Hos Mommer

24. august 2010

Testkører på motorcykel

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:14
Tags: , ,

Var det noget?
Det er helt i orden, hvis du siger næhnejtak. Det ville jeg også gøre.

Det er også rigeligt med én af slagsen i familien.

John og jeg har tilsammen to døtre, som er født i samme år. Vi var fra starten helt enige om, at det var børn nok og behøvede ikke ‘at bekræfte vores kærlighed’ ved absolut også at skulle have et fælles. Kærlighed kan bekræftes på så mange andre måder…

SONY DSC John har været til forældredag i dag. Det var i hvert fald den undskyldning, han gav sin chef, da han meldte, at han ikke havde tænkt sig at arbejde i dag… han skulle nemlig til Sverige og opleve sin datter køre.
Hun er lidt sej, samme datter. John er rævestolt af hende; moderen til barnet er mere end en anelse bekymret over, at hun lige præcis har valgt denne beskæftigelse som sin hobby, og papmoderen her står nok et sted midt mellem disse to, men samme papmor kan ikke lade være med at synes, det er sindssygt sejt, og nu har jeg altså for en gangs skyld tænkt mig at skrive et indlæg, hvor hun er hovedpersonen.
Der er mange gode grunde til, at hun stort set ikke optræder her på bloggen, men dette slipper hun ikke for.
SONY DSC Vi taler om en lille og meget spinkel pige, som ikke vejer over 50 kilo, men jeg tør godt vædde med, at hun kan stille op og konkurrere mod nogle af de mere hardcore rockere, bl.a. fordi hun også er i stand til at bruge hovedet, når hun bruger maskinen.
Hov. Skrev jeg virkelig det? Tænk, min slettetast virker lige pludselig ikke…

Hun har i flere år kørt konkurrenceløb og har i et stykke tid været en af testkørerne, som det nordiske fagblad Bike bruger.

SONY DSC

De knæbeskyttere, hun har på, har asfaltfarve, som John siger – hun ligger simpelthen næsten helt ned i svingene. Uden at vælte. Og hold da k… hvor kører hun stærkt, som farmand med et lidt skævt smil sagde for lidt siden, da han kom hjem fra forældredagen.

SONY DSC

Dette billede må kunne illustrere forældres prægning af børn. Det er ikke ‘vores’ barn, men John kunne ikke stå for denne lille fyr.

(Hvis nogen skulle undre sig over den manglende overensstemmelse mellem påstandene om stor fart og de manglende fartstriber på billederne, vil jeg atter en gang understrege, at John har et temmelig godt kamera. Med sportsfunktion.)

Det var dagens praleri…

Reklamer

27 kommentarer

  1. Min mand ville elske at være testkører:-)
    Og hun er sej og ser ud til at trives på en motorcykel.

    Kommentar af Lene — 24. august 2010 @ 18:39

    • Åh ja, Lene – selvfølgelig ville han da det 🙂
      Jo, hun stortrives, gør hun.

      Kommentar af Ellen — 24. august 2010 @ 18:42

  2. Det er helt i orden med praleri, når du har noget at have det i:) Og det må man sige, at du har med dagens indlæg – det er flot kørt!

    Kommentar af Olines — 24. august 2010 @ 19:08

    • Oline – tak 🙂 ja, hun er meget god, den ‘lille’…

      Kommentar af Ellen — 24. august 2010 @ 20:33

  3. Flot cykel 😎 (Undskyld)

    Kommentar af Eric — 24. august 2010 @ 19:42

    • Eric – helt i orden 🙂
      (Åh… mente du mon den på det sidste billede?) 😉

      Kommentar af Ellen — 24. august 2010 @ 20:35

      • Dem alle!

        Kommentar af Eric — 24. august 2010 @ 21:24

  4. Hej Ellen, jeg kan godt forstå at I er stolte, og selvfølgelig skal I prale…..det er da sejt kørt og flot at hun er testkører for Bike…..Jeg lægger ikke min ned i svingene, det er jeg alt for gammel til….tog først mit kort for 2 år siden, men jeg holder meget af at køre på mc…..og flot “cykel”….

    Kommentar af Annemarie (Rejen) — 24. august 2010 @ 20:45

    • Annemarie-reje – hej og velkommen hertil 🙂
      Tak for dine ord – fra endnu en motorcykeldame… sejt. Jeg er bare så imponeret over jer, der tør – jeg tør ikke engang sidde bagpå, og du har åbenbart ikke taget dit mc-kort umiddelbart efter, du fyldte 18. Modigt, synes jeg altså, og det med svingene kommer nok hen ad vejen 😉

      Kommentar af Ellen — 24. august 2010 @ 20:58

  5. Ja, hver sin fornøjelse for sine penge! Motorcykel var bestemt ikke noget for mig. Men vel er det da sejt, at hun har valgt at være testkører.

    Jeg havde en knallert som ganske ung, og som jeg husker det, var det både p****koldt og skræmmende. Det er så længe siden, at vi ikke en gang kørte med styrthjelm, og dyret kunne lige akkurat snige sig op omkring de 30 km/t.

    Kommentar af Henny — 24. august 2010 @ 21:35

    • Henny – jeg er bestemt heller ikke misundelig, bare lidt betaget af, at nogen tør 🙂
      Knallert… oh ja, det var dengang… jeg havde jo helt glemt, at der engang fandtes sådan nogle tingester… jeg havde en Caddy, en fiks lille tøseknallert, som uden det store besvær kunne komme helt op på 45-50 km/t – det syntes jeg faktisk var ret sjovt, kan jeg godt huske, nu du lige fik mig til at tænke godt 40 år tilbage i tiden. Den bragte mig mange sjove steder hen – uden styrthjelm, selvfølgelig, og halvkoldt om vinteren, som du skriver… 8)

      Kommentar af Ellen — 24. august 2010 @ 22:05

  6. Jeg kan godt forstå I er stolte, og at John absolut måtte til forældredag. Det er da imponerende, at sådan et lille menneske kan styre sådan en stor maskine – og være så skrap til det, så hun bliver testkører.
    Jeg vil på den anden side nødig være forældrene.
    Men hun ved uden tvivl, hvad hun har med at gøre

    Kommentar af betty schou — 24. august 2010 @ 22:08

    • Betty – det ved hun; hun har total magt over den cykel… jeg har ikke set hende in action, men John føler sig meget mere tryg nu end før efter at have set hende for fuld udblæsning i dag.
      Så ja, vi er lidt stolte – og jeg tror at i sådanne tilfælde er det meget bedre/sjovere at være far end mor – de to parter ser den hobby fra to meget forskellige sider 😀

      Kommentar af Ellen — 24. august 2010 @ 22:18

  7. Hun er da bestemt en sej pige, og det er flot, at hun ligefrem bliver brugt som testkører. Selv ville jeg nødig køre så stærkt, men der var faktisk engang, hvor jeg legede med tanken om at få en motorcykel. Det var før bilen, og jeg kom da så langt, at jeg næsten fik meldt mig til køreskoleundervisning for at få motorcykelkort.

    Men så overtog mageligheden (tror jeg), og det blev en bil i stedet for. Det er jeg nu lidt glad for i dag – også fordi jeg faktisk elsker at køre bil… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 25. august 2010 @ 4:07

    • Mia – vi har jo alle vore drømme. Eller har haft engang…
      Jeg er også kun til biltransport – jeg sad i min grønne ungdom bag på en motorcykel – det var en meget skræmmende oplevelse for mig, og jeg har ikke siden haft lyst til at prøve.
      Og ikke et ord om magelighed 😉

      Kommentar af Ellen — 25. august 2010 @ 9:33

  8. Jeg kan godt lide din par-filosofi og billederne er fremragende 🙂 også den lille fyr.

    Kommentar af Donald — 25. august 2010 @ 16:20

    • Donald – tak 🙂
      Man behøver heldigvis ikke at gøre som de fleste andre…

      Kommentar af Ellen — 25. august 2010 @ 16:49

  9. Haha, skønt indlæg – tænk at nogen tør sådan noget, det begriber jeg ikke 🙂 Jeg har en veninde, der for at overvinde sin skræk for motorcykler tog kørekort til sådan en og i 10 år fartede land og rige rundt på den. Jeg har kun siddet bagpå …

    Kommentar af Madame — 25. august 2010 @ 20:06

    • Madame – næh, jeg kan også styre mig, men det var ret modigt af din veninde at udføre selvterapi på den måde. Jeg tør ikke engang sidde bagpå 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. august 2010 @ 21:04

  10. Ofte dømmer vi for hurtigt, når køn, korpus og job umiddelbart ikke syntes at være foreneligt. For et par år siden, da vi var sydpå, kom en kvindelig billist, og ville parallelparkere på en plads, hvor bilen kun lige akkurat kunne være. Vi tænkte det går aldrig. Og en lille skare stoppede op og grinede. Hun kørte lige ind i et hug, SÅDAN, og stod ud af bilen og fortsatte lige så stille til sit mål. Alle tabte underkæben af benovelse. Ingen, ej heller mændene, fattede hvordan hun kunne det.

    Allan vil også gerne køre motorcykel, han har kortet, men jeg skal ikke nyde noget. Jeg har ligget sidelæns nok i dag på min cykel, og det var ikke p.g.a. af farten, men stormen ☺

    Kommentar af Pia — 25. august 2010 @ 21:35

    • Pia – skøn fortælling 😀 Jeg elsker at få bekræftet mine fordomme, men det er nu lige så skønt at få dem fejet af bordet ved sådan en episode som den du beskrev her.
      Ud over fordommene er der dog nogle rent fysiske begrænsninger mht. håndtering af de meget store cykler – hun ville gerne, men har ikke de fornødne kræfter.
      Allan må da have en motorcykel, han kan hygge sig med i sin fritid 😉 men jeg forstår godt, at du ikke vil lege med…

      Kommentar af Ellen — 26. august 2010 @ 7:51

  11. Hold da op for en pige, waaaauw!
    Jeg forstår godt, meget godt både moderens og papmoderens bekymringer, huha. Jeg ville gerne, har også gjort forsøget udi erhvervelse af kørekort til motorcykel, men instruktøren til min prøvetime skræmte mig fra vid og sans (og så er det ikke engang løgn). Derfor befinder jeg mig fint ved at være bagsædepassager, men jeg beundrer dem der gør som din bonusdatter. Hvor er det dog frisk gjort ☺.
    Hvor har det været dejligt at læse om det skønne kunst/kage arrangement, hvor alle I dejlige mennesker deltog. Til trods for afstanden, så er jeg så absolut blevet klogere efter jeres tur, idet min viden om Willumsen begrænsede sig til at der var en maler med det navn!
    Det er igen en af de dejlige ting ved blogge, man læser om et eller andet og kan bare ikke lade det blive ved det, men der må forskes lidt dybere i emnet. Jeg synes, at det må være vældigt givende pludselig at så ansigt til ansigt med mennesker, som man gennem en lang periode udveksler “sådan lidt af hvert” med. Man har en eller anden forestilling om hvem/hvordan personen/erne er og ser ud og så pludselig står han/hun der ☺ ☺ ☺.
    En rigtig god dag til dig.

    Kommentar af Annette (Holland) — 26. august 2010 @ 10:05

    • Annette – jeg husker godt dit indlæg om din skræmmende motorcykeloplevelse. Det var da godt, at du ikke også blev bange for at sidde bagpå 🙂
      Det kunne bare være hyggeligt at møde dig til et blogtræf, men realiterne siger desværre nok, at det vist bliver temmelig vanskeligt at få til at hænge sammen. Men dejligt er det helt sikkert at møde mennesket bag bloggen.
      Jeg kan kun give dig ret i, at min verden og min horisont er blevet bredere efter at have trådt ind i dette forunderlige blogland 🙂
      God dag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 26. august 2010 @ 12:05

  12. Waauv, that’s a girl. DEt minde mig om min tid på Velo Solexen 🙂

    Kommentar af Rimkogeren — 26. august 2010 @ 10:22

    • Rimkoger – hehe – jeg tør godt vædde på, at farten var en kende lavere på Veloen 😉
      Men Velo eller Caddy og for the tough guys en Puch Maxi – det var bare godt dengang, var det…

      Kommentar af Ellen — 26. august 2010 @ 12:07

  13. Hold da op, en pige med fart på. Ja jeg er nok lidt for tøsepigeagtig til at syntes at det er fedt at køre på motorcykel. Har prøvet at sidde bag på, og det var ikke nogen fornøjelse. Men jeg kan godt lidt se det spændende ved det.

    Kommentar af havehyrden — 26. august 2010 @ 17:14

    • Havehyrde – jeg kan skam godt se, at det er spændende. Alt for spændende, synes vi to vist…
      Det må også være spændende at være bjergbestiger, men det overlader jeg lige så gerne til andre 😉

      Kommentar af Ellen — 26. august 2010 @ 17:21


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.