Hos Mommer

19. september 2010

Grand Canyon – et stort hul i jorden…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 0:18
Tags: , ,

DSC04055 Det må man nok sige, det er. Et meget stort og meget bredt hul. Når vi står oppe på the south rim, er der 1,6 km ned til Coloradofloden.
Advarsel: man skal absolut ikke lide af højdeskræk, hvis man har tanker om at se Grand Canyon – de fleste steder er der rækværk, men ikke alle, som billedet af jeres ærbødige vist tydeligt viser. Jeg lider ikke spor af højdeskræk, men turde dog alligevel ikke bevæge mig længere bagud end hvor jeg står – og John forsøgte ikke at være morsom med den fortærskede ‘lidt længere tilbage, skat…’

DSC03996 Det er så stort, at jeg ikke kan rumme det… der er rigtig mange view points, men de er på én gang forskellige og ens, når man står og beundrer uendeligheden. Apropos uendelighed: man kan i klart vejr som dette se 250 miles (ca. 400 km) væk. Påstår skiltene her. Det må være fordi vi er så højt oppe (2200 m), at det kan lade sig gøre, for der er da et eller andet med jordens krumning, så vidt jeg husker.
P9170156 Det er mildt sagt svært at forholde sig til, at det er efterår, når vi vender tilbage til lille Danmark. Her er der selv i godt 2 kms højde 29 grader – det er meget varmt at færdes ude i solen. På én måde er jeg glad for, at det er efterår hjemme, for jeg er blevet temmelig solbrændt på underarmene, i ansigtet og den del af fødderne, der ikke er dækket af mine uundværlige Eccosandaler – hvor ville jeg se dum ud, hvis jeg skulle være iklædt sommertøj.
Herunder har John zoomet ind på den grumsede Coloradoflod lige ved en rapid, som opstår, hvor der kommer en sideflod tilløbende og efterlader materiale, som gør floden smallere. (Vi fik engang et begejstret feriebrev fra en kollega, som konsekvent kaldte dem for rabbits 😀 )
DSC04049 Og så har jeg noget med døde træer – jeg håber ikke en psykolog kan få noget slemt ud af det – jeg synes de er så eventyrlige, når de står der og nægter at give op, selv om løbet er kørt. Jeg kan dog også godt lide de levende, så måske er der håb for mig endnu…
Trees Er der nogen, der måtte være i tvivl om, at vi befinder os i USA?
Det er i orden – vi lagde våbnene fra os, inden vi gik ind i forretningen…
DSC04061Lige om lidt går vi ned i hovedbygningen til Yavapai Lodge, som er det eneste sted, jeg kan komme på internettet her. John går i supermarkedet/gavebutikken, og jeg går på nettet.
Når jeg har fyret dette af og i det hele taget konstateret, at blogland stadig eksisterer, kører vi ud til et punkt, som påstås at være specielt egnet at beskue canoynen fra ved solnedgangstid. Man skal være der fra en time før solnedgang for at få mest ud af hele farvespillet, så det må vi hellere sørge for at være.

29 kommentarer

  1. Hej Ellen, endnu en gang storslået…nok ikke noget for mig, jeg bliver lidt svimmel i højderne….herhjemme er det rigtigt efterår med regn, 12-15 grader og gang i vinden….fortsat god tur…..;-)) og husk lad nu skyderen blive hjemme…..

    Kommentar af Annemarie (Rejen) — 19. september 2010 @ 6:59

    • Annemarie – næh, så er det nok ikke lige her, du skal lege turist 🙂
      Jeg skal nok lade skyderen blive tilbage herovre, inden jeg tager hjem til efteråret…

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 2:52

  2. Hvor er det storslået! Jeg ved ikke rigtigt, om jeg ville bryde mig om at stå sig tæt ved kanten – det må komme an på en prøve… 😉

    Fortsat god tur og pas på jer selv…

    Kommentar af Mia Folkmann — 19. september 2010 @ 7:48

    • Mia – det var ikke så slemt – men lidt blæret, ikke? 😉
      Tak – vi passer på os…

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 2:53

  3. Jeg var heller ikke gået længere baglæns, da jeg netop lider af højdeskræk! Bare at se dig på billedet er tilstrækkeligt til at få min mave gør knuder.

    Dejlige døde træer og et skønt billede af skiltet om ikke at bære våben. Det virker lidt mærkeligt her i lille Danmark.

    Her søndag morgen kl. 09:20 er der 10,8 grader udenfor (målt på nordsiden) og solen skinner. I går havde vi en rigtig efterårsstorm, der bevirkede, at når man var ude at cykle, var styret noget man havde for ikke at falde af cyklen 🙂 Bare så I ved, hvad I kommer hjem til – ikke noget med at stå i Kastrup i shorts…

    Kommentar af Stegemüller — 19. september 2010 @ 9:22

    • Hanne – haha… vi forbereder os på et kuldechok 🙂 Det bliver stort. Her er over 40 grader C her i Palm Springs

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 2:55

  4. Hold da op, hvor I oplever meget. Jeg suger det hele til mig, og er (næsten) overbevist om, at jeg oplever det samme via dine indlæg ☺

    Kommentar af Pia — 19. september 2010 @ 11:20

    • Pia – jeg kan anbefale, at I kopierer og tager på en lignende tur – lad os tale om det næste gang vi mødes 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 2:56

  5. Hvor lyder det bare spændende, Grand Canyon. Gi det var mig der var på besøg der. Jeg læste om en stor glas platform man kunne gå ud på og kigge direkte ned i dalen. Så I den? Og prøvede I den måske. Det skulle nemlig være en kæmpe oplevelse af stå hen over dalen.
    Jeg skriver ikke kommentarer til alle dine spændende indlæg fra USA, men vær sikker på at jeg læser dem alle. Det er jo ganske dejligt at følge med i jeres tur, næsten som at være der selv 😉

    Kommentar af havehyrden — 19. september 2010 @ 12:39

    • Havehyrde – AagePK spørger også til platformen – jeg skriver lidt om den i næste indlæg.
      Dejligt at du har lyst til at følge med på turen 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 2:58

  6. Det skal opleves, højdeskræk eller ej, men Jørn ville nu heller ikke få mig længere hen mod kanten 🙂
    Hold da op som du sætter drømme i gang. En motorcykeltur gennem det område, det kunne være fedt 🙂

    Det her er ligesom en serie, jeg glæder mig til næste afsnit 🙂

    Ha en god dag og aften.

    Kommentar af Lene — 19. september 2010 @ 14:05

    • Lene – tak for de søde ord 🙂
      Vi har mødt flere europæere, som lejer de fedeste motorcykler herovre, så jeres ønske kan sagtens blive opfyldt 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:01

  7. Wauuuu.. det kunne jeg sørme godt tænke mig at opleve some day. Jeg fik nok aldrig Hasse med i nærheden af den slags højder.. 🙂
    Sandalerne kan du såmænd godt pakke væk, når du kommer hjem.. Sommeren er forbi her i DK.. God tur hjem.

    Kommentar af Inge — 19. september 2010 @ 14:26

    • Inge – så lader du bare Hasse tage billeder af dig, mens du leger vovehals 😉
      Tak… jeg pakker sandalerne i kufferten, så 8)

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:03

  8. Jeg har hørt noget om, at hvis man vil have tjekket sin evt højdefornemmelse, har de lavet en walkboard af glas, altså en altan med glas i bunden, så man får følelse af at træde lige ud i luften. Har du hørt/set noget til en sådan en på de kanter, I befinder jer?
    Jeg kan forestille mig, at der er kø, og sandsynligvis høje priser.
    Men rå bjerge leverer godt nok fine farver. Vi oplevede noget lignende farvespil i Bolivia, ikke langt fra Sucre, i Maragua-krateret.

    Kommentar af AagePK — 19. september 2010 @ 15:40

    • AagePK – vi havde styr på den hjemmefra, men som jeg svarede Havehyrden, så starter jeg lige med den platform i næste indlæg.
      Og ja… det er fantastiske farver, man kan levere her. Og også i Sydamerika, åbenbart 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:07

  9. Jeg har lige fundet det: http://www.grandcanyonskywalk.com , der ligger en video.

    Kommentar af AagePK — 19. september 2010 @ 15:44

  10. Mine kommentarer bliver snart noget fortærskede, for jeg kan kun gentage: Whau, fantastiske oplevelser I får på den tur! Men jeg nyder at følge med i dine beskrivelser og fotos; det er en dejlig måde at rejse på, når nu jeg ikke selv kommer ‘flyvende’ til noget 😉 og højdeskrækken har det fint med at betragte Grand Canyon fra sofahøjde på skærmen, så tak for det, Ellen…

    Kommentar af Ditte — 19. september 2010 @ 17:20

    • Ditte – hvis du ikke bryder dig om at flyve, kan du jo tage QEII via England til New York og så køre hele vejen 😉
      Men ellers velbekomme da 😀

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:10

  11. Jeg lider så meget af højdeskræk, at det gav et helt sug i maven bare at kigge på billedet af dig så faretruende nær kanten. Men for katten da, hvor er det et storslået landskab – det må ha’ været fantastisk at stå der.

    Kommentar af Randi — 19. september 2010 @ 17:36

    • Randi – det var bestemt fantastisk, og jeg var på intet tidspunkt i fare 😉

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:11

  12. Har slet ingen ord for “det store hul i jorden” – helt sikkert et af de steder, som vi vil besøge engang. Håber at I fik en fantastisk solnedgang at se.
    Solbrændt i pletter, ja det kender jeg godt til. Jeg har en “farmer´s tan”, og det ser altså ikke så godt ud, når jeg en enkelt gang tager nederdel på. Der er en tydelig forskel, der hvor mine sokker går til, når jeg arbejder udenfor. Og jo, amerikanerne er jo gale med våben. Grundloven siger at enhver “mand” har ret til at bære skydevåben, og rigtigt mange ejer våben, selv om jeg tror, at det er begrænset, hvor mange der går rundt med dem. Vi stødte på det engang i Nashville, hvor mange barer har skilt ved døren, som byder, at man afleverer sine våben ved døren.
    Lene

    Kommentar af salix — 19. september 2010 @ 18:47

    • Lene – ‘Farmer’s tan’ – godt udtryk 🙂
      Solnedgangen var flot, men jeg tillader mig alligevel at sige, at jeg var en lille smule skuffet, men det behøver vi ikke at sige til nogen… Farvespillet var ikke helt som forventet.
      Jeg har heldigvis endnu ikke set nogen våben, men jeg ved godt, at alle kan købe – vi har set flere steder, hvor man bare går ind fra gaden og vælger frit fra hylderne.

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:14

  13. Solnedgang ved Grand Canyon. Det gad jeg godt at se! Tja, i almindeligt dagslys og irl ville såmænd også være o.k. :-). Men jeg kommer vist ikke liiige forbi i den nærmeste fremtid, så tak for kigget her. Håber solnedgangen var uforglemmelig!

    Kommentar af Bente — 19. september 2010 @ 20:11

    • Bente – at se Grand Canyon i almindeligt dagslys var såmænd lige så flot som at se den i solnedgangen, som skuffede en anelse, men pyt nu med det. Håber du får det at se engang 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:16

  14. Jamen, hvor er det fantastisk. Jeg følger med i din føljeton og får lyst til at opleve USA.
    Jeg forestiller mig, at solnedgangen vil være den ultimative af den slags. Der findes vist ikke flottere kulisser. Glæder mig til at se jeres billeder. 😉

    Kommentar af betty schou — 19. september 2010 @ 20:36

    • Betty – kulisserne var helt bestemt enestående, men selve solnedgangen kan Vesterhavet såmænd levere smukkere 🙂
      Jeg håber, du får det vestlige USA at se – det er en fantastisk oplevelse.

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 3:18

  15. I må være fuldstændig fyldt op af indtryk – det er vi læsere i hvert fald. Jeg glæder mig til at opleve det kæmpe hul i jorden 🙂
    Også til de små sjove USA-ting som at huske at aflevere vores våben, før vi går på shopping, og som at se Chip og Chap i levende live, og de andre herlige ting, du har beskrevet.

    Kommentar af conny — 20. september 2010 @ 8:37

    • Conny – I kan sandelig også roligt glæde jer – både til de store og til de små ting… 🙂
      Vi er efterhånden næsten overmætte af indtryk; rigeligt til en lang vinters fordøjelse.

      Kommentar af Ellen — 20. september 2010 @ 16:42


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.