Hos Mommer

28. januar 2011

20-års jubilæum

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:06
Tags: , ,

P1010313Vores vinklub på arbejdet fejrer 20-års jubilæum i år, og i aftes var vi til den årlige generalforsamling.

Bestyrelsen blev genvalgt – hele bundtet… der har ikke været meget udskiftning i den bestyrelse gennem de 20 år. Lidt har der selvfølgelig været, men de fire af de syv har siddet der i alle årene. De gør et kanongodt arbejde, arrangerer nogle herlige og ofte helt anderledes arrangementer end hvad man traditionelt kunne forvente ved en vinsmagning.
De fleste gange foregår det i kantinen, men vi har ofte været forskellige steder ‘i byen’ og dér fået en god oplevelse.

De har arrangeret både vertikal- og horisontalsmagninger, hvor det første er, når man smager vine fra den samme producent i forskellige årgange, modsat det andet, hvor man smager vine fra én årgang fra forskellige producenter. Nyttig viden, ikke?

Vi har smagt den samme drue, men dyrket og produceret i forskellige lande verden over, hvilket der kommer meget forskellige vine ud af.

De har to gange arrangeret ‘ekstremsmagninger’, hvor vi har fået vine fra lande, man normalt ikke ville overveje at købe vine fra… eksempler er Ægypten, England, Jordan, Kina og Danmark. Jeg kan huske jeg hæftede mig ved, at DK faktisk producerede den bedste af aftenens vine, og det skal i den forbindelse nævnes, at det er omkring 15 år siden; altså før vindyrkning blev så udbredt her i landet, som det senere blev. Englands vin var bestemt heller ikke dårlig.
Vinen fra Kina var derimod aldeles rædselsfuld og blev i et par år fremover brugt som ‘præmie’ til dem, der kom for sent til generalforsamlingen. Så ku’ de lære det, ku’ de…

Vi har hørt på kapaciteten Flemming Hvelplund hele tre gange; vi har haft besøg af Peter Vinding-Diers, hans nevø Peter Sisseck og andre notabiliteter inden for branchen. Vi har hørt på foredrag af producenter, slotsejere, importører og forhandlere. Og ‘bare’ gode vinkendere, der har det som hobby.

Efter selve generalforsamlingen med hvad der nu engang skal høre til sådan en, bliver sedler med hver enkelt af aftenens deltageres navne hevet op af en vinkøler en efter en, og man kan i denne givne rækkefølge få lov til at vælge sig en flaske vin fra resterne af årets smagninger. Man skal ikke være et geni for at regne ud, at det er en fordel at blive råbt op blandt de 10 første, hvilket jeg har været så heldig at blive et par gange, men i går tror jeg, at jeg lå omkring de nr. 70 (ud af 85).
Det kom der noget så usædvanligt som en italiensk Merlot ud af. En Camerló fra Monteveglio… ved ikke engang hvor det ligger… men vinen kan nu nok drikkes alligevel, vil jeg tro. Bortset fra ekstremvinene får vi normalt rigtig gode vine til smagningerne.
P1010311

Vi fik serveret mad fra halvfemsernes køkken og dertil vinene øverst til højre – alle fra  vinklubbens fødselsår 1991; lige netop sådan en detalje, som bestyrelsen er så god til.
Desværre var 1991 ikke noget særlig godt år, så det havde været vanskeligt for dem at finde egnede vine, men jeg skulle hilse og sige, at det lykkedes dem ganske glimrende.
Der blev serveret en fisketimbale, noget unghanebryst (med Pommes Anna, Pia Smiley, der blinker ), nogle lækre oste og til sidst en alt for lækker chokoladedessert. Ikke mousse – det var vist mest i 80’erne.
P1010316

Alt, alt for sent kom jeg i tanke om at foreslå, at os, der har været med fra den spæde start, skulle have haft en ekstrapræmie… Der er ikke flere af os, end det nok godt kunne have ladet sig gøre, men sådan er det tit med mig. For sent. Alt for sent Martiniglas

Reklamer

33 kommentarer

  1. Læste du den artikel, jeg skrev i ANGLOFILIA om de engelske vine? De er ved at få vin(d) i sejlene derovre, og den engelske vin skulle have en god fremtid, mener de kloge. Jeg har ikke selv smagt engelsk vin endnu; holder mig til de lidt stærkere varer i form af Sloe Gin… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 28. januar 2011 @ 19:13

    • Mia – jeg har læst alle de ANGLOFILIA’er jeg har, fra først til sidst 🙂
      De engelske vine er rigtig gode; jeg har smagt dem et par gange, men som så mange andre mindre producenter har de svært ved at holde priserne nede på et niveau, man har lyst til at betale.
      … Kan du i øvrigt lide gin? Det havde jeg nok ikke gættet på 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 19:31

  2. Ahr, hvor lyder det rigtigt med sådan en vinklub! Min arbejdsplads har kunstforening, fiskeforening og hvad ved jeg af ting, som er kedelige eller svedige uden at pirre smagsløgene. Men jeg skal nok vare mig for at foreslå noget, for så ved man, hvad der sker: Man kommer i bestyrelsen, og inden længe er man formand elle kasserer og skal stå for propregnskabet og etiketscanning.

    Det med at få de gode ideer for sent, kender vi alle. Du må lægge en reminder ind i kalenderen om, at du skal genlæse dette blogindlæg om lidt mindre end et år 😉

    Kommentar af Eric — 28. januar 2011 @ 19:28

    • Eric – jeg kan sagtens følge dig… man bliver lynhurtigt involveret uden at have villet det, men hvis du kunne stable en vinklubbestyrelse som vores på benene, er jeg sikker på, du ville få masser af dejlige timer ud af det.
      Og… en vinklubbestyrelse må simpelthen være klasser sjovere end at blive valgt ind i grundejerforeningen eller det lokale vandværk 😉
      Jeg lægger en reminder 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 20:14

  3. Den klub gad jeg godt være medlem af! I morgen skal vi sammen med et par venner besøge 4 af de mange lokale vinproducenter til vinsmagning + lidt ost et af stederne.
    Canadisk vin – måske like bortset fra vine fra British Columbia ude på vestkysten, hvor klimaet er meget anderledes end her – er måske et område, som de færreste danskere kender til? Her i Ontario har man de sidste 50+ år produceret vin, og gennem de seneste 25 år er der dukket utallige nye producenter op. De senere år har man faktisk vundet utallige internationale præmier, ikke alene på den unikke desertvin ice-wine (som også, så vidt jeg ved, produceres i Tyskland og er alt for sød for mig)hvor druerne høstes om vinteren medens bærrene er frosne, hvilket giver en meget koncentreret, sød juice; men desuden på mange andre vine, både hvid og rød.
    Måske en ide, hvis I ikke har prøvet canadisk vin endnu.
    Lene

    Kommentar af Salix — 28. januar 2011 @ 19:36

    • Lene – den er også rigtig god, men jeres arrangement i morgen lyder bestemt ikke tosset 🙂
      Jeg mener ikke, vi har haft canadiske vine på programmet endnu, så den ide vil jeg fluks give videre til bestyrelsen – tak for tippet.
      Jeg kan til gengæld huske, vi har haft en smagning fra de nordvestlige USA-stater (Washington og Oregon), som kunne producere fremragende vine.
      Ice-wine hedder Eiswein (surprise…) på tysk og giver i mine øjne en udmærket dessertvin – det er rigtigt, at den er sød, men netop derfor god til mange desserter, hvor en mere syrlig vin ville ødelægge både dessert og vinindtryk 🙂
      Så har I måske også spätlese (= sent høstet, men endnu ikke frosset)? Vi fik en spätlese Riesling i går (fra 1991 som nævnt) – holddaheltfast, hvor var den GOD!
      Rigtig god fornøjelse i morgen.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 20:30

      • Spätlese hedder late harvest her, mange forskellige druesorter bruges – riesling er populær – og de er, som du skriver, holddaheltfast sååå gode.
        Lene

        Kommentar af Salix — 28. januar 2011 @ 21:41

        • Jeg kan godt se, at vi er nødt til at have en canadisk vinsmagning – jeg tør godt vædde på, at selv ikke vores meget vindygtige bestyrelse kender canadisk ‘late harvest’ 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 22:19

          • Ja, det synes jeg da også, at I skal. Hvis du kommer, kan jeg give dig en forsmag.
            Lene

            Kommentar af Salix — 28. januar 2011 @ 22:55

            • Det er da et tilbud, der er svært at modstå… du sku’ bare lige vide, hvor gerne jeg ville tage imod det 🙂

              Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 23:15

      • Ellen, vi havde en fantastisk tur lørdag – og jeg fik bekræftet, at Late Harvest her i Niagara ikke laves på sent høstede druer; men nærmest er et “biprodukt” fra Ice Wine produktionen. De frosne (-8c – -12c) druer presses til Ice Wine og iskrystallerne forbliver hårde. Senere presses det hele igen og man laver Late Harvest. Jeg ved ikke, om der også laves Late Harvest her, hvor der bruges sent høstede druer som i Tyskland.
        Lene

        Kommentar af Salix — 31. januar 2011 @ 15:15

        • OK, det er åbenbart lidt lige som når man jokker på druerne til amaroner og baroloer en ekstra gang og kalder dem noget andet, men på en måde, så man alligevel kan få listet de ‘dyre’ navne ind 😉

          Herligt, at det var en god oplevelse for jer 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. januar 2011 @ 17:03

  4. Ej, hvor lyder det hyggeligt med sådan en vinklub 🙂

    Kommentar af intetnytundersolen — 28. januar 2011 @ 20:06

    • Marianne – det er SÅ hyggeligt. Alene det at have lidt socialt samvær med gode kolleger, som man ikke ser privat, men som alligevel er ‘bedre’ end til ‘bare’ at være kolleger med – det er guld værd.

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 20:32

  5. Italiensk merlot: det er faktisk husets vin pt, en Tarantella, Morso d’amor,Tarantino, 2008,IGT, i aften serveret til en oksekød med fajitas de chili på Aages kartoffelmos, mums. Konen, der havde ønsket sig kartoffelmosen, udtalte, at denne rødvin bare passede så fantastisk til retten. Jeg faldt over et mindre parti hos Lauritz.com.
    For øvrigt, Salix: det var os, vikingerne, der navngav en provins i Canada Vinland!!!!!
    Ellers kan jeg godt lide jeres civiliserede udgave af horisontal-smagning: som opvokset i Sydslesvig var vor opfattelse af danske landsmænds vinsmagning: drik, til du ligger horisontalt!
    😉

    Kommentar af AagePK — 28. januar 2011 @ 20:14

    • Aage – det lyder da som en rigtig lækker fredagsaftensmenu 🙂 Det er alligevel lidt sjovt, at du også har fundet en italiensk merlot, for den drue er ikke typisk derfra.
      Her på Sjælland er det mig bekendt kun svenskere, der praktiserer din nævnte form for horisontalsmagning – og det kun i København og Helsingør (undskyld, hvis jeg skulle have svenske læsere til dette).
      En vertikalsmagning er tilsvarende ‘bottoms up’ 😀

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 20:43

      • Det var også lige grunden til, at jeg måtte prøve: merlot er jo dejlig i Frankrig, og alle har jo prøvet Cabernet Sauvignon rundt omkring i verden; når man så ser, at man nede i svangen af den italienske støvle forsøger sig med merlot, så må man jo smage.
        Og læg lige mærke til: longobarderne, altså normannerne, hvis fætre også var på færde i Canadas Vinland, har jo også sat sig spor hernede!

        Kommentar af AagePK — 28. januar 2011 @ 21:01

        • Vi har vist sat os mange spor rundt omkring; mere eller mindre glorværdige 🙂
          Du kender sikkert også de argentinske merlotvine? Jeg synes de allerbedste kommer herfra og ikke fra Frankrig.

          Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 21:10

          • Hva’ me’ Chateau Petrus, hmm?
            Eller en anden god Pomerol, Lalande de Pomerol, Fronsac, Cnon-Fronsac?

            Kommentar af AagePK — 28. januar 2011 @ 23:34

            • Okay, okay, det er da fuldstændig rigtigt, og dem havde jeg vist nok lige glemt i skyndingen, men min dårlige undskyldning kunne godt være, at de er way beyond min pengepung. Ch. Petrus reserveres jo til >2000 kr flasken inden druerne overhovedet høstes 🙂

              Kommentar af Ellen — 28. januar 2011 @ 23:47

              • De røg da noget ned i pris, da restauranten på stadion i Farum solgte ud af restlageret, ikk’?
                Jeg må hellere tjekke mit lager. 😉

                Kommentar af AagePK — 29. januar 2011 @ 9:59

  6. Sådan en klub gad jeg godt være medlem i..:-) Kinesisk vin har jeg smagt i Kina.. det var helt udrikkeligt, men de ville så gerne servere det for os.. Det passer perfekt som en trussel.. 🙂 Tak for forklaringen om vertikal og horisontal smagning.. Geniale koncepter

    Kommentar af Inge — 29. januar 2011 @ 7:00

    • Inge – hehe, ja, kineserne kan meget, men kunsten at producere drikkelig vin har de altså ikke luret af endnu. Underligt egentlig… men måske synes de selv, deres vine smager godt. Who knows?
      Jeg kan anbefale koncepterne – hvis man er nogle stykker, der slår sig sammen, kan man godt lave sådan en smagning i privat regi. Det er interessant og måske også lidt overraskende, hvor store forskellene kan være.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2011 @ 9:53

  7. Det lyder som den helt perfekte fritidsbeskæftigelse … og husk nu dit forslag til 30 års jubilæet 😀

    Kommentar af Annette's space — 29. januar 2011 @ 12:05

    • Annette – det skal jeg nok. Vi må nemlig gerne fortsætte som medlemmer af vinklubben, selv om vi er gået af på pension 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2011 @ 13:33

  8. Vinsmagning det kan jeg godt tilslutte mig 🙂 Vi har prøvet en enkelt gang, da vores lokale Brugs arrangerede det, med stor tilslutning. Vi fik at vide at vi skulle glæde os til den dyre Amerone, for den var fantastisk. Vi brød os absulut ikke om den. Jeg har bare konstateret flere gange nu, at Amarone generelt ikke ligger til mine/vores smagsløg. Vores favoritter er vine fra Chile, Argentina og Australien, når vi selv køber ind. Vi er blevet anbefalet at smage vin fra Mexico, som også skulle være god, men når vi er på jagt efter den har de ikke nogen 😦
    Tak for henvisningen til mine Pommes Anna :-)…. Dem har jeg lavet et par gange siden, og de er bare blevet bedre og bedre, og knapt så avanceret i tilberedningen 😉 Jeg var fuldt ud tilfreds med de sidste vi fik nytårsaften. Vi åd så det væltede ud af ørene 🙂

    Kommentar af Pia — 29. januar 2011 @ 14:39

    • Pia – smag kan – eller vel snarere bør – ikke diskuteres… det der er fantastisk for én, kan være mindre godt for en anden. Vi holder også meget af dem, du nævner, men min personlige favoritdrue er sangiovese, eller som den hedder, når den kommer fra Californien, zinfandel. Jeg mener ikke, jeg har smagt noget fra Mexico.
      Det kunne være, jeg skulle forsøge med med Pommes Anna engang 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2011 @ 16:08

  9. Min vinviden er begrænset til et punkt: Kan jeg li’ den eller ej.
    Jeg husker en beretning fra en kendt madskribent (navnet glemt i den tiltagende senilitets tåger):
    Han var på besøg hos en person, som yndede at udbrede sig om en vins kvaliteter ((læst etiketten og slået op))
    På et tidspunkt blev de madskribenten for meget: “Ja druen til denne vin er plukket på en sydvendt skråning om eftermiddagen 10 km nord for Avignon.” — “Fantastisk!” — “Ja og vinbonden var rødhåret og hans kone var gravid med tvillinger!!!” — “Tager du p.. på mig??” — “Nej jeg hjalp ham med plukke druerne!”
    God weekend.

    Kommentar af Rimkogeren — 29. januar 2011 @ 16:28

    • Rimkoger – hehe, god historie 🙂
      Selv om jeg med årene har lært et og andet om vin, er dine ord jo selve grundbegrebet: Den vin kan jeg/kan jeg ikke lide…
      Det har ofte slået mig, hvor godt de billigere vine kan smage, og hvor skuffet jag kan blive over en, jeg forventer mig meget af.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2011 @ 16:47

  10. Interessant at høre om den 20-årige vinklub og alt hvad dertil hører. Jeg læste for længe siden resultatet af en vertikalsmagning af Ch. Latour. Max. point var 20. 1865eren fik 25 af 20 mulige point – den var fra før vinlusens hærgen.
    Må det være tilladt at bemærke at der ikke kan laves Eiswein (i Tyskland) af Spätlese-druer. Man skal to niveauer op. Sukkerindholdet i druerne skal være på Beerenausleseniveau. Og at Eiswein og vine på det niveau ikke er egnede til desserter af nogen art. De er så særlige at de fortjener fuld opmærksomhed efter desserten.
    Jeg er nysgerrig efter at høre hvem producenten af Riesling Spätlese 1991 var.
    Vin er spændende, variationen gør det – men Rimkogeren har alligevel den bedste pointe: kan man lide dråberne eller kan man ikke.

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 29. januar 2011 @ 22:18

    • Jørgen – det er da utroligt, at en så gammel vin stadig var drikkelig – og mere end bare god, åbenbart.
      Og så har vi da lige en vinkender her 🙂 Tak for oplysning… dog synes jeg, at den fulde opmærksomhed godt kan ydes en Eiswein i følge med en dessert, men igen: det er så forskelligt, hvad man synes.
      Jeg kan desværre ikke huske, hvem der stod bag 1991-Rieslingen, andet at det var noget med Sonnenuhr – jeg skal gerne finde ud af det til dig. Duften af petroleum, når man stak næsen i glasset, var næsten bedøvende – som regel et varsel om, at vinen smager fremragende, hvilket den da også gjorde – det er sjældent at møde så gammel en (drikkelig) Riesling, men det kan altså lade sig gøre.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2011 @ 0:45

  11. Ellen – Monteveglio er sjov at billedgoogle. Der ser idyllisk ud. Det er
    en lille italiensk by med 4800 indbyggere syd for Bologna.

    Måske vil din vinklub se de australske vindistrikter (linket er fra 2003).

    God søndag

    Kommentar af Søren — 30. januar 2011 @ 11:43

    • Søren – jamen selvfølgelig da… Google is my friend 🙂 Jeg må tage et kig.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2011 @ 12:46


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.