Hos Mommer

4. januar 2011

Man skal passe på hvad man siger til hvem

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:20
Tags:

En pæn, svensk kirkeJeg har i dag været ovre hos Ann, hvor hun brugte udtrykket alt lykkes i en gasovn. Hun havde været så sød at linke til, hvorfra udtrykket stammer, så Politikens oplysning kunne fortælle mig følgende:

Udtrykket er et reklameslogan brugt i perioden 1932-41 af Københavns Belysningsvæsen. Det skulle inspirere husmødrene til at købe eller leje en gasovn. På daværende tidspunkt var ovne ikke så udbredte, og man brugte oftest udelukkende gasblus til madlavning.

Det var sikkert et glimrende reklameslogan, men udtrykket fik mig, som så ofte før, til at tænke på min søsters yderst uheldige oplevelse, som stammer fra hendes første år som bankrådgiver – hun sad med en ældre kunde, som havde søgt om og fik et lån.

Han var glad, og min søster smilede stort til ham og sagde til ham, at alt som bekendt lykkes i en gasovn.

Kunden sendte min søster et langt blik og sagde så: ”Jeg er jøde og har overlevet en koncentrationslejr, så jeg er ikke helt glad for det udtryk.”

Søster blev meget, meget stille.

Hun undskyldte naturligvis – hun kunne have bidt tungen af sig selv, men der er intet som helst, der kunne redde situationen. Hun har aldrig brugt det udtryk siden.

Man skal dæleme passe på, hvad man siger… man kan hurtigt komme galt af sted uden at ville det.

Hvad med jer? Har I nogen sinde kvajet jer gebommerligt, hvor det i virkeligheden var ment/sagt/gjort i al velment uskyldighed?
Vil I fortælle om det? Der er sikkert mange gode historier rundt omkring hos jer.

Advertisements

34 kommentarer

  1. Åh ja, dem har jeg vist en del af. Heldigvis er jeg ret glemsom!
    Men en enkelt kan jeg da huske. Jeg var på kommunen og skulle hente penge. Over en skranke stod der “Kassen”, og jeg tænkte at det måtte være der, man hentede penge. Men der var ingen ved skranken, så jeg spejdede til de nærmeste. Da jeg fik øjenkontakt med en kvinde, spurgte jeg, “Er det dig, der er Kassen?”

    Hun så temmelig sur ud, men smilede alligevel da jeg skyndte mig at rette det til “Jeg mener, er det dig, der har ansvar for Kassen her?”

    En måske vigtig detalje er, at hun var en… skal vi sige meget fyldig kvinde? 😉

    Kommentar af Koh-I-Noor — 4. januar 2011 @ 19:29

    • Koh-I-Noor – haha – glemsom… ja, jeg har da heldigvis også fortrængt mine store smuttere – hvis der da overhovedet har været nogen. Ahem 😉
      Men ja, man tænker ikke altid før man taler, og det var da godt, at ‘kassedamen’ valgte at smile til uskyldige dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 19:37

  2. Avs, den var ikke god 😦

    Jeg har engang sagt til en ny kollega, der holdte meget, meget sent frokost, at jeg da i hvert fald slet ikke kunne forstå, hvordan hun kunne vente så længe uden at spise noget. Og hvis det var fordi vi havde travlt, så skulle hun jo tage tid alligevel. Så holdt jeg en lang tale om, hvor vigtigt mad var – og understregede, hvor vild jeg selv er med mad – og hvor ofte jeg skal spise for at holde mig kørende. Jeg stilte igen spørgsmålstegn ved, hvordan hun kunne gå så længe uden at spise. Jeg snakkede vildt længe om MAD. Hun sagde ikke så meget. Nogle dage efter fandt jeg ud af, at hun i mange år havde lidt af en spiseforstyrrelse. Ups…

    Kommentar af imangelafbedre — 4. januar 2011 @ 19:31

    • Imangelafbedre – uha ja, man japper løs, indtil det går op for en, at man hellere skulle have haft holdt sin mund. Men igen – du gjorde det jo i en god mening og havde formentlig ingen forudsætninger for at vide noget om din kollega.
      Tak for din lille fortælling 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 19:39

  3. Jeg sagde engang til en receptionist kollega, at hende vores oldfrue godt nok var en sur kælling, hvortil hun svarede “det er min mor”. Senere blev jeg inviteret hjem til dem og spise og hun var slet ikke så sur ;-D

    Min mand kom ind i en overfyldt bagerforretning og det viser sig at han kender pigen bag disken, han siger meget højt og venligt “tillykke med omstændighederne” …. hun var IKKE gravid! Det gør han aldrig mere skal jeg lige hilse at sige 😉

    Kommentar af Lene — 4. januar 2011 @ 19:38

    • Lene – oh, det er klassikere, som man ellers kun hører som ‘historier’, og så er begge dine fortællinger fra det virkelige liv 🙂
      Det var da pænt af oldfruen at ville invitere dig hjem til sig alligevel…
      Og din mands bemærkning… uha, det er bare pinligt… der er en klokke der ringer hos mig nu… den har jeg faktisk også afleveret med ord, der ligner hans i al deres pinlighed – og jeg kan sagtens følge ham i, at man aldrig mere hentyder til graviditet, før kvinden nærmest er ved at sprænge af bar’ graviditet 😀

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 19:47

      • Nemlig, man skal sådan nærmest have det skriftlig 😉

        Kommentar af Lene — 4. januar 2011 @ 21:16

        • Ja… enig 😀

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 22:29

  4. Up, det er en af de slemme!

    Jeg har med garanti også fyret nogle bommerter af gennem tiden, men lige nu kan jeg ikke komme på nogen. Så jeg låner lige en, som jeg hørte hr. statsministeren fyre af forleden i duellen med Helle Thorning. Hun sagde noget, som Løkke mente var helt hen i vejret – hvorefter han udbrød: Jeg er mageløs. Tja … 😉

    Kommentar af Bente — 4. januar 2011 @ 19:55

    • Bente – nej, den var ikke god… og det var Løkkes heller ikke, selv om den kun kunne skade ham selv 😀
      Han ville garanteret have ønsket, at han havde kunnet holde kæft med tilbagevirkende kraft…

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 20:02

  5. Min hukommelse er elendig.. ;-).. hehe der kommer så mange ord ud af min mund i løbet af dagen, der er helt sikkert røget en masse finker af panden.. 🙂
    Jeg var for mange år siden på besøg på hospitalet hos en veninde der lige havde født.. en anden pige sad også i venteværelset uden barn, og jeg ville være venlig og spurgte hvornår hun skulle føde… UPS.. hendes kæreste var ude og pusle den lille hun havde født 2-3 dage før… Jeg vidste ski ikke at man stadig kunne ligne en der skulle føde, når man havde født.. 🙂 Siden dengang har jeg ALDRIG kommenteret nogen form for størrelse og graviditet uden at jeg er helt 100 på om vedkommende er gravid eller ikke.. 🙂

    Kommentar af Inge — 4. januar 2011 @ 20:44

    • Inge – Vi er nok mange glemsomme her – men hvordan skal man dog også huske alle ‘finkerne’, når vi taler så meget? 😉
      Den er vist meget klassisk, den med at tro, at ikke-gravide er gravide, kan jeg efterhånden fornemme 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 21:02

  6. Den der med gasovnen, plus et par stykker mere: det er jo ikke noget, man kan vide; derfor mener jeg heller ikke, der er noget at undskylde. Det er jo hverken sagt i en ond mening, eller frisk-fyragtigt, men er en dagligdags-bemærkning, med en historisk baggrund, i dette tilfælde.
    Andre gange er det til gengæld mere pinligt, når man slynger noget ud på andres bekostning:” Hvem er fyren der med den brede midterskilning?” kom jeg til at sige, netop for at virke frisk på et par tøsebørn. ” Det er vores far!” fnisede de. Så må man jo indrømme, at man virkeligt har dummet sig. Og droppe den slags fis en anden gang.

    Kommentar af AagePK — 4. januar 2011 @ 21:19

    • Aage – du har helt ret: det kan man ikke vide, og det vidste den gamle jøde jo også godt – han beholdt da min søster som bankrådgiver… Derfor er det alligevel ikke særlig rart at træde så uelegant i spinaten, som du selv har en lille morsom og tankevækkende historie om. Jeg synes, at søsters og din oplevelse i princippet er ret parallelle 🙂
      John har en fra New Mexico, da han som ung i midten af tresserne var der i tre måneder for at lære at skyde raketter af. Han og to andre så, under en tur i nærmeste by, en temmelig bredbaget kvinde og kommenterede højlydt: “Har I SET den røv?” Hun vendte sig om og sagde sødt: “Og så er den oven i købet dansk.”

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 22:22

      • Johns og min er parallel, fordi de begge bevidst gik ud på at føre sig frem på en andens bekostning; søsters var for mig hændeligt uheld.
        Som danske sydslesvigere har min familie og jeg faktisk oplevet lignende i forbindelse med danske turister, især elever på lejrskole, når disse havde glemt, at der findes en ret stor del af befolkningen, der taler og forstår dansk. Selv mine egne elever kom sig aldrig rigtigt over, at jeg havde inviteret dem med ind hos min mormor, da de var på tur til Slesvig: “Og tænk jer, Aages mormor kunne tale dansk!”

        Kommentar af AagePK — 6. januar 2011 @ 23:03

        • Jamen det har du jo ret i 🙂
          Var langt de fleste fra Kolding og sydover ikke tosprogede dengang? Éndnu, egentlig? Uanset hvor ens tilhørsforhold lå/ligger?

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2011 @ 08:19

  7. Der kan man bare se, hvad et lille uskyldigt indlæg om dampstrygejern kan føre til 🙂
    Jeg har lavet flere af den slags gennem tiderne, men jeg kan ikke lige nu komme på andre end engang, mens jeg var single og havde lyst til at opsøge en gammel kæreste, jeg vidste bare ikke, hvor han huserede, så jeg slog ham op i telefonbogen for det område han tidligere boede i. Han havde et sjældent navn, så det var hurtigt at skimme sig igennem bogen og søreme, om jeg ikke fandt ham! Jeg skrev et vaaarmt brev til ham og efterlod telefonnummer, hvis han nu stadig var single og havde lyst til at vi skulle ses.
    Efter nogle dage ringede en ældre dame til mig – noget rystet, for hendes mand, som jeg havde skrevet til, var lige død 85 år gammel, og hun var meget chokeret og ulykkelig over at finde ud af, at han havde været hende utro……………. :-/
    Det var nemt at tilbagevise misforståelsen, men den stakkels gamle dames chock vedvarede i meget lang tid.
    Det viste sig senere, at den mand, jeg i virkeligheden ledte efter godt vidste, at han havde en navnebror i nærheden.

    Kommentar af Ann — 4. januar 2011 @ 21:37

    • Ann – ja, der fik du godt nok sat noget i gang 🙂
      Det var en meget sød historie, du kunne fortælle her… og det var godt, den gamle dame var villig til at lytte til din forklaring. Jeg kunne nu godt forestille mig, at hun har smilet en hel del efter at have fået opklaret misforståelsen.
      … og du fandt rent faktisk din gamle flamme, åbenbart – følger der et nyt kapitel, eller skal vi bare stoppe her? 8)

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 22:27

      • Øøhhh, måske skal vi stoppe her eller bare sige……………..gå aldrig tilbage til en fuser…………..
        Der var så lige endnu en talemåde 🙂

        Kommentar af Ann — 5. januar 2011 @ 11:32

        • Haha – helt i orden… jeg blev bare lidt nysgerrig 😉

          Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 11:53

  8. Hmmmmmm, vi er vist en del der er kommet til at kommentere en gravid mave der slet ikke var gravid og herunder også jeg. SUK !!
    Som ung spejder på venskabslejr i Skotland skulle jeg forklare en fyr jeg var lidt lun på, at jeg ikke var specialt genert (shy) men fik sagt generous…..Lad mig sige det sådan: hans lune blev en del afkølet.
    Men den værste er ikke så længe siden. Totalt friskfyragtigt siger jeg til ham gæsten der sidder og hænger med næbbet at han ser ud somom nogen var død. Og det var der. Hans kone!!! Meget meget uheldigt og jeg blev frygteligt ked af min bommert.

    Kommentar af Annette's space — 4. januar 2011 @ 23:50

    • Annette – haha, ja der er mange lumske ‘falske venner’ på engelsk 😀 Synd du ikke fik fat i fyren…
      Den var straks værre, den nyere en, men du gjorde det jo ikke for at genere staklen – jeg forstår dog udmærket, hvordan du må have haft det indeni.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 09:05

  9. Åh ja, man kan altid hurtigt komme galt afsted, men selvfølgelig var sætningen slet ikke møntet på ham eller bare det, der lignede. Som reklameslogan var det fint nok… 🙂 Ja, jeg har utvivlsomt leveret adskillige “bøffer” i tidens løb – men jeg kan ikke huske hvilke lige nu. Jeg har nok begravet dem i underbevidstheden, så måske dukker de op en dag… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 5. januar 2011 @ 08:45

    • Mia – de har en pudsig evne til at lade sig fortrænge, den slags bemærkninger 😉

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 09:06

  10. Jeg husker især en kollega, der kom galt af sted ved at bede en af vores serviceteknikere om at ‘sætte det lange ben foran’. Det pinlige var, at han har haft polio og vitterlig har et ben, der er længere …

    Kommentar af Madame — 5. januar 2011 @ 09:06

    • Madame – hahaha. Nej, undskyld, jeg ville også selv have følt mig meget pinligt berørt, hvis jeg havde brændt den bemærkning af til vedkommende, men den var da faktisk meget morsom, omend lidt ovre i den sorte humor 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 09:12

  11. Jeg har også selv lavet den brøler med den gravide mave – men jeg har også selv siddet i den anden ende. For mange år siden blev jeg kaldt ind til min franske supermachochef, som fortalte mig, at han havde hørt rygter i Frankrig om, at jeg var gravid. Nu havde jeg faktisk ikke taget på – og jeg syntes, at det var ovenud morsomt, at rygterne gik i et andet land – men jeg rejste mig blot fra stolen, og sagde til ham, at jeg bestemt ville spise noget mindre fra nu af… han blev virkelig flov!

    Den absolut værste bommert for mig må vist være, da et godt vennepar ventede deres første (og meget længe ventede) barn for snart mange år siden. De er en del ældre end jeg. Jeg havde snakket med min veninde, som var ved at være ret utålmodig, og jeg ringede jævnligt for at høre, hvordan det gik. I et par dage blev telefonen ikke taget (og det var inden SMS-æraen), så jeg tænkte, at NU var det sket. Da jeg endelig fik fat i dem, var det jo med et stort “TILLYKKE – og SÅ skete det endelig…” – hvortil manden stille svarede, at de var hjemme nu men at barnet var dødfødt. Det var meget ubehageligt – heldigvis har de nu to dejlige drenge!

    Kommentar af Nille — 5. januar 2011 @ 10:26

    • Nille – av for pokker, hvor må det have gjort ondt på begge parter. Du var jo lige som de andre der fortæller her, i god tro, men det var bestemt en af de slags situationer, man helst ville have været foruden.

      Historien om rygterne om din graviditet synes jeg er ret morsom – det lader til, at du tacklede den på den helt rigtige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 10:33

  12. Det er meget spændende at læse indlæg og kommentarer. Jeg er kommet til at tænke på følgende tekst til en tegning af to kvinder ved en barnevogn: “Han er stor af sin alder. Hvor gammel er han egentlig?”
    Jeg har naturligvis prøvet at sige noget jeg har ærgret mig over efterfølgende, men ingen kommunikation ville næsten være mulig hvis man hele tiden skulle tænke før man taler, idet det ikke lader sig gøre at vide hvad der i nogle sammenhænge kan opfattes som upassende ytringer. Din søsters er det ikke, hun kunne ikke vide at kunden havde den baggrund han havde.
    Af og til skriver jeg en kommentar på en blog og kan registrere på tilbagesvaret at det f.eks. ikke blev opfattet som den morsomhed jeg søgte at udtrykke. Det gør ikke det mindste og det skal ikke afholde mig fra at reagere med associationer som ikke nødvendigvis giver samme mening hos andre. Det vigtigste er ikke at nedgøre, og jeg synes ingen af ovenstående eksempler er bevidst eller ubevidst nedgørende. I øvrigt er der et godt eks. på at man aldrig kan vide hvem der forstår dansk når man er i udlandet, hvilket kan indebærer at man passer på hvad man kritisk set siger.

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 5. januar 2011 @ 14:31

    • Jørgen – hehe, sød lille vits 🙂
      Nej, min søsters bemærkning var ikke ‘upassende’ og blev i bund og grund nok heller ikke opfattet som sådan… men jeg forstår godt, at kunden opponerede mod udtrykket.
      Det er vel netop også det, et udtryk som ‘at træde i spinaten’ går på: at man ikke bevidst forsøger at genere folk, men helt uafvidende får gjort det alligevel.

      Selv om DK er et lille land med relativt få indbyggere, støder man på andre danskere, hvor man end bevæger sig hen i verden, så man bør så afgjort altid være forsigtig med sine kritiske/nedladende bemærkninger.
      Tak for din kommentar med (endnu en af) dine gode og livskloge betragtninger.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 16:02

      • Jeg kan godt lide ros – den er slugt med tak.

        Kommentar af Jørgen Carlsen — 5. januar 2011 @ 20:43

        • Selv tak – rosen er velment og velfortjent 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. januar 2011 @ 20:49

  13. Jeg har også haft lavet den med graviditeten, som åbenbart er en klassiker: Mødte en kollega på trappen, og syntes hun var vokset en del, så jeg spurgte, hvor langt hun var henne. Svaret var at hun slet ikke var gravid. Siden har jeg fuldstændig undladt at kommentere “uverificerede graviditeter”.

    Kommentar af Stegemüller — 9. januar 2011 @ 11:32

    • Hanne – ja, det må kunne kaldes en klassiker – der er vist godt nok mange, der har kvajet sig lige præcis med dette.
      Det er så fordelen (en af de yderst få…) ved at tage på i min alder: Der er ikke nogen, der spørger, om jeg er gravid 😉

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2011 @ 14:23


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.