Hos Mommer

3. februar 2009

4. billede i 4. mappe

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 1:23
Tags:

Der er flere, der har lagt billet ind på denne lille spøg, så jeg skulle da også lige checke, hvad det kunne være for et billede her på min pc.

Jeg havde næsten lyst til at snyde, for det viste sig at være et, for udenforstående, totalt intetsigende og ligegyldigt billede; der må en forklaring til.2007-afrika-border
Det er taget på vej over grænsen fra Zimbabwe til Botswana. Man var efter sigende meget opmærksomme på kvægsygdomme, så vi passagerer skulle over og undervejs tørre skoene af i et eller andet desinfektionsmiddel. Bussen skulle igennem samme procedure. I princippet. Eneste, der ikke kom igennem processen overhovedet, var chaufføren. 😉 Gennemtænkt? Vi spurgte ikke…

Det er altså ikke os på billedet. Fyren i den grønne T-shirt er vores guide, og de to i forgrunden var turens ældste deltagere; begge 80+. De var simpelthen så søde, så friske og så vidende, at det var en ren fornøjelse at være sammen med dem og at tale med dem. Hun var så fin, så fin – hun har desværre ikke en af sine mange solhatte på her på billedet, men jeg forsikrer jer for, at hat, bluse og læbestift altid matchede perfekt. De havde været farmere i Zimbabwe, men boede nu i Sydafrika. Ganske forståeligt. Hvis man havde sit liv kært, blev man ikke frivilligt i Zimbabwe som hvid farmer.

Den tur var ikke kun en ferie; ikke kun pragtfulde naturoplevelser. Det var bestemt også en dannelsesrejse, hvor vi lærte om livet og de barske realiteter i det sydlige Afrika på godt og ondt; for sorte og for hvide. Ups. Må man godt sige sådan? Vi var seks par (fire par fra Sydafrika, et fra Irland og et fra Danmark) + kok, chauffør og guide, og vi 15 var sammen døgnet rundt i 11 dage. Ok, vi sov ikke sammen 😮 men ellers var vi sammen fra 7 morgen til 9 aften hver dag. Og det var skønt og ikke, gentager IKKE som en charterrejse af den grund…
.

Reklamer

10 kommentarer

  1. Det lyder som en oplevelse for livet, Ellen. Jeg har familie i Sydafrika og ved, at det bestemt ikke er rosenrødt at leve der – men det er jo helt forfærdeligt med Zimbabwe.
    For over 30 år siden var jeg i Gambia og Senegal, og det var for mig en oplevelse for livet.

    Kommentar af Madame — 3. februar 2009 @ 8:17

    • Madame – det var stort, og vi er bestemt ikke færdige med Afrika. Det er rædselsfuldt med forholdene i Zimbabwe, men de kan sagtens bruge turistindtægterne.
      Vi var i Sydafrika i 2004, og der ville vi (også) gerne ned igen – vi nåede jo slet ikke det hele 🙂
      Det er bare så anderledes fra alt, vi kender; det måske derfor, oplevelserne er så intense.

      Kommentar af Ellen — 3. februar 2009 @ 10:16

  2. Det kan da godt være at billedet ikke siger så meget i sig selv, men til gengæld kom der jo en spændende historie ud af det. Det er en af de sjove ting ved sådan en stafet – pludselig kommer der en masse historier frem, som ellers ikke ville være blevet fortalt.

    Det lyder som en meget spændende rejse. Jeg var i Kenya i tre uger i 86/86. Det var absolut også en stor oplevelse, og ligesom dig vil jeg meget gerne tilbage til Afrika. Jeg har familie der har arbejdet for blandt andet Danida og Sida (svensk pendant til Danida) i mange år, og som blandt andet har boet i Kenya, Mozambique, Botswana, Lesoto og Namibia, så jeg har egentlig haft muligheder nok – men sjældent penge. Jeg håber de vender næsen derned igen, når jeg på et tidspunkt får råd til at besøge dem!

    Kommentar af Anne — 4. februar 2009 @ 1:07

    • Anne – den tur, og også den til Sydafrika tre år før, gav stof nok til en hel bog fyldt med historier. Måske ikke alle lige spændende, men nok så interessante. Også for andre end mig selv, hvis ellers historierne bliver fortalt godt nok 🙂
      Pengene (eller mangel på samme) er lige præcis den eneste årsag til, at vi ikke besøger et eller andet sted i Afrika hvert år. John og jeg er åbenbart ikke de første eller eneste, der blev “hooked” under det første møde med kontinentet. Vi må håbe vi vinder i Lotto en dag…

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2009 @ 11:57

  3. Det lyder godt nok som en spændende rejse. Jeg har haft lyst til at besøge Botswana, lige siden jeg begyndte at læse Alexander McCall Smith’s bøger om Precious Ramotswe og hendes “No. 1 Ladies’ Detective Bureau”.

    Kommentar af Henny Stewart — 4. februar 2009 @ 14:05

    • Henny – Mma Ramotswe er en skøn kvinde med en indsigt og en tankegang, jeg normalt ikke ville have tillagt en mand (forfatteren). Jeg har læst hele striben af bøger med hende som hovedperson.
      Jeg er helt sikker på, at du ikke ville blive skuffet over Botswana. Zimbabwe er dog endnu smukkere rent naturmæssigt, hvis man lige ser bort fra Okavango-deltaet, og med guider på er det ok at være i landet. Kan henvise til Brandstrup Travel, som vi brugte – se under ture for 50+.

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2009 @ 14:54

  4. Det var da slet ikke noget dårligt billede at trække i lotteriet. Hisorien om din rejse var rigtig spændende og sikkert også bedre end mange der kunne have været fortalt om billeder der umidelbart var mere forståelige.

    Kommentar af Marina — 4. februar 2009 @ 16:01

    • Marina – det var meget sødt sagt. 1000 tak skal du have 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. februar 2009 @ 16:48

  5. Selv tak søde Ellen, jeg sagde det bare som det er.

    Kommentar af Marina — 5. februar 2009 @ 14:42

    • Marina – 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. februar 2009 @ 21:44


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.