Hos Mommer

14. december 2009

Ventetid.

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:48
Tags: ,

Mandagstemaet er ventetid. Der er nok ingen tvivl om, hvad børn over hele verden går og venter på for øjeblikket. Adventstid er ventetid.

Ventetid er passiv – hvis man venter på noget, ligger det implicit, at man ingen aktiv deltagelse har og man kan derfor ikke gøre noget for at reducere ventetiden. 

Jeg v e n t e r også på julen. Ikke fordi jeg har ondt i maven over, at juleaften ikke kan indfinde sig hurtigt nok, men jeg har det altid lige som et lille barn, når tiden sig nærmer for, at englænderne kommer og besøger os. Den ventetid er meget, meget lang for mig, fordi jeg glæder mig helt vildt… de ni dage, som jeg endnu skal vente, føles som 90 lige nu, men erfaringen viser jo, at lige om et øjeblik er de gået.

Ventetid er altid lang tid. Også hvis den ikke er særlig lang. Ventetid er relativ – to minutter kan føles som flere timer (har man én gang prøvet at holde de legendariske to minutters stilhed, vil man vide, hvad jeg mener), men hvis man fik den skrækkelige besked, at man har tre, seks eller x måneder tilbage at leve i, vil jeg godt vædde på, at man synes, den ventetid er alt for kort.

Jeg venter med længsel på at kunne gå på pension. Jeg har så meget, jeg skal nå, og så længe mit arbejde griber så forstyrrende ind i min fritid, som det gør, har jeg slet ikke nok tid til at føre alle mine planer ud i livet.

Jeg venter også med længsel på, at dette strikkede tæppe/sjal skal blive færdigt, men den holder bare ikke ifølge definitionen, for det er mig selv, der bestemmer, hvornår det er færdigt. Jeg nævner det kun for at få en chance til officielt at sukke over, at hver eneste omgang her på den afsluttende kant har 1730 masker. Det tager saftsusemig lang tid at komme rundt, men det skal, skal være færdigt inden jul, for jeg er ved at være en anelse træt af det. Træt af at vente.
Nåh nej…

PC140001 PC140002
Reklamer

28 kommentarer

  1. Nu er jeg jo efterhånden totalt ude af træning med at strikke, men 1.730 masker, ved jeg dog, er meget! Og med alt det mønster, ligner det noget af en kraftpræstation at holde styr på – så du kan da slet ikke have opmærksomhed på den lange ventetiden til jul imens, kan du 🙂 .

    Kommentar af Bente — 14. december 2009 @ 20:27

    • Bente – det er i hvert fald personlig rekord – den hidtidige var på små 1000 masker på et shetlandssjal.
      Det kræver nu ikke den store koncentrationspræstation; jeg kan sagtens snakke imens. Eller se en tv-avis 😉

      Kommentar af Ellen — 14. december 2009 @ 21:10

  2. Så sant det du her nevner av eksempler på kort eller lang ventetid. flotte eksempler. -Margit-

    Kommentar af Malys Krok — 14. december 2009 @ 20:54

    • Margit – et kort, men velment tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. december 2009 @ 21:11

  3. Hold da op! 1730 masker på en pind lyder af helt vildt meget. Det må da næsten blive til et tæppe 🙂 Det ser flot ud. Og det tager vel en time at strikke en omgang?
    Ventetid. Biblen har vist en kommentar til det – et sekund kan føles som 1000 år og 1000 år kan føles som et sekund.

    Kommentar af Kisser — 14. december 2009 @ 21:47

    • Kisser – det bliver nok til et tæppe, men det er med ret tyndt garn, så det bliver nu ikke så voldsomt stort endda.
      En times tid pr. omgang var ikke noget dårligt gæt 🙂

      Den sætning har jeg også hørt før – vidste bare ikke, at den stammede fra bibelen.

      Kommentar af Ellen — 14. december 2009 @ 21:51

  4. Det var et imponerende strikkearbeid, med så mange farger og mønster. Kjenner meg litt igjen i følelsen av å tenke på det ferdige resultatet og ikke være i selve prosessen. Da legger jeg ofte vekk strikketøyet eller heklearbeidet. Men noen ganger hjelper det jo med litt tidspress for å bli ferdig med noe. Ønsker deg en riktig god uke.

    Kommentar af Turid — 14. december 2009 @ 21:50

    • Turid – mange tak 🙂
      Det var en god måde at sige det på… jeg har mange gange haft lyst til at tage fat på noget andet, men så blev jeg stædig og gav mig selv en deadline.

      Kommentar af Ellen — 14. december 2009 @ 21:53

  5. Somme tider undrer man sig over at fingrene ikke bliver slidt op – men de gror heldigvis ny hud hele tiden ellers ville de jo blive slidt 🙂

    Det er meget smukt, sjalet, farverne er rigtig lækre (og en anelse julestemning er der jo netop ved sådan et projekt, ikke?)

    Jeg synes at ventetid er positivt fordi man ser frem, skaber nye traditioner, i stedet for at sørge over fortidens mangler – men jule-vent-ningen kan jo gå hen og blive lidt for meget af det gode.

    Kommentar af Donald — 14. december 2009 @ 22:04

    • Donald – tak for rosen til værket 🙂 Mine fingre bliver heldigvis ikke slidt af at strikke, og hvis jeg ikke strikkede, ville jeg nok trille tommelfingre. Et trist syn.
      Ventetid kan godt være positivt, som du skriver det her, men ellers er det normalt lidt negativt ladet i mine øjne, fordi jeg forestiller mig, at jeg helst ville være foruden enhver ventetid – den være sig kort eller lang.
      Men det vil jeg måske i virkeligheden slet ikke…

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 7:29

  6. Strikking har jeg ikke tålmodighet med for tiden og å vente på at noe skal bli ferdig er ikke min geie. Men ventetiden til jul er fin, mem kunne vært litt lengre slik at man fikk tid til å kose seg også:)

    Kommentar af Petunia — 14. december 2009 @ 22:23

    • Petunia – det er da synd, hvis du ikke har tid til at hygge/kose dig i julemåneden… Har du for mange planer og projekter, mon? Jeg tror, din søde nisse skal tale lidt med dig 😉

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 7:31

  7. For et utrolig flott sjal!

    Kommentar af Linsky — 14. december 2009 @ 22:24

    • Linsky – tak 🙂 Jeg kunne forestille mig, at jeg ikke kan lade være med at sætte et billede af det ind, når det engang bliver færdigt.

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 7:32

  8. Jeg er dybt imponeret over dit strikketøj. Wow. Det ser flot ud selvom det ikke er færdigt.
    Du rammer fint med dine forskellige definitioner på ventetid.
    Og jeg ser, du har udfordret mig. Har jeg tid…??
    Så skal jeg i tænkeboks….
    tak for udfordringen.

    Kommentar af betty — 14. december 2009 @ 23:13

    • Betty – tak 🙂
      Velbekomme – jeg håber, du finder tid, for jeg glæder mig til at se, hvad du kan finde på at komme op med.

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 7:33

  9. Ja, man kan vente på så meget. Den der med, at arbejdet griber forstyrrende ind i fritiden, kan jeg nikke genkendende til. Dit sjal bliver meget flot, tror jeg.

    Kommentar af Henny — 15. december 2009 @ 7:33

    • Henny – det håber jeg sandelig, at det gør med alle de timer, der er lagt i det.
      Ak ja, det arbejde, det arbejde… det er jo desværre nødvendigt for at have råd til at leve 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 7:57

  10. God beskrivelse.
    Hvis man venter på tandlægen, så går tiden meget hurtigere, end hvis man venter på noget godt 🙂
    Sikke et strikketøj du har gang i – jeg er stum af beundring.

    Kommentar af Helle K. — 15. december 2009 @ 7:45

    • Hejsa Helle – ja, det er lidt af et arbejde, jeg har kastet mig ud i der…
      Men det med at vente har jeg det nok omvendt med i forhold til dig: jeg synes tiden går langsommere, jo mere jeg glæder mig, mens en mere eller mindre frygtet ‘begivenhed’ indfinder sig på no time 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 14:49

  11. Å – jeg er dypt imponert over alle som kan strikke. Men det ser ikke ut til at det nytter å vente… God advent!

    Kommentar af Stine — 15. december 2009 @ 8:35

    • Hejsa Stine – det kan du da sikkert også lære – det er såmænd ikke så svært 🙂 Men det kommer selvfølgelig ikke af sig selv; det kan du vente meget længe på…
      God advent og jul til dig 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 14:52

  12. Dit tæppe er noget af det smukkeste, jeg har set, Ellen – og jeg kan sagtens forstå, du er træt af ventetiden 🙂 Det er sjovt så forskellig tid kan opleves, som meget lang eller alt for kort.

    Kommentar af Madame — 15. december 2009 @ 9:17

    • Madame – 1000 tak 🙂
      Vi har nok alle prøvet at opleve tider i begge ender af spektret – ventetider hører så til i den lange ende, mens tiden flyver af sted i godt selskab…
      Hvorfor kan jeg ikke få lov til at kommentere ovre hos dig i dag, mon?

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 14:38

  13. Einstein havde ret: Tiden er relativ.

    Kommentar af Rimkogeren — 15. december 2009 @ 10:32

    • Rimkoger – det havde han jo nok ret i, den geniale mand – jeg kan bare ikke få min hverdag til at hænge helt sammen med, at tiden skulle gå langsommere, jo tættere man kommer på lystes hastighed. Var det ikke sådan, det var?

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 14:41

  14. Det var et smukt stort arbejde! Og dejlige farver!
    Til at blive glad af!
    God Jul!

    Kommentar af Elin — 15. december 2009 @ 17:19

    • Elin – tak, tak og tak i lige måde – jeg håber I får en dejlig jul på Vilhelmsdal 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. december 2009 @ 18:22


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.