Hos Mommer

7. november 2010

Den lille forskel… eller den store?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 0:25
Tags: , ,

P1000306Anna og Aubrey fik hver en politibil, da vi var ude at handle i dag. De er helt ens og kan sige de rigtige lyde – hvilket jeg først fandt ud af i bilen på vej hjem, da nogle meget høje og troværdige sirenelyde nær havde fået mig til at køre ind i kantstenen…

Der blev leget meget med de biler i løbet af dagen, og et sted undervejs lød følgende ordveksling:
Anna: “We’re the police – so we save people and are nice to them.”
Aubrey: “No – I put people in the jail!”

Jeg hyggede mig en del over denne klassiske forskel på drenge og piger. Eller overfortolker jeg?

Fødselsdagen gik rigtig fint – børnene var meget søde og velopdragne indtil ca 22:30. Så ville de meget gerne i seng lige nu, og det var helst både mor og far, der skulle med hjem og putte dem.
Mor og far var såmænd ikke særlig kede af at få en undskyldning for at takke af for denne aften, og mommer var chauffør. John blev tilbage på gården for at redde familiens ære – når sandt skal siges, havde han vist overhovedet ikke lyst til at tage hjem allerede…P1000316

Jeg håber, jeg bliver 90 – for så får man masser af gaver… og vi var oven i købet kun den nærmeste familie. Alle gav ham en gave; ingen havde slået sig sammen, så det blev til en hel del.
Hvad ingen af os (bortet fra én…) lige havde forudset, var, at aftenen også bød på et frieri. Det var min yngste søsters kæreste gennem nogle år, der synes de skulle udvide næste års 50-års fødselsdag til at være lidt mere end det.
Jeg hørte ikke svaret, men de der sad i nærheden mente nok, at det var til den positive side.

Aftenens mest elegante herre var uden tvivl lille William. Med butterfly og vest og hele udstyret.
Desværre gik det lidt for sent op for ham, at han blev fotograferet, for netop da jeg afsluttede seancen, kiggede han på mig og sagde: “Rosiiiiin”. Jeg tror ikke han kender appelsiner, for rosiiiiin var ordet fra hans lille mund, hver gang han så et kamera.
Jeg ved godt, at jeg nok burde prale mest med mine egne børnebørn, men William er jeg altså lidt imponeret over. Han har et ordforråd, der er stort i forhold til hans 1½ år – han er oven i købet begyndt at danne sætninger, hvilket jeg synes er pænt tidligt. Selvfølgelig er jeg farvet af, at Charlotte ikke sagde mange ord før hun var næsten tre, og heller ingen af hendes børn har slået nogen rekorder i den retning. Det behøver dog ikke at være en hæmsko senere i livet, for Charlotte har så sandelig ordet i sin magt i dag, og hverken Anna aller Aubrey mangler ord…

P1000332

Familen samlet – tre af de fire generationer. Søstrene og jeg holdt lav profil her, men vi vendte stærkt tilbage – det billede er til gengæld bortcensureret af dette indlægs forfatter.

Der blev sagt mange pæne ord fra aftenens vært – alle blev nævnt i en eller anden sammenhæng.

P1000373

Reklamer

20 kommentarer

  1. hehe jeg har lovet mig selv og Jimmi at vores børnebørn ALDRIG får legetøj der larmer….Nu var du jo så heller ikke klar over at der var lyd på, jeg kan godt lige forestille mig chokket. Jo og mon ikke det er typisk pige/dreng: den venlige og den mere kontante…Det ser ud til at det har været en rigtig hyggelig 90 års fødselsdag og William, han er da meget fin og flot at han allerede kan danne sætninger…Hav en god søndag….

    Kommentar af Annemarie (Rejen) — 7. november 2010 @ 6:36

    • Annemarie – det var helt klart en fejl med de biler – de blev ikke studeret grundigt nok af mig inden købet 🙂
      God søndag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 8:49

  2. Lyder som en dejlig fest, Ellen. 90 år og klar på sådan en fest – så kan det vist ikke ønskes bedre 🙂

    Kommentar af intetnytundersolen — 7. november 2010 @ 8:29

    • Marianne – det var en fin aften – men jeg gætter på, at han er meget træt i dag… hvor det er hans rigtige fødselsdag, så han får nok ikke engang lov til bare at slappe af 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 8:51

  3. Ak ja, der skal nok mange kleenex’er til efter den brugstur.
    Hvorfor er det nu lige, at det ikke forbavser mig, at Charlotte ikke sagde ret meget som lille? Og at Anne og Aubrey havde samme start udi kommunikationsudviklingen? 😉

    Kommentar af AagePK — 7. november 2010 @ 10:12

    • AagePK – nej, hvorfor er du ikke forbavset? Jeg var i hvert fald ved at blive lidt bekymret over den sene start.
      Anna og Aubie var vi mere forberedte på, for det er ofte en konsekvens af at vokse op i et tosproget hjem.

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 14:00

      • Skal man virkeligt forklare sine uartigheder, jeg havde ellers sat en smiley?
        Jeg véd egentligt ikke, om mine søskende og jeg var langsomme startere mht at tale, vi talte jo dansk med vore forældre og plattysk med vore bedsteforældre, som vi boede under tag med. Dertil kom højtysk med den omgivende befolkning, og sønderjydsk med mormors familie.
        Men jeg har professionelt iagtaget børn af døve, børn af forældre med ringe sprogudvikling, men også børn med meget sprogligt aktive forældre, hvor det for alle gjaldt, at de kom sent i gang. Generelt tydede det på, at jo mere børnene “slap afsted” med kropssprog eller anden form for talesprogs-kommunikation, jo mindre gad de anstrenge sig, så at sige. En lillebror til to større blev forstået så godt, at han som tre-årig stadig ikke talte ord; min nieces ældste pige, som dog var en særdeles kvik og alment interesseret pige, som gerne gik til kirke- og andre koncerter med onkel Aage, talte pludseligt mindre og mindre, så skolen sendte hende til psykolog og taletræning. Hun var vellidt af kammerater, og en nem pige; hun syntes bare ikke, det var interessant at snakke, hun ville hellere lytte. Men det blev altså gjort til et problem af de voksne.
        Men mine søskende og jeg har tit givet til kende, at det var sært, vi overhovedet kom til at lære at tale, når min mor snakkede hele tiden! 😉

        Kommentar af AagePK — 7. november 2010 @ 15:18

        • Selvfølgelig skal du da forklare dine uartigheder, og jeg lod som om jeg ikke så din smiley 😉
          Jeg tror det var lidt samme fænomen for Charlotte – jeg var alene med hende og forstod hver en gestus og al mimik fra hendes side, men det er sjovt at læse, hvor mange forskelligartede årsager, der kan være til sene taleevner – eller måske rettere talevilje.
          Jeg anede måske en vis sammenligning mellem din mor og mig… 🙂

          Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 17:13

  4. Lovløsheden florerer her i Region Sjælland!! Send omgående Aubrey, så han kan hjælpe det lokale politi. Nærmere information findes på bloggen i dag 😉

    Kommentar af Rimkogeren — 7. november 2010 @ 14:54

    • Rimkoger – haha, ja, den med at falde i søvn i lyskrydset var ikke gået, hvis Aubie havde set det, men det med at råbe højt et eller andet sted er jeg ikke sikker på, han havde opfattet som noget forkert 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 17:14

  5. Anna og Aubrey kan her se, at der også kan være stor forskel på indkøbsvogne:
    http://www.7-media.net/downloads/humour/image003.jpg 🙂

    Kommentar af Søren — 7. november 2010 @ 15:12

    • Søren – Aubie ville have elsket den indkøbsvogn 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 17:16

  6. Hahaha.. larmende legetøj, skal gives til børnebørnene som en afskedsgave, når man er i deres eget hjem.. Det har vi aftalt.. sammen med fingermaling og den slags.. 🙂
    Lyder som en rigtig dejlig familiefødselsdag I har været til.

    Kommentar af inge — 7. november 2010 @ 16:18

    • Inge – nøjagtig magen til vores principper, men selv den bedste kan jo begå en fejl 😉
      Fingermaling er sjovt nok ikke noget problem – når det har været på planen i børnehaven, har de begge altid pure nægtet at være med… DET er simpelthen alt for ulækkert 😀
      Fødselsdagen var præcis som en 90-års fødselsdag skal være…

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 17:19

      • Jeg tror, jeg har løsningen: fingermaling lavet af sukkerglasur med økologiske spiselige farver! 😉

        Kommentar af AagePK — 7. november 2010 @ 20:29

        • Det tror jeg desværre ikke – så snart de får noget på fingrene; inklusiv chokolade, holder de hånden frem, stritter med fingrene og forventer at få dem tørret af, alt imens de med tydelig væmmelse siger: “Yakee – it’s ‘gusting!”

          Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 22:12

  7. For øvrigt: præcis som en 90-års fødselsdag skal være: jeg fantaserer allerede om Mullygatawny-soup med Sherry, et stykke North Sea- haddock med Macon-Pierreclos, Stegt kylling med claret og som afslutning frugt med et glas portvin. En Ferreira 1970, tror jeg. For til sidst at blive lagt i seng af 4 søde afløsere for mine gamle flammer.

    Kommentar af AagePK — 7. november 2010 @ 20:44

    • Keep on dreaming 😉

      Kommentar af Ellen — 7. november 2010 @ 22:12

  8. […] skrev Ellen om forskellen på piger og drenge, hvilket lige reflekterede noget som jeg også gennem et stykke […]

    Pingback af Mere motor mormor! « Intetnytundersolens Blog — 8. november 2010 @ 14:15

  9. […] glemt politibil med yderst livagtige lyde. Bare den nu kan holde bøtte i […]

    Pingback af Nu får Charlotte snart et føl… « Hos Mommer — 21. november 2010 @ 11:38


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.