Hos Mommer

9. august 2009

Endnu et uddrag af en landsbydames dagbog

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:09
Tags: , , ,

Torsdag, 30. juli. Dagens distance: 204 km.
Så nåede vi til Alta og bor på Alta Strand Camping, hvorfra der er 240 km. til Nordkap, 1863 til Nordpolen og 2252 til København (se slut i forrige indlæg). Så fik vi lige styr på det.
Overalt hvor der var småsten, var der også bygget varder.Det er en dejlig by, hvor folk gør meget ud af deres haver. Nogle steder er der en blomsterrigdom, som jeg slet ikke havde forventet her. Koldt og goldt? Langtfra.  
Og endelig har vi set rener på vores vej. Som samme rener også mente, var lige så meget deres vej, men det var nu så vældig hyggeligt langt om længe at møde de små krabater. For små, det er de altså, og de ser ualmindelig tåbelige ud bagfra, når de løber – et underligt, kalveknæet løb, hvor bagbenene bevæger sig fra midten og ud til siderne på en ubeskrivelig, men ret morsom måde (har taget et videoklip med en af dem). Vi så oven i købet flere hold rensdyr i dag.
P7300027Himlen over Alta er meget høj og meget blå; træerne (for her er stadig træer) er meget lave og meget grønne. John læste i en nyerhvervet turistbrochure om   Finmarken, at Honningsvåg ligger 150 km nord for trægrænsen, hvilken altså ikke er så forfærdelig langt herfra. Så blev det da vist opklaret, det med træerne. Det holdt så bare ikke vand – se dagbog for i morgen; der er træer næsten helt til Nordkap. De er godt nok små, men de er der.
Her er 20 grader i skyggen – vi kunne lige så godt have siddet helt langt nede sydpå, så flot og varmt er det. Sad ude og nød solen længe. Træerne er som sagt ikke særlig høje, men det er tydeligt at se, at nogle af dem er gamle – der er noget helt bonsaiagtigt over nogle af dem – se bare fyrretræet herover. 
imageJohns Visakort er blevet spærret. Først kunne han ikke betale for diesel på det i går, hvilket han bare kløede sig lidt i håret panden over og brugte så sit Diners. I dag kunne han heller ikke hæve kontanter (godt han havde Diners), og nu begyndte han at lugte lunten. Jeg havde hele tiden haft i tankerne, at han nok burde have fortalt sin bank, at der ville komme en postering på 18000 SEK for leje af + depositum for camperen. Det havde han ikke lige fortalt nogen bankfolk, og nu spærrede Visa altså kortet, fordi han har brugt over 20000 kr. inden for en måned. Det krævede da heldigvis kun en opringning til banken, som lovede, at han ville kunne bruge kortet igen i morgen.
Nu gider vi ikke have flere uheld med den fjollede kaffe, så i aften lavede John Nescafé udenfor…
Dagens myggerapport: Ingen, eller i hvert fald kun meget få.

Fredag, 31. juli. Dagens distance: 378 km.
Vi gjorde det sgu! Kl. 13:30 ankom vi til Nordkap. I absolut meget skinnende og meget højt solskinsvejr. Der var simpelthen frit udsyn lige til Nordpolen, og hvor mange dage om året af den slags er der nu lige her? Vist ikke ret mange, men vi ramte, gjorde vi. HA! Godt timet. Fra Alta var der 1863 km. til Nordpolen, Uvirkelige drømmelandskabermen her fra Nordkap er der nu pludselig 2093 km. Mig ikke forstå. Man påstod også i Alta, at der var 2252 til Kbh., men fra Nordkap er der 2756 km. – en forskel på 500 km, men vi har kun kørt 240 for at komme fra Alta til Nordkap. Af ret så snoede veje, så en fugleflugtslinje ville formentlig have reduceret denne afstand en hel del. Mig derfor stadig overhovedet ikke forstå… Og jeg ved ikke, hvem jeg skal spørge for at få det rigtige svar. Jeg vil forsøge at google mig frem til det, når vi er hjemme igen. P7310040
Det var en meget flot tur herop, og vi er begge særdeles glade for, at vi alligevel ikke sprang denne sidste del af turen over (som vi havde talt om hjemmefra at gøre). Der er træer (små, men det var træer) hele vejen, undtagen helt ude på Magerøya (Nordkapøen), som var meget gold, men alligevel spændende på sin egen måde, for der var intet rækværk og dermed frit fald, hvis man skulle køre af vejen. Men hvorfor skulle man nu også det? John er heldigvis en sikker chauffør, så der var slet ingen fare, men jeg må alligevel indrømme, at jeg koncentrerede mig en tand mere end normalt om mit strikketøj ind imellem. Inden vi nåede så langt som til Magerøya, var der et utroligt spændende landskab med raukarlignende klipper (sådan nogen, som vi kalder for pandekageklipperne på Øland): Meget tynde lag på lag på lag af… ja, af Magerøyas vejhvad? Skifer? Det lignede skifer. Og har vi set rensdyr i dag? Ork ja, det har vi da… masser, masser af rensdyr. I hundredvis, faktisk. Overalt i landskabet og ikke mindst på vejen. Det gik præcis som spået: Først var det enormt spændende at møde rensdyr. Efterhånden tog vi det mere og mere nonchalant, og til sidst tænkte man bare: ”Øj, mand; ikke et til. Kom nu af vejen, for pokker, vi skal videre.”
Men de er nu stadig søde. De har så mange forskellige skind; spændende fra næsten helt hvide over forskelligt spraglede til helt koksgrå. Og de har meget store (og meget lodne og forskelligt udseende) gevirer i forhold til deres ringe størrelse. 
Nordkapklippen med den kendte globus Skal vi nævne omkostninger? O.k. – det er vel ikke helt comme il faut, og måske også lidt lige meget, for vi vidste godt, at det ikke var gratis, men her følger så alligevel priserne – Nordkap er da godt nok blevet en industri: 507 NOK for at få lov til at køre igennem tunnelen. Få lov til? Der står der ikke en lyd om afgifter, inden vi kører igennem (vi vidste godt, at det kostede en del, men det er sagen uvedkommende), men når man så er kommet gennem tunnellen, ligger betalingsanlægget der. De 507 kr. er for en 6-12 m lang bil og to personer. Pr. vej! Med andre ord 1014 NOK, hvis man vil hjem igen. Det vil vi egentlig gerne. Trods alt.  Så kommer vi til indgangen til Nordkapklippens parkeringsområde. 215 kr. pr. person for at få lov til at køre ind på området. 430 NOK for at få lov til at kigge ud i ingenting, kan man en anelse flabet sige. Men o.k. – billetten gælder i to dage. Man kan blive her eller køre frem og tilbage, så mange gange, man lyster… dog ikke gennem tunnellen – man må pænt blive på Magerøya.
Der var et turistcenter med restaurant og butik. Fandt en køleskabsmagnet med termometer. Jamen sådan et kunne man jo få brug for…
Vi købte også to krus + en cap til John
med ”Nordkap” diskret påtrykt.

Selv om det var sidste chance for at se døgnsol heroppe, endte vi med at køre tilbage, for der var maaange timer til midnat, og Nordkapklippen er trodKnivskjelodden - Europas nordligste punkt - kan ses fra Nordkap :-)s alt bare en klippe, som er kold og gold og hvor det blæser meget og hvor der absolut intet er at foretage sig. Jeg ville snildt kunne have brugt tiden på at strikke eller læse eller løse krydserpåtværs, men John bliver så forfærdelig rastløs… Det er også lidt lige meget, for nu har vi været der, og det var en rigtig god fornemmelse – også her midt på dagen.
Skal sandheden frem, så har vi heller ikke meget lyst til at ”indvie” toilettet i camperen, for aftalen går på, at den af os, der først behøver at bruge det, erhverver dermed tømningsrettenpligten, og det er der absolut ikke nogen af os, der har lyst til. Det kan godt være, det ikke er så slemt, men ingen af os har mod på at prøve.
Næste gang, vi kommer :whistle: vil vi sørge for at ankomme meget sent…
Vi kørte så langt tilbage som til Olderfjord, hvor vi tilbragte natten på byens campingplads, og fejrede begivenheden med at grille det føromtalte rensdyrkød. For POKKER, det var godt. Meget lækker og speciel smag. Det var kanongodt, faktisk.  
Mommer ved globen på Nordkap Vi har gråspurve her lige ved siden af os, som vi sidder og indtager vores aftensmad – sådan nogle har vi ikke set siden Sydsverige – de sad og kiggede nysgerrigt (bedende?) over på os, så jeg skyndte mig at hente lidt brød og smuldrede det til dem. Det rygtedes hurtigt ude i byen, at der blev serveret mad på plads nr. 9, så vi oplevede mange små gråspurve, der lige skulle her forbi og fouragere. Meget hyggeligt. Nogle af dem tog deres børn med i byen og sad og gav dem mad i det lille piletræ lige ved siden af. Da alle fuglene var affodrede, vendte vi atter blikket ud mod fjorden og blev dybt fascinerede af en familie, der gik i vandet! Helt ærligt, vi er ved Polarhavet, for pokker! Respekt. Jeg ved godt, at der er noget, der hedder vinterbadere, men det er noget andet…
Campingpladsen kostede kun 150 NOK for plads og el og uden myg. Næsten uden myg.

Se bare – det blæser, og det er koldt, men det er helt klart klart vejr. Flot vejr. Faktisk noget klarere, end billedets skarphed kunne antyde, men det er taget med Johns kamera og fylder dermed ½ harddisk. Ca… var nødt til at komprimere det meget, og så røg skarpheden altså åbenbart (?) (Hjelmene nederst til højre tilhører ikke et par begravede Aliens, der lige skal foreviges her ved globen, men det belgiske brudepar, som ankom på motorcykel.)

Vi var blevet anbefalet at, når vi nu var så højt mod nord, tage ud på Vardø, helt ude mod det yderste øst (jeg kommer til at tænke på Terje Vigen:Der bodde en underlig, gråsprængt en på den yderste, nøgne ø…”), men det kunne vi ikke nå. Hvis vi gør turen igen, hvilket absolut ikke er udelukket, vil vi sørge for at have tre uger til den.

Reklamer

14 kommentarer

  1. Det minder mig om dengang, jeg spillede med i forårskoncerter på musikskolen: Vi foreslog, at der skulle være gratis adgang, men at det skulle koste en hund at komme ud. Konceptet slog ikke an, men nordmændene har åbenbart overtaget det ved den tunnel. Ellers kan af dine billeder se, at Norge godt nok minder meget om British Columbia. Som min svigerfar skal have sagt: Nothing but Christmas trees and rocks. Sometimes not even the Christmas trees.

    Der var i øvrigt mange nordmænd, der udvandrede til netop British Columbia. Jeg tror, at de landskabsmæssigt har følt sig ret godt tilpas. Men der er varmere. Vancouver er faktisk på ca. samme breddegrad som Venedig.

    Kommentar af Henny — 9. august 2009 @ 15:34

  2. Henny – hehe, godt koncept – synd det ikke slog igennem, men der må helt sikkert have været en nordmand med som observatør 😀
    Jeg vil nu lige til din svigerfars fine, ironiske bemærkning tilføje: Og masser af vand. Det andet passer egentlig mere på Sverige, synes jeg; det er det med vandet, de mange fosser og fjorde, der gør en forskel.
    Jeg havde ikke lige tænkt over det med breddegraderne, og at der dermed er så lunt et klima i Vancouver. Som jeg godt kunne tænke mig at besøge en gang. Vi har et datterselskab i Washington, USA, så jeg håber at kunne kombinere et besøg derovre med et ophold i både Seattle og Vancouver. Du har vel været der? Der skulle være så smukt.

    Kommentar af Ellen — 9. august 2009 @ 20:18

  3. Vancouver har jeg besøgt, men ikke Seattle. Det var noget med et visum. Men der er ikke særlig langt fra Vancouver til Seattle. Men det er sådan, at folk, der skal flyve “hjem” fra Europa til Seattle, lige så ofte tager en billet til Seattle, hvis det er billigere eller nemmere at få fat i.

    Kommentar af Henny — 9. august 2009 @ 20:32

    • Nej, afstanden mellem de to byer er nemlig ikke særlig stor. Min forrige chef studerede i Vancouver og fandt sin dejlige kone der. Billederne jeg så, + et par samtaler med hende, gav mig lyst til at besøge byen og området. Men oh, verden er så stor, så stor, og vi kan desværre nok ikke nå at se den hele, er jeg bange for. Men man har da lov at prioritere 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2009 @ 21:37

  4. Nå, jeg mente selvfølgelig hjem til Vancouver …

    Kommentar af Henny — 9. august 2009 @ 20:32

    • 🙂

      Kommentar af Ellen — 9. august 2009 @ 21:37

  5. Velkommen hjem, vi har en drøm om at tage til Nordkap når vi bliver pensioneret 🙂

    Kommentar af Lene — 9. august 2009 @ 20:58

    • Lene – joh, tak – vi ville såmænd gerne have været afsted endnu 🙂
      Nu er du jo gift med en landmand, og eftersom turen kræver minimum 14 dage, kan det vel nok heller ikke lade sig gøre før pensionen 🙂 Men kunne I rive de to uger ud af kalenderen før den tid, er det en tur, jeg dybfølt kan anbefale, at I tager snarest, fordi når man har taget den, får man lyst til at tage den igen, og så kan det jo ikke nytte, at I venter for længe med første gang 🙂 …

      Kommentar af Ellen — 9. august 2009 @ 21:41

  6. Ja jeg tænkte det nok, at de rener da måtte være i Alta, så meget kan de da heller ikke lave om.
    Min Nordkaptur, har jeg fortalt om, knap så skøn som din, men min tur var yderst spændende:)
    Det lyder som en dejlig tur!
    Knus
    VIbeke

    Kommentar af Vibeke — 9. august 2009 @ 21:54

    • Vibeke – det var helt bestemt en skøn tur og ikke helt så ‘spændende’ som din 🙂
      En del af den dejlige oplevelse skyldes dog helt sikkert, at vi havde så fantastisk et vejr. Det ville unægtelig have været anderledes, hvis vi havde haft konstant, silende regn og 10-15 grader 🙂 Som jeg skrev til Lene, kunne vi sagtens tage den tur igen. Med enkelte ændringer, måske, men der er simpelthen så skønt deroppe.

      Kommentar af Ellen — 9. august 2009 @ 22:01

  7. Det lyder helt fantastisk, Ellen! Og sikke nogle smukke billeder du har taget. Jeg får lyst til at rejse til Nordkap lige på stedet …

    Kommentar af Madame — 10. august 2009 @ 7:46

    • Madame – det kan du også roligt gøre igen. Der er nok ikke lavet så meget om på naturen, siden du sidst var der, men det vil helt sikkert være et gensyn værd 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. august 2009 @ 8:39

  8. I har været heldige med vejret (og myggene!) Det er jo spændende at rejse med uden at skulle vente på godt vejr 🙂

    Kommentar af dax2 — 10. august 2009 @ 12:16

    • Donald – vi var ganske bestemt meget heldige med både/og, men det har man vel også lov til at være en gang imellem, ikke? 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. august 2009 @ 12:26


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.