Det er da en rigtig mandag i dag, er det ikke? Vejret har bestemt ikke været noget at skrive hjem om… blæsende og dermed polarkoldt har det været hele dagen – jeg har ondt af dem, der skulle ud på cyklen.
På positivsiden er, at det ikke også har sneet.
Det må derfor være på tide at få brændt nogle pudsige googlesøgninger af; de dukker stadig op hos mig, selv om de helt skæve er aftaget lidt i hyppighed – gad vide, hvad årsagen til det kan være?
I får et udvalg af dem, jeg har samlet siden sidst.
ting der ikke findes men aligevel findes af køer
Ja???
Fandt du svaret? Er køer specielt gode tingfindere? Og selv om så var, hvordan kan de finde noget, som ikke findes?
ringetoner til at snyde læreren
Snyde med hvad? Få ham til at tro, at der alligevel slet ikke blev ringet? Kan man få ringetoner, der lyder som en elevfinger, der ved at pege opad indikerer, at man kender svaret på spørgsmålet?
OG som svarer rigtigt, hvis nu læreren skulle slå ned på den finger?
Den er kandidat til Nobelprisen for folkeskoleelever, vil jeg tro…
middel til at pudse glorien
Uha, der er mange – de fleste af dem er temmelig abstrakte, og ingen af dem kan købes i et supermarked, men jeg kender rigtig mange gode midler.
bh som giver flade bryster
Er du meget ung? Eller har du bare meget store bryster? I min alder bruger vi BH, fordi vi ikke vil have flade bryster.
Hvem ønsker i øvrigt at have flade bryster? Jeg har ikke hørt om nogen.
stearinlystider
For det meste i vinterhalvåret – altså mellem 1. september og 1. april, tror jeg. Kan dog sagtens bruges hele året, men hyggevirkningen begrænses en smule, når det er lyst udenfor.
billigt læsø salt
Det findes ikke. Som i OverHOvedet ikke. Læsøsalt koster simpelthen kassen.
kysse atlanten røde bukser
Nej, søde… det handler om at krydse atlanten for at få de så eftertragtede røde bukser… at kysse Atlanterhavet har nok nogenlunde samme (manglende) effekt som at kysse frøer, og det kaster ikke røde bukser af sig. Men måske våde…
foderbræt pippip
Helt ærligt. Hvem tror du, at du spørger? Både Google og jeg er fuldt ud i stand til at forstå ordet ‘fugle’.
Hvis du er så fremmeligt et barn, at du kan google uden at kende dyret bag ‘pippip’, hvor fik du så lige ‘foderbræt’ fra? Oven i købet rigtigt stavet…
led hØne
Uhada – den befinder sig formentlig øverst i hakkeordenen…
hunde der laver lort
Jeg kan forsikre dig om, at det gør ALLE hunde, uanset størrelse eller race.
patchwork løber med dompap
Hvor surrealistisk… havde det så endda været omvendt…
Jeg har hørt om begrebet ‘levende kunst’, men har dog alligevel lidt svært ved at se for mit indre blik, hvordan et af mine arbejder pludselig sprinter afsted med en af havens fugle, solidt forankret ved hjælp af en søm…
Det svære begreb ‘sammensatte navneord‘ er kommet i spil igen – forskellen på ‘patchwork løber’ og ‘patchworkløber’ er er stor, lige som forskellene på ‘et ægte skab’ og ‘et ægteskab’, eller ‘en rød kælk’ og ‘en rødkælk’.
sur tommelfinger
Den vender som regel nedad. Og det er ikke tommelfingeren, der er sur, men ejermanden.
hestesex
Jeg ville faktisk meget gerne vide, hvad det er i mine indlæg, der kan fange personer med den slags googleønsker.
Når det er sagt, vil jeg lige vrinske op med, at hvis jeg googler ‘dyresex’, kommer der stort set kun norske hjemmesider op… Det er da alligevel mere tankevækkende end den med hestesex, er det ikke?
Har en nordmand mon en forklaring på det?
как понял заказчик
(kak ponjal zakaztjik = som jeg forstår kunden(s))
Jeg har engang lært russisk, men det kan Google da ikke vide… og jeg savner en fortsættelse…
En god mandag aften til jer… I får lige en solnedgang fra Zimbabwe. Den danske var usynlig i dag.
Det var en kold fornøjelse at cykle i dag.. men fornuftigt tøj hjælper helt fantastisk.. 🙂
Hahahahaaa søgningerne er gode, men svarene er bedre.. nu får du flere hit på dyresex og pippip.. haha..:-D
Kommentar af Inge — 14. februar 2011 @ 19:52
Inge – det er rigtig smart med fornuftigt tøj 🙂
Det har du selvfølgelig ret i, men det er jeg så selv ude om 😉
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 21:04
Det var dog nogle sjove søgninger til samlingen. Jeg kan bruge meget tid – og få meget morskab ud af at kigge de søgninger der har ledt til min blog. Sjov underholdning 🙂
Kommentar af Marianne — 14. februar 2011 @ 20:03
Marianne – det er nemlig meget underholdende – især at finde på åndssvage svar 😀
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 21:05
Jeg ved ikke om jeg grinte mest af søgningerne eller af dine kommentarer – men det frigjorde en hel masse højtlydende energi! Tusind tak og fortsat god aften!
Kommentar af Nille — 14. februar 2011 @ 20:12
Nille – det er også underordnet, hvad der var mest morsomt – bare det kunne trække et smil 🙂
God aften til dig også.
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 21:06
Som altid herlige eksempler! Men tager jeg fejl, hvis jeg fornemmer mere smergelsten og strygestål bag kommentarerne end tidligere?
Kommentar af Eric — 14. februar 2011 @ 20:16
Eric – tak… men din kommentar kommer lidt bag på mig. Du har da sikkert ret, men det har været helt ubevidst 🙂
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 21:12
Åhr, sådan lidt mere humoristisk BID. Ikke at det gør noget – tværtimod 🙂
Kommentar af Eric — 14. februar 2011 @ 21:40
Okay – så er jeg mere rolig 😉
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 21:50
Det er sjovt at studere 🙂 Jeg undres også og smiler 🙂
Har lige set hos mig selv: “Lagkage 60 år” Okay, jeg forstår hvorfor man er landet på min blog, men hvordan ser sådan en gammel lagkage ud 🙂
Linket til toget, som Stella sendte, var imponerende.
Kommentar af Pia — 14. februar 2011 @ 21:59
Pia – haha, ja puhada, hvor må den lugte 🙂
Du skulle tage ideen op – det er simpelthen så sjovt at causere over.
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 22:28
Morsomt, især de ledsagende betragtninger. Mest lyd kom der på den med en dompap løbende patchworkløber.
Kommentar af Jørgen Carlsen — 14. februar 2011 @ 22:16
Jørgen – hehe, ja… der er masser af ufrivillig komik i, at folk ikke kan finde ud af at sammenskrive navneordene 🙂
Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 22:31
Ha, ha! Tak Ellen, det hjælp! På humøret, som ikke er for godt lige nu 😉
Kommentar af Lene — 15. februar 2011 @ 9:57
Lene – det er jeg henholdsvis glad for og ked af at høre…
Kommentar af Ellen — 15. februar 2011 @ 12:04
TAK !!!! Det grin havde jeg brug for. Lige netop NU 😀
Kommentar af Annette's space — 15. februar 2011 @ 11:21
Annette – ganske som mit svar til Lene: det er jeg både glad for og ked af at høre…
Kommentar af Ellen — 15. februar 2011 @ 12:05
Underlige søgninger! Men hvorfor gør du også sådan noget?
Pudse glorie: skal man passe på med, det er før set, at det, folk troede, var deres glorie, viste sig at være deres horisont.
BH til flade bryster: i 1920’erne var det vigtigt for garconnemoden at have flade bryster. Og for rigtigt mange år siden læste jeg om afrikanske folk, hvor kvinderne fik fladet brysterne for at blive mere attraktive.
Sådan er der jo så meget.
Kommentar af AagePK — 15. februar 2011 @ 13:00
Aage – gør sådan noget hvad?? Kigger på søgningerne? Det er da skideskægt 😀
Den med glorien/horisonten er god – den skal jeg huske. Det skal dog ikke forhindre mig i at pudse min glorie ind imellem 😉
Joh, jeg har også set billeder fra tyverne, men det er 90 år siden, og moden har det jo med at ændre sig…
Kommentar af Ellen — 15. februar 2011 @ 13:40
Hvor var det morsomt at læse! Jeg er dog lidt i tvivl om det var søgningerne eller dine kommentarer som var sjovest?! Jeg får selvfølgelig også nogle sjove søgninger og har ofte overvejet at lave et lignende indlæg. Jeg er bare aldrig kommet så langt, meeeeen man burde nok……….. 😀
Kommentar af jensdrejer — 15. februar 2011 @ 14:42
Jens – tak, men det er mindst lige så morsomt at finde og at forfatte, så du kan roligt omsætte tanken til handling 🙂
Kommentar af Ellen — 15. februar 2011 @ 17:04