46

  10. Sikke en menu – sender hun ikke internationale invitationer ud?? 😉
    Jeg har engang lavet babettes gæstebud – eller noget som lignede! Det var sager!!!

    Og det bliver vel nok festligt at blive 100år!

    Kommentar af Kong Mor — 17. marts 2011 @ 10:59

    • Kong Mor, næh det tror jeg nu ikke, hun gør 😉
      Hvor festligt med Babettes gæstebud – det må have været en stor succes?
      Vi håber, at vi kan få det til at lykkes. Altså at holde festen sammen…

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 11:12

  11. Hahaha, det er da også et besynderlig mål. I nogle gamle syntese forskrifter finder man også målet, en knivspids, og der er sikkerhed for mange elev sprøgsmål, hver gang. De spørger om det samme som Charlotte. Og man kan jo godt forstår dem 😉

    Kommentar af havehyrden — 17. marts 2011 @ 13:51

    • Havehyrde, i synteseforskrifter? Jeg troede sådan noget var nøjagtigt ned til mikrogram. Jaja, man lærer jo hele tiden…
      I UK ville det have heddet a pinch of… – ikke at det gør størrelsesforståelsen meget nemmere 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 18:12

      • Næh, tænk bare på, når man skal “pinche” en dame:” asftanden mellem højre hånds tommel- og pege-finger må jo vokse i takt med opgaven.
        😉

        Kommentar af AagePK — 17. marts 2011 @ 19:40

        • Men sådan noget kunne du aldrig finde på… 😉

          Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 20:27

      • JA nu er det jo ikke synteseforskrifter til industriformål med til gymnasiebrug. Og jo, de gamle indeholde ord som en knivspids, en spatelfuld osv. Og der er stor forskel på en lille og en stor spatel. De stoffer man tilsætter på den måde er f.eks katalysatore, enzymer mv. Hvor den blotte tilstedeværelse er nok og mængden er underordnet.

        Kommentar af havehyrden — 17. marts 2011 @ 21:48

        • Ja, en spatelfuld er da endnu mere unøjagtig end en knsp 🙂
          Og hvis det er til det brug, du nævner, kan jeg bedre forstå, at det er ligemeget med eksakte mål (så lidt kan jeg da huske…)

          Kommentar af Ellen — 17. marts 2011 @ 22:03

  12. Kanonmenu! Jeg har da aldrig tænkt på, at man kunne lave en Titanic-menu. Måske skulle jeg kaste mig ud i den ved en særlig lejlighed? Det ser under alle omstændigheder lækkert ud.

    Jeg forstår godt, at C. ringede hjem for at høre hvad en “knisp” var for en måleenhed; det er jo fuldstændig umuligt at vide af sig selv.

    Kommentar af Stegemüller — 18. marts 2011 @ 16:38

    • Hanne, det kunne du da prøve; C har opskrifterne hvis det skulle være… men den hælder noget til den gammeldags side – den er trods alt næsten 100 år gammel 🙂
      Næh, knsp er ikke noget, man lige gætter sig til.

      Kommentar af Ellen — 18. marts 2011 @ 20:39


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.