Hos Mommer

22. juni 2009

Midsommer eller midtsommer

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:17
Tags: , ,

Mandagstemaet.

Vidste I, at der d. 21. juni er 49 minutters længere dag at nyde i Skimageagen end i Gedser? Det og lidt mere om midsommer kan man læse om her.

Det er jo lige nu, det er midsommer og lyse nætter. I dag er dagen midt imellem årets længste dag og den dag,  hvor vi af uransalige årsager fejrer årets længste dag. Jeg har altid undret mig såre over, at når vi nu alligevel ikke fejrer det på dagen, hvorfor så ikke fastlægge fejringen til den fredag eller lørdag, som ligger nærmest d. 21. juni? Det kan de sagtens finde ud af i Sverige, og jeg synes, det kunne være skønt at kunne feste uden at skulle tænke på, at jeg skal tidligt op og på arbejde næste dag.

Det problem har vi så løst i min familie: Vi holder Skt. Hansfest på fædrenegården med bål og hele pibetøjet. På en lørdag. I år bliver det lørdagen efter Skt. Hans; det kan svinge lidt, om vi snupper lørdagen før eller efter.
Vi gør det på den måde, at både vores far og vi tre søstre inviterer noget familie og “egne” venner, som alle kender konceptet efterhånden:
Man kommer hver især med et lille bidrag til en fællesbuffet og tager selv kød med til eget forbrug + ditto drikkevarer.
  Så sætter vi tilstrækkeligt med griller op, til at der er rigelig plads til alle bøfferne/pølserne/mørbradene – vi skulle jo helst spise nogenlunde på samme tid alle sammen. Vi sætter pavilloner op, hvis vejret ser truende ud, men vi har 7-9-13 endnu ikke haft brug for dem. Det har nogen gange været skidekoldt, men alle ved, at det foregår udendørs, så der er medbragt fornuftigt tøj i store mængder.
Billedet er, for at sikre de tilstedeværende et minimum af anonymitet, 11 år gammelt :-)  Jeg kan nemlig ikke finde ud af at sløre folks ansigter uden at have et specielt fotoredigeringsprogram…
imageDet er altid rigtig hyggeligt – antallet svinger lidt fra år til år; nogen har allerede startet sommerferie, og andre kan ikke af andre årsager, så det veksler mellem 35 og 50. Og buffeten bugner med SÅ meget lækker mad.

Vi sætter relativt store og varierede mængder sennep, ketchup, grillmarinader og -olier frem til fri afbenyttelse – og giver selvfølgelig lidt senere kaffen plus lidt hjemmebagt kage…

For nogle år siden solgte en lokal, konkursramt kro ud af køkkensagerne og servicet. På gården er der masser af opbevaringsplads, så vi benyttede os af chancen – nu er der ens tallerkener af de tre mest anvendte slags, kopper, alskens glas og bestik til at dække op til omkring 70. Det er muligvis en anelse blæret, men på den anden side rigtig dejligt, at man ikke længere skal slæbe alting frem og tilbage mellem vores hjem.

Reklamer

32 kommentarer

  1. For en deilig tradisjon!

    Kommentar af Randi's Tanker — 22. juni 2009 @ 20:56

    • Randi – det er nemlig en hyggelig og dejlig tradition, vi har skabt os med denne midsommeraften 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2009 @ 20:59

  2. Kjempekoselig tradisjon og fine bilder:0)
    Vi har og valgt å legge det til helg, og i år vart det helga før, så feiringa er vel overstått:0)

    Kommentar af Line — 22. juni 2009 @ 21:08

    • Line – I havde forhåbentlig en god midsommerfest? Det er da godt, at man selv kan bestemme de private fejringer 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2009 @ 21:21

  3. Ja, jeg er saktens enig med at man burde holde feiringen på en lørdag…enten før eller etter midsommer
    Vi gjør også det…men mest slik at det faller sammen med en festival også…slik at alle kan være med på den samtidig…her slår vi flere ting sammen…midsommer, fødelsdagfeiring og festival..toppen siger jeg.
    Ha en fin midsommer på lørdag 🙂

    Kommentar af Sommertid — 22. juni 2009 @ 21:15

    • Sommertid – det kan da blive til en ordentlig fest med alt det, der skal fejres 🙂
      God midsommer til dig også…

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2009 @ 21:22

  4. Det lyder da rigtig hyggeligt.

    Her gør vi som regel intet ud af Sankt Hans. Jeg synes tit, det er dårligt vejr Sankt Hans aften, og hvis det er en hverdagsaften, gider vi heller ikke stå og se på bål et eller andet sted og høre på en mere eller mindre ligegyldig båltale.

    Kommentar af Henny — 22. juni 2009 @ 21:34

    • Henny – det er bare så hyggeligt 🙂
      Fri os fra båltaler – de er kun overgået i floskler og ligegyldigheder af valgtaler… men jeg kan nu godt lidt at køre en tur ned på stranden og se på alle bålene – vi kan se hele Køge Bugt; det er ret flot.
      (Skt. Hansaften 1987 var 1 grad koldere end nytårsaften 1986/87. Til orientering. Så du har helt ret: det ER koldt en gang imellem).

      Kommentar af Ellen — 22. juni 2009 @ 21:48

  5. Hvor lyder det hyggeligt – og en god ide at hver især har mad med. Det er da blæret på den gode måde, at I har så meget porcelæn 🙂
    Hvad med opvasken??
    Jeg (vi) har ingen faste traditioner ved Sct Hans. I morgen aften skal jeg på sejltur. Vejret tegner lovende i år.

    Kommentar af betty — 22. juni 2009 @ 22:29

    • Betty – det gør det mere overkommeligt – for os… – at det er et sammenskudsgilde, og det betyder ikke det store arbejde for den enkelte familie.
      Opvasken klarer maskinen af nogle omgange.
      Jeg tror, det bliver det perfekte vejr til en sejltur – det må være meget flot at se bålene ude fra vandet.

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 7:10

  6. Alle tiders måde at fejre Sankt Hans på.

    Kommentar af Rimkogeren — 22. juni 2009 @ 22:39

    • Rimkoger – det er der heldigvis også andre, der synes 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 7:11

  7. Her fejres nærmest ikke sct. Hans efter at de unge mennesker er rejst hjemmefra, men jeg synes jeres tradition er en herlig ting 🙂 Jeg elsker store familietræf, desværre er gemalen ikke så vild med det, ellers havde vi haft tusinde familietraditioner 🙂

    Kommentar af Lene — 23. juni 2009 @ 5:54

    • Lene – det er lidt synd, at din mand ikke er vild med de store sammenkomster, når nu du er det 🙂
      Jeg håber, han bliver blødt lidt op, når han bliver ældre – det kunne jo være, han ændrede mening, hvis der ikke altid var så travlt…

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 7:13

  8. Det lyder som den dejligste tradition, Ellen! Det er jo rarest at feste i weekenden og ikke på en tirsdag aften. Jeg glæder mig nu til i aften og håber, vejret holder tørt 🙂

    Kommentar af Madame — 23. juni 2009 @ 7:51

    • Madame – du har jo også ferie 😀 Og vejret holder, er jeg sikker på.
      Helt ‘slipper’ vi nu ikke – vi skal til studentergilde i aften…

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 8:33

  9. Helt enig med deg at st.hans burde vært lagt til nærmeste lørdag som i Sverige,det hadde vært mye enklere for alle.

    Riktig Carl Larsson stemning på det nederste bildet ditt ;o) Det er sommer slik som vi drømmer om –

    Kommentar af Jeanette — 23. juni 2009 @ 10:16

    • Jeanette – ja, det ville da være meget bedre…
      Carl Larsson-stemning – det var en fin kompliment… tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 10:26

  10. For en herlig tradisjon! det høres veldig koselig ut. 🙂

    Kommentar af Linsky — 23. juni 2009 @ 13:38

    • Linsky – det er en dejlig og hyggelig tradition 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 16:39

  11. Skulle nesten ønske vi hadde en sånn tradisjon i vår familie også. Lurer nesten på om jeg skal få søstrene mine med på noe sånt neste år.

    Kommentar af Anne-Lill — 23. juni 2009 @ 17:24

    • Anne-Lill – det ville da i høj grad glæde mig, hvis der var andre, der tog denne ide op og fik en god tradition ud af det. Jeg håber, du får får dine søstre med på ideen 😀

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2009 @ 17:28

  12. Det lyder som en utrolig god ide med jeres flytbare skt. hans. Jeg syntes nemlig også at det er underligt at man ikke kan flytte den til en weekend, når nu svenskerne kan finde ud af det.
    Vi er holdt op med at have gæster af samme årsag. Vi har ellers haft nogle dejlige skt. hans aftener med min mands familie. Der er ofte bål i nærheden og vejret har tit været godt. Men det er så nogle år siden. Men det kan da være at vi skal prøve det som i gør!
    Hav en rigtig god dag!

    Kommentar af Havehyrden — 24. juni 2009 @ 7:23

    • Havehyrde – jeg kan bestemt kun anbefale denne måde at fejre midsommer på. Vi kan ikke lave om på landets ‘love’ omkring Skt. Hans, men vi kan skabe vores egne, bedre og helt legale fester…
      God dag til dig også – i denne varme midSOMMER 😀

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2009 @ 14:32

  13. Hold da helt fest, det er da et Skt Hans gilde der er vaerd at samle paa. Det lyder rigtig hyggeligt. 🙂

    Kommentar af Tina - omme i London — 24. juni 2009 @ 10:41

    • Tina – Det er en sjov ide, som hermed er givet videre til fri afbenyttelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2009 @ 14:33

  14. Et flott innlegg. Det er morsomt å høre hvordan andre feirer midtsommer 🙂

    Kommentar af Siw Aina — 24. juni 2009 @ 18:38

    • Siw Aina – tak… ja der er mange forskellige måder at fejre den samme begivenhed på 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2009 @ 19:00

  15. Håper dere får en kjempe flott feiring. :o)

    Klem fra Bea

    Kommentar af Bea — 24. juni 2009 @ 23:00

    • Bea – det håber vi skam også herfra… og vi håber på godt vejr 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2009 @ 18:34

  16. Herligt at høre I også gør noget ud af Sankt hans! Vi elsker også at fejre midsommer, og det har vi vores helt egen private grund til – vi blev nemlig gift den 22. juni (1995) og da festede vi i 2 dage!!

    Heldige er i med alt det porcelæn! Det er bare flot at kunne dække op til så mange med samme stel! Jeg selv har engang arvet 12 af hver af de Musselmalede i jernporcelæn fra en Kro, det er også en god ting!

    Kommentar af Elin — 25. juni 2009 @ 11:40

    • Elin – ja, det er bestemt også blæret på den gode måde at kunne dække op med musselmalet porcelæn 🙂
      Til lykke med jeres 14 års bryllupsdag forleden – det var da en bryllupsfest dengang, der ville noget, skulle jeg mene… og det er vist ikke specielt mange, der fejrer deres bryllupsdag hvert år 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2009 @ 18:39


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.