Hos Mommer

13. februar 2011

Sne?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:13
Tags: , ,

Det sneede lidt både i Danmark og i Sverige i fredags. På vej mod ødegården fredag sidst på eftermiddagen sneede det voldsomt.

I Sverige lå det der endnu, da vi kørte hjem; i DK var det væk igen.
Fint med mig – jeg behøver ikke mere sne i år. Måske et par centimeter d. 24., 25. og 26. december, men ellers klarer jeg mig, tak.

Stella sendte mig et link til dette ultrakorte klip på 17 sekunder. Her kunne vi lære noget om tog og sne – når man tænker på, at de sjællandske S-tog har svære driftsproblemer, bare der ligger et vissent blad på sporet, eller vejrudsigten lover slud i Nordvestjylland…
Apropos vejrudsigter: Jeg har tv-avisen kørende i baggrunden, og den unge vejrpige sagde lige, at “det bliver utrolig skyet i morgen”. Nådada. Kan det blive mere end overskyet?

Okay, der skal nok et stærkt diesellokomotiv til, men alligevel… imponerende er det at skue.

Til sidst et billede fra hjemturen af en af de mange smukke gamle stenbroer, man kan finde overalt i Sverige. Her over den brede Helgeå.
P1010414

16 kommentarer

  1. Fin film – heldigt at toget kunne finde sporet! Måske vejrdamen har tænkt, at der er både høje og lave skyer, og sker det på samme tid er det måske utrolig skyet. Tillykke i øvrigt med onlinemuligheden i Sverige og dørbillederne fra Provence, smart.

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 13. februar 2011 @ 19:21

    • Jørgen – Togføreren må have stolet på, at toget blev på skinnerne, uanset hastigheden…
      Det var da et forsøg på at forklare skyerne 🙂
      Og tak…

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2011 @ 19:56

      • Nu har jeg så nyhederne kørende i baggrunden og forstår at militæret i Egypten foreløbig har opfyldt 3 af demonstranternes krav. Det kalder man så at kravene er imødegåede. For at det ikke skal være uklart, hvad man siger, er det nu sagt to gange. Oh ve oh ve oh plage…

        Kommentar af Jørgen — 13. februar 2011 @ 20:30

        • Jeg har for nylig set, at imødegå er blevet et pendulord, som også bjørnetjeneste er blevet det.
          Det er meget forvirrende for os halvgamle, for hvem ordene kun kan betyde én ting; nemlig det modsatte af, hvad der menes, hvis det er en under… jah, under hvad? 30 år?… der bruger det pågældende ord. Jeg mener dog, at man som journalist nok burde kende – og bruge – ordet i dets oprindelig betydning.

          Kommentar af Ellen — 13. februar 2011 @ 22:12

  2. Vi kørte til Sønderjylland, orkede ikke rigtig kulde og sne i Sverige.. da vi stod op i morges var der faldt et pænt lag sne.. Det var ikke de pæneste ord der kom ud af munden da jeg så det.. Det var først da vi kom til Sjælland igen, at sneen var væk.
    Hihi.. jamen så må vi vel ud i utrolig skyet vejr i morgen.. 😉 og vist desværre også vind og kulde.. det er nok nogle friske cykelture jeg har foran mig inden brændeovnen kalder sidst på dagen.

    Kommentar af Inge — 13. februar 2011 @ 20:30

    • Inge – det tror jeg på… holddafast, hvor det blæser op nu. Husk vanterne og ørevarmerne i morgen 🙂
      Det har vist været præcis det samme vejr i Sverige og i Danmark denne weekend. Det var meget, meget flot i går. Utrolig flot 😉

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2011 @ 22:15

  3. Måske du skulle sende linket til DSB, så de kan se, at det rent faktisk kan lade sig gøre at køre toget med sne på skinnerne 😉 Flot syn alligevel.

    Kommentar af Margrethe — 13. februar 2011 @ 21:11

    • Margrethe – det kunne jeg selvfølgelig gøre… men tror du det vil hjælpe? 😉

      Kommentar af Ellen — 13. februar 2011 @ 22:16

  4. Her i Sydjylland har vi stadig en del sne, men dog ikke så meget som i tog-filmen 😉 Der ku’ DSB sgu lære noget!

    Kommentar af Per — 14. februar 2011 @ 8:59

    • Per – ja, ikke? Det kniber lidt med respekten for DSB’s problemer, når man ser, hvad andre kan 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 9:10

  5. I sidste uge læste jeg en undersøgelse af de belgiske statsbaners ‘performance’ – de er vist blandt de værste i Europa; i 2010 blev 18 dræbt ved flere ulykker og afsporede tog. Gennemsnitligt ankom 47% af togene til tiden – men ifølge dem selv er det 85% – fordi de for det første regner alt under 6 minutter forsinkelse for ‘til tiden’. Derudover kapper de linierne, så hvis der er mere end 15 minutters forsinkelse stopper de videre kørsel for at få indhentet forsinkelserne og de tog indgår ikke i statistikken. Smart, ikke?

    Desuden er Belgien det land i EU med den største stigning i passagerer – +50% de sidste 10 år, hvilket jo er positivt fra et økologisk synspunkt – men folk bliver jo ikke ved med at acceptere det.

    Jeg tager jo sjældent tog i DK – men hvis det er lige så slemt som her, så er I ikke heldige 🙂

    Det med sneen i DK og SE passer mig meget dårligt i denne uge, synes jeg… det er modbydelig ondt faktisk! 🙂

    Kommentar af Nille — 14. februar 2011 @ 10:16

    • Nille – så galt står det vist ikke til i DK, trods alt. Heldigvis… men jeg er ikke den rigtige at spørge, da jeg transporterer mig pr. bil.
      Statistik er jo en vidunderlig ting, som kan bringes til at passe fuldstændig til det, man ønsker at afspejle 😉
      Er du i DK denne uge, siden du skriver sådan? Vi kan skam også sagtens undvære sneen, men lige nu er det blæsevejret, der dominerer. Heldigvis uden ledsagende sne 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 10:58

  6. Pudsigt. Jeg bemærkede også den med “utroligt skyet”.
    Det var nok en en udtalelse uden for manus; men er vel et udmærket billede på, at TV-vejrudsigterne er blevet stadig mere “poppede” de seneste år, og -efter min mening- mangler en del på kvalitetssiden, når spekerne vælges ud fra andre kriterier end de faglige.

    Jeg holder af at se de “vejr-værter” som brænder for at viderebringe deres faglige viden og giver lavtryk kælenavne som snurrebasser og æblerystere.

    Kommentar af Farmer — 14. februar 2011 @ 13:23

    • Farmer – jeg er helt enig med dig mht. til din sidste sætning – sådanne herlige ord giver helt klart indtryk af, at vedkommende holder meget af sit arbejde 🙂
      Det er rigtigt, at vejrudsigterne er blevet mere poppede, men det synes jeg nu ikke gør så meget, bare fagligheden stadig er der, og det er den vel som oftest, synes du ikke? Jeg mener, at det er ‘rigtige’ meteorologer, der står med alle de fine kort og som også kan forklare særlige eller usædvanlige fænomener?
      Voldborg var vel både den første og den mest poppede af dem alle, men han var det på en skøn måde, og han brændte netop for vejret, så at sige. Så kom Michael Jarnvig til og senere så mange andre, men generelt synes jeg som sagt, at de er udmærkede alle sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 13:46

  7. Den der lokofører kunne vist godt lære DSB noget om at køre tog, hehe…. 😀

    Kommentar af jensdrejer — 14. februar 2011 @ 15:52

    • Jens – ja… noget er de altså bedre til derovre i guds eget land 😉

      Kommentar af Ellen — 14. februar 2011 @ 16:33


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.