Hos Mommer

8. november 2009

Det gik ganske som det plejer…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:25
Tags: ,

…der var ALT for meget mad.

Vi er vist nogen værre nogen her i Danmark. Søster kunne i dag fortælle os, at vi er det land i verden, der spiser mest kød. Det er da godt nok en rekord, som vi ikke behøver at være særlig stolte af. Pinstripe, se lige foranstående link. Og kom glad igen…
At hun så fandt ud af det, fordi hun søgte på, hvordan man optimalt varmer rødt kød op igen, er en helt anden historie.

Vi var 19 i går til fars fødselsdag, nemlig familien + de få af hans venner, der stadig er i live. Dette lyder måske lidt barsk, men det er jo sådan det er, når man bliver 89.

Han havde købt sig til forret og hovedret (indbagt laks og oksehøjreb med kartofler, forskelligt grønt og en yderst delikat sovs). Min søster ville selv lave desserten, som viste sig at være Panacotta…  UHMMM, det var godt 🙂 Og selv om billedet er lånt, så hendes udgave altså lige så godt ud. Og smagte sikkert mindst lige så godt…

Men som det så ofte går, når man får maden udefra, var der ALT for meget Oldefar 89 årmad. Vi kunne have bespist en middelstor provinsby, men det havde vi ikke lige tænkt på (ku’ da ellers ha’ været meget sjovt), så der var over halvdelen af kødet og tilbehøret tilbage, da alle var mætte. Forretten var nu også temmelig meget for rigelig, men den var bare så lækker, at vi simpelthen var nødt til at spise op. Og når forretten skal indtages, er de fleste meget sultne.

Det resulterede i, at nogen af os var til restemiddag på gården her til aften; ganske som vi plejer… Restemad, restevin, restecalvados, restedessert. Det var dejligt altsammen.

Vi fik noget af resten af resten af tilbehøret og den yderst delikate sovs med hjem til den hakkebøf, vi skal have i morgen, og som jeg tog ud af fryseren i morges. Det er i orden med næsten samme mad i tre dage i træk, for det ikke er i tidens ånd at smide mad ud, vel, VEL???

Charlotte havde sendt blomster til oldefar, og Anna sagde that she would like to see the flowers. And oldefar, by the way.

Det være hermed gjort, min lille nuserpige. Hun havde hørt sin mor bestille blomsterne via telefonen og skulle lige have den sag ført til dørs 😀

Reklamer

16 kommentarer

  1. Du har ganske ret Ellen, jeg mener heller ikke det er i tidens ånd at smide mad ud og hvis ikke det kan lade sig gøre at fryse det ned, så er der jo ikke meget andet at gøre end at få samme menu et par dage i træk. Fin fest, ser det ud til at have været og dejligt for din far at have familien samlet omkring sig.

    Kommentar af Annette — 8. november 2009 @ 23:57

    • Annette – der blev frosset meget kød ned, men det grønne og kartoflerne er vi nødt til at spise os igennem i løbet af et par dage.
      Men ja, det var en hyggelig aften, og far nød den meget 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2009 @ 7:29

  2. Det er heller ikke meget, der bliver smidt ud her. Vi er ret gode til at beregne, hvor meget der skal til. Jeg smider dog mad ud, hvis jeg synes, den er blevet for gammel, og hvis man kan se eller lugte noget forkert, så ryger det direkte i skraldespanden, i modsætning til mine bedstemødres generation, hvor de ville forsøge at “redde” mad, der havde en “tanke” eller noget mug.

    Den der pinstripe, du linker til, kommer jeg _ikke_ til at læse fast!

    Kommentar af Henny — 9. november 2009 @ 8:11

    • Henny – heller ikke mig, men han havde et par lange kommentarer til mit indlæg fra den 23. oktober om CO2-glorien. Hvis du går tilbage og læser dem, vil du også forstå mit ordvalg til ham.

      Nej, selvfølgelig spiser vi ikke for gammel mad, men jeg husker også, hvordan min mor fiskede mugpletter op af marmeladen og skar mugpletterne af rugbrødet. Adr.

      Kommentar af Ellen — 9. november 2009 @ 9:03

      • Aha! Nu jeg forstå. Han er lomborgist.

        Kommentar af Henny — 9. november 2009 @ 14:13

        • Ja – han kan vel næppe kaldes andet…

          Kommentar af Ellen — 9. november 2009 @ 14:58

  3. Det er egentlig pudsigt med det der mad udefra – man kunne jo tro, at de ville tjene lidt penge og skære lidt i portionerne – for der er nemlig altid alt for meget. Jeg ved ikke, hvordan de beregner per person – de må vel have nogle kvoter i gram per voksen osv.?
    Da min søster holdt barnedåb i august havde hun endda bestilt færre kuverter – men som sagt kastede alle sig over forretten efter en tur i kirken og tidligt oppe søndag morgen; og vi spiste rester… og rester… og rester… og frøs ned! På den anden side er det jo ikke sjovt at stå med sultne gæster!

    Jeg handler ikke ind i store mængder – grøntsager på markedet og resten lidt ad hoc; men det er jo også nemmere end i en storfamilie – jeg beslutter lidt i sidste øjeblik, hvad der skal på bordet.

    Mit værste barndomsminde er nok ymerskraberen… det der tykke indtørrede stads, som sad i bunden og i siderne. Og min far insisterede på, at alt skulle ud og spises – men han spiste jo kun brød. Opfinderen af den tingest er jeg ikke fan af!!!

    Kommentar af Nille — 9. november 2009 @ 9:53

    • Nille – jeg har det selv mægtig svært, når der skal beregnes, hvor meget jeg skal bruge, når vi er mange. Jeg laver tit mad til mange, men jeg lærer aldrig at beregne, så det passer… og som du selv siger, så me der hellere være for meget end for lidt.

      Vi er kun to nu, og det er også svært at lave meget lidt mad, så ret ofte laver jeg til 2-3 dage og så fordeler det lidt hen over ugen. Det er også relativt for dyrt at lave så lidt af gangen.

      Det lyder godt nok ulækkert med den ymer 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. november 2009 @ 14:48

  4. Jeg har ladet mig fortælle, at man skal bestille mad hos Claus Meyer, hvis man ikke vil have for meget – problemet her er til gengæld, at der ikke er nok! Og det er jo heller ikke skægt.

    Og ja, der burde være meget mere fokus på, at kødspiseri er en voldsom klimabelastning. Men … vaner er jo det sværeste at ændre, og da kød på middagsbordet hører til en af danskernes sejlivede vaner, så er det ikke særligt populært at tale om – eller gøre noget ved 😉 .

    Og … vi spiser også hellere rester end at smide mad ud. Med mindre maden altså er bliver dårlig.

    Kommentar af Bente — 9. november 2009 @ 12:55

    • Bente – det ville simpelthen være for pinligt, hvis der engang ikke var mad nok, så jeg bestiller hermed ikke hos Claus Meyer 🙂

      Ja… ét er klimaet, noget andet er ens pengepung, og det er da helt fint, hvis begge disse ting vinder lidt ved at spise mindre kød. Men jeg har nu på ingen måde tænkt mig at blive vegetar…

      Kommentar af Ellen — 9. november 2009 @ 14:56

  5. Haha, sikke en skøn bemærkning fra lille Anna ;o)
    Det er et dejligt billede, du har taget af din far! Jeg synes, han ser meget frisk ud og ser yngre end min far, selv om han er ældre.
    Ja, der skulle jo nødig være for lidt mad, når man har inviteret til gilde. Men det er jo dejligt at nyde resterne bagefter ;O)

    Kommentar af Madame — 9. november 2009 @ 17:57

    • Madame – synes du det? Han svinger meget mht. hvordan han har det, den gamle gut, men omstændighederne og alderen taget i betragtning må man vel sige, at han gennemsnitlig har det godt. Han er krøbet lidt med årene 😉

      Ja, restemad er da en udmærket ting. Nem mad… 😀

      Kommentar af Ellen — 9. november 2009 @ 18:04

  6. Rigtig hjertelig tillykke med din far. Han er en flot mand og ser ung ud af sin alder!

    Kommentar af Tina - omme i London — 10. november 2009 @ 15:41

    • Tina – tak…hvor er du sød 🙂 Det vil jeg da sige til ham, at du har sagt – han vil labbe det i sig, vil han. Han er stadig forfængelig, det gamle liv – og han har heller ikke glemt hvorfor han kigger efter søde piger 😉

      Kommentar af Ellen — 10. november 2009 @ 17:45

  7. Og jeg synets altid det var skønt, hvis der var mad tilovers ved barndommens fester, jeg elskede og elsker restemad. Skønt at slippe for at kokkerere 🙂

    Og din far holder sig godt som andre tidligere har sagt 🙂

    Kommentar af Lene — 10. november 2009 @ 17:58

    • Lene – jamen, det er da dejligt med nem restemad – når bare der ikke er til en hel uge 🙂
      Tak igen – jeg hilser også fra dig 😉

      Kommentar af Ellen — 10. november 2009 @ 18:07


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.