Hos Mommer

11. juni 2010

Et dyrt spadestik

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:46
Tags: , , , ,

Nogle vil måske huske denne lille episode fra den nielsen’ske hverdag. Eller… faktisk skete det en søndag…
Det er to måneder siden, præcis på dato; Johns isse er helet pænt igen, og vi jeg havde glemt alt om denne lille hændelse, der gjorde, at vi ikke kunne se fjernsyn i nogle dage.

Glemt det, indtil regningen kom i dag.
John åbnede kuverten og fik sådan et sjovt, stramt udtryk i ansigtet, mens han mumlede: "Det er fandme det dyreste spadestik, jeg nogensinde har taget!"
Ellen (bevidst henkastet): "Nåh… hvad kostede det da?"
John (endnu mere sammenbidt): "993,50!"

Så var det, jeg kom til at grine meget højt, men min mand havde tilsyneladende helt mistet sin humoristiske sans.

The Creative AT&T Advertisements

Min amerikanske veninde er særdeles leveringsdygtig i alskens underlige ting…
Billedet er fra en flot serie på 24 fra at&t i USA. De er alle malede på hænder og det ene er flottere end det andet. Det var svært at plukke et enkelt af de 24, men jeg endte med dette pga. vikingebåden. Dette og de 23 andre kan ses her.

4 kommentarer

  1. Hvor er de flotte! Vi elsker (selvfølgelig) at se flotte reklamer, fordi vi selv beskæftiger os med den slags (mest John altså). Han kendte godt denne serie, men jeg har aldrig set dem før – og jeg er dybt imponeret. Det må have været SÅ sjovt at finde på dem… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 12. juni 2010 @ 23:33

    • Mia – ja det er intet mindre end imponerende – det er ikke en hvilken som helst maler, der har begået disse kunstværker, vil jeg tro.

      Kommentar af Ellen — 13. juni 2010 @ 14:35

  2. Hvor er de skønne, jeg har lige skimmet dit link igennem. Bare det at finde på, det er bare så godt.
    Jo, jeg kan godt sætte mig ind i din stakkels mands stramme maske, først må han gå så gruelig meget igennem og så må han også betale næsten 1000 kr. for det ☺

    Kommentar af Annette udi Holland — 14. juni 2010 @ 15:01

    • Annette – man kan godt blive en anelse imponeret.
      John syntes bestemt ikke, at livet var helt retfærdigt lige den dag 😀

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2010 @ 17:15


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.