Hos Mommer

25. november 2008

Hvad er alder?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:11
Tags: , ,

Inspireret af dagens blogdebat kan jeg ikke dy mig for at komme med lidt betragtninger omkring alder, som er et underligt, diffust begreb.
Normalt gradbøjes adjektivet således: gammel, ældre, ældst, men i dagens virkelighed er man ældre, når man er gammel, end når man er ældre – en ældre dame er altså ikke nær så gammel som en gammel dame.
På samme vis er en yngre mand ældre end en ung mand på trods af grammatikkens ung, yngre, yngst.

Hvorfor lider vi så meget af aldersforskrækkelse, at vi ligefrem er nødt til at ændre på sproget for at kompensere? Vi stræber alle efter at blive gamle, men ikke særlig mange ønsker at blive ældre (der var den igen).
Jeg oplever med jævne mellemrum både kvinder og mænd, der kæmper en fortvivlet kamp for at virke yngre end deres fysiske alder. Som regel med den modsatte virkning. Det er som oftest meget synligt for alle, men det virker pinligt og lidt ynkeligt på de fleste og narrer næsten ingen.
Jeg kunne ønske, at man bare ville vedkende sig den alder, man nu engang har. Jeg bilder mig ikke et øjeblik ind, at jeg kunne gå for at være en 40-45-årig. Faktisk ligner jeg nok mere en 60-årig, men jeg er egentlig ret ligeglad. Det har måske, men også kun måske, noget at gøre med, at jeg hviler i mig selv, har en dejlig mand og i det hele taget er tilfreds med livet, som det nu engang er.

I Grækenland har nordiske piger et vist ry. Har jeg hørt. Da jeg for første gang besøgte landet (ok, øen Kreta…), var jeg 46 år og dermed så nok ikke længere ligefrem en “pige”. Og lidt alligevel – jeg var med som “barnepige” for min syge mor. Så syg, at jeg somme tider måtte gå ud og spise alene, hvilket jeg gjorde den første gang med nogen ængstelse. Og hvad skete? Jeg blev mødt med respekt! “Sit here, Ma’m – that’s the best place with the best view”. “What can I do for you, M’am?” “Is everything ok, Ma’m? Do you like the restaurant? The food? The wine?”  Det var FEDT! Og det var nok denne ferie, der fik mig til at indse, at jeg altså meget hellere vil være en ældre/gammel dame end en yngre ditto. Jeg var selvfølgelig heller ikke på erobringstogt, men selv om det skulle have været tilfældet, ville det da bare have endt i pinligheder og lige som i “Verdens uheldigste mand” (gammelt Cæsar-nummer), hvis jeg havde stadset mig ud.

Rynker er smukke – de vidner om livsklogskab. Og den virkelige alder afspejles fra indersiden af hovedet; ikke fra ydersiden.
Tillader jeg mig at mene.

9 kommentarer

  1. Ellen! Du har fået dit eget sted! Og nu har jeg sørme også fundet dig, så jeg kommer også på besøg. Det kommer ikke meget bag på mig, at du har fået appetit på det. Du har skrevet sådan nogle dejlige lange og medlevende kommentarer. Jeg glæder mig til at læse med her.
    Kærlig hilsen Anne, som lige nu hverken er ung eller gammel. Faktisk ved jeg slet ikke, hvad jeg er. Jeg føler mig stadig ung. Så er jeg nok det. Men de piger jeg går på køreskole sammen med for tiden, de er yngre. De er PURunge 😉

    Kommentar af Anne — 25. november 2008 @ 22:59

  2. Jeg er så enig, og jeg elsker at omtale mig selv som gammel, for folk begynder uværgeligt, du er da ikke gammel osv. Men jeg er gammel,jeg er stadig fuld af vigør, fuld af lyst til livet, det har jeg også mødt ældre damer på 90, som også er, det har ikke noget med alderen at gøre.

    Kommentar af Lene — 25. november 2008 @ 23:11

  3. Du har helt ret i, at det er ynkeligt, når folk forsøger at komme til at se yngre ud, end de er, eller er påtaget ungdommelige. Jeg mener, at man virker nogenlunde så gammel, som man føler sig. Det vil sige, at ældre, hvis ungdommelighed er ægte, dvs. kommer indefra, virker yngre, end de i virkeligheden er og eventuelt ser ud, når man kommer tæt på. Egentlig ikke så mystisk.

    Derimod er jeg er dybt uenig i, at rynker er smukke. Vel er de ej! De er under alle omstændigheder tegn på forfald. Jeg vil gøre en del for at få så få som muligt, men det skal ikke være ved at smøre et tykt lag sminke på, for det forsvinder de jo alligevel ikke af, og heller ikke ved hjælp af kirurgi – tror jeg da ikke …

    Kommentar af Rasmine — 26. november 2008 @ 1:06

  4. Ja, det kan jeg nikke genkendende til. I Italien har jeg oplevet ‘det samme’ masser af gange 🙂

    Jeg selv er også i starten af halvtredserene, har venner i alle aldre, både ældre og yngre, men den mest fremsynede, ungt udseende og virkende, er en veninde lige fyldt tres! Hun er mere klar i knoppen og fremme i skoene end mange af de meget yngre.

    Jeg selv prøver at leve som min bedstemor engang sagde: Altid at have et nyt mål, at have noget at stå op til og glæde sig til! Så kan det ikke gå helt galt . . . !

    Kommentar af Elin — 26. november 2008 @ 5:49

  5. Det er kloge ord, og jeg er enig i det hele. For mig kan rynker være utroligt smukke, jeg kan fx se en gammel indianerkvinde for mig med dybe furer i ansigtet. Og det modsatte kunne være Nnancy Reagan, der ikke havde én rynke selv i en høj alder. Din oplevelse på Kreta er rigtig dejligt – mens man desværre her totalt overser gamle og alt det dejlige, de kan bidrage med …

    Kommentar af Madame — 26. november 2008 @ 7:19

  6. Hej, jeg har lige opdaget din blog idag via Madame 😉 Velkommen til.

    Synes du har meget ret i alt det, du skriver omkring enmnet. Synes Danmark er storslem i sin leflen for ungdom. Se bare på TV. Er folk snart en dag over 40 får de nærmst ikke lov at vise sig på TV. Nu skal Line Baun Danielsen og Ole Stephensen ofres på det alter, selvom de begge er langt bedre end fløsen Morten Resen. Det er bare et eksempel. I USA og England har man langt større respekt for netop at alder er visdom og erfaring – jeg er meget træt af det.

    Jeg har altid holdt mig godt for min alder, og gør vist stadig. Så jeg er helt uvant med at selv kunne se, at jeg bliver ældre indtil for nogen år siden, og jeg må med skam erkende, at det er svært. Men lige nu der det nu mest i form af kilo jeg er ked af det, og dem kan jeg jo smide, selvom det er svært ad pmmeren til.

    Jeg har en blog og alligevel blev det her lidt langt – sorry!

    Kommentar af Deborah — 26. november 2008 @ 10:00

  7. Deborah – YES, det med kiloene er bestemt et problem. På den anden side; hvis der er tilstrækkelig mange af dem, kan man vel ikke få rynker…Hmmm. Pest eller kolera?
    Og jeg skal være den sidste til at pege fingre af lange kommentarer 😉

    Madame – jeg bryder mig bestemt heller ikke om den måde, vi behandler vore gamle på her i riget.

    Elin – jahhh, sådan en veninde har jeg også. De gør livet rigere.

    Rasmine – så længe du ikke falder for fristelsen til at bruge Botox 😉
    Det er da rigtigt, at så længe man er ung, er det ikke specielt attraktivt at ligne et runkent æble. Men er man så gammel, at folk nærmest forventer rynker i ens ansigt, er det mere iøjnefaldende, at der så ikke er nogen…

    Lene – det kan vi gamle damer da snildt nikke samstemmende om 😉

    Anne – jamen man er jo, hvad man føler sig som. Det kommer dog lidt an på omgivelserne, som du siger. Min datter følte sig første gang gammel, da hun var 28, fordi hun da var nået til, at “…alle politibetjente er så UNGE!”

    Kommentar af Ellen — 26. november 2008 @ 15:44

  8. Jeg kan ikke lade være med at stikke næsen frem igen her, for jeg mener absolut at rynker kan være smukke. Rynker er tegn på forfald, ja, men forfald kan da også være smukt. Skoven i oktober er også i forfald – men hvilket forfald!

    Kommentar af Anne — 29. november 2008 @ 2:15

  9. Anne – nemlig! Et ansigt med kirurgisk fjernede rynker kan virke så underlig tomt. Tænk bare på Cher, som dårligt nok tør smile 😀

    Kommentar af Ellen — 29. november 2008 @ 11:44


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.