Hos Mommer

8. januar 2010

Det er hundekoldt derude og dejlig varmt inde

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:14
Tags:

Jeg kan overhovedet ikke hamle op med alle jer dygtige fotografer her i blogland.
For det første mangler jeg en del kunnen/viden/teknisk snilde; for det andet mangler jeg en del tålmodighed, og for det tredje mangler jeg en del sne i forhold til de af jer, der bor på fastlandet. image

Så føler jeg mig i stedet nødsaget til at give jer den noget mere tvivlsomme fornøjelse at vise jer de blomster – ægte som uægte og i et forfærdeligt farvemix – jeg har i de omgivelser, jeg befinder mig i omkring 40 timer om ugen.
De står ikke lige klods op ad hinanden, og  de fleste giver udtryk for, at jeg har et o.k. kontor – nok i betydningen: ‘Meget mommer-agtigt, med blomster å sår’n’ . Det er jeg så ret ophøjet ligeglad med 🙂

Jeg havde i mange år en vindueskarm med masser af rigtig ægte, CO2-forbrugende levende grønne og/eller blomstrende planter. Det var dengang, jeg havde en kollega, der kunne og også gerne ville passe på dem, når jeg havde ferie. Hende har jeg ikke mere… jeg har stadig masser af vældig søde og såmænd også velmenende kolleger, men de kan saftsusemig, selv med de frommeste hensigter, få enhver plante til at gå ud, inden jeg er tilbage efter mit fravær. Derfor har jeg nu kun min chefs yderst forsømte orkide, som alle troede var helt død.
Samt en hel del kunstige planter, som kun behøver at få en tur under vandhanen en gang om året for at blive støvet lidt af.
Orkideen takker mig ved at blomstre næsten hele tiden, og den kan tåle at tørre ud i løbet af en ferieperiode.

P1080132

På ‘opslagstavlen’ vil man kunne se et par enkelte billeder af børnebørnene.
Århhh – det kom garanteret helt bag på jer… 

P1080131

Endelig er der jo de to illustrationer af manglende forventningsafstemning. Jeg kan så absolut bedst lide den med ballonen.

Reklamer

8 kommentarer

  1. Du tager da gode billeder, Ellen! Og finder sjove illustrationer at sætte ind. Det er altid spændende at se, hvad du har fundet på på din blog. 😉

    Kommentar af betty — 9. januar 2010 @ 8:47

    • Betty – ih altså… 1000 tak. Det var ord, der varmede i denne ellers så hundekolde tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2010 @ 9:16

  2. Tak for et lille smil en lørdag eftermiddag 🙂
    Jeg tror, orkideer er mere til kontorluft end til stueluft – i hvert fald er mine hjemme-orkideer vældig grønne, mens dem på kontoret på mirakuløs vis blomstrer igen og igen.

    Kommentar af conny — 9. januar 2010 @ 15:07

    • Conny – velkommen hertil. Det glæder mig at kunne levere et lille smil 🙂
      Du giver mig en ide – jeg har fire orkideer hjemme; de to blomstrer konstant, mens de andre to er lige så stædigt grønne som dine… jeg vil tage dem med på kontoret og se, om din teori holder stik.

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2010 @ 16:18

  3. Lad endelig høre, om det virker!
    En sådan åbenlys ide er åbenbart for åbenlys til, at jeg selv kom på den, he he.

    Kommentar af conny — 14. januar 2010 @ 11:01

    • Det lover jeg at melde tilbage om – men det vil jo tage nogle uger. Måske ligefrem måneder… 🙂
      Og undskyld, at jeg sagde ‘velkommen’ til dig – ikke fordi du ikke er det, men du har jo været her før – det var bare emailadressen, der var ny 😛

      Kommentar af Ellen — 14. januar 2010 @ 12:33

  4. Et velkommen kan man aldrig få for meget af.
    God weekend.

    Kommentar af conny — 15. januar 2010 @ 12:14

    • Næh, det kan man vel ikke…
      Tak i lige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2010 @ 18:16


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.