Hos Mommer

10. november 2010

“Sprognævnet medskyldig i sprogligt forfald”

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:18
Tags: , ,

Disse ord kunne man se som overskrift i Berlingske i dag i en artikel skrevet i skøn samdrægtighed af tre erhvervsoversættere.
ÅHJA, hvor er det bare fedt, at så kompetente personer er enige i, hvad jeg har påstået i årevis.
Underrubrikken lyder: “Dansk Sprognævn sørger nidkært for, at de mest sproghandicappede er dem, der sætter reglerne for korrekt dansk. Det medfører et sprogligt forfald, som vi erhvervsoversættere mærker hver eneste dag.”

Jeg har før kritiseret Dansk Sprognævn – jeg er nemlig ikke tilhænger af, at vi skal ændre fejlagtigt sprogbrug til at være rigtigt sprogbrug, bare fordi tilstrækkelig mange har begået den samme fejl tilstrækkelig mange gange.
Artiklen giver som eksempel, at om så 99,9% af bilisterne kørte over for rødt, ville det stadig være forbudt at køre over for rødt, for det vil være farligt at gøre det lovligt.

Dagens Danmarks skoleelever lærer ofte ikke korrekt dansk, fordi de har unge lærere, som heller ikke har lært korrekt dansk. Så kan man spørge sig selv hvorfor de ikke har det – det er nok en helt anden diskussion, som jeg gerne tager ved en anden lejlighed…

Man skal på ingen måde forsøge at stoppe sprogets udvikling, og jeg er barnligt begejstret for kreative benyttelser af sprogets muligheder for at blive anderledes og levende, men der er vel på den anden side heller ikke nogen grund til at fremme det almindelige forfald? Jeg og en hel del andre går bare og venter på, at fordi man ikke længere har styr på transitive og intransitive verber, legaliserer DSN nok snart, at man ikke kan finde ud af forskellen på ‘lægge’ og ‘ligge’; på ‘sprænge’ og springe’.
DSN har accepteret, at begge betydninger af en bjørnetjeneste kan bruges – med det resultat, at ordet bliver værdiløst, fordi man ikke engang vil kunne slå den korrekte betydning op i en ordbog.

Jeg har spekuleret på, hvad DSN vil stille op med, at over 50% af befolkningen – inklusive de mere professionelle som f.eks. journalister – ikke kan finde ud af nutids-r.
Helt ærligt… så svært er det altså heller ikke at lære. Vi kunne finde ud af det, da jeg gik i skole, og jeg tror bestemt ikke, vi var klogere end de efterfølgende årgange, men i de seneste 30-40 år er danskundervisningen gået støt ned ad bakke.

Dansk Sprognævn skal bevare og styrke sproget i stedet for at indrette reglerne efter “10 millioner fluer kan ikke tage fejl: Lort er godt”.

Og hvorfor er jeg så i den grad negativ i dag?

Det er nok fordi jeg i dag sad en halv time og lagde øre til, at en dejlig, vellidt, sød og meget ansvarsfuld kollega fik luft for sine frustrationer over sin chef, som forlanger noget af hende, han samtidig selv, mere eller mindre bevidst, har en stor andel i, at hun ikke kan opfylde.
Jeg mener hvert et ord, jeg har skrevet, og det må have været et tegn fra en højere instans, at Berlingske havde denne artikel lige præcis i dag.
Øv, jeg kan jo ikke sige alt for meget, men det har noget med sproget og firmaets image udadtil at gøre, og jeg forstår til fulde hendes vrede, men hun sidder desværre for tæt på direktionen til, at hun kan stille sig alt for meget på bagbenene; faktisk fik hun i går spørgsmålet “Sig mig, kender du din plads i hierarkiet her?”.
Puha – nu må I gerne skylle… dette var ikke den ordrette formulering, men det var, hvad der lå i spørgsmålet.
Holddaops, hvor er jeg glad for, at jeg befinder mig i niveauet under direktionen, og at jeg har en chef, som ikke kunne finde på at give mig en opgave, han selv spændte ben for opfyldelsen af. OG som jeg ikke behøver at frygte en fyreseddel fra, fordi jeg siger min mening om Rigets Tilstand i almindelighed og om mine arbejdsforhold i særdeleshed.

dum

Reklamer

56 kommentarer

  1. Ellen – dette link er vist kendt, men du får det alligevel:

    http://teachers.norreg.dk/MB/Gram_Projekt/typiskefaelder.htm

    🙂

    Kommentar af Søren — 10. november 2010 @ 22:59

    • Søren – tak for det gode link. Jeg tror nu ikke, det er så kendt endda… hvis det var mere kendt, burde man vel opleve færre sproglige fejl, end tilfældet er 😉

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 7:43

  2. Jeg er selvfølgelig enig. Jeg er bare blevet træt af at gentage det – også,fordi folk er ligeglade, så jeg er blevet træt af at blive sat i bås som dinosaur til ingen verdens nytte.

    Det der med at skulle vare sin mund, når man har med direktionen at gøre, kender jeg også. Jeg glemmer aldrig det blik, “min” direktør (jeg var hans personlige sekretær) sendte mig, fordi jeg kom til at sige noget, der ikke passede ham. Jeg havde endda ikke den fjerneste mistanke om, at det kunne genere ham. Han sagde ikke noget, fordi der var andre til stede, men det var heller ikke nødvendigt. Direktører er sarte!

    Kommentar af Rasmine — 10. november 2010 @ 23:01

    • Rasmine – haha, dér har vi vist været før 🙂 Jeg er så ikke blevet træt endnu; bliver det forhåbentlig heller ikke i de arbejdsår jeg måtte have tilbage, og jeg elsker at være dinosauren 😉
      Og ja… direktører er nogle sarte, små pus, som ikke forventer modstand fra menige medarbejdere og har lidt svært ved at tackle det, når det sker. Din direktør havde i det mindste så meget pli, at han holdt sin mund og ikke ‘satte dig på plads’ i andres påhør…
      Vi har et lidt specielt firmanavn, og da jeg til et medarbejderinformationsmøde hørte det udtalt på fire forskellige måder af de fem topchefer, skrev jeg bagefter til dem og spurgte, hvordan de kan forvente respekt om vores firma, når ikke engang topledelsen selv er i stand til udtale navnet korrekt. Jeg ventede spændt på enten et svar eller en degradering, men den kritik tog de faktisk pænt, må jeg sige – jeg fik et pænt svar og til næste møde var der konsensus 😀

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 7:58

    • LIDT svært – HA!

      Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 8:14

      • O.k. – jeg burde nok have undladt ordet ‘lidt’ 😉

        Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 8:36

  3. Bravo. Der er forskel på udvikling og forfald skulle jeg mene. Det er mærkeligt, at dette sproglige forfald er så acceptabelt, som tilfældet synes at være, når der i øvrigt lægges vægt på kvalitet i virksomhederne som forudsætning for overlevelse på længere sigt. Fejlene er pt. så mange at de forstyrrer almindelig koncentration om indhold og det ville selvsagt være lettere at lade være med at reagere herpå. Det slog mig i øvrigt forleden, hvad der ville komme til at stå, hvis Tisvildeleje skrives i 4 ord – men dertil er det vel ikke kommet endnu.

    Kommentar af Jørgen Carlsen — 11. november 2010 @ 7:07

    • Jørgen – hahaha… oh, den var god… men det skal såmænd nok komme – altså at dele Tisvildeleje 😀
      Det er ganske rigtigt underligt, at man ikke kan se inkonsekvensen der ligger i at forlange kvalitet og stor faglig dygtighed, men være ligeglad med, hvorvidt man skriftligt er i stand til at udtrykke dette.

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 8:09

  4. Bravo Ellen.. Du får den igen.. Godt brølt løvinde 🙂
    Det er utroligt at vi her i landet ofte går efter laveste fællesnævner. Jeg har svært ved at læse tekst, hvor forfatteren ikke har styr på ligge og lægge. Det generer mit øje så meget, at jeg “ligger” teksten fra mig igen, og ikke gider læse den.

    Kommentar af inge — 11. november 2010 @ 7:51

    • Inge – tak for ord og opbakning 😀
      Det er lige netop, hvad DSN gør – altså lægger overliggeren alt for langt nede (eller hedder det ‘ligger overlæggeren’? 😉 )
      Jeg kan heller ikke lade være med at blive så irriteret over en tekst med mange fejl, at jeg mister fokus på indholdet (surprise). Denne konsekvens af en dårligt stavet tekst fortæller jeg selvfølgelig i tide og utide til de kolleger, hvis skriftlige udgydelser jeg læser korrektur på. De forstår heldigvis oftest, hvad jeg mener, når jeg spørger, hvordan de ville have det med, at den egentlige modtager af teksten også hovedsageligt koncentrerede sig om at tælle antallet af fejl.

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 8:24

  5. Spoget udvikler dig, hvilket du også selv siger. Hvis man fx ser på H.C. Andersens originale eventyr ser sproget jo fuldstændig anderledes ud.

    Men at ændre sproget bare, fordi befolkningen ikke kan finde ud af det længere dur ikke. Jeg læste et sted, at mange tror hindbær hedder himbær – skal man så ændre det? (Det var retorisk – selvfølgelig skal man ikke det).

    Det er en god pointe med bjørnetjeneste, for så kan man jo lige så godt droppe begrebet fuldstændigt, hvis det ikke har en konkret betydning!

    Kommentar af imangelafbedre — 11. november 2010 @ 8:14

    • Imangelafbedre – nemlig, og jeg ønsker mig ikke tilbage i tiden rent sprogmæssigt – har det helt fint med alle de nye ord, der kommer til landet.
      Du har et godt eksempel med ‘himbær’, som jeg også tit hører det udtalt, men som du siger, er forkert udtale ikke tilstrækkelig grund til at ændre et ord. Så skulle man også ændre håndklæde til hångklæde 😉

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 8:42

      • Det er et spørgsmål, hvor forkert det er med himbær, når det kommer til stykket! Jeg må have undersøgt, hvad ‘hind’ hentyder til. Sagen er nemlig den, at det hedder Himbeer på tysk. Det ser ganske vist umiddelbart ud, som om tyskerne er faldet for en lettere udtale, men man kan ikke sige, at det ligefrem er typisk for dem …

        Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 8:54

        • Hvor morsomt – det havde jeg ikke lige tænkt over. Men… tror du, at de der siger ‘himbær’ gør det, fordi det hedder Himbeer på tysk? 😉
          Hvis du finder ud af, hvorfor dansk har ‘hind’, må du gerne melde tilbage. Nu bliver vi jo nysgerrige.

          Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 8:58

          • Nej, de siger det selvfølgelig, fordi m og b artikuleres betydeligt tættere på hinanden en n og b, men det betyder ikke nødvendigvis, at him- ikke i virkeligheden er det rigtige. Det er set før, at sprogrensere har rettet til noget forkert, kan jeg huske fra sproghistorien, men jeg kan ikke umiddelbart huske eksempler. Jeg undersøger det med him- 🙂

            Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 9:10

  6. Om ‘himbær’: Man behøver såmænd kun at gå til Wikipedia, i alt fald i første omgang. Se bare her:

    “Hindbær bliver ofte udtalt og – mod retskrivningsordbogen – også skrevet himbær, en form, der dog var almindelig i ældre dansk, f.eks. hos Baggesen og Oehlenschläger (jf. ODS).

    Ordet, der også kendes fra tysk (Himbeere) og engelsk dialekt (hindberry), hænger nok ikke sammen med dyrenavnet hind “hunhjort”, men snarere med roden i ham og himmel, dvs. “dækket, indhyllet” (jf. Dansk etymologisk ordbog).”

    Noget kunne altså tyde på, at vores moderne hindbær er en anglicisme!

    (Og så manglede jeg altså et -e i Himbeere – undskyld!)

    ‘Hindberry’ har vel så noget at gøre med ‘behind’ – det må også undersøges! Gad også vide, hvad det er for en engelsk dialekt.

    Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 9:28

    • Interessant. Tak for indsatsen. Nu kunne det være lidt sjovt, hvis det engelske ord i virkeligheden stammede fra olddansk – så er ringen sluttet.
      Det tror jeg oven i købet, at det gør, for det har netop noget med et hunrådyr at gøre. Se følgende (fra http://dictionary.reference.com/browse/Hindberry)
      [AS. hindberie; akin to OHG. hintberi, G. himbeere. So called because hinds or stags are fond of them. See 1st Hind, and Berry.]
      The raspberry. [Prov. Eng.]

      Nu går der sport i det… se også dette fra http://www.encyclo.co.uk/define/Hindberry:
      Hindberry
      Hind’ber·ry noun [ Anglo-Saxon hindberie; akin to Old High German hintberi, German himbeere. So called because hinds or stags are fond of them. See 1st Hind, and Berry.] The raspberry. [ Prov. Eng.]
      Found on http://www.encyclo.co.uk/webster/H/46

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 10:04

      • Lige en lille kommentar:
        En hind er IKKE et hun-Rådyr, men en hunligt individ over 1 år af arten kronhjort.
        “Hun-kornhjort” staves ens på engelsk og dansk, medens hannen, som nævnt, kaldes STARG på engelsk.

        Kommentar af Farmer — 11. november 2010 @ 11:37

        • Naturligvis “Hun-KRONhjort” og ikke korn-hjort.
          Ak; det sprog og de taster 🙂

          Kommentar af Farmer — 11. november 2010 @ 11:40

          • Du mente sikkert heller ikke starg, men STAG 😉

            Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 11:42

          • Farmer – hvor herligt med alle disse forskelligartede kommentarer til mit indlæg – vi kommer godt nok lidt rundt.
            Endvidere er det en glimrende demonstration af vore forskellige kompetencer, så tak for korrektion af betydningen af hind. Jeg vil bestræbe mig på at anvende ordet korrekt fremover 🙂

            Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 11:55

  7. Hvor herligt – så slap jeg 🙂

    Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 10:12

  8. Jeg var nået frem til den opfattelse at flere og flere er/bliver ord – bogstavblinde i vort lille land, men du desværre nok ret i din antagelse; lærerne er selv for dårligt sprogligt.
    Det er sørgeligt og meget forstyrrende at læse dårligt dansk.
    Hav en rigtig god dag Ellen 😀

    Kommentar af Annette's space — 11. november 2010 @ 11:48

    • Annette – netop. Jeg tror absolut ikke, der er flere ordblinde eller at den gennemsnitlige intelligens er for nedadgående, tværtimod, men der er ikke længere en tilstrækkelig indlæring af de mere basale begreber.
      (Som f.eks. at man ikke bruger apostroffer i dansk genitiv. Uf altså… undskyld – jeg kunne ikke stå for fristelsen 😀 )
      Men en rigtig god dag til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 13:25

  9. -Og så fik jeg liiige lyst til at henlede opmærksomheden på, hvor ofte man konfronteres med “Både….men” selv fra journalister og andre sprog-professionelle.

    Det må altså være “Både….og” eller “Ikke blot….men”.
    Alligevel høres “Både….men” dagligt i TV og radio.
    Jævnligt ses “Både….men” også anvendt på skrift.

    En sådan fejlagtighed kan vel næppe blive ret skrivning af at blive gentaget.

    Kommentar af Farmer — 11. november 2010 @ 12:34

    • Farmer – du har så ret og man ser det så tit. For tit…
      Jeg ville såmænd ikke blive forbavset, hvis også dine eksempler går hen og bliver legaliseret af DSN. Det er da ikke mindre ‘logisk’ end, at fordi de unge misforstår betydningen af ‘godt og vel’ og ‘bjørnetjeneste’, så gør man da bare både den gamle og den nye betydning til den rigtige…

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 13:31

      • Ellen – du mener vel “godt”? Eller er det undgået min opmærksomhed, at “godt og vel” også har fået dobbelt betydning?

        Uanset hvad man mener, betydningen af ord og udtryk er/bør være, er det totalt forfejlet af DSN at godkende dobbeltbetydninger. Det er den sikre vej til total forvirring. Måske endda til, at sproget med tiden simpelthen afgår ved døden,for hvor praktisk anvendeligt er et sprog, hvor man ikke kan være (nogenlunde) sikker på betydningen af, hvad der siges/skrives?

        Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 13:45

        • Rasmine – hmmm… jeg tror jeg mener både ‘godt’ og ‘godt og vel’, men bliver da lige i tvivl om det nu også gælder det sidste. Tør i hvert fald ikke indgå et væddemål 🙂
          Til det andet: Det overrasker dig sikkert ikke, at jeg er helt enig? Mange er bange for sprogdød, men uanset om denne frygt er reel eller ej, må minimumskravene til vores eneste officielle instans være, at den giver indtryk af at være kompetent og konsekvent.

          Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 14:22

          • Jeg har været i clinch med Sprognævnet om dobbeltbetydningen af godt, og eksperten var helt enig i, at den “moderne” betydning er totalt ulogisk, men anbefalede mig at bruge “godt og vel”, fordi det ikke kunne misforstås. Ikke, om jeg gider! Men tænk, hvis godt og vel også har mistet sin præcise betydning! Uhyggelige perspektiver …

            Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 14:29

            • Jeg googlede lige: Det er begge udtryk, som nogle mener betyder ‘mindre end’, så DSN har ikke ret i, at ‘godt og vel’ ikke kan misforstås.
              Reference: http://sproget.dk/svarbase/SV00001071
              og http://sproget.dk/leg-og-ler/test-din-viden-om/pendulord-ord-der-skifter-betydning/examfolder.2007-09-13.2920838782

              Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 14:39

              • Jamen altså! Tænker folk da overhovedet ikke over, hvad de siger! (Bemærk udråbstegnet; det var et retorisk spørgsmål.)

                Kommentar af Rasmine — 11. november 2010 @ 14:51

                • Hva’! Ska’ man osse tænke, når man taler?! Det’ da majet nemmere å la’ vær 😉

                  Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 14:55

                  • Ja, Jaj ragner også med at E vil være næsten væk fra dansk ratskrivning majet snart. Senest om trajve år.

                    Forleden i radioen meldte Meteologisk Institut om “…rat glatte vajbaner i majet store dele af laned.”
                    Så i al fald på det udtalemæssige område er de statslige institutioner med helt fremme i front m.h.t. at gøre et eller andet “københavnerkrydsningsdialekt” til korrekt dansk.

                    -Rannok ærkli’ a d’ette ble’ mit noorfynsk’ da kååm te’ å raie mæ ær’i au å bli’ nasjonalsprou. 😉

                    Kommentar af Farmer — 11. november 2010 @ 17:33

                    • Så du er fynbo… det er i mine ører den smukkeste dialekt vi har, så jeg kan da kun være enig med dig 🙂
                      Enig i det hele… har du lagt mærke til, at ‘Danmark’ af rigtig mange i medierne udtales ‘Danmaaark’ (som i pløjemark 😉 ) i stedet for, at man næsten ikke kan høre r’et som i ‘Danmak’?

                      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 17:52

                    • Synes du så også, at Kurt Møller Nielsen med sit midtfynsk-sanderumske taler smukt? Hmm?
                      A tøjs de æ meie gla’nt mæ synnejysk! Te nøi Alsisk!

                      Ellen: NIX, for det kan jeg ikke forstå 😉

                      Kommentar af AagePK — 13. november 2010 @ 14:30

  10. Åh ja, Ellen, det er trist.
    Min mand skælder dagligt ud over offentlige instanser, medier osv. hvis retskrivning absolut ikke tåler dagens lys. Jeg husker engang, han returnerede et brev fra kommunen, hvor han havde haft den stadig fungerende røde lærerpen fremme.

    Jeg tror, at jeg tidligere har fortalt dig, at jeg engang i begyndelsen af 90´erne skulle have en anbefaling i forbindelse med videreuddannelse. Nærmeste chef, der skulle udfærdige anbefalingen, var nyuddannet ingeniør og hans retskrivningen var kritisabel. Jeg mandede mig op og gik til chefen for det militære etablissement, hvor jeg arbejdede og bad ham om at lave en ny. Det eneste svar jeg fik, var i dag betyder det ikke så meget med retskrivningen, det er indholdet det drejer sig om. Jeg forsøgte forsigtigt at sige, at man jo da skulle være i stand til at læse indholdet, men lige lidt hjalp det.

    I øvrigt, så er der hernede store problemer indenfor læreruddannelsen, idet nyudklækkede lærere på grund af mangelfuld viden indenfor forskellige områder (bl.a. retskrivning) ikke kan klare undervisningen.

    Hvor er det lige vi er henne. Som jeg vist har været omkring før, så tak fordi du gider.

    Kommentar af Annette (Holland) — 11. november 2010 @ 13:45

    • Annette – hahaha, hvor var det godt gået af din mand at returnere et brev med rødt retteblæk. Stærkt. Jeg gad godt have set ansigtet på vedkokmmende, der fik det retur 😀

      Det er bare så arrogant og så misforstået, at ‘retskrivning ikke betyder noget’. Måske ligger problemets kerne i, at folk ikke kan tåle at blive kritiseret, og så reagerer de bl.a. således som du beskrev her.

      I slås åbenbart inden for det hollandske uddannelsessystem med stort set de samme problemer, som vi gør her i DK. Det er desværre ikke noget, man hurtigt og enkelt kan få rettet op på. Jeg ved godt, hvordan det burde være og har også løsningsforslag, men jeg har ikke tilstrækkelig gennemslagskraft til at få mine ideer igennem 😉

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 14:33

  11. Når jeg læser danske blogs, fornemmer jeg tydeligt, at det danske sprog ændrer sig, er levende. Efter 18 år i Canada kan jeg ikke give svar på, hvad den “nye” betydning af pendulordene i testen (det var vist heller ikke et dansk ord – dengang – ?), som du henviser til i kommentarerne, er.
    At nye ord tilføjes sproget, og at betydningen af ord ændres, er vel naturligt, som samfundet udvikler sig? Noget helt andet er problemer med grammatik og stavning, hvilket ikke kun er et dansk fænomen. Ligesom Annette fortæller om udviklingen i Holland, er der her et meget stort antal unge, som har problemer med grammatik, stavning og selv valg af ord så som its – it’s, there – their osv. efter 12 års skolegang!
    Meget interessant indlæg og kommentarerne med.
    Lene

    Kommentar af salix — 11. november 2010 @ 15:35

    • Lene – tak; dejligt at få en kommentar fra dig, der følger det danske sprog lidt udefra 🙂
      Jo, ‘pendulord’ er vist et meget nyt begreb, og du kan se nogle af de nye betydninger her: http://dialekt.ku.dk/sociolekter/pendul-ord/
      Jeg er helt enig i, som jeg også har givet udtryk for flere gange, at både vi og sproget skal give plads til en udviking, som slet ikke kan undgås i disse globaliseringstider.

      At dårlig stavning så også er blevet et nærmest globalt problem, havde man vel ikke lige forudset – jeg kender udmærket de eksempler, du giver her – plus vores go’e gamle, men meget udbredte ‘Greengrocer’s Apostrophe’ 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 17:48

  12. Jeg læste selv med stor fornøjelse artiklen. Husk på at de nyuddannede lærere ikke modtager mange timer i dansk på seminarierne p.g.a. statens besparelser. Derudover er dansktimerne i folkeskolen efterhånden fyldt op med alle mulige og umulige emner som bl.a. diverse politikere finder livsvigtige for eleverne i folkeskolen. Det giver begrænset tid til selve sproget.
    Der er lærerstuderende som har spurgt mig om hjælp idet jeg udover en almen læreruddannelse også er uddannet indvandrerlærer. Den sidste uddannelse kan anbefales da den virkelig giver læreren viden om det danske sprog og grammatik. Hvis I har interesse i grammatik så kan “Grammatikken” af Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal fra Special-pædagogiks forlag anbefales som en let læst bog. Jeg har selv brugt den i en del år til mine to-sprogede elever.
    Jeg havde sidste år den gode oplevelse at én af mine elever fra Asien efter kun 3 måneder kunne fortælle forskellen på “Han kysser sin kone” og “Han kysser hans kone” Kender I forskellen? 😉
    Venlig hilsen
    Kirsten

    Kommentar af Kirsten V. Mikkelsen — 11. november 2010 @ 17:48

    • Hej Kirsten – velkommen hertil og tak for din kommentar 🙂
      Dint første afsnit bekræfter, hvad vi jo godt ved… det nytter bare ikke at give køb på sprogundervisningen. Det har også vist sig, at børn har sværere ved at lære fremmedsprog [korrekt], når de ikke behersker en tilstrækkelig grammatisk viden.

      De engelske lærere, jeg har haft gennem tiden, bekræfter dine ord om, at den maksimale sprogbevidsthed først kommer, når man skal lære sit sprog til folk, der ikke kender det. Ved undervisning i ‘modersmål til modersmål’ er der meget, som er indforstået, og som man først tænker over, når en udlænding spørger til det.
      Det er utrolig godt gået, at en asiat er så dygtig, at han efter kun tre måneder kender forskel på ‘hans’ og ‘sin’. (Og jeg kender godt forskellen 😉 Nu ved jeg ikke, hvor i landet du kommer fra, men jeg har ladet mig fortælle, at dette især er svært for jyder.

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 18:09

    • Nej, men smagen!
      Og efterfølgende kagerullen………….
      😉

      Kommentar af AagePK — 13. november 2010 @ 14:32

  13. Franskmænd opfatter jo deres sprog som ikke alene det smukkeste i verden – men også som en helligdom! Der er jo jævnligt love, der skal beskytte sproget og sørge for, at der ikke kommer engelske ord fx ind i sproget. Det morer mig også altid, at en reklame (fx Nike = Just Do It) altid har en lille stjerne og en oversættelse nedenunder. Man kunne jo (med lidt rette) tro, at det skyldes franskmændenes anstrengte forhold til engelsk – men det er også en lov for at beskytte sproget.

    Faktum er altså, at gennemsnitsfranskmanden (og de fransktalende belgiere) har et umådeligt højt niveau; jeg undres med jævne mellemrum over ordforrådet og det grammatiske komplekse niveau ret små børn har. De lærer selvfølgelig også mere udenad end vi gør i danske skoler, og det hæmmer så sikkert andre ting som fantasien. Men de har jo stadig diktat, som vi havde – det tror jeg ikke man har i Danmark i dag?

    For et par uger siden var der sedler i vores to elevatorer, da man havde lagt rottegift ud i kælderen, og ville advare om det. Jeg noterede mig nok ti stavefejl i de relativt få sætninger, og var liiiige ved… men lod være! Det var tydeligvis ikke en af ovennævnte i befolkningen; men jeg grinte endnu mere næste morgen, da jeg så en anden beboer havde haft den røde kuglepen fremme… måske skulle du tage en med i Brugsen?

    Kommentar af Nille — 11. november 2010 @ 19:18

    • Nille – dejligt at få også din vinkel på emnet 🙂
      Vi har altid smilet lidt af franskmændenes i vore øjne lidt overdrevne beskyttelse af deres sprog, men det er da vist lige før, de har fat i den lange ende nu. Jeg ved ikke engang, om man har diktat i de danske skoler i dag.

      Hvor sjovt, at elevatorinformationen blev så hurtigt rettet 🙂
      Det her bliver mellem os to, men jeg har faktisk prøvet at rette på et af de slemmere skilte i Brugsen… ville bare sætte en rød streg hen over en apostrof, men papiret var beskyttet af plastic, så jeg skal lige have anskaffet mig en egnet tuschpen inden jeg forsøger mig igen 😉

      Kommentar af Ellen — 11. november 2010 @ 20:13

      • Du skal bruge en CD-pen.
        Men i Frankrig har man måtte ansætte flere hundrede offentlige skrivere, fordi så mange ikke får den dertil hørende undervisning.

        Kommentar af AagePK — 13. november 2010 @ 14:34

  14. En meget interessant debat at følge 🙂
    Jeg kender alt for godt det, at gå i stå under læsningen. Jeg har lært mine unger, at de skal læse det der står, og ikke det de TROR der står. Desværre, til min store irritation er det ikke altid jeg selv får fulgt denne opskrift, når jeg selv skriver. DET irriterer mine øjne.

    Kommentar af Pia — 12. november 2010 @ 9:39

    • Pia – der har været mange gode input og svar til dette indlæg 🙂
      Mon ikke vi alle kender det: Du skal ikke gøre som jeg gør, men som jeg siger 😉

      Kommentar af Ellen — 12. november 2010 @ 12:47

  15. Jeg er fuldstændig enig og læste med stor fornøjelse den pågældende artikel – uden at jeg dog vil fornægte, at jeg selv har lidt problemer med grammatikken. Den slags lærte man ikke da jeg gik i skolen – desværre!!!

    Kommentar af jensdrejer — 12. november 2010 @ 16:26

    • Jens – næh, du er ung nok til, at det var begyndt at gå ned ad bakke… Men det glæder mig, at du er enig 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. november 2010 @ 16:42

  16. En af kilderne til sprogforbistringen er de idelige rettelser og ny-udgivelser af f.eks bibelen, salmebøgerne og Højskolesangbogen: “De unge forstår jo ellers ikke sproget!” Nej, men nu lærer de jo slet ikke at tænke sprogligt! Det samme med mine kære kolleger, der brugte megen tid på staveordsdiktater og indsættelses-diktater: først her for nyligt var der nogle, der tog sig sammen til at undersøge effekten, og den var ca 0,0 . Men véd, hvordan et ord er sat sammen, hvad det betyder og hvor det eventuelt kommer fra, er der stor sandsynlighed for, at du ved, hvordan det staves. Men man kører konstant efter mindste fælles mangefold, det er jo så nemt. Men dyrt i den sidste ende pga de idelige mistforståelser.
    Med hensyn til sarte chefer: de er ikke sarte, men de er gode til at bevare deres magt og privilegier ved at intimidere. De er nemligt rekruterrede i et system, hvor de ringest egnede for de bedste udviklingsmuligheder, med det belønningssystem, vi har i dag. Se selv på http://www.thersa.org/events/vision/animate/rsa-animate-drive

    Kommentar af AagePK — 13. november 2010 @ 14:45

    • AagePK – nej, de forstår ikke sproget. Det gjorde vi heller ikke, da jeg gik i skole, men en del af kulturlærdommen er jo at lære at forstå det… med andre ord: Vi er vist ret enige her.
      Du har nok ret mht. chefer, men nogle af dem er også sarte – de er slet ikke vant til at blive modsagt 😉

      Kommentar af Ellen — 14. november 2010 @ 19:51

  17. ..de ringest egnede FÅR de bedste…

    Kommentar af AagePK — 13. november 2010 @ 14:46

    • Haha – man røg selv i fælden 😉

      Kommentar af Ellen — 14. november 2010 @ 19:47


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.