Hos Mommer

26. marts 2010

Sjov med sjove googlesøgninger (3)

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:19
Tags: , ,

Nu er jeg vist ved at have sporet mig ind på overskriften.
Selv om det er første gang, den er anvendt, tillader jeg mig alligevel at kalde den for episode 3, eftersom det er tredje gang, jeg filosoferer over de mere eller mindre underholdende søgninger, der fører frem til Hos Mommer.

er vejret lavet af illuminati 2010
Det må være det, man kalder et godt spørgsmål…
Da jeg skrev om palindromer og ambigrammer, havde jeg ikke drømt om, at man kunne finde på at kombinere disse begreber – for slet ikke at tale om Dan Browns Engle og Dæmoner – med noget så jordnært (!) som vejret.
Bortset fra det forstår jeg overhovedet ikke, hvad der bliver spurgt om…

hvordan spiser man i polen
Ohhh, tænke, tænke… JO nu har jeg det: På præcis samme måde som i Danmark. Og alle andre steder. Men det kan godt være, at det man indtager, er anderledes end det, vi kender. Måske skulle du have spurgt hvad man spiser i Polen.

lad mig være i fred
O.k. Undskyld, jeg forstyrrede. Men det var altså dig, der kom ind til mig og ikke omvendt.

sødt udråbstegn
Må endelig ikke forveksles med et surt spørgsmål.

her kommer måder med kost og spand
Der er sikkert mange måder at bruge både kost og spand på, men jeg vil gerne understrege, at i mit indlæg brugte jeg originaltitlen!

fødselsdag og hva så
LIGE mine ord. Det kan nemlig være aldeles ligegyldigt med den fødselsdag, når man har ramt en alder som vores. Eller… hvad…? Var det ikke det du mente? Hvasåda?

hvad hedder fuglen
Det var også et rigtig godt spørgsmål. Jeg savner også en gang imellem et billedgenkendelsesprogram: ‘Jeg har denne hersens fugl på min nethinde. Hvad hedder den?’ Google, google, google…

mand med humor
Ja, det kan jeg godt forstå, du er nødt til at lede efter… (århhh – det var meget feministisk af mig at tage den med, hva’?)

halte svin ingeborg bliver mobbet
Det er bare ikke i orden. Svinet Ingeborg skal ikke mobbes bare fordi hun er halt. Forstået?

finde kubikmeter
For sytten altså… jeg VED, jeg lagde den her et eller andet sted…

ødegård+erotisk
Joh, vi har da helt bestemt haft vore stunder deroppe, John og jeg. Men så vidt jeg ved, har jeg ikke udpenslet det her på bloggen!

Nu vil John og jeg om ganske kort tid lige smutte en tur på ødegården, hvor vi (forhåbentlig også) når at se et par traner nede i nærheden af Åhus 😉
Kan I have jer en god forårsweekend derude i blogland.

16 kommentarer

  1. Altså Ellen… De er skønne og god weekend med og/eller uden erotiske udskejelser 🙂

    En aften sad jeg og kiggede på hvordan folk finder vej til min blog med Google, men de er ikke nær så sjove som dine. Heldige Ingeborg…

    Kommentar af Stegemüller — 26. marts 2010 @ 17:23

    • Hanne – gad vide hvorfor de ikke er lige så sjove? De er jo alligevel helt i skoven, mange af dem. Det er selvfølgelig ikke hver dag, der kommer et hit, men jeg kigger hver dag, og lige pludselig er der noget sjovt.

      Og tak- vi har haft en god weekend 😉

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:20

  2. Ha ha :lol:.
    Det er guld, det der!
    Hvad skulle vi dog gøre uden de mærkelige søgninger, der rammer vores blogs? 🙂

    Ha’ en dejlig svensk weekend … og opfør jer nu pænt :-).

    Kommentar af Bente — 26. marts 2010 @ 20:48

    • Bente – det er så morsomt, og jeg elsker at spinde en ende over det 🙂
      Vi har haft en dejlig weekend, og vi opfører os altid pænt. Når vi er sammen med andre.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:22

  3. Ha en skøn weekend 🙂

    Jeg gad godt finde ud af hvordan man ser de søgninger.

    Kommentar af Lene — 26. marts 2010 @ 21:16

    • Lene – tak, det havde vi, og jeg kan desværre ikke hjælpe dig. Hos WordPress får jeg de søgninger foræret, bare jeg klikker på ‘Blogstatistik’.

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:24

  4. Fascinerende læsning! Jeg glæder mig til nr. 4. 🙂 Mine søgninger er ikke helt så sjove, selv om der er nogle gode ind i mellem:

    “Kanin graver dybe huller” (den kom – meget passende – ind på artiklen om mit engelske hus).

    “Kuldegysninger hals” (kom ind på artiklen om forkølelse – og det var vel også meningen. Eller hvad?)

    Du og din John må ha’ en rigtig dejlig weekend i det svenske… 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 26. marts 2010 @ 23:32

    • Mia – der er mange hits, man ikke kan undres over, men den med kaninen er vel alligevel tegn på et godt gæt fra Googles side?
      Sommetider er samme Google lige en anelse for klog og finder nogle tankevækkende forbindelser, synes jeg…
      Og tak… som allerede nævnt, havde vi en dejlig weekend 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:32

  5. Ja, jeg sidder også nogengange og klør mig selv i nakken og tænker på, hvordan hulen nogen kommer på det 🙂 Også god weekend til dig.

    Kommentar af Deborah — 27. marts 2010 @ 5:55

    • Deborah – det er en kilde til evig undren og fornøjelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:33

  6. Ih, jeg elsker sådanne indlæg, der kan bringe det store smil frem.
    Hav en skøn week-end i det svenske.

    Kommentar af Kisser — 27. marts 2010 @ 6:55

    • Kisser – det glæder mig, at du kan smile over det sammen med mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:34

  7. ha ha, dejlig humor du har Ellen.
    Siger som den anden Lene, vil gerne vide hvordan man ser de søgninger?

    Kommentar af Lene — 27. marts 2010 @ 22:26

    • Lene – du bruger, ligesom den anden Lene, også Blogspot, som jeg slet ikke kender noget til, så jeg kan desværre ikke hjælpe dig.
      Findes der ikke en hjælpefunktion hos jeres udbyder, som I kan spørge?

      Kommentar af Ellen — 28. marts 2010 @ 19:36

  8. Jeg har med Blogspot desværre heller ikke adgang til de statistikker – men jeg er sikker på, at de ikke kan være lige så fantasifulde som dine!

    Måske de ville vide, hvordan man spiste i poolen? Det kunne jo forestilles at være mere besværligt end ved et almindeligt spisebord?

    Jeg afventer helt bestemt også den funktion, der kan give mig svaret ved at aflæse mine tanker… når det lige ligger på tungen, og man derfor ikke kan Google med sikkerhed. Det må da komme?

    Kommentar af Nille — 29. marts 2010 @ 11:21

    • Nille – nå, så Blogspot har ikke den feature? Ovre hos Eric fortæller han, at man gratis kan abonnere på Google Analytics. Måske var det en ide?
      Jeg er sikker på, at alle kan finde sjove eller kringlede søgninger, der fører til ens blog – det er blogejeren, der skal have fantasien 😀
      Den søgefunktion med fuglen kunne jeg også godt bruge… både med billede og lyd…

      Kommentar af Ellen — 29. marts 2010 @ 12:36


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.