Hos Mommer

15. juni 2009

Barndomsminder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 21:53
Tags:

Det er mandagstemaet.

Det er svært. Barndomsminder er noget, man har inde i sit hoved, og som bliver udløst lige pludselig – meget ofte uden man aner hvad der var udløseren.
De dukker op i glimt, og erindringen kan dække over kortere eller længere tid.

Barndomsminder er svært at tolke i dette mandagsforum, fordi man normalt har ikke billeder af minder. Eller jo; man har en masse, men de lader sig ikke umiddelbart udtrykke fysisk, så andre kan se dem.
Jeg har da nogle enkelte fotos fra min barndom, men ikke særlig mange, for et fotografiapparat var ikke en del af min barndoms dagligdag.

De fotografier, der findes, er i bund og grund ikke mine minder, men andres…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA         Nogle af mine gode minder er dem, hvor jeg var sammen med min farmor eller mine morforældre (min farfar døde, inden jeg blev født, så ham kan jeg i sagens natur ikke huske).
Jeg har sat et billede af mine morforældre ind. Hun ser lidt sur ud, men jeg husker hende bestemt ikke som værende sur. De boede i et lillebitte hus nede på Lolland. Og jeg mener lillebitte som i noget, jeg husker som højest 70-80 m2. De fik otte børn, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan de har kunnet være der alle sammen. Jeg vil dog ikke lægge hovedet på bloggen blokken mht. husstørrelse – jeg har ikke været der siden engang i tresserne, hvor de kom på plejehjem.

TreAar Min farmor boede, sammen med mine forældre, de første otte år af mit liv på den gård, min farfar havde købt i 1911, og som min far havde arvet. Jeg elskede hende, men det er jeg ikke helt sikker på, at min mor gjorde, og da mine forældres trejde barn gjorde sin entre, flyttede min farmor på De gamles Hjem, hvor jeg cyklede hen og besøgte hende mindst en gang om ugen.
Jeg vil lige pointere, at det ‘alderdomshjem’ var noget ganske andet end vore dages plejehjem. Ih, hvor hun hyggede sig med andre gamle koner… de var ikke specielt senile nogen af dem, og jeg kan huske deres næsten tøseagtige fnis over ting, der gik helt hen over hovedet på mig.
Sidste billede er Mig og Mor, taget i 1956. Tror jeg nok. Ligner det ikke en 3-årig?

Alle mine bedste minder er tæt knyttet til samvær med mine bedsteforældre. Charlotte har haft et meget tæt forhold til sin mormor og morfar og har nogle skønne minder om tiden sammen med dem.
Jeg håber meget egoistisk, Anna og Aubrey vil kunne sige det samme, når jeg er blevet til støv.

Reklamer

22 kommentarer

  1. Deilige barndomsminner. Samvær med besteforeldre. Så godt at dette kan føres videre til nye generasjoner. Et herlig bilde av deg. Lyse lokker. Vakkert hår.

    Ønsker deg en god uke!

    Kommentar af Randi's Tanker — 15. juni 2009 @ 21:59

    • Randi – ja, jeg hører nok til ‘den nordiske type’…
      Tak, og god uge til dig også 😀

      Kommentar af Ellen — 15. juni 2009 @ 22:02

  2. Samvær med besteforeldre – så viktig og så uvurderlig – og du skriver så fint om akkurat det:o)

    Kommentar af Randi — 15. juni 2009 @ 22:59

    • Randi – tak… bedsteforældrekontakt er vigtig. Både for børnene og bedsteforældrene 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 7:33

  3. Jeg tenkte også på bestemor i dag! Herlig bilde av deg. 😀

    Kommentar af Linsky — 15. juni 2009 @ 23:42

    • Linsky – Der er nok mange, der har lignende barndomsminder 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 7:34

  4. Kære Ellen
    Du har fundet nole dejlige billeder og minder frem, og vi har begge været i samme “gade” i dag!
    Det siger sig selv, at barndomsminder kan vi ikke illustrere med billeder vi selv har taget, det var jo ikke helt så almindelig med fotoapparater den gang, og jeg tror ikke, at der var mange børn der havde et.
    Knus
    Vibeke

    Kommentar af Vibeke — 16. juni 2009 @ 0:22

    • Vibeke – det er nok de færreste, der ikke har gode minder i forbindelse med bedsteforældrene. De næste generationer vil så have mange flere billeder at understøtte hukommelsen med 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 7:36

  5. Koselige bilder og koselige minner fra barndommen ;o)

    Kommentar af Jeanette — 16. juni 2009 @ 1:44

    • Jeanette – ja, det er meget hyggelige minder, dem fra barndommen 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 13:56

  6. Det var dejlige minder, Ellen, og jeg genkender det med, hvor meget bedsteforældrene betyder for børn. Min mormor og morfar og deres kæmpe hus var en stor del af min barndom. Det er så sjovt at se gamle billeder, og mon ikke vi er næsten lige gamle på de billeder, vi har valgt – jeg på mit nederste taget tre år før dit :O)

    Kommentar af Madame — 16. juni 2009 @ 7:25

    • Madame – dejlige minder holder længe, og bedsteforældre var bare de bedste til at forkæle…
      Du figurerer på et farvefoto – hvor stort – det blev først bragt ind i min familie omkring 1963 😀

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 7:40

  7. Billeder fra barndommen har jeg faktisk mange af (korrektion: har min far mange af 😉
    Min far fremkaldte selv billeder, så der er taget et hav af sort-hvide fotografier og især det første vidunder = mig 🙂

    Og du ser dejlig ud med lyse krøller 🙂

    Kommentar af Lene — 16. juni 2009 @ 9:15

    • Lene – hvor dejligt, at der findes så mange billeder af dig som purung 🙂
      Kan vi ikke få nogen at se?
      Du er vist ikke den første førstefødte, der er blevet fotograferet til den helt store guldmedalje – det syndrom er der vist mange mindre søskende, der lider lidt under, fordi de ikke var lige så ‘spændende’…

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 10:07

  8. Gode minner om besteforeldre du deler med oss. Så flink du var som syklet på besøk til din farmor så ofte. Det ble hun nok glad for. Takk for kommentaren. Hilsen Margit.

    Kommentar af Malys Krok — 16. juni 2009 @ 10:03

    • Margit – selv tak 🙂
      Du kan tro, min farmor og jeg hyggede os sammen – hun var så sød. Jeg var kun 14 år, da hun døde; det var et meget stort tab for mig.

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 10:09

  9. Smuk og levende skildring. Uden helt at vide det, så tror jeg at dine børnebørn engang langt ude i fremtiden positivt vil fremhæve dig, som et af deres positive barndomsminder.

    Kommentar af Rimkogeren — 16. juni 2009 @ 11:51

    • Rimkoger – 1000 tak. Hvor er du sød, og jeg kan kun håbe, at du får ret 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 13:47

  10. Ja bedsteforældre har vist en stor plads i manges hjerter. Mine døde alt for tideligt, så jeg kan kun huske få ting fra dengang. Men forkælet, det blev man. Mon ikke også mommer forkæler sine to børnebørn…………det er vel nærmest en pligt som bedsteforælder!!

    Kommentar af Havehyrden — 16. juni 2009 @ 14:21

    • Havehyrde – det var synd, at dine bedsteforældre døde for tidligt; det kan være så værdifuldt at have den ældre generation at kunne ty til, fordi det ikke er alt, man går til sine forældre med.

      Det er nemlig en umistelig rettighed/pligt at forkæle sine børnebørn 🙂 Det er bare helt forkert at kalde det ‘forkæle’ i den sammenhæng, fordi forkæle er negativt ladet og noget, forældre gør – eller ikke burde gøre… Besluttede jeg, da jeg fik børnebørn 😉

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 14:38

  11. Besteforeldre er gode barndomsminner ja:) Og hvor jeg savner mine,når jeg ser bildene dine! Det beste i verden var å få være til dem:)

    Kommentar af Evami — 16. juni 2009 @ 14:34

    • Evami – det er vi efterhånden rigtig mange, der har givet udtryk for i dette tema. Der er vist ikke mange, der har dårlige minder om bedsteforældrene 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. juni 2009 @ 14:39


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.