Hos Mommer

23. november 2010

Bliv rig i en fart –

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:01
Tags: ,

Det er supernemt – man skal bare have et nylig afdødt familiemedlem, der har købt en kinesisk vase engang i trediverne.
Vasen er sandsynligvis købt og bragt ud af Kina allerede i 1870-erne, men den faktiske historie kendes ikke. 

En kvinde og hendes søn fra Pinner, nordvest for det centrale London, arvede den nævnte kinesiske vase efter kvindens bror og satte den fluks på auktion; mest fordi de syntes den var tudegrim og ingen af dem havde lyst til at have den stående fremme. (Den er nu faktisk heller ikke særlig pæn…)
Første chok kom, da auktionsfirmaet fortalte dem, at det var en vase fra 1700-tallet og som sådan var meget værd – måske helt op til mellem 0,8 og 1,2 mill. Pund. Ingen ved, hvad kvindens bror havde givet for den.
Jeg var ret overrasket over, at en så forholdsvis ung vase kunne være så meget værd, men Mao forlangte al den slags ‘kulturpjat’ destrueret, så ting behøver ikke at være fra Ming-dynastiet for at være meget værd.
Århårhhh, tænkte mor og søn – lad os få den grimrian på auktion hurtigst muligt.

I kan se BBC’s artikel her; jeg behøver ikke at trække det i langdrag – hammerslaget faldt ved 43 millioner Pund. Med salær blev det omkring 51 millioner, som den kinesiske køber kunne få lov til at slippe.
Auktionarius blev så ivrig, at hammeren gik i stykker, da han endelig kunne sige “sold for…”. Jeg forstår så glimrende hans (relativt pænt skjulte) ivrighed – det er et forholdsvis lille auktionshus; absolut ikke i Christie- eller Sotheby- klasse. Auktionshuset tjente 8,6 millioner Pund på denne ene handel, så Charlotte og jeg blev enige om, at han nok hurtigt fik sat et skilt på døren, hvor der står “Lukket på grund af glæde”.
Efter hammerslaget udbrød der jubel; folk klappede og snakkede, så det tog en halv time, inden der blev nogenlunde ro igen.

En vittig sjæl på tabloidavisen The Sun kaldte vasen for en Jack-pot.

Charlotte og jeg talte også om, hvem der mon turde pakke den vase ned bagefter?  Jeg skulle dæleme ikke have noget klinket – bogstavelig talt.

38 kommentarer

  1. Fin historie, som Jyllandposten og andre skrev om:
    http://kpn.dk/article2243813.ece
    Jeg løb på loftet for at finde en vase, men der sad kun et par nisser med deres julegrød 😀

    Kommentar af Søren — 23. november 2010 @ 23:01

    • Søren – ja, det er en rigtig eventyrhistorie, som jeg ikke har opdaget også har været i de danske medier. Jeg kunne ikke drømme om at støtte JP pga. deres tåbelige tegninger og misforståede ytringsfrihed, som de forveksler med ganske almindelig hensyntagen til andres religioner, og artiklen her både bekræfter mine aversioner omkring deres journalistik og viser mine kæpheste – se blot dette afsnit, som ingen journalist burde have afleveret i en sådan stand:
      “Da den sidste af ægteparret, der ejede vasen, døde gik datteren – der ernærede sig som syerske – i gang med at tømme hjemmet og sortere i forældrenes egendele. Hun stødte på vasen, men havde ingen større interesse i den.”
      Det hedder ejendele.
      Det var ikke en datter, men en søster. Hvis man ellers kan tro samtlige engelske medier…
      Jeg skrev en søster og hendes søn. Eftergranskning viser, at de fleste (inkl. BBC) siger, at det var en bror og en søster (altså en nevø og en niece). Ingen af de mange, jeg nu har set, har nævnt noget om et ægtepar. Eller en syerske…
      Og så er der en grov kommafejl. Flere, hvis man læser hele artiklen 🙂
      Fyda, JP.

      Men tak fordi du viste mig, at man kendte til historien her i DK… det var altså synd, at du ikke fandt en grim vase på loftet 😉

      Kommentar af Ellen — 23. november 2010 @ 23:25

      • Ellen – så godt kender jeg ikke historien. Jeg synes, at det er en spændende historie. Mange (ihvertfald jeg) drømmer om at vinde i lotto eller “finde en vase på loftet”.

        Jeg synes dit indlæg er supergodt. Jeg linkede til artiklen uden at have nærstuderet den. Jeg følger med på kunstnyt.dk, hvor du vil kunne finde link til artiklen i højre side af kunstnyt.dk

        Jeg håber, at det er forklaring nok 🙂

        Kommentar af Søren — 23. november 2010 @ 23:50

        • Selvfølgelig er det forklaring nok – du havde slet ikke behøvet at forklare 🙂 Det var jo ikke et personligt angreb mod dig, men jeg får altså bare knopper, når jeg hører navnet Jyllandposten…
          Det er – uanset medie – både pudsigt og tankevækkende, at de samme to personer bliver tillagt så forskellige familierelationer.

          Hehe – hvor skulle man dog lige finde denne historie, hvis ikke på kunstnyt?
          Ohhh ja… hvem drømmer ikke om selv at opleve noget tilsvarende dette?

          Kommentar af Ellen — 23. november 2010 @ 23:58

          • Det staves “Jyllands-Pesten” her i huset, men er godt til at holde galden flydende.

            Kommentar af AagePK — 24. november 2010 @ 9:53

            • Fuldkommen enig – jeg tror, jeg vil tage din glimrende, bevidste stavefejl til mig 🙂

              Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 9:56

  2. Sådan noget vil jeg aldrig komme ud for 🙂

    Kommentar af Lene — 23. november 2010 @ 23:41

    • Lene – er du sikker? Du er da vist ved at rydde op på loftet? Pas nu på med, hvad du smider ud 😉

      Kommentar af Ellen — 23. november 2010 @ 23:45

  3. Måske skulle man igennem kasserne på loftet – det kunne måske være, at man engang havde købt en grim vase og fortrudt det og pakket den væk … og … og … hm…. Ok, nok ikke!

    Kommentar af intetnytundersolen — 24. november 2010 @ 6:42

    • Marianne – vi kan slet ikke lade være med at lade drømmene træde ind i billedet, når vi hører om den slags eventyr fra det virkelige liv 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 9:40

  4. Jeg gad nu også godt finde en grim vase.. eller et grimt billede, ja bare noget grimt eller noget der er en formue værd.. 🙂 for andre end os selv. En skam det er så koldt på loftet lige nu. 😉

    Kommentar af Inge — 24. november 2010 @ 6:55

    • Inge – for £43 millioner gad jeg godt fryse lidt 😉

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 9:41

  5. Det er fint at det sker på denne måde. Man skal aldrig sige aldrig om tings værdi – det er sædvanligvis sjovt at se udsendelser med vurdering af folk gamle sager fordi det samme sker, dog ikke i denne størrelsesorden.

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 24. november 2010 @ 7:31

    • Jørgen – det er nemlig en historie af de helt gode. Jeg holder også meget af programmer som ‘Hvad er det værd’.
      I England har de flere forskellige af slagsen, men skåret over den samme læst – jeg elsker at se dem, når jeg er derovre.

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 9:43

  6. Sikke dog et held for nevø/niece, bror/søster datter/søn eller hvad de nu var…Ja det kunne være man skulle begynde at klunse, man kan jo aldrig vide…;-D

    Kommentar af Rejen — 24. november 2010 @ 8:46

    • Annemarie – nej vel? Man kan aldrig vide, og drømmen kan derved holdes i live for os alle 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 9:44

  7. Ihhh, sådan en vase kunne jeg godt tænke mig 🙂 Altså at sælge – ikke at have stående!

    Kommentar af imangelafbedre — 24. november 2010 @ 9:50

    • Imangelafbedre – jeg kunne ikke være mere enig 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 9:53

  8. Fantastisk 🙂 Det minder mig om den gamle dame, der solgte et maleri for et par år siden og af auktionshuset fik at vide, at det var værdiløst. Men det var det sandelig ikke – du husker sikkert historien fra aviserne …

    Kommentar af Madame — 24. november 2010 @ 9:56

    • Madame – næh, den historie husker jeg desværre ikke, men den lyder lige så skøn som denne 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 10:18

  9. Hvis man ikke har kinesiske vaser, er russiske tallerkener også ret gode: jeg så en tysk udsendelse a la “Hvad er det værd”, hvor nogen viste en stak tallerkener frem, købt på spejdernes loppemarked. Eller sådan noget. Den ene tallerken var dekoreret med zarens garderegiments våben og tingel-tangel, den blev vurderet til endda nogle tusind euro (udtales æv-ro, ikke øj-ro!, der er jo ikke noget øj! over det, vel?), men gik for adskilligt mere. Nyrige russere og kinesere skal jo hjælpes af med alle deres sorte penge.

    Kommentar af AagePK — 24. november 2010 @ 9:59

    • AagePK – jeg ville juble over at finde hvad som helst, der kunne sælges til så høje priser og ville glad og gerne hjælpe russere og kinerese af med pengene, uanset farven 😉

      Jeg mener, at man valgte netop navnet Euro, fordi det kunne og gerne måtte udtales forskelligt i de forskellige lande, så principielt har vi valgfrihed. Englænderene siger ju-ro og franskmændene ø-RO… Jeg er dog enig i, at jeg ikke bryder mig om den tyske udtale – min egen udtale ligger nok nærmere ved øv end æv: øv-ro 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 10:52

      • Jamen, har du så ikke en gammel computer eller lign. liggende? En Apple 1 er lige solgt for 1,1 mil kroner, det er da også værd at tage med.

        Kommentar af AagePK — 24. november 2010 @ 15:21

        • Aj, hvorfor smed vi vores gamle Commodore64 ud? Øv, altså…

          Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 15:53

  10. Jeg kan også huske, at jeg læste om det i avisen. Det er en skøn historie – jeg tror det er noget de færreste oplever, men jeg tror det får mange til at rydde op på deres lofter! 😉

    Kommentar af jensdrejer — 24. november 2010 @ 15:13

    • Jens – jeg kan se det for mig: “Du skat, hvad med den rædsel, vi arvede efter tante Agathe?” 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 15:52

  11. PIIIV, jeg må af sted til containerpladsen. Den minder om den jeg lige har smidt ud ;-(

    Kommentar af Rimkogeren — 24. november 2010 @ 17:49

    • Rimkoger – det kan da vist kun gå for langsomt 😉

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 17:50

  12. Foretrækker Chevasen.

    Kommentar af Eric — 24. november 2010 @ 18:40

    • Eric – Chevasen? Chivasen? Whisky? Også hvis du kunne blive multimillionær på den uden che- eller chi? 😉

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 18:42

      • E eller I – who cares, bare der ikke er is i 😉

        Kommentar af Eric — 24. november 2010 @ 20:46

        • Is! Nej fy da 🙂

          Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 20:56

  13. Det ville da være dejligt hvis man lige fandt en grim vase på loftet og fik så mange millioner for den. Så engang BBC programmet “Cash in the attic” hvor noget lignende skete. Et par havde en miniature af en obelisk som fulgte med huset. Den var vist også omkring et par 100000kr værd. Man kan jo drømme 😉

    Kommentar af havehyrden — 24. november 2010 @ 19:48

    • Havehyrde – oh, disse herlige, engelske programmer… man hører med jævne mellemrum om den slags eventyr, og de er i høj grad medvirkende til at holde alle vores drømme i live 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 20:05

  14. Du overrasker endnu engang i kommentarerne: En Apple-1 (gammel computer!) er solgt som til liebhaverpris, som samleobjekt?

    Av, av, av. Min broder og jeg arvede en del persiske ting samt lidt Luristan oldtidssager, som min broder gerne ville beholde, men han vil ikke betale vurderingen for dem (fordi priserne var langt nede lige efter krisen) – det kan være at vi skulle dele dem 🙂

    Kommentar af Donald — 24. november 2010 @ 20:33

    • Donald – ja det må det vel være – det kan næppe være for brugsværdien…
      Du må simpelthen have fat i brormand – helst inden han eventuelt læser dette eller om en vis engelsk auktion 😉

      Kommentar af Ellen — 24. november 2010 @ 20:59


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.