Hos Mommer

26. februar 2010

Forsikringssvindel – hvem snyder hvem?

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 19:30
Tags: , , ,

For et år siden, da Charlotte og Tim købte huset, de nu bor i, skulle det selvfølgelig forsikres. Under samtalen med selskabet fandt følgende ordveksling sted (forkortet udgave):
- Har I forsikringsgodkendte låse?
- Nej ikke endnu, men det kommer der.
- Så bliver præmien lidt højere, men den falder igen, når de godkendte låse er på plads. Og I har håndværkere gående, siger I?
- Ja.
- Så bliver præmien endnu lidt højere, men den falder igen, når håndværkerne er færdige med at færdes i jeres hus. Har I tyverialarm?
- Nej.
- Så bliver præmien lidt højere endnu, men den vil falde igen, hvis I installerer en godkendt tyverialarm.

Det blev til en forsikring, der kostede dem £2928 det første år.

Et år senere (= for 14 dage siden) – Charlotte ringer til forsikringsselskabet:
- Nu har vi ingen håndværkere, vi har forsikringsgodkendte låse, og vi har fået installeret den tyverialarm, I anbefalede, så nu vil jeg gerne have præmien nedsat med de mange pund, I lovede mig, den ville blive.
- PræmieNEDsættelse??? Nej hør nu her; hvor har du dog den ide fra? Der er jo gået et år nu, og præmien skal til at stige med… lad mig se… £100 denne gang.

Charlotte blev stiktosset og sagde på en nogenlunde pæn måde, at de kunne rende hende noget så grusomt, og at hun lige her og nu sagde forsikringen op. De ville da så “se, hvad de kunne gøre” og ændrede, efter megen klikken på et tastatur, præmiestigningen til £70.
Næhtak – farvel og tak…
Hos et andet forsikringsselskab, hvis specialitet er ‘Listed houses’, blev det – med bedre betingelser – £982 om året. Præcis en tredjedel i forhold til det andet, som de ellers havde haft i en del år. De føler sig godt og grundigt taget ved næsen af det ikke særlig gode selskab.
Det kalder jeg forsikringssvindel.

Da vi hentede børnene i børnehaven i går, fortalte en af pædagogerne, at de fine og farvestrålende malerier, børnene havde frembragt i dag, var ‘potato prints’. Anna har nok ikke følt sig helt sikker på min forståelse af denne svære kunstart, for hun kom hen til mig, viste mig sit kunstværk og sagde: “Mommer – this is tofler-drawings”.

P2230073   P2240100 P2230075

Og blomsterne? Det er simpelthen for at vade grundigt rundt i det, hvis nogen skulle have glemt det: Det er forår hvor jeg befinder mig :-D Men husk nu, at misundelse er en grim ting…

11. januar 2010

“Why I love Mom” (and Mom loves knitting)

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 18:57
Tags: , ,

Why I Love Mom

Mom and Dad were watching TV when Mom said, "I’m tired, and it’s getting late.. I think I’ll go to bed"

She went to the kitchen to make sandwiches for the next day’s lunches.

Rinsed out the popcorn bowls, took meat out of the freezer for supper the following evening, checked the cereal box levels, filled the sugar container, put spoons and bowls on the table and started the coffee pot for brewing the next morning.

She then put some wet clothes in the dryer, put a load of clothes into the washer, ironed a shirt and secured a loose button

She picked up the game pieces left on the table, put the phone back on the charger and put the telephone book into the drawer.

She watered the plants, emptied a wastebasket and hung up a towel to dry.

She yawned and stretched and headed for the bedroom. She stopped by the desk and wrote a note to the teacher, counted out some cash for the field trip, and pulled a text book out from hiding under the chair.

She signed a birthday card for a friend, addressed and stamped the envelope and wrote a quick note for the grocery store. She put both near her purse.

Mom then washed her face with 3 in 1 cleanser, put on her Night solution & age fighting moisturizer, brushed and flossed her teeth and filed her nails.

Dad called out, "I thought you were going to bed."

"I’m on my way," she said.

She put some water into the dog’s dish and put the cat outside, then made sure the doors were locked and the patio light was on.

She looked in on each of the kids and turned out their bedside lamps and TVs, hung up a shirt, threw some dirty socks into the hamper, and had a brief conversation with the one up still doing homework.

In her own room, she set the alarm; laid out clothing for the next day, straightened up the shoe rack. She added three things to her 6 most important things to do list.

About that time, Dad turned off the TV and announced to no one in particular. "I’m going to bed."

And he did…without another thought.

Ovenstående fik jeg for nogle år siden tilsendt af en veninde.
Jeg indrømmer blankt, at det er meget amerikansk – og muligvis derfor en anelse overdrevet og ditto sentimentalt.
Nu har jeg kun haft ét barn, så alene derfor holder det ikke helt :-) Hund har jeg aldrig haft, katten havde egen ind- og udgang og min mand stryger selv sine skjorter.
Men…… vi kender det jo alligevel godt, ikke? Lidt? Ja, vi gør da.

Nu vi er i gang med overdrivelserne, så er jeg færdig med regnbuetæppet/sjalet. Det er Ruths Blomstereng, som hun til min forundring stadig ikke har fået på sin hjemmeside, men hvor kanten til forveksling ligner blomsterne i hendes Tusindfryd. Det er ikke blokket – det må vente til Sverige, hvor der er en ekstra dobbeltseng at spænde det ud på. Jeg tror nemlig ikke, at det kan tørre helt på et døgn, og John og jeg gider ikke stå op og sove…

P1110133 P1110138

Det er faktisk temmelig overdrevet. Mildt sagt. Men jeg kan nu godt lide det alligevel – det lyser i hvert fald op på en mørk vinterdag – så meget kan I sikkert give mig ret i.

7. januar 2010

Hvorfor er det stadig natmænd?

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 17:29
Tags: ,

Er der nogen her, der kan forklare mig, hvorfor skraldemændene starter på aldeles ukristelige tidspunkter om morgenen? Eller rettere midt om natten?

NatmændI de forfærdelige, gamle dage hed de natmænd og havde bl.a. til opgave at tømme retiraderne for deres uhumske indhold. Dette skulle ske om natten, så de såkaldt pæne borgere generedes minimalt af dette ildelugtende arbejde.

Så langt, så godt. Men hvad har det at gøre med, at vore dages skraldemænd også arbejder om natten? Hvorfor kan de ikke bare tømme vores skraldespande; dvs. gå på arbejde, når de fleste af os andre også er det?
Hvorfor skal de partout bakke deres renovationsvogn ind på vores rækkehusparkeringsplads kl. heeeelt vildt tidligt (mellem kl. 4 og 4:30)?
Sådanne vogne skal nemlig sige beep-beep-beep med meget høj volumenstyrke, når de er i bakgear. Lyden går direkte og særdeles tydeligt op til vores soveværelse, og så er den sidste times søvn eller to spoleret.

Derudover er det åbenbart et godt team, der arbejder i vores område, for de taler meget, morer sig meget og griner derfor meget. Højlydt. Det er selvfølgelig godt for dem, men helt ærligt har jeg svært ved at se komikken på den tid af dagen, når de larmer rundt og forstyrrer min skønhedssøvn.
Som jeg i høj grad har brug for…

Jeg er meget taknemmelig for, at der er nogen, der godt gider sørge for, at jeg bare kan smide mit skrald i en dertil indrettet mindre end 15 meter fra min gadedør, men jeg kan ikke forstå, at de ikke kan gøre det om dagen.

11. november 2009

Alle go’e gange tre

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 18:56
Tags: ,

Så håber jeg, at det der skal ramme os af uforudsete udgifter i år, har ramt os. Vi har et par gange oplevet, at den gamle overtro om, at der altid sker tre ting af gangen, er vældig god til at komme til at passe her på matriklen. Nu er vi oppe på tre ting på kort tid, så det var forhåbentlig det.

1) I uge 41 holdt et toilet, der kun var fem år gammelt, op med at fungere.
2) I uge 42 tabte John sit kamera, så det er nu under reparation. For 2000 kr! Damn. Men når man tager i betragtning, hvad han gav for det, valgte han at betale de penge.
3) I fredags døde vores komfur. I dag kom der en montør med det nye, vi købte i lørdags.

Da han pillede en lille bagplade af for at komme til ledningssystemet, spurgte han, om det havde været kortsluttet. Jeg svarede: “Næh… det var bare ovndøren, der gik sig en tur, som du kan se… hvorfor spørger du?”
Han pegede bare – på en lille mus, der lå meget stille. Jeg begyndte bare at grine, og han så lidt forundret på mig. Så måtte jeg fortælle ham om dengang for nok 10 år siden, at vores kat slæbte en mus med ind. Musen slap fra katten, og det varede ikke længe, før vi blev klar over, at den var flyttet ind bag vores køkkenskab. Vi kunne tydeligt høre den hygge sig derinde, men vi skulle nærmest splitte hele køkkenet ad for at komme ind til den, så vi satsede bare på, at katten ville få ram på den. Vi var gennem et par måneder ikke i tvivl om dens tilstedeværelse; så hørte vi ikke pludselig mere til den og regnede med, at katten havde gjort sin pligt.
Det havde den åbenbart ikke, for den lille mus var kommet godt i stødet ved at kravle ind i komfuret. Den har ikke anet, hvad der skete, for det må virkelig have været en lynstegning, som montøren sagde.

Nu glæder jeg mig bare til at tage det nye komfur i brug. Det skal jeg lige om lidt, når John kommer hjem. Det er ikke verdens dyreste – vi skal jo også have råd til næste ferie, selv om det efterhånden har hulet lidt ud – men jeg tror alligevel, jeg bliver ganske godt tilfreds med det.
Hva' ka' Gorenje?

4. november 2009

Det var en mørk og stormfuld… dag

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 20:33
Tags: , , ,

Det er blevet november.image
Det er blevet blæsevejr.
Det er blevet mørkt.
Det er blevet snevejr.

Det har slet ikke været rigtig lyst hele dagen, og da der kom sne med blæsten i formiddags, var jeg ret glad for, at jeg arbejdede hjemmefra i dag. Sneen mente det dog ikke helt alvorligt og gik hurtigt over til at være slud – til gengæld har det ‘sludret’ hele dagen og det er ikke holdt op endnu.

Det er stearinlystid. På sofaen ligger Ruth Sørensens Blomstermark og lokker. Denne dejlige dame havde sjal og opskrift til det med på strikkefestivalen, og det er så nyt, at det ikke engang er kommet på hendes hjemmeside endnu. Ruth mener, at det skal ende med at blive et stort sjal på ca 150 x 150 cm.

imageJeg tror mere, at det ender med et tæppe på 130 x 180 cm. I tyndt, tyndt Kauni regnbuegarn på pinde 3.  Vi får se – det varer lige et par dage endnu, inden det bliver færdigt.
Bagsiden får nærmest et vævet udseende og bliver næsten lige så pæn som forsiden, især når arbejdet engang bliver fugtet og strakt (thank you, E.M. :-) ) lidt.

Er der nogen, der har gættet, at jeg ikke har været uden for en dør i dag?

 

28. oktober 2009

Zoneterapi – et godt alternativ

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 19:00
Tags: , ,

Inspireret af kommentarerne i sidste indslag, besluttede jeg mig for, at ‘en anden god gang’ er  i dag.

Min introduktion til zoneterapi var gennem min veninde (jeps; hende fra i går). Hun var begyndt at uddanne sig til zoneterapeut, og hun manglede en at øve sig på, så jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ikke lige ville stille op til det. Vi har været omkring 25 år, for Charlotte havde endnu ikke udviklet et rigtigt sprog.
Jeg troppede glad, nysgerrig og yderst skeptisk op og afslørede helt bevidst ikke noget som helst omkring min fysiske tilstand.

Ned at sidde, fødder op og M gik i gang. Det var da meget behageligt… lige indtil hun ramte et eller andet, der gjorde ondt nok til, at jeg kunne ikke tilbagholde et lille, overrasket ‘av’. Hun smilede og sagde: “Nå… du har nok menstruation?” Det var faktisk ikke et spørgsmål.
Lidt senere sagde jeg av igen, og denne gang sagde M: “Hvorfor har du ikke fortalt mig, at du har blærebetændelse?” Jeg bad hende bare sammenbidt om at fortsætte.
Tredje gang, det gjorde ondt, og hun sagde, at der var et eller andet med mine bihuler, måtte jeg simpelthen kapitulere. Jeg havde lige overstået en forkølelse, men det havde jeg jo ikke fortalt hende.

Lille Charlotte ville også prøve, og til at begynde med syntes hun, at det var meget behageligt og hyggeligt, at M ‘aede’ hende. Lige indtil hun også sagde av og fornærmet trak sine små fødder til sig. “Nåh… hun har også været forkølet”, lød bemærkningen.
Placeboeffekt? Tro flytte bjerge? Ikke her. Det virker bare, det dér zoneterapi. Og M var kun lige begyndt.

En næsten bedre historie om emnet går 10-12 år tilbage og handler om min chef. Dengang var han ikke min chef, men ‘bare’ en ung og forholdsvis nygift kemiker i mit område. Og nybagt far til et kolikbarn, der var ved at tage livet af både ham og konen, fordi ingen af dem nogensinde fik deres nattesøvn.

Jeg havde hørt fra M, at zoneterapi er vældig godt til at kurere kolikbørn med, hvilket jeg fortalte ham. Han erklærede bare, at tak, men nejtak; det troede han simpelthen bare overhovedet ikke på. Punktum. Videnskabelig tilgang og alt det her… jeg kender jo så godt den holdning…
Hvad der fik dem til at prøve alligevel, ved jeg ikke – det kan have været hans kones krav; det kan have været ren og skær desperation, men lige meget med det, for barnet kom i zoneterapibehandling.
Et par uger efter kom han og var totalt konverteret til zoneterapi – som han selv meget malende beskrev det, så havde barnet skidt og skidt så meget efter den første behandling, at de ville have troet det umuligt, at sådan et lille væsen kunne rumme så meget.
Efter nogle få behandlinger var barnet ikke længere et kolikbarn, og den lykkelige fader indrømmede blankt, at han aldrig mere ville være skeptisk over for alternativ behandling, men fremover være villig til at give det en chance.

6. oktober 2009

Løn til skoleelever?

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 23:20
Tags: , ,

Ploinnnggg – så er vi tilbage til nutiden. Og dermed hverdagen. 
I aften har jeg været på Fædrenegården, hvor der blev produceret 4,5 kg brombærmarmelade og og 4,1 kg hindbærmarmelade. Jeg lavede marmelade, fyldte champignon og ristede nyplukkede parykblækhatte; min søster tilberedte mørbradbøffer, stegte rodfrugter, kogte kartofler og frembragte en lækker champignonsovs. Det var hyggeligt, og det smagte godt altsammen. Med god vin til, selvfølgelig. Det er vel tirsdag…

Efter adrenalinproducerende, hårrejsende, lidt skræmmende, over skønne, inspirerende, hyggelige og afslappende oplevelser på henholdsvis en ambassade og en stille og rolig særdeles hyggelig strikkefestival, så rammer hverdagen, arbejdet og P1 én på meget effektiv vis både mandag og tirsdag morgen og eftermiddag.
Jeg blev færdig med Huset Jacoby (Isaac B Singer) på vej hjem fra Svendborg. Dermed udgik jeg for lydbøger, og når jeg ikke har dem, bliver radioen indstillet på P1, som i mine ører er klart den bedste kanal efter P2. OG som ligger lysår fra P4 (P3 nævner vi slet ikke), OG som man kan blive meget klog af at lytte til.

Money, Money, Money I dag hørte jeg, at man i Frankrig vil lønne elever for ikke at pjække fra skolen. Pjækkeri er nemlig et voksende problem; især i belastede byområder. Surprise…

Men altså: Ideen er at lønne eleverne med ca. 25000 pr. semester, og dermed potentielt op til 75000 pr. skoleår (€? Kroner? – mener nu godt nok, at det var oversat til DKK).

Det smarte i mine øjne er, at det er en kollektiv løn, der tilfalder en hel klasse, hvor alle møder op hver dag, så hvis Brian (eller hvad han nu hedder i Frankrig) ikke lige er dukket op til tiden, så vil der uvægerligt være en af klassekammeraterne, der ringer ham op: “Hey… Hva’ så? Hva’ har du gang i? Ka’ du så se at komme herhen i skolen, du!”
(Det ville jeg bare SÅ gerne have skrevet på fransk, men det kan jeg ikke. Ikke desto mindre er jeg helt sikker på, at det var det, den franske dreng, vi hørte i radioen, sagde. Han lød i hvert sådan. På ret franskt.)

Et af argumenterne var, at det er lønnen, der giver alle os andre incitamentet til at gå på arbejde, så det vil også gælde skoleelever. Det er sikkert helt rigtigt.
En  af de mange modstandere sagde, at hvis undervisningen er interessant nok, er det ikke nødvendigt at lønne eleverne. Jeg havde engang en chef, der erklærede, at arbejdet bar lønnen i sig selv. Jeg var helt afgjort ikke enig med hende.

Begge parter kan have ret – dette var kun et pluk, men i det store og hele tror jeg, at det er en god ide – specielt fordi det er kollektivt. Hvis én svigter, rammer det ikke kun vedkommende selv, men også alle de andre. Selvjustits er kodeordet her, men det virker nok bedre end en lærer der siger: “Do you want to talk about it?” På fransk, naturligvis. Men det bliver det sikkert ikke bedre af.

Hvordan de tackler ‘ægte’ sygdom, meldte historien ikke noget om, men det bør man selvfølgelig være nødt til at kunne håndtere på en eller anden vis.

Jeg hører gerne jeres mening om løn til skoleelever. Forslaget har vist også været oppe her i landet.

8. september 2009

Dagene bliver kortere…

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 18:29
Tags: , , , , ,

…og kortere. Vi har jævndøgn allerede om 14 dage. Det er altså snart!

Heldigvis har vi svampesæson (selv om det ikke ligefrem har været rekordår indtil videre, men det bliver vel bedre). Jeg elsker denne svampesamlingssårstid; aldrig færdes jeg så meget i de danske og svenske skove som i tiden fra midt i juli til midt i oktober.

Haven – eller rettere krukkerne i vores lille have – er stadig meget frodige for de flestes vedkommende. Det er første gang i årevis, jeg har haft fuchsia, men den har belønnet mig med at være pænt frodig. Samme gælder for petuniaen.

Det bliver tidligt mørkt, men aftenerne kan stadig være lune nok til udendørs ophold, bare man har en trøje på. Den overdækkede terrasse er derfor god at have, så duggen ikke falder for tungt på os.

Champignonerne bliver stille og roligt forbrugt. I går omelet med masser, masser af champignon. I dag thaisuppe med alle de mindste og fineste fra søndagens høst i. Plus det andet, der hører med til min udgave af thaisuppe: Ned i en foodprocessor med ingefær, chili (mild), hvidløg og løg. Svitses i olie. Kyllingebidder i sammen med snittede forårsløg. Bouillon og kokosmælk. Champignon. Sukkerærter. Måske asiatiske grønsager fra dåse. Til sidst frisk koriander.
Udmærket spise…
image

10. august 2009

Det ku’ ha’ været værre…

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 21:56
Tags:

…at komme tilbage på jobbet, selv om jeg traditionen tro sov ad pommern til i nat. Hvorfor gør jeg bare altid det den sidste nat efter en ferie af over en uges varighed? Jeg falder fint nok i søvn, men vågner igen og ligger så vågen i flere timer. Men sov naturligvis som en sten, da John vækkede mig kl. 6. Er der andre, der kender fænomenet?

Kun 188 mails ventede på mig. Det kan måske lyde af meget, men jeg havde faktisk forventet flere – der er heldigvis mange andre, der har holdt ferie. Der var ikke engang forfærdelig mange af dem, der krævede action. Heldigvis… så det var forholdsvis hurtigt overstået at få dem organiseret.
Et møde flyttet og et andet aflyst, så jeg nåede ned på deltagelse i to møder. Boss skånede mig en del og lod mig sidde og få styr på mine mails i fred og ro – det hjalp selvfølgelig også lidt på det, at jeg var på pinden næsten tre timer, før han mødte – han har et barn, der skulle starte i 3. klasse i dag, så der var lidt familiære pligter for ham, inden han kunne troppe op her :-)

Jeg vidste, at der inden ferien var et VIP-møde med vores USA’ske samarbejdspartnere i støbeskeen, og jeg har været temmelig spændt på, om det kunne finde på at karambolere med mine englænderes besøg i uge 35/36, for det vil mildt sagt være upopulært, hvis jeg melder ferie i en periode, hvor der er vigtige herrer/damer fra USA.
Alt var i store træk færdigarrangeret – der mangler bare nogle detaljer, som jeg har en aktie i. Og det skal foregå i uge 34 – altså næste uge. YES! Heldig er man nu alligevel P8050072en gang imellem. Boss havde kun venlige miner tilovers for min udmelding om familiens visit. Anna glæder sig til at se mommer og morfar – hun er begyndt at tælle ned, den lille nuserpige. Det er jeg nu også… Det er visse voksne ikke blevet for gamle til. Nu skal jeg kun sove 15 gange til, inden de kommer :lol:
Anna får så langt om længe set sin savnede morfar: Da jeg var derovre i juli, hev hun mig en dag i ærmet og sagde: “’Scuse me, mommer – couldn’t you bring morfar next time?

Ferien er overstået, men bestemt ikke glemt – vi skal lige have et lille stemningsmotiv fra den østsvenske skærgård, som jeg slet ikke kan blive mæt af.

15. juli 2009

Klip fra en ganske almindelig hverdag

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 18:01
Tags: , ,

Det ville nu ellers være synd at sige, at jeg oplever det helt store i min hverdag for tiden. Det synes som om, alle andre end mig har ferie – selv på landevejene er der ingen kø-problemer. På arbejdet føler jeg mig meget alene i verden for øjeblikket – det er sandelig godt, at jeg går på ferie på fredag.

Vi får en enkelt middagsgæst til aften, så jeg satte i går et par lammefileter til marinering. Samme opskrift som her. Dertil spid med krydderurter/hvidløg/olie/rødvinseddike/rødvinsmarinerede, blandede grøntsager (cherrytomater, courgetter, champignon, rød peber, forkogte kartofler og løg. Grilles, selvfølgelig. Det bliver godt.

images[7] På vejen hjem skulle jeg i det lokale indkøbscenter for bl.a. at besøge apoteket for at forsyne mig med alskens hårdt skyts mod myg, som er helt vilde med mig, og som jeg desværre tror bliver en plage højt mod nord.  Mepyramincreme til, når skaden er sket. Og en stift, der hedder “Stik a’”. Genialt navn, men lige nedenunder ødelægger de det hele igen ved at skrive “After stik”, hvilket er knapt så genialt. Jeg har ikke noget imod “After Sun” eller “After Eight”, men det med at skrive både dansk og engelsk i kun to ord, det er lidt for smart og ikke helt i orden med mig.
Jeg investerede også i Autan, og Jungleolie køber vi i Sverige; så har vi vist helgarderet os og kan nok ikke gøre så meget mere. Gode råd modtages dog gerne. Senest fredag :-) Århh, den skulle lige ud…

På min vej gennem centret mødte jeg en person, jeg har set med jævne mellemrum i mange år: En blind mand, der færdes meget sikkert og ganske hjemmevant, og som går og svinger med sin hvide stok, mens han banker den let mod fortovet. Der stod en lille dreng og fulgte ham med store, undrende øjne. Knægten vendte sig om mod sin far og sagde/spurgte: “Far… ham sover!?”

« Forrige side

The Rubric Theme Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 49, der følger denne blog