Hos Mommer

24. oktober 2010

Fraklip

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:33
Tags: , , , ,

Endnu en søndag, der ikke vil gå over i historien, men nok nærmere ind i statistikken over hr. og fru KedeligDanmarks begivenhedsløse weekender.

Jeg fik storhandlet. Det skulle have været i går, men da jeg hørte om al balladen med dankortterminalernes generalstrejke, besluttede jeg at udsætte det til i dag. Det var godt, for min lille Superman kunne fortælle, at det havde været det rene kaos i går.
Du godeste, hvor jeg slæbte hjem af toiletpapir, køkkenruller, vaske- og rengøringsmidler til både her og hisset.
Og lydbøger i massevis – Jo Nesbøs (Harry Hole) bøger i MP3-format til 80 kr for to. Jamen, jamen… tænk på hvad en trykt bog koster… Håkan Nesser-MP3-bøger for 60 kr.
Vinreolen blev fyldt op, og i det hele taget gjorde jeg mit bedste for at tømme den lokale Superbrugs i dag – og det uden at falde over nævneværdige tryk- og stavefejl på skiltene.

P9280001  P1000165

John klippede naboens vin væk – nu pynter den ikke spor mere.
To af mine nye kaktus er i blomst, men det er desværre ikke noget, jeg kan prale af at have haft med at gøre.

 P1000152 P1000160

Og til sidst – hvis der da overhovedet er nogen tilbage, der ikke er faldet i søvn – har jeg et spørgsmål til de strikkekyndige: Jeg er i gang med en cardigan til Anna. Det er bomuld, og kanten er bare fire pinde ret. Det er tydeligvis for lidt, eller også skulle jeg have brugt mindre pinde, for se, hvor den ruller op. Pisås.
Hvad gør jeg for at redde det nu? Skal jeg sy et bånd inde i trøjen? Skal jeg sy en tynd elastik i på indersiden? Kan jeg tage masker op på bagsiden, strikke en længere, men fastere retkant (og ophøje den første til en form for en lille flæse)? Eller…. det kan jeg naturligvis sagtens, men vil det løse problemet?
HELP, please.

 P1000169 P1000168

14 kommentarer

  1. Jeg tror det kan blive sjovt i den klub, så vi melder os ind også.. Ang. hjælp til trøjekanten… PAS.. der findes en del områder jeg ikke aner en pind om, og det der er et af dem.. 🙂

    Kommentar af inge — 24. oktober 2010 @ 15:49

    • Inge – ja, mon ikke vi kan finde ud af at hygge? 🙂
      Normalt ved jeg en del om at strikke, og den her skal jeg nok også få grejet, men hvis der nu lige sad en en med en genial løsning i en af stuerne derude…

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2010 @ 16:47

  2. Jeg er ikke til meget hjælp, når det gælder strikkerier, Ellen – men jeg håber, en strikkekyndig giver dig et godt råd. Den røde vin er da noget af det smukkeste, jeg længe har set. Har John klippet den helt væk?

    Kommentar af Madame — 24. oktober 2010 @ 18:49

    • Madame – det er naboens vin, som kravler ind til os hvert år, og den er meget kraftigt voksende. Den får lov at kravle ind hos os i sensommeren og om efteråret, hvor den er så smuk, så smuk.
      Nu var alle blade væk, og der var bare stængler tilbage, men bare rolig – den vender tilbage med fornyet styrke til næste år 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. oktober 2010 @ 19:20

  3. Jeg er stadig vågen 😉 Du har da haft en begivenhedsrig dag…Tænk sådan at tømme brugsen 😀

    Strikkeriet kan jeg heller ikke hjælpe med. Jeg ville givetvis finde det vældigt smart at kanten sådan ruller lidt 🙂

    Kommentar af Annette's space — 24. oktober 2010 @ 23:40

    • Annette – 🙂 Ja… hvis kanten bare rullede lidt var det smart nok, men her er det så meget, at trøjen bliver alt for kort…

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2010 @ 7:30

  4. Da min mand og jeg mødte hinanden for godt og vel 9 år siden sagde vi til hinanden, at kedelige og borgerlige det ville vi i hvert fald aldrig nogensinde være! Men vore aktiviteter for denne søndag (og lørdagen med for den sags skyld) adskiller sig sådan set ikke ret meget fra dem du beskriver. Hmmmm, er det nu tegn på at det borgerlige og kedelige har sneget sig ind i dagligdagen eller er det bare tegn på, at hverdagen og livet generelt bliver lettere, når alt det praktiske er overstået, hvilket det jo for de flestes vedkommende nødvendigvis må foregå i weekenderne. Og for søren hvor er samvittigheden god, når man efter endt gerning slænger sig i sofaen med strikketøjet og tekoppen ☺.
    Gardinerne til den svenske idyl ser utrolig godt ud, selv om det ikke blev dem til den halve million og loftet er ikke mindre flot.

    Kommentar af Annette/Holland — 25. oktober 2010 @ 1:19

    • Annette – jeg vælger jo naturligvis at se det sådan, at John og jeg bare har plads til ro og idyl i vores ægteskab 😉
      Der behøver heldigvis ikke at være fuld knald på hele tiden, og normalt er vi, synes vi, forholdsvis aktive, så vi har haft en skøn, langsom weekend…
      Jeg tror også, at det bliver godt med det svenske hus 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2010 @ 7:34

  5. Jeg kan godt forstå at John klippede naboens vin væk, hvis den havde bredt sig for meget, men det ser på billederne ud som om han godt kunne have ventet til du havde taget nogle flere billeder, for den er – som du vist også mener – meget dekorativ 🙂

    Men der må ikke være for mange planter lige op ad bygninger, jeg troede engang, at “vin” og vedbend var en undtagelse, men det er de ikke.

    Kommentar af Donald — 25. oktober 2010 @ 11:39

    • Donald – jeg skulle have udtrykt mig anderledes, for billedet til venstre er faktisk flere uger gammelt… der var ikke et blad tilbage, da John klippede resterne væk i går, så den har været meget lidt køn i et stykke tid.
      Vi ved godt det med vin og vedbend – det kan lave en værre ravage i murværket 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2010 @ 11:52

  6. Vin er så flot – for kun 14 dage siden havde jeg et ærinde på Gentofte Rådhus. Der var bladene så kønne, at jeg tog 4 med hjem til bordpynt. I dag er bladene også væk der. Nu ser Rådhuset sådan her ud: http://www.panoramio.com/photo/10225305
    😀

    Kommentar af Søren — 25. oktober 2010 @ 16:34

    • Søren – vin har en helt fantastisk farve, når den er på sit højeste, men kommer der en smule frost, går glansen hurtigt af Skt. Gertrud, desværre. Jeg nåede heldigvis også at have gæster, mens bladene stadig var smukke 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2010 @ 18:16

  7. Jeg syntes nu det lyder som en ganske hyggelig dag I havde der. Sådanne små, men nødvendige små sysler er da dejlige. Ja det syntes jeg da 😉
    Der skal være tid til at tage det hele lidt med ro.

    Kommentar af havehyrden — 25. oktober 2010 @ 19:43

    • Havehyrde – det var en dag helt efter mit hoved, for jeg er jo helt enig med dig i, at det er vigtigt at huske at tage den med ro engang imellem 🙂 … det er så hyggeligt…

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2010 @ 20:39


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.