Hos Mommer

28. januar 2010

Dagens vejrudsigt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:20
Tags: , ,

Det bliver pissedårligt vejr i morgen. Det siger mit barometer, og det kan man stole på.
I dag har vejret været smukt, smukt, smukt, men mit uhyre pålidelige svenske pissebarometer er lige ved ikke at kunne holde sig længere, så jeg må vel se kendsgerningerne i øjnene.
Den hjemmearbejdsdag, jeg alligevel ikke behøvede at tage i dag, kan måske være nødvendig at tage i morgen, hvor jeg med et lettelsens suk kan sige TGIF.

Se bare, hvor tæt det er på at være utæt. Så er der godt nok lavtryk i farvandet. Desværre ikke kun dér, men også på landjorden, kunne jeg frygte…

P1280028 P1280027

10 kommentarer

  1. Fra tidligere fotosjov hos svenske og norske blogvenner, ja da genkender jeg dit specielle barometer 😉

    …og den almene DMI-varsel tegner samme billede, men deres vejrkugle snyder ellers tit!! Måske har de nu fået et pissebarometer som support 😀

    nb. Håber ikke at din vejrvarsel får prostata *LOL*

    Kommentar af anjoe — 28. januar 2010 @ 18:05

    • Anjoe – haha, nej, for pokker, det må vi ikke håbe – sikke noget griseri…
      Erfaringen viser, at dette primitive barometer ofte er mere pålideligt end alskens computerberegninger. Men når DMI og barometret er enige om dårligt vejr, så er det desværre nok rigtigt 😦

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2010 @ 18:16

  2. Nej, nej, nej … det orker jeg ikke! Skønt vejret var helt tilforladeligt her til morgen, så lykkedes det DSB at køre som vinden blæser. Ergo var jeg to timer om at komme fra Frederikssund til Emdrup mod normalt kun en. Grrrrrrr ….

    Selv om jeg ved, at man ikke skal tvivle på dit pissometer … nå nej, pissebarometer 😉 … så vælger jeg at tro på DMI’s Kbh. + Nordsjællands udsigt i stedet: Fredag skyet med sne af og til. Temp. op mellem 1 og 4 graders frost og let til frisk vind fra øst.

    Den tror jeg lige, jeg kan klare. Forhåbentlig kan DSB sige det samme! 😀

    Kommentar af Bente — 28. januar 2010 @ 20:35

    • Bente – pissometer 😆 den snupper jeg lige pr. omgående. Det er et kanongodt ord, som må kunne aspirere til at blive ‘årets ord’.

      Jeres udsigt er en anelse bedre end vores, som lyder: Fredag skyet og op ad dagen en del sne, især i den sydlige del af regionen. Temp. op nær frysepunktet og svag til jævn vind fra sydvest, senere fra sydøst.
      Trykket er omkring 990 hPa, så derfor nok det lækkende pissometer.

      Og DSB: Anything else news?

      Kommentar af Ellen — 28. januar 2010 @ 20:45

  3. Hvis uvejret bare består i, at det pisser ned, så gør det ikke så meget. Jeg er mere bekymret for, om der nu kommer mere af det der kolde, hvide skidt, som jeg har så rigeligt af i forvejen. 🙂

    Kommentar af Henny — 29. januar 2010 @ 7:56

    • Henny – så længe temperaturen er under 0, så kan man nok ikke forvente, at nedbøren falder som regn 🙂 Så bliver det i hvert fald glat, og det er da endnu værre…
      Skal det falde, så lad det falde her i weekenden, så vi kan få ryddet til mandag, når vi skal på arbejde igen.

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2010 @ 10:25

  4. Det er et herligt barometer, du har, Ellen – men jeg synes ikke om det, vi har i vente rent vejrmæssigt. Øv jeg er så træt af gråvejr, frost og sne.

    Kommentar af Madame — 29. januar 2010 @ 8:19

    • Madame – jeg er ikke træt af sne eller frost endnu – jeg kan bare ikke lide det, mens sneen falder. Bagefter er det såmænd helt o.k.: Hvidt og smukt – og så har jeg lige hørt i dag, at dræbersneglene ikke skulle kunne overleve denne hårde vinter. Se, DET passer mig så aldeles glimrende – lad bare frosten vare ved et par uger endnu, så naturen kan få bugt med de pokkers kræ! Vi må se på de lyse sider 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2010 @ 10:30

  5. Sikken et fedt barometer. Det gad jeg godt have haengende hjemme hos mig, hvor barometeret bliver studeret noeje og tit. 🙂

    Kommentar af Tina - omme i London — 29. januar 2010 @ 15:18

    • Tina – jeg tror det kan erhverves via internettet – prøv at google.
      Det er et sjovt og anderledes barometer, som tilligemed er ret pålideligt.
      Jeg kan oplyse, at det nu er begyndt at sne hos os, som ‘pissometeret’ lovede i går – men jeg er kommet hjem. HA… snydt igen, vejrguder! 😀

      Kommentar af Ellen — 29. januar 2010 @ 15:33


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.