Hos Mommer

18. januar 2010

Fugle

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:12
Tags: , , , ,

Mandagstemaet er ‘Fugle’.
Her i denne ekstrakolde og for en gangs skyld snerige vintertid er der mange af de små vingede væsener, der går til. Nogen siger, at sådan må det være, og hvis vi fodrer dem, er det kun for vores egen skyld, for naturen har sin egen måde at regulere bestanden på. Survival of the fittest, sagde gamle Darwin.
Læs Petunias indlæg, siger Ellen.

Darwin havde da ret i, at det er de stærkeste, der overlever. Af sig selv. Men hvis vi skulle efterleve den naturlov, så var der vist ikke megen hjælp at hente for de mennesker i vores samfund, der har behov for hjælp. Vi mennesker er jo også bare dyr, blot lidt højere udviklet. På nogle punkter i hvert fald… men på andre…? Nogle gange kan jeg godt have mine tvivl om, hvor langt vi er nået i vores udvikling. Er der nogen dyr, der udøver terror? Altså bortset fra visse menneskedyr?

Nå. Dette er ikke en politisk blog.
Billeder af fugle begrænser sig for mit eget vedkommende til matriklens foderhus, der er meget populært hos områdets skovspurve. Ikke at der er noget galt med skovspurve, men billederne af dem ville aldrig vinde en fotokonkurrence. Det er der rigtig mange af de andre mandagstemadeltagere, der ville kunne gøre, så jeg vil slet ikke så meget som forsøge at gøre dem rangen stridig.
John derimod har, måske ikke overraskende, taget nogle forholdsvis gode fuglebilleder på vores ferier og i Sverige.
Hvis man muser hen over billederne, kan man få en ide om min viden om fuglenavne. Den er ret lille.
Ved at klikke et par gange kan man måske også se billederne i større format, hvis det skulle have interesse.

   Skovspurvene hjemme  Svenske flagspætter.    En svensk dompap.
En afrikansk fugl... En anden afrikansk fugl. en tredje afrikansk fugl. Kingfisher eller isfugl.
En fjerde afrikansk fugl... Blåmejse :-) Svensk spætmejse.
Reklamer

29 kommentarer

  1. Åh, så mange nydelige fugler!

    Du er verkeleg en dyktig fotograf 😀

    Kommentar af Gunhild — 18. januar 2010 @ 21:33

    • Hej Gunhild – tak… men det er min mand, der rettelig skal have æren 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2010 @ 21:49

  2. Hej Ellen.
    Takk for kommentar. Du spør: Er det dompappen, man hører, når man åbner din blog?
    Nej, det er det ikke.Det er Eurasian Blackbird som begynner, så er der blåmeis og andre fugler, du kan se hvem der er i musikkspilleren som også viser video av fuglene.
    Ser du har fått tatt bilde av en hel del fugle selv, også dompappen.
    God mandagskveld videre 🙂

    Kommentar af Sommertid — 18. januar 2010 @ 21:50

    • Sommertid – oh – o.k… Jeg føler mig lidt dum, men jeg ved altså ikke særlig meget om fugle 😳
      Og jeg ved endnu mindre om, hvordan de synger, men det er du vist ikke i tvivl om efter min kommentar…
      Jaja – man lærer da heldigvis noget hver dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2010 @ 21:55

  3. Her var det mange flotte fugler! De er jo så skjønne og livlige så det er en fryd å se på. Takk for kommentaren! Jo du skjønner snøspurven her fløy mot vinduet og ble litt forslått, så vi måtte ta vare på den en stund, før den klarte å fly igjen. Ha det godt! -Margit-

    Kommentar af Malys Krok — 18. januar 2010 @ 22:15

    • Margit – stakkels lille kræ… Godt I plejede den, så den blev o.k. igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 7:22

  4. Dyr, der øver terror? Ja, jeg tror faktisk at krager i flok udøver en vis terror! Men krager og skader er forholdsvis kloge fugle, der også kan finde på at “lege”, og de har som regel et formål, når de i flok mobber de mindre fugle eller mobber en større rovfugl. Det er jo en langsigtet beskyttelsesplan. Måske er det et element af den adfærd, som ligger i menneskets afskyelige terror og krigs-galskab.

    Jeg ville heller ikke vinde nogen fotokonkurrence, men derfor kan billeder godt være værdifulde, og jeg synes at dine billeder er rigtig skønne; især dog “den afrikanske fugl” og så den blåmejse på mejsebolden, hvor man kan se hvordan den gør klar til et “hug” 🙂

    Kommentar af Donald — 19. januar 2010 @ 0:17

    • Donald – hehe… meeen man kan nok ikke kalde det terror alligevel, som du siger. Bevidst ondskab er vist desværre noget, der er unikt for racen homo sapiens.
      Yes: billederne har altid værdi for en selv, men de er ikke altid gode nok til at dele med andre – og det er vel også ligegyldigt?

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 7:27

  5. Jeg tror den afrikanske fugl må være et af Johns billeder, det er meget flot at man kan se fjerenes detailler.

    Kommentar af Donald — 19. januar 2010 @ 0:20

    • Alle billederne er Johns; undtagen det øverste venstreste. Nogle af dem er gamle og taget med ikke-digitalt kamera og senere skannet ind på pc.

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 7:29

  6. Din navngivning af afrikanske fugle minder mig om en gang, hvor jeg sammen med nogle andre var blevet ******indlagt til at se nogle feriebilleder. Det gik, som den slags nu engang gør, indtil en af tilskuerne fandt på at sige: pænt, også pænt, også pænt osv. lige indtil hele flokken af tilskuere var ved at dø af grin. Men lad mig bare sige, at min viden om fugle også kan ligge på et ret lille sted. Derfor kan de jo være meget pæne at se på. 😆

    Kommentar af Henny — 19. januar 2010 @ 7:20

  7. Henny – det er bare noget af det værste at blive inviteret til at se mere eller mindre – mest mindre – vellykkede diasshows med folks ferier. Hvis der så oven i købet partout skal være vinkende eller kunstigt smilende personer på næsten alle billeder i ægte japansk stil, bliver det nærmest ubærligt.
    I Afrika sprugte vi helt bevidst ikke til fuglenes navne; de engelske betegnelser ville vi alligevel ikke kunne bruge til noget som helst. Vi gjorde i stedet det, som du også er inde på: Nød synet af dem 🙂

    Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 7:39

  8. Jamen sikken nogle eksotiske afrikanske fugle. Men hvad er det for nogle? Den du betegner kingfisher er da vist en pied Kingfisher. Aner ikke hvad den hedder på dansk.
    Men smukke er de nu.
    Fortsat god tirsdag.

    Kommentar af havehyrden — 19. januar 2010 @ 10:47

    • Havehyrde – jeg kan jo desværre ikke hjælpe dig med navne på de kønne fugle… det eneste navn, jeg har på en kingfisher, er isfugl. Artsvarianterne kender jeg ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 12:32

  9. Skønne, skønne billeder Ellen. Jeg har det også rigtig svært med “Survival of the fittest”, men på den anden side set så er jeg også vældig godt klar over at jeg ikke kan fodre alle verdens fugle og andre dyr der lider i kulden.

    Kommentar af Annette — 19. januar 2010 @ 12:06

    • Annette – tak 🙂
      Nej, vi kan ikke hjælpe alle, men lidt kan vi gøre, og det er der en del af os, der så gør…

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 12:37

  10. Vilken härlig blandning 🙂 Flotta bilder!

    Kram från Pennelina

    Kommentar af pennelina — 19. januar 2010 @ 14:52

    • Hej Pennelina – tak for de pæne ord 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 17:22

  11. Flot indlæg – Næste runde hos Petunia bliver nem, når Q er aktuel. Jeg er blevet inspireret til en ny retstavning: Qjon – Qgleben – Sqr osv….

    Kommentar af Rimkogeren — 19. januar 2010 @ 17:47

    • Haha Rimkoger – det er da smart, at du næsten kan genbruge dine kommentarer 😆
      (Hvad er qgleben? Mente du qglepen? 😉 )
      Men ja, der er masser af muligheder med denne nye stavemåde – ingen grund til at køre i den gamle sqre…

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 17:54

      • Når Hr. Læreren i gamle dage blev gjort opmærksom på, at han havde begået en fejl, sagde han: “Jeg gjorde det med vilje. Jeg ville se, om I fulgte med!!” Så, Ellen, dygtig pige!!

        Kommentar af Rimkogeren — 19. januar 2010 @ 23:42

        • Høhø; det ved jeg da godt, jeg er 😉 Takker alligevel…
          Jeg kan skam godt huske Hr. Lærerens bemærkninger af den art. Dengang troede vi heller ikke et seqnd på Hr. Læreren 😆
          I syvende klasse begyndte jeg at rette min Hr. Dansklærers stavefejl. Det skal dog siges, at han var en møgelendig vikar, som vi fik, da vores rigtige klasselærer blev langtidssygemeldt.
          Han rettede ‘fejl’ i mine stile, som ikke var fejl. Det blev til total mobning fra min side. Kræver næsten et selvstændigt, historisk indlæg engang.
          Misforstå mig ikke. Jeg har intet imod lærere. Men jeg har meget imod inkompetente lærere…
          Og dem hører du jo på ingen måde til 😀

          Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 23:58

  12. Godt du har John, og han har dig 🙂 Og jeg har også sådan nogle fugle som de afrikanske, der er en fugl og en anden fugl og en tredie fugl og en…..:-)

    Kommentar af Lene — 19. januar 2010 @ 18:58

    • Lene – fnise, fnise… velkommen i klubben – i stedet for fuglenavnene, kan vi i stedet så mange andre ting, ikke? Vi kan jo ikke vide alt…
      John og jeg er egentlig ret glade for, at vi har hinanden. Vi har vist efterhånden udviklet et nærmest symbiotisk forhold 😉

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2010 @ 19:43

  13. Kære Ellen.

    Isfuglen hedder en gråfisker. Jeg kan muligvis finde ud af de andre ikke danske fugle, hvis du er interesseret.

    De øvrige danske fugle er
    2. billede Stor flagspætte
    3. billede Dompap
    8. billede blåmejse
    9. billede spætmejse

    Kommentar af Bente B — 23. januar 2010 @ 17:37

    • Kære Bente – hyggeligt, at du kigger indenfor 🙂
      En gråfisker… så lærte jeg det. Hvis du kan finde ud af de andre afrikanske, kunne det da være rart nok at vide, hvad de hedder.
      De danske/svenske kendte jeg nu trods alt godt (hvis du muser hen over billederne, kan du se navnene), men tak alligevel 8)

      Jeg glæder mig til påske, når jeg får mit smukke silkegarn…

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2010 @ 17:47

  14. Fugl 4 er en Ellekrage af een eller anden underart

    Kommentar af Bente B — 30. januar 2010 @ 9:54

    • Ellekrage-art. Jaså. Jeg googlede lige billeder af ellekrage, og jeg kan godt se, at det vist kun kan være sådan en.
      Jeg fandt et billede, som kunne være en tvillingebror. Tak for info.

      Kommentar af Ellen — 30. januar 2010 @ 11:14


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.