Hos Mommer

25. oktober 2009

Pigen der legede med ilden. Og Barnaby…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:56
Tags:

Nej, pigen legede ikke med både ild og Barnaby. Ej heller er Barnaby pludselig trådt ind i Stieg Larssons univers som en af hans karakterer…

I aftes var vi i biografen for at se ‘Pigen der legede med ilden’, der, som de fleste vil vide, er efterfølgeren til ‘Mænd, der hader kvinder’. (Eller var det ‘Kvinder der hedder mænd’?)
Den var barsk, men god. De spiller bare så forrygende godt, de svenskere.
Vi – eller jeg – vidste godt, at den kun kunne blive meget barsk, for jeg har, som før nævnt, læst trilogien.
Som ventet kunne de absolut ikke få hele bogen med i en to-timers film, men filmen var alligevel så tilstrækkeligt tro mod bogen, at jeg ikke blev skuffet, og det gjorde John da heller ikke, selv om han ikke har læst bøgerne. Endnu.

Men jeg er glad for, at vi gik i biografen – bøgerne kan jeg godt finde på at læse igen, men jeg gider ikke se filmene mere end én gang, så det vil være o.k. med mig ikke at have dem på DVD. Og ikke mindst er det altid bedst at se en stor film på et stort lærred.
Men har I set den første, så tag denne med også. Og når den er slut, skriger den ligefrem på treeren, som kommer den 27. november.

Vi var hjemme lidt i halvti – lige tids nok til at se Barnaby.
ac104db34f6b4514866487b839078aa1_barnaby[1]

Jeg havde indtil for meget nylig ikke læst nogen af Caroline Grahams bøger om den populære kriminalinspektør, kun set serien, når jeg har haft mulighed for det, hvilket desværre ikke har været alt for tit. Sidste gang, jeg var på biblioteket, faldt jeg nærmest over ‘Skrevet i blod’, tænkte hvorfor ikke, lånte den og blev færdig med at læse den lørdag morgen.
Og hvad viser DR1 samme lørdag aften? Den selvsamme bog, nu naturligvis i filmatiseret form. Det var altså en anelse underligt at opleve et sådant sammentræf.
Jeg vidste det, da filmens allerførste sætning lød, fordi jeg genkendte navnet på aftenens offer.

Var det så en fordel at have læst bogen? Næh… fordi der skete det samme som der altid sker: En ret vigtig karakter var slet ikke med. Der var meget andet, der heller ikke var plads til. Barnaby og Troy er ikke de samme i bog som på film – førstnævnte er dog mest tro mod bogens karakterbeskrivelse.
En lille ting, jeg ikke forstod, var hvorfor Cully i aftenens episode skulle forestille at være på turne med deres teaterstykkes instruktør, når hun i bogen var på turne med sin mand, som har et andet navn end førnævnte instruktør??? Det er da egentlig en ligegyldig ting, og helt uden betydning for plottet, så hvorfor gøre sig den ulejlighed at ændre på det?

Reklamer

12 kommentarer

  1. Jeg tror det er en fordel at se filmatiseringer, før man læser bøgerne. Som du selv er inde på, kan de jo aldrig få alle detaljer af en bog på flere hundrede sider med i en filmatisering på halvanden time. Altså må de redigere stoffet. Og selvfølgelig redigerer de på en anden måde, end man selv ville have gjort, hvis osv….

    Jeg har tit været irriteret over diverse fjernsynsudgaver af Miss Marple, fordi jeg har læst de fleste af Agatha Christies romaner. Netop med Miss Marple tager de sig helt utrolige friheder. F.eks. anbringer de hende i historier, hvor hun overhovedet ikke hører hjemme! Tommy og Tuppence historier bliver udstyret med en Miss Marple, bare så folk kan se, at det er Agatha Christie. Efterhånden har jeg dog lært at se det positive i disse “friheder”, for hvis det hele kun gik efter bøgerne, så ville jeg nok ikke gide se filmene. Jeg ved jo, who’dunn’it. 🙂

    Kommentar af Henny — 25. oktober 2009 @ 13:51

    • Henny – det er normalt også den vej rundt, jeg tager det. Jeg vil hellere have, at bogen får filmens ansigter, end at filmen viser nogle andre ansigter, end jeg forestillede mig, da jeg læste bogen. Og det sker jo hver gang. Dog må jeg sige, at netop figuren Salander er ramt helt fantastisk godt i filmatiseringen.

      Jeg er helt enig i dine Miss Marple-betragtninger. Selv om hun har været spillet af mange, er der ikke én af dem, der har ramt noget, der bare ligner bøgernes karakter. Det samme gælder for Poirot. Og dog synes jeg, at ham, der har lignet mindst, har spillet ham bedst: Peter Ustinov.
      Så du serierne med Sayers Lord Peter Wimsey? Jeg kan ikke huske, hvem der havde titelrollen, men kan huske, at jeg dengang syntes, at han var ramt temmelig godt.
      Jeg har altid stornydt den specielle, underfundige, engelske humor, der præger de ældre, engelske kriminalromaner. ‘Subtle’ er et rigtig godt ord her…

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2009 @ 15:52

      • Jeg så Peter Wimsey med Ian Carmichael. Jeg syntes den gang, at han var godt ramt som type, men at han var tussegammel. Han har vel været sidst i trediverne den gang. 😆

        Kommentar af Henny — 25. oktober 2009 @ 17:25

        • Yes… det var da Ian Carmichael! Godt husket. Ja, da den serie blev vist, var vi to en hel del år yngre end vi er nu 🙂

          Kommentar af Ellen — 25. oktober 2009 @ 17:54

  2. Jeg har tænkt mig at springe over filmen om pigen der legede…, fordi jeg synes, der foregår så ekstremt voldsomme ting, og i luftkastellet er det mest opklaring, det handler om, så den må jeg hen og se.
    Det er nok noget pjat, men hvis jeg alligevel sidder og holder mig for øjnene halvdelen af tiden. Det gjorde jeg i mænd der hader. Men jeg synes Lisbeth Selander typen er så spændende, så jeg må lige se den sidste film.
    Og ærgerligt han døde Stieg Larsson. Så må vi selv tænke os til, om relationen mellem Lisbeth og Michael bliver til mere 🙂

    Kommentar af betty — 25. oktober 2009 @ 15:01

    • Betty – næh, det kan der være noget om. Så skal du i hvert fald tage en af forestillingerne til halv pris 😉
      Egentlig synes jeg ikke, at rå vold er så slem at se som noget, der kører på psykisk terror – dette sidste virker langt mere uhyggeligt på mig.
      Jeg forestiller mig også, at jeg kunne have læst meget mere Stieg Larsson, og vi finder jo aldrig ud af, om det i virkeligheden var det bedste, at det stoppede, hvor det gjorde. Som du selv siger, er enhver videreføring og slutning hver enkelts egen.

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2009 @ 16:00

  3. Jeg har det sådan, at hvis det handler om spændingsbøger, så gider jeg ikke at læse bogen, hvis jeg allerede har set filmen. Til gengæld har jeg bare måttet se Larsson-filmatiseringerne, fordi bøgerne fangede mig.
    Barnaby har jeg det lidt spøjst med – på den ene side kan jeg godt lide den lidt langsomme britiske stil, men på den anden side har jeg sovet skønt til talrige afsnit 😉 . Bøgerne har jeg aldrig læst.

    Kommentar af Bente — 25. oktober 2009 @ 18:44

    • Bente – hvis det var en god film, har jeg stort set altid læst bogen bagefter (hvis det vel at mærke er en ‘rigtig’ bog, der danner basis), for jeg ved jo, at der næsten altid er så meget mere i bogen, end de har plads til i filmen.
      En såkaldt spændingsfilm/bog kan jo sagtens rumme meget mere end selve det, der gør den ‘spændende’.

      Det er da bare fordi Barnaby bliver sendt så sent… Hvis det startede kl. 20, faldt du sikkert ikke i søvn 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. oktober 2009 @ 18:59

  4. Jeg tror aldrig, jeg har set en film bygget over en bog, hvor jeg både har læst bogen og set filmen. Men husbond havde læst ‘Mænd der hader kvinder’ inden vi så filmen og syntes, at filmen var langt bedre end bogen. Mon ikke bare man skal opfatte det som to forskellige medier og udtryksformer?

    Kommentar af Madame — 26. oktober 2009 @ 9:34

    • Madame – jo, det er da en god måde at udtrykke det på. Men jeg synes, det er svært at lade være med at sammenligne de to.
      Tænk, at du har kunnet undgå det så længe 🙂 Jeg har slet ikke tal på, hvor mange film/bøger, jeg har både set og læst… men det er rigtig mange.

      Kommentar af Ellen — 26. oktober 2009 @ 14:23

  5. Og jeg fik aldrig set første film og nu når jeg heller ikke anden i biografen, for jeg synes jo at første skal ses først 🙂 Jeg når nok slet ikke nogle af filmene,for de skal jo ses i biografen 😉

    Kommentar af lene — 27. oktober 2009 @ 13:07

    • Lene – det ser ud som om du må ud og købe dem på DVD, hvis du vil se dem 🙂 Det er rigtigt, at de bør ses i biografen, men når det nu ikke længere er en mulighed, er hjemmebiografen da bedre end ingenting…

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2009 @ 17:47


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.