Hos Mommer

24. februar 2011

Find Nemo

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:51
Tags: , , ,

Hvad i alverden skal man finde på, når det blæser en så bidende kold vind, at man bliver frysetørret på 10 minutter, hvis man bevæger sig udenfor?
Vi har overhovedet ikke lyst til at foretage os noget, der indebærer udendørs aktiviteter.
Lys ide: Danmarks Akvarium i Charlottenlund!

2011Februar

Ungerne elskede det. Vi legede selvfølgelig Find Nemo, og da de fandt ham, kendte jubelen ingen grænser. Søhestene var et hit, lige som den store havskildpadde var det. Og… masser af andre, faktisk. De var langt mere interesserede, end vi havde turdet håbe på.

Spændende var det også at se på de fisk og søstjerner, man måtte røre ved… de var dog ikke meget for at røre ved dem; det var alligevel for ulækkert.
Charlotte erklærede, at Danmarks Akvarium var meget større, da hun var barn!

Da vi kom ud derfra, fik Tim øje på et frossent Øresund, så vi måtte helt hen og kigge – han har aldrig før set et frossent farvand og var ret betaget af det smukke syn.

Frozen Oresund

Det var skam også flot. Hamrende koldt, men flot.

P1010590

Reklamer

18 kommentarer

  1. Herlig historie – fint at akvarierne ikke er tilfrosne. Dejligt at børnebørnene fornøjede sig med Nemo m.v. og at faderen fik set et tilfrosset far-vand. Gode illustrationer i øvrigt. Her går vi ind for den naturlige skønhedspleje(!) kulden bevirker i kinderne – blodomløbets hastighed formodes at fjerne, hvad fjernes skal. Men det var koldt at gå derude ½ time.

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 24. februar 2011 @ 16:59

    • Jørgen – uha… tror du virkelig, det kan være sundt? 😉 Vi syntes 10 minutter var for slemt, så ½ time… brrr.
      Men ja, alle havde en god oplevelse – selv om vi bestemt ikke var de eneste, der havde fået den glimrende ide.

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 17:14

  2. God ide.. det er om at finde på indendørs oplevlser i disse dage..
    Jeg sad, i nogle måneder, for mange år siden og skrev min hovedopgave på Charlottenlund slot, i frokostpausen eller når hovedet trængte til lidt ro, gik jeg tit en tur ned i akvariet.. skønt sted.

    Kommentar af Inge — 24. februar 2011 @ 17:29

    • Inge – ja, det må du nok sige, og sikke et herligt sted at lave hovedopgave 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 20:27

  3. Jeg har ikke været i akvariet siden?? Kan faktisk ikke huske om vi har vist det til børnene!
    Dejligt med sådan en omgang søg og du skal finde 🙂
    Jeg gik 30 minutter lige før, og vinden var ikke så kold her 😉

    Kommentar af Lene — 24. februar 2011 @ 18:30

    • Lene – ja, det var virkelig et hit med Find Nemo 🙂
      Akvariet ligner sig selv, som det har set ud i umindelige tider, men det flytter snart.
      I må have mildere vinde i det nordjyske 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 20:29

  4. Dejligt at en god og lys ide fænger hos ungerne.
    Også det frosne hav for deres far.
    Uff, jeg var derude ved havet i går, og det bed.

    Kommentar af Kisser — 24. februar 2011 @ 18:52

    • Kisser – den fængede i den grad 🙂
      Ja, det bider, og det bider hårdt i disse dage…

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 20:30

  5. Det var en god vinterdagsaktivitet. Sikke flotte billeder.

    Kommentar af Marianne — 24. februar 2011 @ 19:40

    • Marianne – ja, ‘nogen’ fik en god ide. Og… tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 20:31

  6. Det var godt, at I og børnene fik oplevelsen Ellen. I foråret 2013 flytter Danmarks Akvarium til Den Blå Planet:
    http://www.denblaaplanet.dk/Pages/default.aspx
    🙂

    Kommentar af Søren — 24. februar 2011 @ 19:43

    • Søren – vi så plantegningen, da vi var i Charlottenlund… det er et meget spændende byggeri, de har gang i derude.

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 20:50

  7. Hvis I kan nå det inden englænderne tager hjem, skulle I tage en tur til Fakse Ladeplads og se ispanser, et fænomen vi ikke har set i 6o år. Allan og jeg var der i dag. Et fantastisk syn.
    OBS: Det er IKKE indendørs 😉

    http://www.tv2east.dk/udsendelser/2011-02-22

    Kommentar af Pia — 24. februar 2011 @ 22:48

    • Pia – jeg fulgte dit link og var ovre at lure på Tv2. Det ser helt fantastisk ud, men desværre tror jeg ikke, at vi når det i morgen pga. andre planer – ikke desto mindre kunne John og jeg snildt finde på at køre derned på søndag. Det ser jo helt fantastisk ud! Tak fordi du gjorde os opmærksomme på ispanseret 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. februar 2011 @ 23:00

  8. Sikken nogle flotte billeder fra et isdækket Øresund. 😀
    Jeg har været i Danmarks Akvarium nogle gange og søhestene er klar min favorit. Hvis jeg husker ret, så skal Danmarks Akvarium snart flytte til Amager – eller Ørestaden. Eller deromkring. Det er vist meningen, at det får nogle meget store og flotte bygninger.

    Kommentar af jensdrejer — 26. februar 2011 @ 16:09

    • Jens – ja, man er ved at bygge ‘Den blå Planet’; vi så en model af det – det bliver virkelig flot… ser nu også noget derangeret ud i Charlottenlund efterhånden.
      Jeg har også altid været vild med søhestene – de er så små og nuser at se på 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2011 @ 18:30


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.