Hos Mommer

3. september 2009

Et engelsk-dansk bryllup eller ‘Poeten og Lillemor’

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:01
Tags: , ,

Jeg har endnu ikke helt sluppet tankerne om mine englændere, hvilket giver mig en glimrende anledning til at tænke tilbage på C&Ts bryllup for godt fem år siden. I anledning af denne træbryllupsdag havde Tim som en hyldest til sin kone skrevet et lille digt, som kan læses sidst i indlægget. Jeg vil på det kraftigste understrege, at det selvfølgelig er med både Poetens og Lillemors absolutte billigelse, at jeg offentliggør det. Charlotte var lidt rørt over digtet, men måtte bestemt også smile en del undervejs… det er en kærlighedserklæring, men ikke af den grund rørstrømsk eller privat.

Brylluppet blev holdt på fædrenegården, med deltagelse af lige dele englændere og danskere. Til den kirkelige handling var der valgt salmer, der findes på begge sprog, så UK blev placeret til højre og DK til venstre, og så sang vi ellers den samme melodi, men ordene var forskellige. Præsten talte et nydeligt engelsk og holdt en god prædiken, hvis hovedindhold man vel næsten kan gætte sig til; alt i alt en god oplevelse og start på dagen for alle.

Dagen og festen kunne jeg skrive irriterende meget om, men jeg skal prøve at begrænse mig.
Vore danske bryllupsskikke overraskede englænderne en hel del. Da ‘nogen’ den første gang begyndte at slå med bestikket på tallerkenen, var de et studie værd… Man kunne tydeligt se deres afgrundsdybe undren over, hvad den dér helt enormt uhøflige opførsel dog kunne betyde. Men de jublede og hujede, da de fandt ud af det og var bestemt ikke sene til selv at tage initiativet senere :-) 
Skikken med, at hvis den ene part forlader bordet, må den anden kysses af gæsterne af modsat køn, var de også totalt færdige over. Én af Tims venner nåede tre gange rundt, mens Tim var væk et øjeblik. Han forklarede det med blink i øjet og med et stort smil: “Hvor mange gange i mit liv får jeg ellers lov til at kysse denne vidunderlige kvinde; helt legalt og uden, at hun vil gøre modstand?”

Alle de personlige taler, underholdning og sange vakte også lykke – “This is the best wedding ever”, lød det flere gange.

At maden blev leveret af Thomas Kok, gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre. Han er så afgjort anbefalelsesværdig – han er faktisk helt, aldeles og totalt fantastisk.

I England er det tradition, at ægtemanden alene ved, hvor bryllupsrejsen går hen; det skal være en dyb og velbevaret hemmelighed. Tim havde spurgt mig, om jeg ville være behjælpelig med at finde en passende brudesuite til dem, og blandt mine fem forslag var ‘The Karen Blixen Suite’ på d’Angleterre. Jeg vidste ikke dengang hvorfor det var så vigtigt for ham, at det lige blev den, men det afsløredes senere, at det selvfølgelig var fordi, han havde valgt en ‘Karen Blixen Safari – 1920th style’ som en del af bryllupsrejsen, og Tim sagde til mig: “Please don’t ever tell Charlotte how expensive it is – she’ll kill me!”, hvilket jeg selvfølgelig lovede. Brylluppet stod d. 31. juli, og hvad Tim lige havde overset midt i al bryllupsfebrilskheden var, at hans kreditkort udløb lige præcis den dag, så da de stod i receptionen på d’Angleterre kl. et godt stykke over midnat, blev hans kort derfor afvist, og han var med meget røde ører nødt til at bede Charlotte om at betale med hendes kort 😀

C havde selv designet og syet alle seks kjoler. Hun havde haft meget travlt... Smukt arrangerede og velsmagende tapas   Desserten. Specielt bananen i midten var genstand for MANGE kommentarer
Er kommentarer nødvendige?      Man kan ligeså godt starte nu med at høre efter, hvad hustruen siger... Yderst traditionelt :-)

Five Years

Five years ago today, I’d been waiting in the church a while:
…It’s all ok, now you’re coming down the aisle!
Beautiful in your Hardy Amies wedding dress
Made by your own fair hand, no less!

Then it was back to the Farm, for lunch and speeches
…But I ended up in the swimming pool, speechless!
Like a drowned rat I arrived at the Angleterre
And our deep romance started there!

Next was Africa, for a tented safari:
Up early in the morning with our guides from Somali!
Then off to Tanzania and a wonderful five-star resort
With just one day out, to get a visa for my passport!

Back to London then, to run the Plc
And do up and sell number thirty-three
You made our house a home, down in the country
Lace at the windows, and all very ‘hyglig’!

Before we knew it you were pregnant with our little girl,
Who took five hours to come into the world
…A little longer than she ought’a
‘Cos we forgot to fill the bath with water!

Then only a few weeks later, before we had a chance to organise
You were pregnant again, to my delight and your surprise!
Aubrey was nearly born in the car, so again there was no time for the tub,
But all went well, and six hours later we were all in the pub!

Despite being pregnant for two years and having Pilgrim to run
And two children in nappies, we still had some fun:
No more cinema or lie-ins in the morning
But seeing our children grow up – little people forming

Simpler days then followed in comfort at number eighteen
With Anna talking and Aubrey walking, they passed like a dream.
“No more babies allowed!”…but we still yearned for expansion:
Time to sell up, start a business, and buy a derelict mansion!

Reklamer

6 kommentarer

  1. Hvor var/er de søde! Havde hun virkelig selv syet kjolen, den er vidunderlig! Og den desserttallerken dér må da godt lige ligge i min madpakke imorgen ;o)

    Kommentar af Linda — 3. september 2009 @ 21:49

  2. Det ser ud til at have været et ganske vidunderligt bryllup. Jeg synes det er sjovt når flere landes skikke blandes, det giver som regel anledningen en ekstra dimension. Kagetallerkenen, den kunne jeg også godt bruge (naturligvis med det der står derpå).

    Kommentar af Annette — 3. september 2009 @ 23:38

    • Annette – det var et dejligt bryllup (men der var godt nok meget logistik forbundet med det). Jeg har hørt beskrivelser af flere ‘blandede ægteskaber’, og de er aldrig kedelige. Altså beskrivelserne – men ægteskaberne er forhåbentlig heller ikke 😉
      Det var en aldeles glimrende dessert… jeg tror desværre ikke, Thomas Kok tager helt til Holland…

      Kommentar af Ellen — 4. september 2009 @ 7:56

  3. Det ser fantastisk ud, Ellen, og sikke nogle skønne billeder. Det er rørende at skrive et digt til sin kone på 5-års bryllupsdagen.

    Kommentar af Madame — 4. september 2009 @ 9:03

    • Madame – ja, det var da en meget sød ide 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. september 2009 @ 12:17


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.