Hos Mommer

2. januar 2011

Nytår på svensk

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:24
Tags: , ,

P1010079Vi satte kursen nordøstover ved 8-tiden fredag morgen; skulle lige handle lidt på vejen og var fremme kl. 11.
De små veje var ikke saltede, men fint ryddede. Sneen lå pænt overalt; også på træerne – ikke en vind rørte sig, solen tittede frem… det var som at køre i et eventyrland.  
Naboen havde ryddet så fint – der var såmænd plads til to biler til, hvis det skulle være. Trappen var højt belagt med sne og vinduerne matterede af isblomster, hvilket fik os til at få en lumsk anelse om, at der var minusgrader inde i huset.
Det var der også… ÷ 5°. Det var forholdsvis koldt af en indendørstemperatur at være. Vi fik tændt op i brændeovn i stue, i komfur i køkkenet og elradiatoren i soveværelset (varmetæpperne i sengen blev dog først tændt senere), men der gik en rum tid, inden vi kunne smide fleecejakkerne, for alt var selvfølgelig gennemkoldt – vægge, møbler, gulve… Selv opvaskemidlet var bundfrossent.

Det er et rigtigt eventyrland, for der er eventyrnisser – den lille nissepige-Askepot har tabt sin glastræsko i tagrenden.
P1010097

Mexikaneren har frosset bravt, for han har taget taget hue og krave på og ligner nu mere en kvindelig kok.
P1010091P1010087

Vandet var frosset på sin vej fra brønden til hydroforen, men det vidste vi næsten godt, så os afsted for at hente 20 liter vandhanetappet drikke-kaffe-tevand, dernæst pumpe fire spande vand til toiletskyl op fra nabobrønden og til sidst fik vi gang i det yderst lokale vandværk, så vi kan få varmt vaske- og vaskeopvand (det lyder lidt forkert at sige opvaskevand, ikke?)
Sne var der ligesom mere end rigeligt af. Vi kunne selvfølgelig bruge brøndvand til vaskevand, men vi skal bære spandene ret langt, og vilde er vi altså heller ikke med at lege vandbærere. I princippet burde vi vel også kunne bruge brøndvandet til drikkevand, men der ligger så meget fnulder på bunden af spandene, når de har stået et stykke tid. Det er sikkert bare os, der er sarte…
P1010088

Farmer spurgte engang hvilket mærke komfuret er – det er et Norrahammar No. 19 – og det er ikke ret stort, som du ser.

Vægophænget kom på plads – farvevalget viste sig at være okay. De matchende puder, som næsten ikke kan anes i hjørnet, skal stå i den superbløde, råhvide sofa, vi forhåbentlig har fået købt til næste gang vi skal herop.
Bord og stole var dem jeg skrev om, John havde fundet for no money i Haslev. Der er to stole til, men dem kunne vi ikke have i bilen i denne omgang.
Det hele skal slibes godt og grundigt ned; bordpladen er temmelig medtaget, men plankerne er tykke og solide, og nu har manden jo fået værktøjet til det…
P1010123P1010121P1010127

Lys kom der over land. Eller rettere over bordet…
Jeg er nu gået i gang med at fabrikere 14 – fjorten – ens dækkeservietter, også i disse brun-beige-halvgyldne farver. Kors, hvor bliver det kedeligt at sy så mange ens… normalt syr jeg kun 4-6 ens, men jeg ville have mindst 8 og helst 10 denne gang. Jeg kunne undervejs i skæreprocessen konstatere, at de 2×8 fat quarters ville række til 14 dækkeservietter, og så kunne jeg jo lige så godt bruge dem op. Nu skal de bare sys sammen i 14 stykker á 6×8 forskudte kvadrater, have tyndt pladevat i midten og en ensfarvet bagbeklædning. Bare…

Vi kan kun se svenske tv-programmer, så det blev en meget svensk nytårsaften. Som man åbenbart ikke gør så stort et nummer ud af her… kun ét underholdningsprogram, der ærlig talt ikke var specielt underholdende. Det var drags, drags og drags. Meget overdrevne drags i maaange timer, men musikken var ganske udmærket – alle de dametøjsiklædte herrer mimede til kendte sange af alskens art, så udsendelsen fik lov at køre i baggrunden. Da klokken slog tolv, hev de i et par knallerter, og så kørte showet ellers bare videre. Dér stod John og jeg så med alle vores talenter, to glas hvidvin og to stykker kransekage… det var søreme godt, vi selv havde et ur, ellers kunne 2011 snildt have kommet snigende, uden vi overhovedet havde opdaget det Smiley, der blinker 

Vores søde nabo kiggede ind et par gange og bad os om at kigge indenfor på vejen hjem. Vi havde en ramme øl til ham, men det kunne han ikke vide… grunden var, at han havde vildsvin til os – en stor steg, en hel bagkølle og to mindre stege. Årh, hvor vi glæder os. Bagkøllen skal helsteges på grillen i Kr. Himmelfartsferien, når hele familien skal samles i Sverige. Ret blæret… men det bliver godt, gør det.

På vej hjem deroppefra beærede himlen os med en timelang udsendelse af den smukkeste solnedgang, vi længe har set. Den blev bare ved og ved og ved. Det var godt, at vi skulle mod sydvest, ellers havde vi fået hold i nakken.
P1010137

41 kommentarer

  1. Det ser jo ud til at ekspeditionen er gået fint. Jeg husker engang en ferielejlighed i Harzen i december. Den havde ikke været opvarmet i lange tider – det tager sin tid, men fra -5 må det være noget der tager sin tid endnu mere.
    Naturen ser ud til at have slået tv med uanede længder.
    Godt nytår!

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 2. januar 2011 @ 20:45

    • Jørgen – ja, hvem har brug for tv, når man har sådan en langtidssolnedgang 😉
      Joh, det tager sin tid – rumtemperaturen i sig selv er forholdsvis hurtigt oppe, men møbler og gulve er ret kolde ret længe – men det er måske mere acceptabelt, når det er ens eget og ikke noget lejet, kunne jeg forestille mig?
      Godt nytår til dig også.

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 20:55

  2. Stemningsfuld reportage fra det private paradis – tak for det 🙂 Uhm, varmetæpper! Det lyder godt. Hvor finder man så’n nogen? Ja, jeg kunne selvfølgelig bare søge, men det er bedre at spørge et hudvidne.

    Kommentar af Eric — 2. januar 2011 @ 20:48

    • Eric – der var stemning for alle pengene både ude og inde 🙂
      Varmetæpperne er købt i Inspiration. Har I mon sådan én i Nordjylland? Ellers vil jeg gætte på en elektriker.
      De lægges under lagenet og tændes et par timer før sengetid. Så kan man krybe i en seng, man nærmest kan blive kogt i – det er bare så dejligt – resten af rummet kan være under 0°- det betyder intet, når sengen er grundigt varm… ikke noget med klamme dyner, puder eller madrasser her… siger et hu(vu)dvidne 😉

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:01

  3. Jamen, hvad er det da også for et nytår, I har stablet op til: det hedder da KRAMSEKAGE den dag, og champagne, og ikke for tør, den tørre bruger hele vejen gennem middagen.
    Det bedetæppe over spisebordet, er’et nu også vendt mod Mekka? 😉

    Kommentar af AagePK — 2. januar 2011 @ 20:58

    • Aage – vi undgår helst champagnen – så er vi også fri for at tænke over, om den nu skal være tør eller ej – ‘kramsekage’ er til gengæld sød… 🙂
      Bedetæppet vender mod nord 😉

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:05

  4. Hvor ser det dog dejligt ud Ellen – jeg kan godt forstå I er glade for jeres svenske paradis 🙂

    Kommentar af intetnytundersolen — 2. januar 2011 @ 21:00

    • Marianne – der er skønt, og vi elsker at slappe af der. Eller hvad det nu hedder, når vi næsten altid arbejder 😉 Men det er en del af afslapningen…

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:07

  5. Det lyder bare så hyggeligt! Sikke en dejlig nytårsaften, så har din mand måske fået mod på at gentage næste år igen?

    Kommentar af Lene — 2. januar 2011 @ 21:02

    • Lene – jeg nød det meget, og det gjorde John skam også, men han savnede vist alligevel lidt nytårsfyrværkeri 😉 Vi får se – hvis alt går som planlagt, bliver det jul med hele familien deroppe til næste år, og så tager vi – måske – hjem til nytår.

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:10

  6. Kære Ellen

    Jeg kan simpelthen ikke begribe, at du allerede er færdig med tæppet/biledet! Hold da op, hvor du arbejder hurtigt!

    Venlig hilsen
    Kirsten

    Kommentar af Kirsten Rasmussen — 2. januar 2011 @ 21:20

    • Kirsten – tak – hvor sødt af dig at være imponeret, men det behøver du nu ikke at være… det er jo maskinsyning det hele, og det har såmænd været færdigt i flere uger – vi har bare ikke kunnet komme op til ødegården pga. møgvejr i decemberweekenderne 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:39

  7. Åhhh hvor er det dog smukt.. Når jeg læser om jeres minus grader indendøre, bliver jeg alligevel glad for at vi har valgt at have varme på i hos os.. selv om det koster en mindre bondegård, så er der altid min. 10 gr. varmt.. eller koldt kalder vi det nu.. 🙂 men det er i det mindste plus grader vi er oppe imod.
    Det trækker altså meget i mig, når jeg ser dine billeder deroppe fra.. Vi snakker om at køre derop på fredag, hvis vejret holder sig nogenlunde i ro.. 😉 Vi ved vi ikke kan komme ind på grunden, men vi kan parkere ved genboen, som er fastboende, og de plejer at rydde til flere biler.

    Kommentar af Inge — 2. januar 2011 @ 21:30

    • Inge – selvfølgelig trækker det skønne land og jeres hus, så det er da bare med at komme af sted på fredag. Det regnede nytårsnat, så sneen er væk fra træerne, men der er smukt alligevel, og der er masser af sne tilbage endnu.
      Vi har varme på badeværelset af hensyn til ‘spædevandet’ til hydroforen og elvandvarmeren (og vores numser 😉 ). I den nye stue er den eneste varmekilde brændeovnen, så derfor har vi fravalgt at holde hele huset halv- eller kvartvarmt – og vi er under alle omstændigheder nødt til at tappe vandet af i vinterhalvåret… det er I nok også?
      Men når alt det er sagt, kan jeg godt se, at I får varmen betydeligt hurtigere end vi gør 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:50

      • Jo vi tapper også vand af det hele når der trues med frosgrader.. vi har prøvet at have et sprængt rør i badeværelset, og et blandingsbatteri der bulede og blev stort, det var da vi var nybegyndere og troede vi vidste bedre end de kloge.. 😉 Det tager ingen tid, hverken at tømme eller starte det op igen, så det gør vi gerne for at kunne være der om vinteren også.

        Kommentar af Inge — 3. januar 2011 @ 22:04

        • Hehe, ja, af skade bliver man klog, men sjældent rig 😉 Man lærer hurtigt, hvad der skal til for at det hele glider glat (no pun intended…) både vinter og sommer.
          Vi har været – og er – utroligt glade for vores dejlige nabo. Han er simpelthen guld værd.

          Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 7:38

  8. Det var da aldeles vidunderlige billeder. Jeres nytår lyder som et eventyr.
    Din bargello quilt er FLOT. Jeg er også ved at sy sådan et – bare til et tæppe.

    Kommentar af Kisser — 2. januar 2011 @ 21:41

    • Kisser – det var et rigtigt nytårseventyr 🙂
      Tak – jeg glæder mig til at se dit bargellotæppe på din blog – jeg har indtil nu ikke set andre i DK, der syr efter den teknik. Er det et sengetæppe du syr?

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 21:56

  9. Det er ikke for tøsedrenge at komme til sådan et koldt hus. men det har jeg nu heller aldrig troet, I var.
    Det lyder rigtig hyggeligt og romantisk.
    Fine dækkeservietter. Du når meget

    Kommentar af betty schou — 2. januar 2011 @ 22:41

    • Betty – nej, vi er ikke tøsedrenge, men dette var godt nok den indendørs kulderekord 🙂
      Det var begge dele, og jeg glæder mig, til vi kan tilbringe meget mere tid deroppe.
      Jeg kan sagtens nå meget, så længe jeg synes, det er sjovt at lave 😉

      Kommentar af Ellen — 2. januar 2011 @ 22:52

  10. Sikke en dejlig nytårsferie i har haft. Og hvor er det skønt at se komfuret blive brugt til at smelte sne 🙂 Det er lige noget der passer mit vildmandshjerte.

    Kommentar af Annette's space — 2. januar 2011 @ 23:20

    • Annette – hehe, jeg er nu glad for, at vi har ‘normalt’ vand det meste af året, men hvis alternativet er ikke at tage herop, så foretrækker vi ‘vildmandsmetoden’ 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 7:59

  11. Ellen – og John – sikke dog en vidunderlig måde at fejre nytårsaften på! Jo mere jeg ser af Jeres svenske hus, jo mere “misundelig” bliver jeg (nej, ikke misundelig – det er ikke så pænt; men sådant et sted ville jeg rigtigt gerne have).
    Nytårsaften er også meget anderledes her, end i Danmark. Det må jeg fortælle om engang – hvis jeg kommer igang med min danske blog.
    Og bargellotæppet – hvor er det flot! Jeg er ikke kommet længere endnu end at kigge i bøgerne. Øv!
    Godt Nytår til Jer begge.
    Lene

    Kommentar af Salix — 3. januar 2011 @ 1:11

    • Lene – det kunne da være hyggeligt med en dansk blog fra dig 🙂
      Vi er også meget glade for huset i Sverige – vi kan slet ikke forestille os at undvære det.
      Du kan sikkert snart ikke lade være med at begynde på et bargello-arbejde – men det kræver en masse forskellige stoffer…
      Godt nytår til dig også.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 8:03

  12. Et dejligt komfur, Ellen.
    Det kan helt sikkert give en god varme fra sig.

    Hvordan undgår i frostsprængte vandrør, når brugsvandet fryser i rørerne?

    Kommentar af Farmer — 3. januar 2011 @ 6:47

    • Farmer – godt spørgsmål… inde i huset bliver alle rør helt tømt, hver gang vi forlader huset i perioden november-april, så dér er ingen fare for frostsprængninger.
      Det er gennem de 6-7 meter i røret, fra brønden og hen til hydroforen, som er placeret i en høj kælder, der ikke kan komme vand, og hvorfor det aldrig frostsprænges, aner jeg simpelthen ikke. Vi havde engang et varmekabel i dette rør, netop for at holde det frostfrit; kablet virker ikke længere, men det ligger der endnu (i år skal vi altså have det udskiftet med et, der virker).
      Sjovt, du spørger… jeg har indtil nu aldrig tænkt på, hvorfor røret ikke revner. Jeg skal spørge John, om han har en teori.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 8:18

  13. Jeg synes, at det ser forfærfeligt kækt ud at stå der i T-shirt 🙂 Det var vist nogle timer efter ankomsten!!!

    Men ellers lyder det jo rigtigt hyggeligt – med drags og det hele! Jeg troede da, at de svenskere viste uret fra… et eller andet sted i Stockholm?
    Men åbenbart ikke! Bliver det så til en ny nytårstradition?

    Kommentar af Nille — 3. januar 2011 @ 9:39

    • Nille – Nej, det var om lørdagen, så der var 23-24° i stuen 🙂
      Vi må have set på den forkerte kanal – John zappede da ellers godt rundt…
      Jeg ved endnu ikke, om det bliver en tradition – englænderne er her sommetider nytåret over, og i de tilfælde bliver vi i hvert fald i Danmark.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 10:53

  14. Sikke et flot vægtæppe og det bliver flot med bordet når John får gang i maskinerne…Æv for den da med kulden..brrr…det må da have været en kold fornøjelse..Meget smukt vinterbillede og det har da været en stille og rolig nytårsaften i har haft..Jeg kan godt forstå I er glade for at være i det svenske der er meget smukt…;-D og godt nytår forresten.

    Kommentar af Rejen — 3. januar 2011 @ 15:41

    • Annemarie – vi er vant til, at der er koldt når vi kommer, så pyt med det (selv om dette var rekorden) 🙂
      Godt nytår til dig også.

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 17:05

  15. Det har været noget af en udfordring at komme til så koldt et hus, men også smukt at være midt i den skønne uberørte natur. Jeg havde engang et sommerhus, hvor vandrørene blev frostsprængt en vinter – det var ingen spøg og godt, at I slap for det! Dejlige billeder du viser 🙂 Komfuret er som at kigge ind på Frilandsmuseet …

    Kommentar af Madame — 3. januar 2011 @ 18:55

    • Madame – ja, det er hyggeligt, ikke? Vi har nu også et elkomfur, for vi bruger ikke det gammeldags om sommeren…
      Frostsprængte vandrør er bare ikke sjovt – vi har prøvet det en enkelt gang, mens vi endnu var novicer udi svenske ødegårde, men man lærer hurtigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 19:21

  16. Jeg har været lidt borte, nærmest bare vendt ryggen til et minut eller to, og nu sidder jeg og glæder mig over alle dine dejlige blogposter om livet i Danmark og i Sverige. Hvor bliver der smukt og dejligt deroppe, og sikke en skøn nytårsaften.

    Det tog mig lige et stykke tid at finde ud af, hvad rørene var til; hvor er de smarte, og hvor er det dejligt, at I passer på pipperne. Jeg ville rigtig gerne fodre, men jeg kan simpelthen ikke finde en måde. Hvor jeg bor er der plastik-vinduer, så her kan ikke bores noget op. Så er der selvfølgelig buskene nede på pladsen, men her kommer det egoistiske element ind: Jeg vil jo også selv gerne kunne se dem, når de tager for sig af retterne.

    Kommentar af Stegemüller — 3. januar 2011 @ 19:07

    • Jeg glemte: Godt nytår! Jeg glæder mig til at fælge dig/jer i endnu et år.

      Kommentar af Stegemüller — 3. januar 2011 @ 19:09

      • Hanne – der er bare noget så dejligt, uanset hvilken årstid vi taler om.
        Jeg kender udmærket egoist-elementet: vi burde egentlig hænge rørene lidt mere skjult, end vi gør, men når nu vi køber for en halv formue i mad til fuglene, vil vi også have lov til at nyde, at de spiser den 🙂
        Tak i lige måde – rigtig godt nytår til dig også.

        Kommentar af Ellen — 3. januar 2011 @ 19:24

  17. Det lyder som en dejlig, fredelig nytårsaften! Lige midt i sneidyllen :-).

    Og … godt nytår ;-).

    Kommentar af Bente — 3. januar 2011 @ 23:14

    • Bente – det var lige præcis hvad det var – og tak i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 7:39

  18. Fantastisk at i trodsede kong sne og kulde. Vi blev hjemme, men man blir helt varm om hjertet, når jeg ser dine billeder af jeres paradis

    Kommentar af Lise Trampedach — 4. januar 2011 @ 0:01

    • Hej Lise og velkommen hertil 🙂 Jeg har lige været ovre at lure lidt hos dig – og vil vende tilbage, for der ser rigtig hyggeligt ud ovre hos dig.
      Vi trodsede det kun, fordi vores nabo havde fortalt, at det var i orden og ufarligt at køre herop – og vi bliver varme i vores hjerter, hver gang vi ankommer 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 7:44

  19. Det ser smukt og dejligt ud, men minus 5 grader indendørs har jeg aldrig oplevet. Det var godt nok koldt! Bortset fra det lyder det alt sammen mægtig hyggeligt – også nytårsaften, som jeg nu ikke går så højt op i. Jeg kan ikke forstå det med svensk TV. Da jeg var barn, så vi næsten altid fjernsyn fra Sverige, og det var vældig godt. Altid en masse hyggelige udsendelser af alle mulige slags. Enten er svensk TV bare blevet generelt mere kedeligt – eller også har jeg ændret smag. Det er nok lidt af begge dele… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 4. januar 2011 @ 9:26

    • Mia – …eller også har John mistet sin fabelagtige zappe-evne 😉 Det er formentlig os, der ikke fandt frem til det ‘rigtige’ svenske program…
      Det var koldt, men når man er forberedt på det, er det ikke så slemt som det lyder, og vi flintrer jo frem og tilbage og har vældig travlt, når vi ankommer, så vi holder varmen. Og så har vi jo den indre varme 😉

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2011 @ 9:52


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.