Hos Mommer

9. juli 2009

Lige nu…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:27
Tags: ,

Blandt andet set her….

Udenfor mit vindue er der… en dejlig solnedgang.  Alle mine mange krukker ude i haven – de er ved at være meget frodige nu.
Jeg tænker på…  hvor meget tid jeg egentlig bruger foran denne pc, efter jeg har mødt – og selv blev aktivt medlem af – blogverdenen.
Jeg er taknemmelig for… temmelig mange ting, faktisk. For at være rask. For at min mand også er det. For et godt liv, et lykkeligt barn og for glade og ikke mindre lykkelige og veltilpassede børnebørn. For at have gode venner og kolleger og for meget, meget mere end det nævnte.
I køkkenet er der… en hulens masse ‘nymodens’ hjælpemidler, en stak udprintede, men stadig uprøvede opskrifter, der bare må prøves snart, dagens post, som jeg ikke gider åbne, for den ser så uendelig uinteressant ud. Rudekuverter. Kontoudtog. Gaaab.
Jeg er klædt i… er det ikke lidt lige meget? Skal vi ikke bare kalde det almindeligt hverdagstøj?…
Jeg laver… så lidt som muligt og ikke mere i dag. Bortset fra at sidde foran skærmen lidt endnu.
Jeg skal… på arbejde igen i morgen. Sjettesidste arbejdsdag inden ferien.
Jeg læser… Leif Davidsens På udkig efter Hemingway. Lige begyndt. Tegner godt. LD er god.
Jeg håber… at vi ikke får alt for meget regnvejr eller alt for stor en myggeplage på vores kommende ferie højt mod nord.  Myg elsker mig simpelthen. Så kan det altså være lige meget at være attraktiv…
Jeg hører… fuglene sige godnat til mig og hinanden udenfor…
Rundt om i huset… er der en dejlig stilhed omkring mig – John sover trygt.
En af mine yndlingsting er… at strikke. Hmmm. Kan det godt kaldes ‘en ting’? Aha; svaret er selvølgelig: …mit strikketøj 🙂
I løbet af weekenden skal jeg nå… At vaske tøj…at fortælle mine naboer, at det snart er den årlige tre uger lange blomsterkrukkepasnings- og postkassetømningsperiode…at få købt vin til ferien, for det har vi bestemt ikke tænkt os at købe i Norge eller Sverige…at strikke på mit kaunisjal…at besøge far, som er alene hjemme denne weekend… og derfor også lave lidt mad til ham… at slappe af…

clip_image002

Af billeder har jeg lyst til at dele… disse to af baobabtræer. Jeg er dybt fascineret af baobabtræet, og da det er skidesvært at få det naturligt indplaceret i et blogindlæg, øjnede jeg lige chancen her.
2007 AFRIKA-121Selv John, som ellers ikke er helt lille af statur, forsvinder jo nærmest foran sådan et. Sig nu ja til, at det er et fantastisk træ!

 

(Bente H, læg venligst mærke til, at jeg har lært noget af dig 🙂 En blog kan vel i princippet ikke have copyright, men jeg ville helst ikke nævne navne…)

Reklamer

4 kommentarer

  1. Jo, de træer er da helt fantastiske, Ellen! Og det var sjov at læse, hvad du fortæller – jeg kan sørme godt du glæder dig til ferien! Jeg må have fat i ‘På udkig efter Hemingway’ …

    Kommentar af Madame — 10. juli 2009 @ 8:07

    • Madame – du må simpelthen på udkig efter På udkig efter Hemingway… 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2009 @ 9:40

  2. De er helt vildt store!! Og dybt skræmmende, når man lige har læst “den lille prins”.
    kh Linda

    Kommentar af Linda — 10. juli 2009 @ 9:25

    • Linda – jeg må med skam melde, at ‘Den lille prins’ er en klassiker, jeg endnu har til gode.
      Men jeg så ‘Kaptajn Grants børn’, da jeg var barn…

      Kommentar af Ellen — 10. juli 2009 @ 9:41


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.