Hos Mommer

4. juli 2010

Das Drei-Mädchen-Haus

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:24
Tags: ,

I 2005, efter Gudrun havde hærget Sydsverige og lagt en temmelig stor procentdel af træerne ned, kom der skovarbejdere fra store dele af Europa for at hjælpe med at rydde op. Lige omkring vores ødegård var det en flok østrigere, der var kommet herop for at arbejde i skovene.
Der lå masser, masser af væltede og knækkede træer overalt, men lige præcis dét ene træ, jeg gerne så nedlagt, stod stadig strunk og uberørt af stormen. Det var et grantræ der skulle væk, fordi det skyggede for bærbuskene og fordi det var i det hele taget blevet alt, alt for stort – en amerikansk redwood pine ville have blegnet af misundelse.
Vi benyttede os derfor af lejligheden til, gennem vores nabo (han kender alt og alle), at få et par af disse østrigske mænd til at komme og nedlægge denne vores kæmpegran. Her skulle professionelle folk til – træet var nødt til at blive lagt ned inden for et par meters nøjagtighed for ikke at ødelægge noget, så vi turde overhovedet ikke selv give os i kast med den opgave – vores egen motorsav ville i øvrigt ikke engang kunne nå ind til midten af stammen. Hvis de bare ville lægge træet pænt ned, skulle vi nok selv bøvle med resten.

Efter Gudrun - vejen var temmelig ufremkommelig    De kom gerne – vi havde fået at vide, at de bare ville have et par danske øl for ulejligheden; det var da kun hyggeligt osv. osv.
Vi tre veninder var kun lige ankommet til vores tøse-pladre-snakke-drikke-god-rødvin-sladre-sludre-weekend uden mænd, hvilket disse østrigske mandfolk må have kunnet lugte på lang afstand, for de ankom meget kort tid efter os. Fem mand høj! To ret unge fyre, en gut et sted i trediverne og to midaldrende mænd på vores alder. Udstyret var to stykker værktøj, som den ene af veninderne senere altid har omtalt som “en total motherfucker af en motorsav”. De var godt nok også store… Porsche-, Ferrari- og andre potensforlænger-sportsvognsindehavere, go home.
Vi hilste pænt på hinanden. De talte kun tysk østrigsk, så der skulle lige graves noget af ungdommens lærdom frem fra gemmerne, men det gik da nogenlunde.
De tre seniorer stod og kiggede på, mens de to yngste energisk gik til sagen.
Jeg huskede at kigge på uret, for jeg havde lovet mig selv at tage tid på, hvor lang tid det tog sådanne professionelle at ordne noget, der ville have taget os andre en uge. Eksklusive eventuelle katastrofale bivirkninger.

Det tog 70 sekunder for de to gutter at lægge det store træ ned! Right on spot tilligemed. Vi stod bare måbende og troede næsten ikke vore egne øjne.
De solede sig i vores beundring og vores klapsalver og spurgte, om de da ikke lige skulle kappe grenene af og skære træet i skiver, nu de var i gang – så var det nemmere for os at gå til senere.
Jotak, så mange tak da, hvis I virkelig gider det også, så…

Elleve (11!) minutter senere var den lille sag klaret. Jamen altså. Det var intet mindre end fantastisk og dybt imponerende at se nogen tilgå et stykke arbejde så professionelt.

 OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Stubben fra den svenske kæmpegran. Hvorfor lagde jeg dog ikke et målebånd? Eller noget.

Det her ser jo ikke ud af noget som helst…

Brænde, brænde       Efter Gudrun -her er lidt at gå i gang med.

Det er en rigtig god ting at have investeret i en brændekløver – det får sådan en bunke til at gøre lidt mindre ondt.

Brænde, brænde, brænde        Den slags arbejde giver varmen flere gange, og vi har brænde til et par vintre eller tre.

I mellemtiden havde de to midaldrende mænd stået og sludret lidt med hinanden, mens de ind imellem skævede over mod os og åbenbart havde konkluderet, at der ikke var nogen ægtemænd i umiddelbar nærhed. “Ahhhh… das ist ein Drei-Mädchen-Haus! Ja?”
Skulle det mon tolkes på en eller anden måde? Veninderne og jeg udvekslede blikke og den ene af dem sagde, at vores mænd ville ankomme senere på aftenen. Det var selvfølgelig løgn, og måske også en overflødig løgn, for fyrene her var såmænd nok aldeles harmløse – virkede faktisk overordentlig flinke, men hvorfor løbe nogen risiko?
Det ville afgjort være en solid overdrivelse at sige, at vi tre damer var unge og smækre, men disse mænd havde på det tidspunkt ikke været hjemme i adskillige uger, og man kan jo blive så sulten, at man spiser hvad som helst; deres fysiske råstyrke var ligesom tydeligt demonstreret…
Som på stikord ankom vores søde nabo, som sludrede hjemmevant med dem, drak en øl eller to sammen med dem, hvorefter de alle forlod stedet samtidig. Naboen med en blinken til os, mens han på svensk sagde, at nu havde de vist gjort et tilfredsstillende stykke arbejde, så nu var det nok på tide at sige farvel og tak, ikke? Yes, please.

I denne weekend skulle torpet atter have været et Drei-Mädchen-Haus, men den ene Mädchen er desværre blevet syg, så det blev reduceret til et Zwei-Mädchen-Haus.
Det var selvfølgelig hyggeligt nok alligevel, men du ved sikkert godt, at vi savnede dig meget (jeg ved du læser med her – det var bestemt ikke det samme uden dig).

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Die drei Mädchen…

Advertisements

18 kommentarer

  1. Jeg er ret ny på bloggen, men nu er det vist på tide, at jeg giver mig offentlig tilkende, efter at have læst din blog med jævne mellemrum ☺

    At lægge et træ ned kræver præcision, og de fyre kunne deres kram. Jeg var ved at flække af grin, da jeg læste “at man spiser hvad som helst”

    Kommentar af Pia — 4. juli 2010 @ 19:42

    • Kære Pia – et kæmpestort velkommen til dig – her på bloggen, men ikke mindst til blogland. Jeg er allerede ovre at kigge hos dig, men det vil tage lidt tid at læse det hele.
      Hvor er det dog dejligt også at have en kusine her i ‘landet’ – det har ellers knebet noget med familiemedlemmer i blogland, selv om vi har rigtig mange potentielle muligheder 🙂

      Ja, de gutter vidste helt klart, hvad de havde med at gøre 😀

      Kommentar af Ellen — 4. juli 2010 @ 20:03

  2. Det er en sjov historie med de østriske skovarbejdere, lyder til I 3 piger kunne ha’ fået jer en rigtig sjov aften :-)).. vi har også haft god hjælp af prof. skovarbjedere… det er sindsygt imponerende som de bare lægger de store træer ned i et snuptag, afgrenr og skærer store skiver ud.. Jeg imponeres generelt og har stor respekt for dygtige håndværere der kan deres kram, og endda få det til at se let ud, uden så meget snak og fnidder fnadder. Ærgeligt at det ikke lykkedes jer at få samlet helle truppen igen, men I hyggede jer garanteret alligevel. 🙂

    Kommentar af Inge — 4. juli 2010 @ 19:54

    • Inge – helt enig: håndværkere, der kan deres kram, kan til enhver tid imponere mig. Så er det egentlig ligemeget, om jeg kan lide resultatet/produktet eller ej – det er professionalismen, der betager.
      En hyggelig aften, tjahhh. Som en kollega sagde, da vi fortalte om episoden: “Hva’så?” I behøvede da ikke at tale med dem!” Høhø…

      Ja, selv om vi manglede den ‘Dritte Mädchen’, råhyggede og storsnakkede vi alligevel. (Og omvendt… 😀 )

      Kommentar af Ellen — 4. juli 2010 @ 20:10

  3. Herlig historie!
    Ja, det er imponerende med folk, der kan deres kram, og jeres nabo fortjener et 😉

    Kommentar af Eric — 4. juli 2010 @ 20:10

    • Eric – haha – ja, det gjorde han, og det fik han også næste gang, vi så ham 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. juli 2010 @ 20:12

  4. Sikke en dejlig historie, Ellen. De østrigske skovarbejde kunne jeg også godt bruge en dags tid her til at lægge nogle træer ned 🙂

    Kommentar af Madame — 4. juli 2010 @ 21:14

    • Madame – jeg skal da gerne spørge vores nabo, om han kan formidle kontakten 🙂
      De var godt nok supereffektive, så du behøver dem ikke en hel dag – en halv time vil sikkert være nok – det kommer dog selvfølgelig an på, om de skal bruges til noget efter at have lagt træerne ned – men det kan jeg nu ikke forestille mig er på tale her 😛

      Kommentar af Ellen — 4. juli 2010 @ 21:24

  5. Og jeg sidder bare og sukker; hvem der havde en svensk ødegård!

    Kommentar af Olines — 5. juli 2010 @ 07:37

    • Oline – det kan du også roligt være misundelig over… 😉 Det er simpelthen intet mindre end vidunderligt…

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2010 @ 12:03

  6. Hvor er det skønt med mænd, der kan deres prof. håndværk. Sjovt at læse!
    “det-foregår-der-inde-i-vores-hoveder,-og-det-foregår-der-nok-inde-i-deres-hoveder” tanker, er også sjov læsning! Og man har vel visse erfaringer….. Og ved hvordan den slags kan ende………. 😉
    Jeg kan godt lide dit forrige indlæg. Selv om jeg altid har været offentlig ansat, så ser jeg svaghederne. Stor skude – stor rigiditet. Svær at vende. Men nødvendigt. Stor vælgerskare, som tjener sit brød der, og som ikke kan se ud over egen afdeling. Så jeg tror (og håber) den borgerlige fløj har det rigtige helikopterperspektiv.
    Iøvrigt er det rigtig træls, når medierne fokuserer så meget på overfladen. Vi ved jo ikke endnu, hvordan substansen er i Kinnocks skatteforhold. Jeg synes, Helle Thorning skulle have haft fred indtil SKAT havde udtalt sig. Så var hun nok ikke faldet i forskellige panikløsninger

    Kommentar af betty schou — 5. juli 2010 @ 13:21

    • Betty – ja, helt grønne og godtroende er vi jo ikke mere 😉 Hellere være en anelse overforsigtig i den slags sager.
      Tak for kommentareren til mit brokkeri i forrige indlæg – vi er vist fint på linje i den sag, og ja, hun panikkede, hende Helle. Hvis hun vil være statsminister, må hun være bedre til at bevare hovedet koldt, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2010 @ 14:20

  7. Sikken en skøn historie og hvor er det dog en herlig nabo I har jer deroppe. Som du er inde på og bruger et skønt udtryk for, så er det jo ikke godt at vide, hvor lang tid det var siden østrigerne havde været hjemme.
    Jeg har et par gange set prof. skovarbejdere i funktion og hold da op hvor de godtnok kan deres kram, selv om de selvfølgelig også har værktøjet til det. Det gælder næsten alle former for håndværk, men jeg bliver altid så imponeret, når jeg ser hvad de kan og tænker tit, hold da op det skulle man have sprunget ud i, i stedet for at tilbringe sin tid bag en computer som offentlig ansat ☺.
    Angående træ og savning af samme, så plejede vi altid at gå i gang med at save træ, når vi frøs forår og efterår i sommerhuset, for så fik vi da i det mindste varmen og var knap så krævende mht. de indendørs temperaturer.
    Hvor må det være skønt med sådan en tøse weekend, jeg kan levende forestille mig hvordan det har været ☺.
    Er du begyndt at tælle dage, timer, minutter inden ferien?
    En rigtig dejlig dag til dig.

    Kommentar af Annette udi Holland — 5. juli 2010 @ 14:16

    • Annette – den nabo er guld værd på alle områder, og her opfattede han vores reaktion/situation med et beundringsværdigt instinkt.
      Dygtige håndværkere er en nydelse at se i arbejde – uanset hvad de laver.
      Jamen er det ikke det, jeg siger – næsten alt brænde giver varmen flere gange 🙂
      Jeg tæller ned til englandsturen, som starter på onsdag. Den anden til USA er lidt for langt væk endnu… så langt kan jeg næsten ikke tælle 😉
      En dejlig (varm…) dag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2010 @ 14:28

  8. En skøn historie, og med din vidunderlige fortælleevne, var det ligesom jeg var # 4 Mädchen.
    Jeg har også altid beundret folk, der kan deres kram.
    Ja, naboen kom sandelig lige præcis på det rette tidspunkt.
    For nogle år siden fik jeg nedlagt 22 store træer i min have – det tog en hel dag. Og mig adskillige måneder at rydde op i kvaset.

    Kommentar af Kisser — 5. juli 2010 @ 17:43

    • Kisser – tak for de søde ord – det kunne da ellers have været hyggeligt med dig som nr. 4 🙂
      22 træer – du godeste! Sikke en masse arbejde og sikke en masse lys og luft du må have fået bagefter.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2010 @ 20:34

  9. “Das Dreimäderlhaus” er altså en rigtig stor ting i Østrig, bog, film og musical skrevet over Schubert. Noget i retning af “Der var engang” herhjemme.
    Tjah, her på øen véd enhver sømand jo, at kvinders skønhed stiger kongruent med den tid man har været til havs, opsat i 2. potens. Men østrigske Holtzfällerbu’am er så stilige, det skal jo være så wienarisch med “Küß’ die Hand, Frau Oberhofrätin!”, og så i valsetakt.
    😉
    Og så var der lige et par apostroffer til at gå hjem på.

    Kommentar af AagePK — 23. juli 2010 @ 09:39

    • AagePK – hvorfor har jeg på fornemmelsen, at du har luret min antipati mod apostrofitis 😀
      Tak for forklaring – der har jo så været en rigtig god grund til, at østrigerne kaldte vores hus for netop dét.
      Meget sød, den med kvinde’skønheden’… men det bekræfter vores betænkeligheder ved besøget.

      Kommentar af Ellen — 23. juli 2010 @ 11:16


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.