Hos Mommer

16. august 2009

Hyggelig weekend

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:56
Tags: ,

Noget af 'campingpladsen' Så er fætter-kusinefesten forbi for denne gang. Den hvertandetårlige komsammen for slægtninge fra vores mors side af familien. Vi er vistnok omkring 150 potentielle deltagere, men er til gengæld spredt over et relativt stort geografisk område, så det bliver aldrig til så mange – denne gang til 37. Mor havde et par tvillingesøstre, som emigrerede til Sverige som ganske unge og stiftede deres familier deroppe. De fik tilsammen 14 børn (9+5). Vi kender langtfra alle vores svenKroket - og andetsteds kongespilletske fætre og kusiner, men får gerne mindst ét nyt ansigt tilføjet til listen, hver gang vi er sammen. To denne gang, faktisk…
Nogle af os er faste gengangere; andre kommer og går, så at sige, fra gang til gang.

Det var vores tur i år, så det blev naturligvis holdt på fædrenegården. Der skal immervæk produceres en vis mængde fødemidler til så mange, når vi starter kl. 14 om lørdagen med kaffe/kagebord og senere skal have tre retter mad, så min ene søster og jeg startede fredag aften (hun var allerede startet torsdag), blev ved til sent og fortsatte lørdag morgen. Anden søster kom ved middagstid lørdag, for hun ville lige nå at besøge far, som p.t. er indlagt på hospital. Men da de første gæster ankom kl. 14, var vi fuldstændig færdige (måske i mere end én forstand 😉 ) og havde helt styr på tingene.

Morgenbordet udendørs - dejligt vejr Det blev, ganske som det plejer, meget, meget hyggeligt. Fire generationer i alderen fra 3½ måned til 86 år.
Vi tændte bål ved midnatstid og de, der ikke skulle overnatte, kørte ved 3-tiden om morgenen. Der var en del, der havde slået lejr og sov på ‘campingpladsen’ bagerst i den store have – mange kommer jo langvejs fra – så vi sluttede her til morgen/formiddag med morgenbord til 20, inden der blev sagt farvel til de sidste et eller andet sted mellem klokken 11 og 12.

En sidegevinst for mit vedkommende var, at en af vores fætre og hans kone havde besøg af en gammel skolekammerat, med husbond, fra Santa Barbara i Californien. I stedet for at melde afbud til vores arrangement, spurgte de heldigvis, om de måtte komme alle fire. Selvfølgelig måtte de det, og jeg fik mig en ny veninde. Det var en skøn, skøn kvinde – hun og jeg ‘faldt i hak’ fra første øjeblik, og vi nåede at tale rigtig meget sammen, inden de tog afsked i nat. Fætter påstod, at det vidste han da godt, at vi ville, fordi vi var to alen ud af et stykke. Han kender jo trods alt os begge to.
Nu har John og jeg en stående invitation til Santa Barbara. Det vil vi seriøst overveje til sommer – der er jo lige nogle amerikanske nationalparker, som i forvejen står meget højt på vores prioriteringsliste…

Reklamer

17 kommentarer

  1. Hvor lyder det bare skønt, det er altid dejligt, at “ses” en gang imellem!
    Herligt, – at du bare faldt i “hak” med den dame fra Santa Barbara, så du glemte vel alt om, at du havde knoklet i pokkers mange timer.
    Det er jo noget af et arrangement at stå med, men det glemmer man som regel, når alt klapper som det skal.
    Knus
    Vibeke

    Kommentar af Vibeke — 16. august 2009 @ 16:22

    • Vibeke – nemlig 🙂 det er så absolut besværet værd, når det går godt, og alle bare har en god tid sammen. Og det burde egentlig også have været nævnt i indlægget, at der altid er mere end rigeligt med hjælpende hænder, når der skal ryddes af og sættes i opvaskemaskinen.

      Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 16:32

  2. Det lyder rigtig hyggeligt, Ellen. På min mors side var vi over tredive fætre og kusiner, sidst jeg havde mulighed for at tælle, men vi har ikke set hinanden, siden min mormor og morfar var i stand til at samle tropperne, og det er mange, mange år siden. Når min mormor skulle snakke med en af os, skulle hun lige gennem hele listen af navne, inden hun kom til det, som hun skulle bruge. Heldigvis var jeg en af de ældste. 🙂

    Kommentar af Henny — 16. august 2009 @ 17:33

    • Henny – det er en god tradition, vi har skabt os. Det kræver et arbejde at starte den op, men det er ulejligheden værd, så jeg kan anbefale, at du/I prøver.
      Jeg kender godt tendensen til navneforvirringen hos de ældre; det kan godt tage lidt tid at ramme 🙂 Gad vide, hvordan vi selv bliver? Jeg kan da godt allerede nu løbe lidt rundt i det…

      Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 18:43

  3. Kan du så se at komme af sted til Santa Barbara 😀 . Det er en dejlig by – eller … det var den i hvert fald for 10 år siden, da jeg var forbi 😉 . Og der er lutter lave huse; skyskrabere blev forbudt efter et kraftigt jordskælv i 1925.

    I øvrigt lyder det som en rigtig dejlig weekend, I har haft. Men mon ikke du er lidt flad nu ovenpå det store arbejde 😉 .

    Kommentar af Bente — 16. august 2009 @ 18:03

    • Bente – right, Serge, I will 🙂 Hvis vi overhovedet kan få råd, gør vi det.
      Så du har været der? Du lyder som om det kunne være helt o.k. at parere ordre. De har det nu lidt hårdt derovre; hører lige i tv-avisen, at de netop nu har voldsomme brande.

      Weekenden var dejlig, og jow, alle vi, der ydede en aktiv indsats, føler os en anelse brugt 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 18:51

  4. Det lyder som det dejligste familietræf, Ellen! Jeg misunder dem, der kan holde liv i sådan en tradition – jeg har prøvet selv, men det virkede kun, når det var mig, der tog initiativet. Jeg har en halvkusine, der er sammen med sine 70 nærmeste hvert år – men det er en anden del af familien ;o)
    Hvor er det spændende, at du har fået en ny veninde, der bor i Santa Barbara!

    Kommentar af Madame — 16. august 2009 @ 19:33

    • Madame – det var/er dejligt, men jeg kan godt forstå, at du ikke vil være den eneste, der gider gøre noget, for det er et stort arbejde.
      70 hvert år – imponerende! Synd, at du ikke hører med der 🙂
      Og jeg glæder mig allerede til at uddybe det det nye bekendtskab…

      Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 20:50

  5. He he … dejligt, når nogen lystre 😀 .
    Jo, jeg har skam været et par dage i Santa Barbara, da jeg var på USA-odyssé i en måned med min lille unge for 10 år siden. Vi boede på vandrehjem, og ud over at kigge byen efter i sømmene var vi bl.a. på besøg i den gamle spanske mission (dem er der en hel del af i Californien) og ude at plaske i Atlanterhaven, inden vi snuppede nat-greyhoundbussen videre til San Francisco. I min erindring er Santa Barbara en fredelig, hyggelig by 😉 .

    Kommentar af Bente — 16. august 2009 @ 21:41

    • Bente – jeg lystrer gerne denne slags ordrer. Ellers er jeg generelt enormt dårlig til den slags… bliver så pokkers trodsig…
      Jeg tror, du har mange gode minder fra den tur 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 22:46

  6. Ups – der mangler et ‘r’ i ‘lystre’!

    Kommentar af Bente — 16. august 2009 @ 21:42

    • Jeps. Og umiddelbart troede jeg også, at den Atlanterhave egentlig var et hav 😆
      Jeg vader kun i dette [hav] fordi bøffen kommer fra lige netop dig, og fordi vi vist har en lille konkurrence gående 😀
      Ohh, det er hyggeligt, dette her…

      Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 22:51

      • Og i øvrigt er det Stillehaven. Nåh nej. Stillehavet 😀

        Kommentar af Ellen — 16. august 2009 @ 22:53

  7. Hvor lyder det bare fantastiskt. En ny veninde og en tur til USA. Det er da bare om at udnytte chancen. Bare tænk hvilken fantastisk tur i kan få, når I har privat guider med noget af vejen. Lyder ellers som en stor succes jeres Fætter-kusine fest.
    Hav en god dag.

    Kommentar af Havehyrden — 17. august 2009 @ 8:01

    • Havehyrde – jah, livet er såmænd ikke altid værd at brokke sig over 🙂
      Lige nu er jeg svært tilfreds med det, og vi vil skam også benytte os af tilbudet, hvis vi har bare skyggen af mulighed for det.
      God dag til dig også.

      Kommentar af Ellen — 17. august 2009 @ 8:54

  8. Ha ha 😆 . Der fik du mig igen!

    Kommentar af Bente — 17. august 2009 @ 20:38

    • Ja, jeg gjorde så – beklager 😀
      Du må være meget flink mod mig, siden der ikke kommer noget den anden vej. Kan ikke forestille mig, at der ikke har været noget…

      Kommentar af Ellen — 17. august 2009 @ 20:52


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.