Hos Mommer

6. juli 2009

Et engelsk middelalderhus – igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 0:13
Tags: ,

Renoveringen af det store hus er stadig i fuld gang – og vil være det i en rum tid fremover. Det viste sig, at tagkonstruktionen var i så dårlig en stand, at taget rent faktisk udgjorde en sikkerhedsrisiko. Der var ikke bare hul igennem; det vidste de godt, men der var så meget råd visse steder, at bæreevnen var lig nul. At det skulle tækkes, var en selvfølge, men at der skulle bruges næsten 100000 pund oveni på at udbedre skaderne på lægter, spær og hvad det hedder alt sammen, kom noget bag på dem. Det stjal lige maler- og tæppebudgettet, så Charlotte går på med krum hals og  maler selv ud- og indvendigt + at hun vil tapetsere. Hvilket hun aldrig har prøvet før. Der er ikke ret mange rette vinkler i det hus, så det er mildest talt et projekt for selv en erfaren håndværker. Jeg ville ønske, at ‘nogen’ kunne give mig tre måneders betalt orlov, så skulle jeg dæleme nok få tapetseret, skulle jeg. Male gider jeg ikke, men tapetsere har jeg gjort masser af gange og mener at have styr på det. Men jeg tror ikke, jeg finder en sponsor…

Der bliver tidligst tækket sidst på efteråret/først på vinteren, for tækkeren afventer årets høst. Det vil blive det største tag, han har tækket, og han er ellers lidt af en kapacitet på området og er for nylig blevet ‘udlånt’ til USA for at tække et hus derovre.
Fordi det er ‘a listed house’, skal de tække med den slags strå, som man brugte for 4-500 år siden, hvilket irriterer Charlotte og Tim på det voldsommeste – det er nemlig meget dårlige strå, som kun holder omkring 15 år. De arbejder på at få lov til at importere f.eks. danske strå, som kan holde op til 40 år. Det er spændende, om de får lov, for det er da fjollet at bruge et beløb svarende til noget der ligner 1/3 af husets værdi hvert 15. år, hvis de kan få noget, der kan holde næsten tre gange så længe. Men man er meget striks indenfor den myndighed, der har med disse gamle, ‘listede’ bygninger at gøre – de får dårligt lov til at hamre så meget som et søm i uden tilladelse.
Alt, hvad de foretager sig, skal de først indhente tilladelse til, som f.eks. farven på ydervæggene. Da bygningshåndværkerne begyndte at reparere på et hjørne, der truede med at styrte sammen, kom ‘instansen’ nærmest løbende og kæftede op om, at det havde de da ikke fået lov til endnu, og brugte de nu de rigtige materialer, osv. osv. Man lukkede dog munden på dem ved at sige, at ja, de holdt sig til reglerne, og hvis de havde skullet ventet på den tilladelse, var en del af huset i fare for at styrte sammen, og der bor altså en familie med to små børn i det…

clip_image002Facaden er meget tæt på vejen, men nogen havde sat et skilt op, som kunne beskytte os… 🙂 Det er i øvrigt det just nævnte, genopbyggede hjørne, man kan ane foran Charlotte. clip_image004Tim renser ud i kasserede strå og vildtvoksende beplantning. clip_image006Man kan ane farveprøver i et afsnit til højre i billedet.
clip_image008Det ligger tæt på vejen foran, men der er en laaang grund bag huset, og laaaangt til naboerne sydpå – faktisk ligger hele Salisbury Plain imellem. clip_image010Del af køkkenet med Aga-komfuret. clip_image012Her indtog vi de fleste måltider. Nejnej, rolig nu, Anna drikker normalt ikke vin, men hun drønede hen og indtog min plads, da jeg rejste mig for at tage billedet…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var sjovt at gå rundt og se på huset (og andre huse), efter jeg havde læst i bøgerne, Tim gav mig… spændende at vide, hvad a crock frame er (deres første hus var et crock house), hvad a jetty (at førstesalen rager ud over stueetagen), wattle and daub and dovetail joint betyder (linket illustrerer på ypperligste vis, hvordan nogle af disse ældgamle huse blev opført). Der er så mange fagudtryk, at der er udgivet en speciel ordbog.

T&C har hele tiden styr på deres unger, når de arbejder ude, og de (børnene) har utallige gange hørt den ene spørge den anden: “Where’s Aubrey? …Oh, he’s there…” Eller: “Do you know where Anna is?” “Yes, she’s over there”.
En af de gange, Tim gik med trillebøren, ville Anna med, og han sagde til Charlotte: “Anna’s with me, but Aubrey stays with you”. Hvorefter den lille gut råbte: I’m there!”

Reklamer

1 kommentar

  1. Forfatteren beklager dybt, at alle kommentarer forsvandt, da jeg ville rette en i øvrigt ubetydelig fejl i indlægget.
    Øv…

    Kommentar af Ellen — 12. juli 2009 @ 0:33


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.