Hos Mommer

11. juli 2009

En god oplevelse

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:18
Tags: ,

Fredag aften ringede far og fortalte, at B havde ringet og at hun – og hendes mand, selvfølgelig – ville komme en tur forbi fædrenegården på deres vej fra Skanderborg til Nordsjælland.

Jeg kendte ikke B (ej heller hendes mand), men har hørt en del om hende og kendte til hende gennem de breve, hun gennem en del år har forsynet far med, og som altid var fyldt med spændende slægtshistorie. Kontakten har været sporadisk, men alligevel forholdsvis regelmæssig.
Bs far og min farmor var fætter og kusine. Slægtsskabet er der, men det er fjernt – jeg har umiddelbart ikke noget ord for hendes og mit slægtsskabsforhold. Findes der et ord for det?
Far er alene hjemme denne weekend, så jeg fornemmede, at han gerne ville have en form for støttepædagog til mødet, som han absolut og bestemt glædede sig meget til, men… ja… man er jo 88 år og har måske brug for lidt hjælp…

Og hvad dukkede så op? En dejlig dame og hendes lige så dejlige mand.
Vi gav hinanden hånden til velkomsthilsen og gav hinanden et lille knus til farvel. (Se i denne forbindelse evt. her 🙂 )
Helt i min ånd… Mødet var… ja, hvad var det? Udover godt? Bestemt ikke ligefrem stift i starten, men nok en smule formelt… ja, I kender det vel godt? Man starter jo af indlysende grunde ikke ligefrem med at klappe hinanden hjerteligt på skuldrene med et ‘kan du huske, dengang’… for vi havde jo ingen fælles minder.

001 Ikke desto mindre havde jeg et par eller tre meget hyggelige timer, hvor snakken gik lettere og lettere. Jeg havde sagt til John, at jeg ville være hjemme kl. 4 (fordi vi skulle have gæster. Kl. 6. Og jeg skulle helst lige nå at lave lidt mad til dem). Jeg var hjemme lidt over 5, stærkt tvunget af omstændighederne, men jeg havde haft en meget, meget hyggelig eftermiddag.

Et af ‘mine’ nedarvede billeder fik jeg sat navne på i dag. Bs far var én af otte søskende, og disses far igen (som var min farmors morbror… (confused? You won’t be after next episode of…)) var omkring 40 år, da han giftede sig. Det var en sen start, men bedre sent end aldrig, og han fik de otte børn, som ses på billedet, der er fra 1928; Bs far er manden i øverste række.

Det var en dejlig eftermiddag. Håber du havde samme oplevelse, B 🙂 Jeg ønsker meget, at vi kan ses igen…

Reklamer

9 kommentarer

  1. Det er altså skønt, når man falder i “hak” rimelig hurtig, og det lyder det til at I gjorde.
    At man så også kan få fyldt lidt viden på, er bare dejligt, var din far også begejstret?
    Dine gæster, måtte vel bare vente lidt på maden, – det er bedre gæsterne venter på maden, end at det er maden der venter på gæsterne.
    Knus
    Vibeke

    Kommentar af Vibeke — 12. juli 2009 @ 1:57

    • Vibeke – min far kendte B i forvejen, men han var da glad for, at han havde sørget for at få mig inddraget.
      Gæsterne kom til at vente på maden – du har helt ret i, at det er bedre end det omvendte 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2009 @ 9:29

  2. […] man linker til det fra et indlæg på sin egen blog. Derfor vil jeg nu linke til Ellens indlæg om et møde med en fjern slægtning. 29. december, 2008 — Sparetider og low-tech løsninger18. december, 2008 — Det er da heller […]

    Pingback af I videnskabens interesse | Hverken fyrre, fed eller færdig! — 12. juli 2009 @ 2:00

  3. Nej, hvor lyder det spændende – det var næsten ærgerligt, at du havde ‘bagkant’ på eftermiddagen. Det må være interessant at få ansigt på noget familie (omend fjern). Håber i øvrigt at du havde en god gæsteaften – trods den forsinkede mad 😉 .

    Kommentar af Bente — 12. juli 2009 @ 14:47

    • Bente – ‘bagkanten’ gjorde ikke så meget – de skulle selv videre i skemaet. Det var bare hyggeligt, så længe det varede.
      Resten af dagen og aftenen forløb fint, tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2009 @ 14:53

  4. Sikke en dejlig oplevelse, Ellen! Jeg holder også meget af at finde slægtninge, som jeg kan tale med om slægten, som jeg fx gjorde forleden dag med min kusine fra New Zealand. Og det må også have glædet din far, som sikkert ikke oplever så meget i hverdagen.

    Kommentar af Madame — 12. juli 2009 @ 15:31

    • Madame – en kusine fra NZ! Spændende…Det må da give en oplagt undskyldning for at tage en tur down under til vores antipoder?
      Næh, fars hverdag er bestemt ikke den mest spændende, men han har nu heller ikke længere det store behov for, at den skal være det 🙂
      Han havde det dog dejligt i går, ved jeg.

      Kommentar af Ellen — 12. juli 2009 @ 16:25

  5. nej, hvor spændende! Tænk at mødes!

    Kommentar af Julia — 13. juli 2009 @ 8:45

    • Julia – ja det er lidt sjovt, så mange måder man kan møde nye og spændende mennesker på 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. juli 2009 @ 8:50


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.