Hos Mommer

28. juni 2009

Dengang i middelalderen, da du var barn, mor…

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:58
Tags:

Madame har opfordret os til at fortælle om barndomsminder.
Det er lidt svært, for jeg har ikke særlig mange minder fra før, jeg kom i skole. Jeg er desværre ikke en Jane Aamund, der kan huske nærmest minut for minut, fra hun var to år gammel…

image image image

Hvad jeg derimod husker meget tydeligt, er, da Charlotte som 8-årig spurgte mig: “Mor… dengang i middelalderen, da du var barn: Havde I da fjernsyn?”
Det blev til en lang snak om min barndom, hvad vi brugte som tidsfordriv og ikke mindst om, hvor mange år, der rent faktisk er gået, siden det var middelalder. Hrmpf.

Vi har, noget før middelalderen, haft en stenalder. Gården, hvor jeg er født, var  beboet allerede for 5-6000 år siden – stuehuset er dog ikke så gammelt 🙂

Vi har fundet mange, mange flintredskaber i  tidens løb. Hvert forår, når kornet ikke var kommet længere op ad jorden end en 5-10 cm., skulle vi ud og samle sten, så de ikke senere på året skulle finde vej op og ødelægge mejetærskeren.

image image image

Der var specielt ét område på fædrenegården, hvor jeg næsten hvert år fandt en ny flintøkse. Det vil sige… ny er vel ikke just det imagerigtige ord i denne sammenhæng, men den var da om ikke andet ny for mig. Nogle af dem, jeg har fundet, har ikke overlevet tidens – eller markredskabernes – tand; andre har været bemærkelsesværdigt velbevarede.
Det største og flotteste fund skal min far dog have æren for. Det var en økse, der stort set var intakt. Han fandt gennem finurlige veje frem til en, der kunne sætte et skaft på, og øksen hænger i dag på gården og pryder en af væggene.

Sig det ikke til politiet. Vi nåede ikke at aflevere våbenet, mens der var frit lejde… 

(For en god ordens skyld: Vi har haft henvendt os til et museum, men denne slags fund går der 13 af på dusinet, så vi skulle være så hjertelig velkomne til at beholde det hele selv.)

Reklamer

12 kommentarer

  1. øv nu skulle jeg ellers til at løfte pegefingeren og fortælle om danefæ og sådan noget 😉

    Kommentar af Lene — 28. juni 2009 @ 22:55

    • Lene – jahh, hiv du bare den pegefinger ned igen 🙂 Der skal nok guld- eller sølvfund til, før det bliver interessant. Men det har jeg desværre aldrig fundet på nogen af markerne.

      Kommentar af Ellen — 28. juni 2009 @ 23:02

  2. Det må da have været interresant ind imellem, når der skulle samles sten, for hvad man mon fandt?
    Jeg bor også i et gammelt hus, det er fra 1775, og har været med i et par krige, – her har vi fundet gamle kanonkugler, de ligger nu samlet ude i min krydderurtehave til pynt.
    jeg syntes nu godt nok, at din datter strammede den lidt med, at du var barn i middelalderen:)
    Knus
    Vibeke

    Kommentar af Vibeke — 29. juni 2009 @ 01:55

    • Vibeke – ja, det gjorde, at vi gik til den med en større entusiasme, end vi nok ellers ville have kunnet stille med.
      Kanonkugler! Lidt mere dramatisk end en flintøkse, må jeg sige 🙂 Men det er spændende.

      Charlotte prøvede ikke engang at være morsom – hun troede, at hun havde formuleret spørgsmålet rigtigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2009 @ 07:38

  3. Det er vel nok spændende, at I har fundet disse smukke ting. Tak fordi du tog udfordringen op og skriver om din barndom. Ja, vi der levede i middelalderen, haha 🙂
    Min søn havde engang en metaldetektor og håbede at finde spændende ting – det gjorde han dog aldrig.

    Kommentar af Madame — 29. juni 2009 @ 08:07

    • Madame – 🙂
      Det var synd for din søn, at han aldrig fandt noget – det kunne have været rigtig sjovt for ham at have fået et hit eller to. Tænk at finde en gammel vikingeskat…

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2009 @ 08:50

  4. Ha ha – er vild med din overskrift 🙂 . Den minder mig i øvrigt om min datters veninde, der engang (de har vist også været 7-8 år) spurgte mig (med et glimt i øjet): Var der el, da du var barn? Hmmmm … 😀

    Flotte flinteøkser, i øvrigt.

    Kommentar af Bente — 29. juni 2009 @ 08:38

    • Bente – ja de frække unger 😉
      Men som nævnt ovenfor, prøvede C ikke engang på at være fræk…
      Bortset fra det, så elsker børn jo at høre, hvordan det var ‘i gamle dage’. Der er altid stof til en historie her.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2009 @ 08:53

  5. Børns opfattelse af tid kan afstedkomme mange morsomme bemærkninger.

    På mit arbejde arbejder jeg jo ikke med børn, men nogle af kursisterne har en opfattelse af, at Danmark altid har været, som det er nu. De kommer vel fra en kultur med en mere cirkulær tidsopfattelse end vores. Med sådanne kursister har jeg fået opgaven, i kraft af min høje alder, at fortælle om et Danmark uden rindende vand og kontanthjælp. Der er dog ikke nogen af dem, der har spurgt, om vi anvendte stenøkser, da jeg var barn.

    Kommentar af Henny — 29. juni 2009 @ 10:29

    • Henny – nå, dog ikke 🙂
      Det er vel egentlig forståeligt nok, at netop dine kursister ser DK som en meget stabil nation. Det er selvfølgelig ikke det samme som, at man ikke flytter sig, men det kan vel være svært at adskille disse ting fra hinanden.
      “Uden rindende vand og kontanthjælp” 😀 – jamen vi er nok ved at være lidt bedagede, Henny… Jeg var 8 år, da der kom badeværelse på gården. Vi havde godt nok rindende (koldt) vand i køkkenet, men indtil 1961 var ‘toilettet’ et udendørs, gammeldags das. Folk stirrer yderst mistroisk på mig, når jeg fortæller det, for det kan da simpelthen ikke passe…

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2009 @ 15:02

  6. Mit glansnummer er, når jeg fortæller, at vi måtte “forrette” i grebningen, bag ved køerne. Vi havde ikke et das. Det havde vores naboer, men de brugte dem kun, når de havde fine fremmede, for de skulle jo tømmes og blev generelt anset for at være nogle uhygiejniske indretninger. Vi havde til gengæld altid rigtigt wc-papir. Hos naboen klippede de aviser i små stykker. Så måtte man klare sig med det! Min far ville gerne have fjernsyn, men min mor ville først have rindende vand og badeværelse. Det endte med, at vi fik begge dele på en gang – det har været i 64 eller 65. Og så kalder man det de gode gamle dage! Noget opreklameret skidt var det, efter min mening.

    Kommentar af Henny — 29. juni 2009 @ 17:18

    • Henny – åh for en skøn historisk beretning, og hvor er det dejligt at have en ‘lidelsesfælle’. Egentlig er der vel ikke noget at sige til, at nogen måske kunne få den tanke, at vi er fra middelalderen 😛
      Den facilitet med grebningen (udtales ‘grevningen’ på min egn, fordi en greb kaldes en grev) kan jeg huske, at vores karle på gården benyttede sig af, OG at de i øvrigt var aldeles ligeglade med, om nogen så dem.
      Jeg er overbevist om, at flere af de, der læser vores lille korrespondance her ikke aner, hvad en grebning er 😀 Men så må de jo google, må de… he he… eller spørge… mere he he.
      Den med din mors og fars forskellige former for prioritering er nok temmelig uafhængig af tidsperiode; det har sikkert mere med mande- og kvinderoller at gøre 🙂
      Tak for din kommentar – jeg er sikker på, at mange har nydt at læse om din ‘bad old’ barndom… jeg har såmænd også ind imellem undret mig lidt over, hvad der var så godt ved de der gamle dage.

      Kommentar af Ellen — 29. juni 2009 @ 20:50


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.