Hos Mommer

27. juli 2010

Kender I Wordle?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 9:15
Tags: ,

Kender I Wordle? Et ganske underholdende lille stykke software, som man kan bruge kvit og frit. Det er en leg med ord – bogstavelig talt, og jeg har brugt det et par gange til lykønskningskort.
Billedet, I ser, er ordene jeg har skrevet indtil nu; manipuleret en smule, for det virker lige som den Tag Cloud, jeg har på bloggen: Jo mere anvendt, jo større font.

 Jeg blev mindet om det af en blog, min fætter (som er lige så sprognørdet som jeg) har opdaget og sendt mig et link til – en blog at blive meget klog af, hvis man gerne vil lære mere om de sommetider store forskelle på britisk og amerikansk engelsk. Man kan virkelig falde i vandet, kan man.

For eksempel ved i England at spørge efter a rubber, når man vil bede om et viskelæder – og får… tada… et viskelæder.
I USA får man højest et meget forundret blik, for her er det slang for et kondom…

16 kommentarer

  1. Ja jeg har også leget lidt med Wodle. Jeg har bl.a brugt den til at se hvilke ord jeg bruger mest på min blog… og det viste sig at være ordet “så”… det var lidt af en øjenåbner, og det har fået mig til at tænke over hvornår jeg bruger ordet.. 🙂 Nogle gange når man skriver, kan være tilbøjelig til at bruge de samme ord og sætninger, istedet for at variere, og det er Wordle genial til at spotte.. Nå ja og så er det også ret flotte ord-billeder der kommer ud af legen.
    Ha’ en dejlig dag Ellen

    Kommentar af Inge — 27. juli 2010 @ 9:26

    • Inge – det var en rigtig god ide, du gav mig her 🙂 Jeg er lidt for slem til at bruge overflødige småord. Og sikkert også lidt for slem til så meget andet 😉
      En god dag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 10:23

  2. Jeg har prøvet det en enkelt gang for sjov, men både din og Inges anvendelse af det lyder som ideer, der skal prøves 🙂

    Kommentar af Lene — 27. juli 2010 @ 9:32

    • Lene – jeg tror begge forslag er meget anvendelige 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 10:24

  3. Det lyder rigtig spændende, Ellen, det vil jeg kigge nærmere på. Tak for en sjov idé 🙂

    Kommentar af Madame — 27. juli 2010 @ 14:38

    • Madame – det er bare leg – men velbekomme og god fornøjelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 14:51

  4. Tak for din kommentar 🙂 Jeg troede ellers, at I piger nød at være omsværmede 😉 Stakkels anjoe er meget omsværmet, mig gider myggene ikke besøge, højst 2-3 gange pr. år!

    Tak for tippet og apropos sprog: Da Dyne-Larsen startede i USA gav hans håndklædeserie. De blev solgt under navnet BEAVER – UPS

    Kommentar af Rinkogeren - DK — 27. juli 2010 @ 15:54

    • Rimkoger – ja, ups 😀 (Ved I ikke hvad beaver kan betyde i amerikansk slang? Slå det venligst op i en online slangordbog).

      Nyder?? Det kommer så sandelig an på, hvem der sværmer 🙂
      Gad vide, om du mon ‘bare’ er lige så ufølsom som John: Han tror aldrig, han bliver stukket. Men det gør han. Meget og tit. Men han kan ikke mærke det og reagerer heller ikke bagefter ved, at det klør og kæør…

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 16:40

  5. Du godeste, hvor er der sket meget siden sidst.
    Sikken dog et projekt i den svenske idyl. Skønt med alle de forskellige gamle tapeter, et af dem ligner til forveksling et design jeg kom forbi (det mørke med de franske liljer), da jeg fjernede tapet og celotex i sommerhuset sommeren 2000. Det tog lidt ekstra tid at få det hele fjernet, for hver gang en ny rædsel udi tapeter dukkede frem i lyset, så måtte jeg dvæle lidt ved minderne fra den tid, da det var på væggene ☺.
    Og sikken et loft der er dukket frem hos jer, selv om det bliver en hård tørn at få det vasket af, så tænk lige på det øjeblik, hvor du kan sidde/ligge i den store fede nye sofa og være pokkers stolt af dig selv, samtidig med at du lader hænderne smyge sig ned over din teenage talje.
    Jeg har også med megen stor glæde læst dit indlæg omkring skoler (engelske) og glæder mig over, at det er lige præcis sådan en skole dit barnebarn skal starte i. Her begynder ungerne også som 4 årige og jeg synes også at det er uforskammet tidligt.
    Nej, jeg tænker bestemt ikke ”Get a life”, jeg tænker hold da op hvor kan forældrene ikke lyve sig fra de børn (det har de sikkert heller ikke tænkt sig). Hvor er det skønt at se.
    Wodle? Det skal jeg vist have set lidt nærmere på.
    En fortsat rigtig god dag til dig.

    Kommentar af Annette (Holland) — 27. juli 2010 @ 16:55

    • Annette – ja vi ligger skam ikke på den lade side her i det (endnu) sommervarme Danmark 🙂
      Du har muligvis været bagud, men nu er du vist helt ajour, har jeg på fornemmelsen… tak for alle dine søde bemærkninger til mine indlæg og en god dag til dig også 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 17:00

  6. Waugh – mange tak for Wordle. Det må jeg ubetinget lege med!

    Kommentar af Stegemüller — 27. juli 2010 @ 17:05

    • Hanne – velbekomme – nu kan du lave dig nogle anderledes kort 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 17:11

  7. Ha ha, ja det lærte jeg på den hårde måde, dengang jeg oversatte bøger – én om måneden i ti år, men de var ikke engelske, de var amerikanske. Så jeg har sikkert fået rigtig mange “dårlige” vaner i det sprog, jeg udsætter englænderne for… Den med “rubber” er ikke så heldig, men det er så den anden vej… 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 27. juli 2010 @ 17:32

    • Mia – haha ja, det kan der godt komme pinlige episoder ud af – også den anden vej. Kan du ikke se for dig, at man som ‘merikaner’ i UK spørger efter a rubber i deres betydning, enten i Boots eller i… lad os kalde det for ‘i situationen’ – og får et… viskelæder 😆
      Nå… Bortset fra det er det da temmelig imponerende, at du har oversat en bog om måneden i hele 10 år! Respekt for det. Men så god som du er til både UK- og US-engelsk, tror jeg du vil nyde linket, jeg har sat i indlægget.

      Kommentar af Ellen — 27. juli 2010 @ 17:45

      • Jeg ser det for mig: Mand og kvinde har vildt lyst til hinanden og køber et viskelæder…

        Kommentar af Stegemüller — 28. juli 2010 @ 13:18

        • De film der kommer af sig selv for det indre øje er næsten altid underholdende 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. juli 2010 @ 13:56


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.