Hos Mommer

31. oktober 2010

En arbejdsweekend med en ægte spøgelseshistorie…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:10
Tags: , ,

Al begyndelse er svær...Det har næsten bare været arbejd, arbejd, arbejd… Vi stod begge tidligt op lørdag, og efter at have fyldt grundigt op i Cafe Fogelmums, startede John på at lægge det flydende asketræsgulv, hvoraf der blev medbragt godt halvdelen i denne weekend. Den første række brædder er den sværeste, for den skal ligge helt lige, hvilket godt kan være noget af en udfordring i et gammelt og skævt hus. Hullet i væggen stammer fra den væg, vi rev ned. Her skal John have bygget en eller anden form for kasse at sætte op som skjuler.
Mens gulvet blev lagt, syede jeg et fag gardiner, kørte til Glimåkra Vævedage, fik handlet lidt, spist frokost (sammen med John), smækket tapetborter op, sat slowfood over og syet endnu et fag gardiner. Det tager nemlig lang tid at lægge et gulv ordentligt…
I fællesskab fik vi sat gardinstængerne op, og efterhånden som lørdagen skred frem, blev vi bekræftet i vores tro på, at det ender med at blive et rigtig godt rum.
Vi var nødt til at være to til at sætte stængerne op, for man kan ikke måle sig frem til placeringen – det er nødvendigt, at én holder og en anden vurderer visuelt, for det der er lige, ser skævt ud og vice versa. Det er kun øjemålet, der dur i sådan et hus som dette.

Næste weekend heroppe bliver rigtig interessant – brændeovnen skal midlertidigt flyttes, og skorstenen skal have skåret af, hvad der svarer til højden af det nye gulv. Når gulvet er lagt, skal det hele selvfølgelig på plads igen; inklusiv den nye stålplade, vi skal have købt til at lægge under brændeovnen. Vi håber inderligt på, at Johns bror kan komme med herop om 14 dage – han er sindssygt god til at arbejde med jern og stål og bare så god at have med til denne slags arbejde.

P1000227 P1000228 P1000245

Ovenfor ses væggen uden bort, med bort og til sidst også med skyggeliste. Der er bare ikke noget, der ser færdigt ud, før den sidste detalje er på plads.
Vi var lidt i tvivl om vi overhovedet skulle sætte borter øverst, men blev snart enige om, at det skulle vi – det er et gammelt hus, og selv om vi moderniserer det lidt nu, skal der helst hele tiden tages hensyn til det rustikke i stilen. Men havde vi vidst på forhånd, at bortene kostede næsten det samme som resten af tapetet, havde vi måske droppet dem, så det var sikkert godt det samme, at vi ikke kendte prisen, da vi bestilte tapetet og borterne.

Åen var der så meget vand i, at al porsen står i vand til livet, og man skulle have gummistøvler på for overhovedet at komme ud på broen. Det var også en slags flydende gulv…

P1000231 P1000238 P1000234

På trods af masser at lave, skulle der være plads til om lørdagen at tage til Glimåkra Vævedage,  hvor Sanne havde en stand med sit Rasmilla-garn, og hvor jeg fik købt garn til en sweater til Aubrey. Det køb blev  planlagt, da jeg fandt ud af, at Sanne skulle være her i denne weekend, for hun skulle efter sigende have noget rigtig skønt garn – Ditte Fiberfryd købte noget på strikkefestivalen, så jeg stoler på, at garnet er supergodt.
Jeg investerede i farvekort (åh, hvor har hun mange skønne farver), så jeg kan bestille online næste gang. Hvis I synes, det blå garn har to forskellige nuancer, synes I rigtigt – sweateren skal strikkes i dobbelt garn, og der skal være et så bittelille strejf af melering, at det næsten er løgn.

Der var parkeringsvagter i stor stil – jeg synes måske nok, det lige var en anelse overkill med hele syv vagter til en ‘messe’, hvor der var ni eller ti stande… man havde vel næppe regnet med, at det halve af Skåne ville troppe op i vores lille by for det, men på den anden side skader det jo aldrig at være optimistisk… Jeg havde ret svært ved at holde masken, da de fire mand høj med ‘slikkepinde’ og hele pibetøjet omhyggeligt fik styret mig de 50 meter ind til den plads, de mente skulle være min på den store og næsten helt tomme parkeringsplads. Flækker af grin
Jeg havde hørt, at der ville være en enkelt, jeg kendte, ud over Sanne, men jeg vidste ikke, at hun nærmest havde slæbt en halv strikkefestival med til Sverige – det formelig vrimlede med danske webstrikkere, men det var hyggeligt lige at få hilst på dem, jeg kendte.

P1000242 P1000241

Og nu til noget helt, helt andet:
Jeg er nemlig bange for, at der er ‘nogen’, der ikke er helt tilfredse med det, vi har gang i.
Da vi sad og spiste aftensmad, bankede det på døren – “Nå, nu kommer naboen for at se, hvordan det går”, troede vi og gik hen for at lukke ham ind.
Der var bare ikke nogen nabo – ej heller nogen anden for den sags skyld, så  vi kiggede lettere forundret på hinanden. Jeg syntes vist nok egentlig også, at det havde lydt som om bankelydene kom nede fra kælderen, så John gik ned og checkede om der var blevet lukket et dyr inde. Det var der ikke. John sagde, at det nok var komfuret, der havde ‘arbejdet’. Vel var det ej, men jeg var godt klar over, at han forsøgte at berolige mig.
Det var en anelse uhyggeligt, for vi havde begge hørt en meget tydelig, men lidt uregelmæssig bankelyd.
Lidt senere lagde vi op til aftenhygge med en ondt-i-ryggen-John på langs på sofaen for at ‘underholde’ mig derfra… der gik dog ikke lang tid, før jeg satte mig ved pc’en, for John faldt hurtigt godt og meget effektivt i søvn.
Så hørte jeg det banke igen. Lige så tydeligt som første gang. Uf da altså, hvor var det uhyggeligt. Jeg nærmest sneg mig langs panelerne for at lure, hvad det kunne være, men jeg kunne ikke se nogen.
Eller noget. Ikke noget synligt i hvert fald. Det kan de forhenværende beboere simpelthen ikke være bekendt, hvis det altså er dem, der er i gang her.
Vi gør det så godt vi kan, at I ved det, så I skal ikke komme her og brokke jer.
Et par timer efter bankede det igen. I mellemtiden havde John kapituleret og var gået rigtigt i seng, og jeg skiftede nu fra at være lidt uhyggeligt til mode til at være lettere irriteret.
Hvis det er et indespærret dyr, hvorfor banker det så kun hver anden time?
Hvis det er et spøgelse, hvorfor banker det så kun hver anden time?
Hvis det er min frie fantasi (hvad jeg til enhver tid vil benægte på det kraftigste), hvorfor banker den så kun hver anden time?
Hvis det er en indbrudstyv, er han mere end tilladeligt tåbelig.
Vi (John) må have checket den kælder ekstra grundigt. Jeg vil helst finde en forklaring på det bankeri. Og ikke et ord om Halloween, tak!

Hvad plejer I at stille op med spøgelser?

Reklamer

26 kommentarer

  1. Lykkeligvis er det aldrig faldet i min lod, at være udsat for spøgeri. Utroligt, at det bliver ved og med præcise tidsrum, man skulle tro at der er en naturlig forklaring på fænomenet.
    Det bliver godt, at komme på arbejde og kunne slappe lidt af (det var et forsøg på en joke) efter en weekend med fast arbejde, men jeg er sikker på, at det bliver utrolig flot i den svenske idyl.

    Kommentar af Annette/Holland — 31. oktober 2010 @ 19:23

    • Annette – helt præcist var det ikke, men der må vel være en naturlig forklaring. Håber jeg.
      Hehe, ja, jeg skal op og slappe af med en 11-timers arbejdsdag i morgen, ved jeg på forhånd. Hyggeligt 😉

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2010 @ 19:42

  2. Sikke en masse I har nået, og det ser flot ud med gardinerne….Puha, jeg ville da også blive lidt underlig til mode, hvis det bankede hos mig og jeg ikke kan finde ud af hvem eller hvad det er…..Hmm, ja jeg har endnu ikke mødt eller hørt et spøgelse, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville stille op med det ? kom nok også an på om det var et godt eller ondt spøgelse….god aften til dig…

    Kommentar af Annemarie (Rejen) — 31. oktober 2010 @ 19:27

    • Annemarie – ja, spooky er vist et godt ord her 🙂
      Jamen… hvordan ved man, om det er et ondt eller et godt spøgelse, når det bare banker? 😉
      Også en god aften til dig.

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2010 @ 19:43

  3. Det ser rigtig godt ud med den tapet bort I har sat op..
    ..hvis ikke det skulle spøge når det er Halloween.. hvornår pokker skal det så.. 😉 Her ringede det på døren i går aftes, og heldigvis stod der et par små spøgelser udenfor og råbte trick or treat, de påstod de havde pakket naboens hus ind i toiletpapir, fordi de ikke lukkede op.. :-D. Mit bedste bud er altså at lægge håndfuld slik til jeres spøgelser.. sorry jeg kunne ikke lade være.. 😉 Håber jeres spøgelser har en naturlig forklarring, og at I finder den.

    Kommentar af inge — 31. oktober 2010 @ 19:51

    • Inge – dejligt, at du kan lide stilen 🙂 Vi synes, det passer så fint til en gammel, ny stue…
      Hvilken slags slik tror du, det skal være? Jeg er ikke sikker på, at vingummibamser vil være et hit, hvis spøgelset skulle vise sig at være et dyr 😉 Det var ikke uglen, desværre – jeg tror den er flyttet ud igen. Eller også nåede den aldrig at flytte rigtig ind…

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2010 @ 20:10

      • Vi gav vores spøgelser flødekarameller.. men hvis det er et dyr, skulle I måske overveje nødder el. lign. og hvis det er i museverdenen, så smid en håndfuld gift i slikket.. 🙂
        Øv at uglen ikke flyttede ind alligevel, det kunne ha’ været super fornemt med egen ugle på utedasset..

        Kommentar af inge — 31. oktober 2010 @ 20:15

        • Jeg ærgrede mig også lidt, da jeg kiggede efter spor fra uglen på dasset.
          John tænkte på, om det kunne være en ilder der larmede, og hvis han har ret i det, er det jo en fantastisk musejæger, vi har fået os. Vi havde en på loftet engang, men jeg synes ikke den bankede… og hvis weekendens banken skyldtes mus, er de muteret til nogle skræmmende store nogen, for det var en meget høj lyd 🙂

          Kommentar af Ellen — 31. oktober 2010 @ 20:29

  4. UUUhhhhhhh……
    Jeg ville nok være død af skræk.
    Hold da fast hvor I arbejder. Det bliver lækkert, når det er færdigt – både fordi det er færdigt, og fordi I har gjort det selv.
    Jeg er helt på det rene med, at det er en af grundene til, at jeg “kun” har 1 hus. Det er alt rigeligt. Vi har nogle bekendte, der har købt et svensk hus med al inventar, inkl. ca. 20 lag tapet, også på loftet. De taler lige så entusiastisk om deres aktiviteter, som du gør. Jeg glæder mig også til at komme over at se resultatet. Godt at kende nogen, der gider alle mellemregningerne 🙂

    Kommentar af conny — 31. oktober 2010 @ 21:54

    • Conny – skal vi ikke bare sige, at jeg var glad for, at jeg ikke var alene i huset 😉

      Jeg er normalt ikke så arbejdsom, som jeg praler med her – elsker at slappe af i weekenderne – men det her projekt er nu alligevel sjovt.
      Vi har et lille rækkehus med en lille og supernem have, så det er ikke slemt at skulle tage vare på to matrikler. Jeg tror ikke, vi havde nydt det på samme måde, hvis vi havde haft et stort hus og en stor have.

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2010 @ 22:11

  5. Aj, det er for uhyggeligt…..Jeg venter spændt på afsløringen.
    Men hvor I da knokler, og hvor er I dygtige. Det ser rigtig flot ud med den bort.
    (ps. prøv lige at se den advarsel, jeg har fået på kommentarfeltet i går…. Har du slettet en lignede??
    – det gør jeg)

    Kommentar af betty schou — 31. oktober 2010 @ 22:14

    • Betty – det gør vi også, men vi ved jo endnu ikke, om der kommer en afsløring 🙂
      Dejligt, at du også kan lide borten… det er jo noget gammeldags, og det vrimler ikke ligefrem med dem.
      Jeg så godt kommentaren og håbede, at du ville slette den. Jeg har (endnu) ikke fået den, men gør jeg, bliver den slettet uden nåde. Hun er altså syg.

      Kommentar af Ellen — 31. oktober 2010 @ 23:01

  6. Du må tage tid på bankeriet, for en naturlig forklaring må der jo være – selvom tanken om en indemuret svensk jomfru da også er spændende 🙂
    For nogle år siden læste jeg en fransk roman, som var skrevet af huset! Huset beskrev i første person alt, hvad der foregik – fødsler, ægteskaber, dødsfald osv. over flere hundrede år; men også når det blev renoveret og pyntet lidt op – og hvor fint det følte sig, når der kom en ny terrasse eller lignende (lidt ligesom Andersens Juletræet. Måske er det bare husets måde at strække musklerne lidt og finde sig til rette i de nye fine klæder?

    Kommentar af Nille — 1. november 2010 @ 09:08

    • Nille – jeg går også mest ind for den naturlige forklaring… vil helst have, at der er sådan én, men det kan da godt være, at huset har indledt en ny karriere som forfatter 😉
      Tanken er fascinerende og det er en sød ide…

      Kommentar af Ellen — 1. november 2010 @ 09:14

  7. Det kan jo også være anerkendende banken fra tidligere beboere 😉
    Borten er flot og i bliver helt sikkert glade for den ekstra udgift 😀

    Kommentar af Annette's space — 1. november 2010 @ 10:28

    • Annette – du prøver bare på at berolige mig, gør du 🙂 … så synes jeg ærlig talt de tidligere beboere trænger til et kursus i ikke at give os almindelige dødelige hjertestop pga. af deres kontaktforsøg 😉
      Men du skal da have tak for roserne…

      Kommentar af Ellen — 1. november 2010 @ 11:10

  8. I min familie har vi en kaperkaptajn, der spøger. Det gjorde han i St. Taastrup præstegård ved St. Merløse, byen, hvor Rimkogeren og jeg boede i mange år. Da vi skulle flytte til Lolland, inviterede jeg ham med, og kun en enkelt gang har han, eller rettere hans hund spøgt. Ikke flere raslende kæder eller døre der åbnes og lukkes… Fornemmer jeg, at han vil til at drille, ja så truer jeg med at køre ham tilbage til Midtsjælland og den kedelige præstefamilie 🙂
    Du må banke til god ro og orden med trussel om dasarrest; sikke et spøgelsesskarn ikke blot at nyde alle de forbedringer, du og John laver 😀

    Kommentar af anjoe — 1. november 2010 @ 13:28

    • Anjoe – interessant… du kan ligefrem kommunikere med den gamle kaperkaptajn? 🙂 Jamen det kunne da være jeg skulle øve mig lidt i at omgås svenske husspøgelser… den ide med dasarrest er ikke helt tosset 😀

      Kommentar af Ellen — 1. november 2010 @ 13:46

  9. Pyha, det er jo en historie lige til TV2’s ‘Åndernes magt’, Ellen 🙂 Jeg har ikke nogen forklaring, men det var da godt, at du ikke var alene i huset, men havde John med.

    Kommentar af Madame — 1. november 2010 @ 14:03

    • Madame – ja, det må du nok sige… dér var jeg godt nok ikke så kry, som jeg ellers gerne vil bilde mig selv ind, at jeg er 😉

      Kommentar af Ellen — 1. november 2010 @ 14:57

  10. Flittig weekend, må jeg sige. Bankeriet er meget mystisk. Vi har oplevet noget lignende, hvor vi var helt sikker på at det bankede på døren – flere gange. Det viste sig, efter mange spekulationer og undersøgelser, at det var fugle der hakkede på noget træværk. Siden er det jævnligt sket og hver gang render jeg først ud til døren… Skulle det være det gamle huspøgelse, så tror jeg det må være anderkendende bank – en slags klap på skuldrene, for det store arbejde med at sætte huset i stand! Nydeligt garn – jeg tror minsandten det er samme farve som jeg har anskaffet. Nu håber jeg det lever op til vore forventninger 🙂

    Kommentar af Ditte — 2. november 2010 @ 10:59

    • Ditte – vi troede det var uglen, men det var det vist ikke alligevel. Er det skulderklap til os, er det da i orden. Næsten…
      Så vi fik købt samme farve – jeg begynder at bruge af det inden ugen er omme – skal bare lige være færdig med noget andet først 🙂 Mon dog ikke det lever op til forventningerne? Det føles lækkert nok.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2010 @ 18:12

  11. Jeg havde fået højt hår over de spøgelser og var blevet ret forskrækket.

    Hvor bliver jeres hus dog flot, og det fortjener I med alt det arbejde, I lægger i det.

    Kommentar af Stegemüller — 2. november 2010 @ 17:04

    • Hanne – jeg havde været død af skræk, hvis jeg havde været alene…
      Tak for roserne 🙂 det gør ikke noget, at det er et stort arbejde, hvis resultatet bliver godt.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2010 @ 18:13

  12. Vor kat kunne lukke sig selv ind fra bryggerset, indtil vi satte, håndtaget på højkant.
    Men så begyndte bankespøgelset: dørhammeren klaprede lystigt, men der var ingen! Undtagen katten, der smøg sig ind. Hvordan pokker?, spørger du? Ja, jeg i i skjul, og ventede, og det er ikke løgn: katten hoppede op på dørhåndtaget, og brugte dørhammeren!
    Men derudover kan kulde og varme få rør til at banke, vandpumpen kan give bankelyde, når cisternen er fuld. Så man skal sætte sig til at lytte ret koncentreret.
    Nu har du jo fået dine borter op: men ellers kunne du jo trykke dine egne, ikke med kartoffeltryk, men med en svamp-ditto.
    Har I fået høstet pors, så der evt kan blive en portion, hvis man skulle være så heldig at komme forbi? Vi plejede at høste ved Danskar-Fallan i Halland, men fandt ikke noget i år.

    Kommentar af AagePK — 2. november 2010 @ 21:26

    • AagePK – der jo være en naturlig forklaring, så tak for forslag… det er bare så længe at sidde og vente, når der går timer mellem bankerierne.
      I har vist en temmelig intelligent kat 😀
      Porsen plukker vi forholdsvis tidligt på sæsonen; vi synes det bliver bedst, når de små og diskrete blomster kommer med og bidrager til den flotte, rødbrune farve.
      Jeg melder ud til næste sæson, hvornår det er tid, så må I se, om I kan komme en tur forbi – det kunne da være hyggeligt, og vi har porse nok til en mindre hær af snapsedrikkere…

      Kommentar af Ellen — 2. november 2010 @ 21:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.