Hos Mommer

8. juni 2009

Grænseoverskridelser, den omvendte verden og (van(d))vittigheder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:30
Tags:

Vort sprog er i stadig forandring, og der er mange og forskellige meninger om, hvorvidt det er godt eller skidt. Ligegyldigt om man mener det ene eller det andet, ændrer det ikke på, at forandring er det eneste konstante element.
Vi får mange nye ord ind, fordi verden bliver mindre og mindre; specielt engelske ord og vendinger lister sig ind over vores grænser, søger om asyl og bliver enten afvist eller integreret, uden politikerne behøver at skændes om, hvordan det skal foregå.

Danske vendinger kan skifte betydning. Som jeg nævnte i en kommentar hos Madame forleden, har en bjørnetjeneste ændret sig fra noget der er en nok velment, men ikke specielt god tjeneste, til det stik modsatte. Det samme gør sig gældende for ‘godt’, som er gået fra at være mere end et-eller-andet til mindre end et-eller-andet.

Det man før tog med bare ‘et gran salt’ er gået hen og blevet temmelig usundt, fordi der nu er er hel del, som tager det med ‘et gram salt’.
Man er ligeledes blevet en anelse mindre omkringfarende, for der løbes ikke længere ‘op ad stolper og ned ad vægge’ – næh; man ‘løber op og ned ad stolper’. For nemt.
Vi halvgamle har det ofte med kun at sige den første del af et ordsprog, fordi vi forventer, at den modtagende part selv kender resten, men det skal man ikke altid regne med er tilfældet. Jeg sagde – selvfølgelig i en yderst passende sammenhæng – til min niece på dengang 14: 
– Ja, ja… én fugl i hånden…, hvorpå hun sendte mig et særdeles forundret blik, og jeg spurgte derfor pædagogisk:
– Hvad tror du, én fugl i hånden er?
– Det er sgu da synd!

B, der står mig meget nær – jeg siger ikke hvor nær, men hendes mormors datter er min moster – er kendt viden om for aldrig at kunne huske vittigheder rigtigt og/eller at glemme deres pointer – selvfølgelig efter hun har fortalt alt det indledende…
Da århushistorierne florerede for mange år siden, lød en af dem således:
– Hvorfor er der så mange skraldespande uden for bankerne i Århus?
– ???
– Det er fordi, de får deres løn udbetalt i bananer!
B fik det til:
– Hvorfor får de deres løn udbetalt i bananer i Århus?
Her faldt den ligesom lidt til jorden; folk stod og lignede store spørgsmålstegn, B bed sig i læben og så lidt fåret ud. Jeg sagde bare, uden at fortrække en mine, at det vel var for at udnytte alle de skraldespande, der nu alligevel stod uden for bankerne…

En anden lille ordjoke, som egentlig ikke er særlig sjov, får lidt mere komik over sig, når man får Bs udgave med oven i hatten. Den originale:
– Den dér lille by, lige øst for Roskilde – hvorfor hedder den, som den gør?
– ???
– Jo – noget skulle de jo hedde, husene. 
Bs version:
– Den lille by, Hedehusene, uden for Roskilde; hvorfor hedder den sådan?
– ???
– Jo, altså – noget skulle man jo kalde den!
Selskabet var delt i to: Vi, som kendte den i forvejen, hylede af grin, og de der ikke havde hørt den før, syntes vi andre havde en noget underlig form for humor.

Denne sidste bemærkning blev omgående et mundheld i familien. Når nogen kvajer sig mere eller mindre, rent sprogligt, er der temmelig ofte en eller anden, der siger: “Jah – noget skulle man jo kalde den!”

Har I også en sætning eller en vending, hvis mening i den givne sammenhæng er lysende klar (og morsom) for jer, men mere eller mindre volapyk for andre?

Reklamer

16 kommentarer

  1. Min familie havde i bekendtskabskredsen en lidt enfoldig kone, som konsekvent udtalte fremmedord forkert. F.eks. udtalte hun Terylene med tryk på _le_. Det gjorde vi så i min familie for sjov og det til en grad så jeg stadig kan finde på at udtale den slags ord forkert. Pinligt, når man bagefter skal til at forklare, at man skam godt ved, hvordan disse ord udtales, men at det altså bare er fordi osv.

    Kommentar af Henny — 8. juni 2009 @ 21:33

    • Henny – Terylene, hvor nuser – jeg kender også en Polly Ester 😀 Det virker nemlig temmelig pinligt at skulle bortforklare bagefter. Kender det selv: Min gamle far har absolut intet kendskab til fremmede sprog, og ‘Cafe Noir’ blev udtalt som ‘kaffe nojer’ (som de to sidste stavelser i fornøjer). Jeg havde uendelig svært ved at holde masken og har udtalt det sådan lige siden 😛 Det er næsten bedre at undlade at forklare noget som helst…

      Kommentar af Ellen — 8. juni 2009 @ 22:08

  2. Åh, jeg ville ønske jeg lige kunne komme på lignende sjove eksempler, Ellen, men det kan jeg ikke. Jeg er jo ellers gift med en, der samler på den slags, og han har garanteret ti eksempler i ærmet 🙂

    Kommentar af Madame — 9. juni 2009 @ 7:43

    • Madame – du må hen og grave i husbondens hukommelse 😀
      Jeg elsker simpelthen at høre om den slags, og det kan vel ikke forbavse dig, at mit eget lager er stort?

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2009 @ 7:58

  3. Hahaha, alletiders indlæg. Jeg kan virkelig genkende mig selv i din historie, har også store problemer med at huske at fortælle vittighederne rigtigt.
    Af en eller anden grund tror jeg altid at jeg kan huske hele historien, og i den rigtige rækkefølge. MEN det ender normalt helt galt. Hvis folk så ikke har hørt den før, opstår der efterfølgende total forvirring. “jamen jeg forstår ikke…..”, “hvorfor sagde han…..” osv. Herefter finder jeg så ud af at jeg har fortalt den forkert og bryder normalt sammen af grin.
    Min mand bliver selvfølgelig ikke forvirret, han har efterhånden oplevet seancen mange gange. Hans kommentar er blot “tror du at du har fortalt den rigtigt?”………………..og nej det har jeg sikkert ikke.
    Må desværre indrømme at jeg troede det hed et “gram salt” og ikke et “gran”, meningen forstod jeg nu godt.
    Men det danske sprog er svært, det udtales på en måde og staves på en anden. Og når både aviser og tv ikke staver og udtaler ordene rigtigt, så glider det lærte i baggrunden.
    Og kære Ellen, jeg hører meget gerne om flere “sproglige finurligheder”, det er umådelig underholdende.

    Kommentar af Havehyrden — 9. juni 2009 @ 8:17

    • Havehyrde – ha ha, man skulle jo næsten tro, at det var dig, jeg havde skrevet om… 😛
      Det med stavemåden kan jeg såmænd ikke hidse mig op over – tænk bare på fransk og engelsk stavemåde – og jeg er ikke interesseret i at skulle have norske stavetilstande; det synes jeg ser så underligt ud.
      Tak for ordene – jeg supplerer gerne med yderligere materiale 😀

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2009 @ 10:56

  4. At idiomer ændrer sig er OK. Men jeg er egentlig mere bekymret over at Haarder sagde at en undersøgelse for nyligt har vist, at danskere forstår mindre og mindre af hinandens sprog fordi udtalen er sjusket.

    Det har jeg oplevet som instruktør, hvor kursisterne kun kunne forstå hinanden, når jeg lyttede og opfangede hvad de sagde og prøvede at formulere det på en tydelig måde.

    Kommentar af dax2 — 9. juni 2009 @ 16:07

    • Donald – så er det da ikke så underligt, at vi taler mere og mere engelsk… Men det bliver vel så også utydeliggjort?
      Det er måske nok o.k. at idiomer ændrer sig, men der vil uvægerligt opstå misforståelser, når betydningen ændrer sig til den stik modsatte.

      Kommentar af Ellen — 9. juni 2009 @ 17:38

  5. Åh, den med Hedehusene er da en født klassiker, nej hvor jeg grinede!
    Vi har konstant fornøjelse af min svigermor, som godt nok aldrig kunne drømme om at fortælle en vittighed, men som har de skønneste udtaleforbistringer. Ét er, at hun som nordjyde mener at det hedder “advokado” (med to bløde d’er), dialekter skal man have lov at have. Men helt sort bliver det, når der er fremmedsprog involveret. F.eks har hun på en restaurant bedt om at få “en ka’donny af en slags”. Der gik et stykke tid før vi andre, tjeneren inklusive, gennemskuede at det var noget chardonnay hun ville have.

    På samme måde som med bjørnetjenesten er det i øvrigt gået med begrebet “at forfordele”, tror jeg. Efterhånden bruges det i flæng om at forbigå og at begunstige (og nu lyder jeg som en pensioneret sprogprofessor).

    Kommentar af Anne — 11. juni 2009 @ 1:36

    • Anne – jeg kender mange ikke-nordjyder, der tror, der er to d’er i avokado. Godt nok kun et blødt…
      Og jeg elsker bare historier om forkerte udtalelser af fremmedord. Egentlig er det lidt synd, for oftest har de arme personer ikke haft en chance, fordi de aldrig har lært nogen fremmedsprog, men vi andre behøver jo heller ikke at grine højt 🙂
      Ka’donny – åh den var skøn 😛
      Jada; forfordele havde jeg helt glemt i denne sammenhæng – og det er helt i orden med sprogprofessortonen for min skyld… du lyder ikke som om du er pensioneret 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. juni 2009 @ 14:46

  6. He, nu har jeg jo fået google-læser, og ulempen er jo lidt, at man glemmer at kommentere. Så nu kommer den lidt senere…

    Uha, magen og jeg er virkeligt slemme til at gemme på og citere sådanne udgydelser (og til at citere børnebogscitater offentligt: således citerer vi ofte en lille geds samtale til sig selv: “mere papkasse?” og det bruger vi da gerne om de danske rundstykker.). Det er ikke alle, der forstår vores humor. Synd for dem ;o)

    En tidligere kollega (sjællænder) flyttede til Århus, og undrede sig såre over et udtryk vores laborant tit brugte: kålhøgen. Så en dag ved frokostbordet, syntes han lige at han ville indkaste en bemærkning om een der førte sig lidt frem – og han havde faktisk fattet meningen af udtrykket – men han sagde altså koldhønen…
    Personligt har jeg det svært med “købe ind” og “handle”. hvornår køber man ud? Det er da meget mere logisk at sige “handle ind”, fordi en handel kan være både salg og køb. Men det gør man altså ikke. Og det er jo syndt (arrrg, jeg kan ikke få mine børn til at holde op med at sætte det t på!!!)

    Kommentar af Linda — 13. juni 2009 @ 23:55

    • Linda – tak for bidrag – de er altid velkomne, og det er herligt at høre, hvad andre oplever af sproglige finurligheder. Koldhønen 😀 ohh, der må have været nogle ubeskrivelige ansigtsudtryk…

      Jeg har det ikke helt godt med, at folk siger, de skal “handle ind” – det hører jeg ret tit – jeg kan godt se hvad du mener, men man kan faktisk godt købe ud – man kan f.eks. købe en partner ud af et eller andet foretagende.
      “Syndt” hænger desværre ret fast hos ret mange 🙂 det minder mig om, at der er mange der tror, at “syntes” er nutidsformen.

      Kommentar af Ellen — 14. juni 2009 @ 0:18

  7. Kære Ellen.

    Jeg har altså lært i skolen at “syntes” ER nutidsformen ??

    Nå et indlæg kan du da få ( mine egne dumheder)

    Da jeg var lille rejste jeg flere gange med mine forældre til Østrig og Tyskland og Italien. Og jeg elskede at se vores feriebilleder (dias, du ved), men de stod i et skab som jeg ikke kunne nå, så en dag bad jeg min bror om at tage kassen med billeder fra
    Di – ver -see (min udtale med tryk på Di og så den tyske endelse på “sø”. Familen faldt om af grin, for der stod bare diverse på kassen.

    For nylig blev jeg totalt til grin fordi jeg omtalte en rødvin som Gigondas – altså med to hårde g-er og das endelse. Jaja, den hørte jeg meget for.

    I øvrigt bliver jeg temmelig irriteret når folk blander ordsprog sammen, såsom “man skal ikke gå over åen efter spildt mælk. Og jeg eeelsker at læse og høre Johannes Møllehave

    Kommentar af Bente B — 17. juni 2009 @ 14:56

    • Bente – tak for de søde historer 🙂 … man kan hurtigt blive til grin, ikke?
      Sammenblandede ordsprog kan da ellers være ret sjove – mange gange er det jo et helt bevidst mix.

      Og ‘syntes’: Beklager, men så har du fået forkert besked i skolen 😀 Det er ‘synes’ i nutid og ‘syntes’ i datid. Kan bekræftes ved at slå det op på http://www.retskrivning.dk.

      Kommentar af Ellen — 17. juni 2009 @ 16:39

  8. […] Næh, nej, det er det slet ikke – jeg medbringer ikke spor overvægt. Jeg har faktisk kun godt og vel (= lidt mere end) 7 kg netto-håndbagagevægt, fordi jeg bruger en af de tasker, jeg har pralet med […]

    Pingback af Morgenstund « Hos Mommer — 29. juni 2009 @ 22:11

  9. […] Næh, nej, det er det slet ikke – jeg medbringer ikke spor overvægt. Jeg har faktisk kun godt og vel (= lidt mere end) 7 kg netto-håndbagagevægt, fordi jeg bruger en af de tasker, jeg har pralet […]

    Pingback af Morgenstund « Hos Mommer — 29. juni 2009 @ 22:16


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.