Jeg blev stukket af en hveps i går. For POKKER, hvor gør det djævelsk ondt. Endnu! Mere end 30 timer efter er en fjerdedel af min underarm stadig ildrød; det gør ondt og det svier. Det gør selvmedlidenheden også. Svier. Kvoten for i år er vist opbrugt… altså selvmedlidenhedskvoten… så nu til noget helt andet:
I Broby ligger der et hus… der ligger jo sådan set en hel del, men der ligger kun ét som dette med en ret alternativ udsmykning.
Kæmpekatten tværs gennem huset på jagt efter musen – som har styrthjelm på. Jeg ved ikke lige hvor meget det hjælper over for en jagende kat, men den sidste optimist er jo ikke død endnu.
Jeg ved ikke, hvad huset rummer, men noget af det rummer sjov kunst.
I kan klikke billedet større, hvis musen er for lille.
Det er godt nok en stor kat :-))
Til en anden gang du bliver stukket af en hveps skal du have en sukkerknald parat. Den væder du lige på tungen og sætter på hvepsestikket og vupti bliver giften suget ud og du har nærmest ingen gener 🙂
Kommentar af Annette's space — 30. august 2010 @ 20:38
Annette – det virker altså? Jeg kender godt rådet, men fjolset Ellen har aldrig afprøvet det. En del af problemet er, at vi ikke har noget sukker i huset i form af terninger… Jeg må have købt en pakke hugget sukker – kan jo altid lægge den i medicinskabet 😉
Kommentar af Ellen — 30. august 2010 @ 21:17
Man kan da vist ikke overkomme at afprøve alle de gode råd man kender, hvorfor man naturligvis ikke bør betegne sig som et fjols. Eller rettere: du kan næppe afprøve alle kendte råd, hvorfor du ikke er berettiget til at betegne dig som fjols. Kan du ikke komme for skade at hugge en lille pakke hugget sukker et sted, hvor de har sådanne?
Kommentar af Jørgen Carlsen — 31. august 2010 @ 7:14
Jørgen – så lader jeg være med at kalde mig for et fjols 🙂 Jeg kender vist ikke engang nogen, der har hugget sukker, jeg kan hugge – jeg bliver nok nødt til at investere i en pakke…
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 7:28
Jeg håber armen er normaliseret så småt. Det er interessant kunst du viser, men hvad er det foren elefant med snabelen i vejret, der står i billedets højre side?
Kommentar af Jørgen Carlsen — 31. august 2010 @ 7:10
Jørgen – ikke endnu… det er sandelig et stik med langtidsvirkning.
Og elefanten er kattens bagparti – med løftet hale 😉
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 7:30
Sikke en sjov idé! Det ser dog ikke ud til at kunstværket er permanent. Det håber jeg så heller ikke, at dit hvepsestik bliver!
Kommentar af Henny — 31. august 2010 @ 7:41
Henny – det ser ganske rigtigt lidt papmacheagtigt ud, men jeg har ikke været så tæt på, at jeg har kunnet fastslå hvilket materiale dyrene er lavet i. Det er dog så permanent, at det nu har kunnet ses i omkring 10 år. Det er oven i købet flyttet fra et andet sted og over på dette hus for et par år siden.
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 8:41
Når du reagerer så kraftigt på et hvepsestik, skulle du måske købe en pakke antihistamintabletter, så du har dem i beredskab, hvis uheldet skulle være ude en anden gang.Det vil jeg i hvert fald anbefale dig, for sådan et stik er ikke til at spøge med, hvis man får en allergisk reaktion.
Kommentar af Randi — 31. august 2010 @ 7:57
Randi – præcis det samme sagde en af mine kolleger 🙂 Jeg har nu heller ikke før reageret så kraftigt, hvilket godt kunne give mig den mistanke, at det kunne blive endnu værre næste gang. Problemet er, at jeg glemmer fra gang til gang, for der går (heldigvis) flere år mellem jeg bliver stukket.
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 8:44
Hej Ellen, det var synd for dig, håber det går bedre nu. Ingen gode råd herfra, andet end at prøve at undgå at få hvepsestik ;D….Fin kat, smart fundet på …..fortsat god ferie
Kommentar af rejen — 31. august 2010 @ 10:12
Rejen – velkommen 🙂 … og tak; det går bedre – om en uges tid er jeg nok normal igen 😉 Nej pjat, men det gør ondt, gør det.
Og ferien starter først på lørdag; Sverige var bare en weekendtur til ødegården. Men jeg glæder mig…
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 11:04
For 6 år siden blev jeg “ramt” af en flyvende hveps på halsen. Jeg gik til lægen dagen efter og de sagde at man skulle passe på at det ikke pludselig hæver. Brodden er ude, formoder jeg?
Mus med styrthjælm? Det lyder som en skole for samfundsudvikling 🙂
Kommentar af Donald — 31. august 2010 @ 13:13
Donald – jeps, brodden tog bæstet selv med sig – den skal garanteret genbruges 🙂 Og ja, det er lidt mere kritisk i eller på halsen – luftvejene skulle jo nødig afspærres…
Høhø, det kan da godt være, det er det, det er 😉
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 14:10
Nøj! Sådan en kat vil jeg også ha’ 😀 (troede i øvrigt at dette var en kattefri blog 😆 ).
Det lyder næsten, som om din reaktion på stikket er allergisk. Er du sikker på, det var en hveps? Jeg fik sådan et stik, der gav en kæmpe overarm, for et par år siden (så aldrig synderen), og der skulle både antihistamin og penicillin til at få bugt med det. Håber, du klarer dig uden …
Kommentar af Bente — 31. august 2010 @ 16:14
Bente – det er skam en kattefri blog, men store katte må gerne vises – jeg har også haft billeder af løver 😉
(holdt den?)
Jeg synes også, at reaktionen i betænkelig grad ligner allergi… jeg er 100% sikker på, at det var en hveps. Antihistamin kan jeg forstå, men jeg har ikke hørt, at penicillin bliver givet mod insektgifte.
Faren ligger jo i, at reaktionen bliver voldsommere for hver gang, man bliver stukket, så på et eller andet tidspunkt skal du, Mia og jeg måske altid have en EpiPen på os.
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 16:50
Jo da, den forklaring er vist ikke helt en misforståelse :-).
Jeg fik penicillin for insektstikket, fordi vagtlægen vurderede, at der også var betændelse.
Man kan også bruge Bee-Patch-plaster med sukker, lige når man er blevet stukket – jeg skrev om det i april.
Kommentar af Bente — 1. september 2010 @ 9:55
Høhø…
Jeg må have investeret i Bee-Patch. Det lyder som om det er nemmere at have med sig i tasken en hugget sukker, som nok hurtigt ikke er spor hugget mere.
Kommentar af Ellen — 1. september 2010 @ 10:57
Det er synd for dig at du blev stukket af en hveps – det gør så frygtelig ondt! Sidste sommer blev jeg stukket på læben, pyha, det var ikke sjovt.
Kommentar af Madame — 31. august 2010 @ 16:45
Madame – på LÆBEN!? Avavav – jeg synes det var slemt nok på armen, men læben – fy for den da. Sympatien er gensidig 🙂
Kommentar af Ellen — 31. august 2010 @ 16:53