Et skønt besøg – og et til i vente

Lidt spændt er man jo altid, når man skal møde nogen for første gang – også selv om mavefornemmelsen er helt rigtig.
Lene fra Canada og jeg har mailet en smule sammen ud over de kommentarer, vi smider hos hinanden.
Lene er nu en tur hjemme i Danmark og syntes det kunne være rigtig hyggeligt at mødes, selv om hun har et stramt program og det kun kunne blive kort.
Det flaskede sig således, at vi mødtes i går eftermiddags ved Øresundsbroen, hvor jeg hoppede over i Lenes bil, så vi kunne bruge resten af turen til ødegården til at finde ud af meget mere om hinanden.

Hun er simpelthen bare det sødeste, og vi havde en superhyggelig eftermiddag og aften – desværre med regn, så grilleringen af den marinerede krondyrmørbrad måtte foregå under parasollen.

Senere, ved kaffen, hev jeg strikketøjet frem; jeg skal se at blive færdig med de futter, jeg skal have med til England.
Det er en lidt speciel måde, de produceres på: man strikker ikke på rundpind, men frem og tilbage og syr dem til sidst sammen fra tåen og op, hvorfor hælen står ud som en lille bule, indtil der skal sys sammen … det er en opskrift, jeg har fået af Inges mor.
Lene begyndte at grine, da hun så dem: “Sig mig engang: er du ved at strikke en BH? Eller skal det være en bikini?”
Sådan havde jeg slet ikke set på det – jeg vidste jo hvad det var, men kunne da godt se, hvad hun mente, så det blev der kogt en del suppe på … skal de vende opad eller nedad? Hvor længe bliver du ved med at strikke? Det skal måske ende med at blive en hel badedragt? Er du sikker på, at skålen har den rigtige størrelse? Den ser mig lidt lille ud.
Jaja, til grin kan man altid blive … jeg må hellere sætte et billede i af de færdige sokker, når jeg når så langt …

Vi stod tidligt op, for Lene skulle videre i programmet og kørte desværre allerede 9:30 – men vi stod op til et pragtfuldt vejr … klokken 10 var det 21° i skyggen, og solen nærmest brændte.
Det blev til store farvelknus og et gensidigt ønske om at se hinanden igen. Vi afgav et løfte om, at hvis vi overhovedet kunne få råd til det, går turen på et tidspunkt til Canada for at besøge Lene (og hendes mand, selvfølgelig, men han er ikke med i DK denne gang) i det hjem, de har skabt sig derovre.
Dejlige blogland. For 118. gang … tusind tak for denne gang, Lene. Det skal bare lykkes at ses igen engang.

Næste hold, Ditte og Peter, ankom efter planen kl. 13.
Det har vi os naturligvis også glædet til, men mere om det senere.

Den første afskedsgave

I går mødtes The Dream Team til engelsk for næstsidste gang. Egentlig skulle det have været sidste gang, men det er en længere historie.
Fordi det skulle have været sidste gang, var der en initiativrig kvinde, der havde bestilt kage og frugt fra kantinen, så det kunne blive ekstra hyggeligt.
Hvad der kom som en total overraskelse for mig, var, at gruppen havde skillinget sammen til en gave til mig.
Jeg læste det tilhørende kort, blev aldeles rørt over de meget, meget søde ord og sagde, at dette her altså næsten var for meget!
“Nå, men så kan du jo øve dig i at tude … det kommer du sikkert til om 14 dage!”
Ja, mon ikke.

Gaven var bogen vist til højre – lige præcis sådan en, jeg slet ikke vidste, jeg manglede …
Direkte afskrift fra Saxo:

En letlæst og underholdende gennemgang af alt det, vi ofte tager for givet – men som er sjove at dvæle ved og undre sig over. Hverdagen er fyldt med udtryk, begivenheder samt ting og sager, som vi plejer at gøre, afholde og sige. Men af og til glemmer vi at reflektere over, hvor det stammer fra. Hvorfor det? fortæller om oprindelsen af en lang række af vores faste udtryk, traditioner, talemåder, overtro og symboler. Hvorfor holder vi f.eks. fri St. Bededag? Hvorfor siger vi pis og papir? Hvad mener vi, når vi beder andre om at gå ad hekkenfeldt til? Hvad vil det sige, at noget er pæredansk? Og hvornår var egentlig de gode gamle dage? Bogen er en appetitvækker til vores kulturhistoriske skat, opbygget alfabetisk, så den er nem at slå op i, og fyldt med farverige illustrationer. Mogens Eilertsen er pensioneret lærer og skoleinspektør. Mette Eilertsen er lærer og Mogens’ datter.

Har I fx nogensinde undret jer over, hvorfor det hedder en ædedolk? Hvad mon det har med en dolk at gøre? 
Intet, såmænd: “Udtrykket en ædedolk om en grådig grovæder er dialekt, hvor ‘dolk’ betyder en klodset eller ubehøvlet person, og nok er afledt af ordet ‘dalre’ om at dingle.”
Ih, hvor bliver jeg irriterende at omgås, når jeg har læst hele den bog … 

De beklagede, at de ikke havde kunnet finde en tilsvarende på engelsk, hvortil jeg svarede, at det var meget heldigt, for den har jeg; den hedder Who Put the Butter in Butterfly?: And Other Fearless Investigations into Our Illogical Language. Måske ikke helt en parallel, men næsten, og absolut en ganske underholdende bog.

Apropos morsom læsning, har jeg også Trykfejl, tanketorsk & franske horeunger, som har hundredevis af eksempler på … ja, I får kun ét gæt …
Bogen er fra 1985, så den er ikke ligefrem ny, men dette klip fra et Ringstedblad kunne lige så godt have været kun et par måneder gammelt:
“Slagter tiltalt for at have brugt kattekød i farsen. Også hans hustru er indblandet.”

Fra DR (ikke overraskende; det er jo noget med tal): “Der er gårde, hvor gælden måske er nul, og andre, hvor den er det dobbelte.”

Dette sidste hænger måske sammen med, at bønderne iflg. Nordsjællands Socialdemokrat har travlt med andre ting: “I går opførte Humlebæk Dilettanter Jeppe Aakjærs ‘Når bønder elsker’, hvad de gjorde meget godt.”

Vi er alle under mistanke …

Alle er under mistanke – ingen skal føle sig sikker – i hvert fald ikke, hvis man bor i Boston, hvor DRs udsendte fremsagde disse ord:
”Alle folk på gaden er naturligvis mistænkelige”.

Jeg vil tillade mig at mene, at en journalist burde kende forskellen på mistænkelig og mistænksom …

Men nu, hvor jeg har jer, vil jeg vise jer nedenstående, som viser, hvor relativt alting er, herunder også hvordan kulde opfattes. I USA, naturligvis …
Hvis I holder ud til sidste linje, lover jeg et par smil undervejs – og til sidst.

	Fahrenheit	Celcius
Miami residents turn on the heat	50	10
Californians shiver uncontrollably	40	4,4
Wisconsinites go swimming
Italian cars don’t start	35	1,7
Water freezes	32	0
You can see your breath	30	-1,1
You plan your vacation to Australia
Wisconsinites put on T-shirts
Politicians begin to worry about the homeless
Boston water freezes	25	-4
Californians weep pitiably
Wisconsinites eat ice cream
Canadians go swimming
Cat insists on sleeping on your bed with you
You can hear your breath	20	-6,7
Politicians begin to talk about the homeless
New York City water freezes
Miami residents plan vacation further South
You plan a vacation in Mexico	15	-9,4
Cat insists on sleeping in your bed with you
Too cold to snow	10	-12,2
You need jumper cables to get the car going
You plan your vacation in Houston	5	-15
American cars don’t start	0	-17,8
Alaskans put on T-shirts
Too cold to skate
You can cut your breath and use it to build an igloo	-15	-26,1
Wisconsinites stick tongue on metal objects
Miami residents cease to exist
Cat insists on sleeping in your pajamas with you	-20	-28,9
Politicians actually do something about the homeless
Wisconsinites shovel snow off roof
Too cold to think	-25	-31,7
You need jumper cables to get the driver going
You plan a two week hot bath	-30	-34,4
The Mighty Monongahela freezes
Japanese cars don’t start
Californians disappear	-40	-40
Wisconsinites button top button
Canadians put on sweaters
Your car helps you plan your trip South
Congressional hot air freezes	-50	-45,6
Alaskans close the bathroom window
Hell freezes over	-80	-62,2
Polar bears move south
Lawyers put their hands in their own pockets	-90	-67,8

Godt, vi har fået forår her i lille Danmark – omend et noget blæsende et af slagsen i dag.

Vin, god mad, hygge og …

Ja, hvad står mon prikkerne for? Det kommer senere, og det er ikke helt stuerent.
Maden på l’Alsace levede næsten helt op til forventningerne – vi fik fire retter, hvor første og sidste var ledsaget af den reneste englesang: det var foie gras, hhv. nogle dejlige oste. Jeg elsker foie gras og er aldeles ligeglad med eventuel politisk ukorrekthed angående dette.
Til gorgonzolaen og munsteren var der gulerods-appelsin-etellerandet + olivenurt, hvilket for mig var helt ny. Den smagte specielt, men udmærket, og kan åbenbart købes på grønttorvet.
Den mindede mest af alt om en nopret grankvist, her gengivet i omtrentlig naturlig størrelse … kender I urten?

Anden ret var stenbiderrogn, marineret i cognac, og tredje var tre slags fisk (laks, pighvar og gedde) med bl.a. choucroute. Det var første gang, jeg smagte det, og var jo lidt sjovt, at vi lige dagen før havde set Fise med Price. Choucroute er dog ikke noget, jeg behøver at få igen … det var en tand for surt.

Noget ved det moderne køkken, jeg aldrig helt har forstået, er disse skumfiduser – jeg synes de er ret ulækre og ligner i kvalmende grad at der er en, der har spyttet på min mad!

Vinene var udelukkende alsacevine; til at præsentere dem var forhandleren selv mødt op og fortalte og fortalte på en slags engelsk med en skøn og stærk fransk accent. Her er et par citater at hygge sig med:
- It’s open in my mouse [mouth].
- I will share myself with you …
- … in vån ‘ands … in zecond ‘ands … [on the one hand … on the other hand … ]
- … in ze first mouse … and in ze zecond mouse … [han mente det hhv. første og andet indtryk, man får af vinen i munden].
Mette, min dejlige kollega og hendes mand plus John og jeg sad ved et firemandsbord. Mette og jeg kæmpede en brav kamp for at holde masken, når den lille Stintzi rigtig foldede sig ud.

Da jeg midt i en af hans lange ‘taler’ blev nødt til at frekventere toilettet, så jeg noget, der fik mig til at fnise henrykt, og som jeg absolut måtte forevige, så jeg løb ud og hentede mit kamera og fluks tilbage på toilettet – til Mettes bekymring; hun troede, jeg var blevet dårlig, men da Stintzi talte og talte, kunne jeg ikke forklare noget.
Langt om længe blev han færdig, så jeg kunne berolige de tre andre med, at jeg skam overhovedet ikke var dårlig; det skulle da lige være af grin … og så viste jeg billedet af sæben. Jeg følte mig noget så åndssvag, da jeg skulle vaske hænder, for man kunne altså kun få sæbe på hænderne på én måde!

Mette måtte absolut ud og se fænomenet, og hun var helt med på at agere model til lidt håndarbejde. Vi stod og skraldergrinede under fotoseancen, men måtte pænt gå, da der kom nye ‘kunder’.

Tilbage ved bordet igen kogte vi meget mere suppe på den fjollede sæbe – bl.a. noget med at få vasket munden med sæbe – jeg tror vores søde mænd var temmelig glade for, at vi kun var os fire ved bordet, men de kunne trods alt ikke lade være med at grine med.
De kunne nu også selv … længe inden sæbeepisoden havde John og Ulrik åbenbart haft en lille snak, hvor Mette og jeg først spidsede ører, da John i på én gang et medfølende og selvmedlidende tonefald erklærede, at det mest stive er sgu snart knæene, ikke? … da vi kiggede spørgende på dem, så de dog meget uskyldige ud begge to og uddybede ikke nærmere.

Så jo, Inge – vi havde en særdeles herlig og festlig aften. Mette og Ulrik kunne desværre ikke komme til min fødselsdag, men I mødes måske en anden god gang.

Lidt til smilebåndet

Det bliver kun til lidt metablogning fra min side i dag – jeg skal tidligt ud af røret og til vinsmagning og – forhåbentlig – rigtig god mad på restaurant l’Alsace i København.
Det har jeg meget store forventninger til, hvilket som bekendt er lidt farligt, da risikoen for at blive skuffet er noget større, end hvis forventningerne er i bund.
Jeg fortæller resultatet senere …
Mens jeg selv får serveret, vil jeg servere denne lille vits, som jeg morede mig en del over engang:

A student comes to a young professor’s office hours. She glances down the hall, closes his door, kneels pleadingly. "I would do anything to pass this exam." She leans closer to him, flips back her hair, gazes meaningfully into his eyes. "I mean…" she whispers, "… I would do… anything."
He returns her gaze. "Anything?"
"Anything."
His voice turns to a whisper. "Would you… study?"

Disse puns hyggede jeg mig også over:

I don’t react well with Chemistry
I suppose Stoichiometry counts as Chemistry
I wonder weather I should do Meteorology?
I made the grade in Metrology
I know where I stand in Cartography
I come from a long line of genealogists
Genetics is in my blood
Geology rocks
I suffered in Pathology
I’m going to slide through Histology
Histology left a stain on my GPA (Grade Point Average)

Og den allerbedste:

SMART ASS ANSWER OF THE YEAR 2007
A college teacher reminds her class of tomorrow’s final exam. "Now class, I won’t tolerate any excuses for you not being here tomorrow.
I might consider a nuclear attack or a serious personal injury, illness, or a death in your immediate family, but that’s it, no other excuses whatsoever!" A smart-ass guy in the back of the room raised his hand and asked, "What would you say if tomorrow I said I was suffering from complete and utter sexual exhaustion?" The entire class is reduced to laughter and snickering. When silence is restored, the teacher smiles knowingly at the student, shakes her head and sweetly says, "Well, I guess you’d have to write the exam with your other hand."

Arbejdstanker op til en weekend

I dag kom min søde chef ind og overrakte mig min bonus, hvis størrelse for nogle måneder siden blev mig bekendt og som fik mig helt op at ringe.
Ikke fordi jeg har fået mindre end alle andre indianere, men fordi jeg i årsrapporten kunne se, at direktionen har bevilget sig selv en fed bonus i form af aktier til en værdi (for den adm. direktørs vedkommende; lidt mindre for de fire andre), der overstiger min bruttoløn. Det kalder jeg at gå foran med et godt eksempel!

Det står der naturligvis ikke direkte, det med min bruttoløn, men da jeg ikke er meget dummere end gennemsnittet, kan jeg altså både læse en årsrapport og regne.
Som Hasse sagde, kan de da bare være ærlige og sige rent ud, at der ikke er lønforhøjelser til de ansatte, for det, der er, tager direktionen selv!
Man kan måske gætte sig til størrelsen af misforholdet, når jeg fortæller, at jeg fik 5000 kr i bonus …

Sjovt nok faldt jeg over dette under min oprydning, og jeg er lige i humør til at offentliggøre det:

Fængsel eller arbejde?
Tja, nogen gange kan det være svært at vælge

1. I fængsel: opholder du dig det meste af tiden i en celle pa 3x4m med faste gårdture. 
På arbejdet: opholder du dig det meste af tiden i et rum pa 3x2m og der er ingen gårdture.

2. I fængsel: får du 3 måltider om dagen.
På arbejdet: får du en pause til et måltid, og den må du betale selv.

3. I fængsel: får du kortere straffe hvis du opfører dig pænt.
På job: bliver du belønnet med mere arbejde, hvis du gør et godt stykke arbejde.

4. I fængsel: låser vagterne dørene op.
På arbejdet: må du selv bære rundt på nøgler for at låse op.

5. I fængsel: kan du se TV og spille spil.
På arbejdet: bliver du fyret, hvis du ser TV og spiller spil.

6. I fængsel: har du dit eget toilet.
På arbejdet: må du dele med en idiot som pisser på sædet.

7. I fængsel: kan din familie komme på besøg på faste tider.
På arbejdet: må du kun i nødstilfælde snakke med din familie i telefonen.

8. I fængsel: er alle udgifter betalt af skatteydere, og man behøver ikke at have et arbejde.
På arbejdet: må du selv betale for at komme til og fra arbejde, for så at betale skat til alle de indsatte.

I fængsel: må du leve med fangevogtere som gør alt for at skabe en god stemning blandt de indsatte.
På arbejdet: kaldes de chefer og gør alt for at du laver mere end du kan overkomme.

Det er selvfølgelig noget værre pjat, men sådan sat lidt på spidsen som her er det da meget morsomt … og så får I lige denne med på falderebet:

I dag bruges der flere penge på forskning i silikonebryster og viagra end på forskning i Alzheimers. Om 30 år vil der derfor sidde rigtig mange enten med store bryster eller erektion uden at kunne huske hvorfor.

Brugsen vrøvler stadig, men andre kan skam også

Dagens e-mail fra COOP indeholdt følgende tilbuddet til venstre; deres netmagasin tilbuddet til højre:

Mener de 50000 eller 500000 hoteller?  Hvad er et klatretorv? Anede ikke, at man kan klastre på vandrette flader …

---

På arbejde er jeg så småt begyndt at rydde op i mapper og filer; bl.a. har jeg nu slettet alle de revserier, jeg har leveret til mine kolleger gennem tiderne. Nogle af dem kunne jeg dog ikke nænne at kassere, hvorfor jeg sendte dem hjem i stedet for – så kan I med uregelmæssige mellemrum blive udsat for udpluk af dem.
Nedenstående har jeg vist oven i købet ofret et indlæg på før, men der er for det første kommet mange nye læsere til, og for det andet kan det godt tåle en gentagelse. Har jeg lige besluttet … 
Her er derfor guldkornene, ‘nogen’ har indsamlet rundt omkring. Ganske som med googlesøgningerne, er det lige så meget kommentaren som selve brøleren, der gør det morsomt.
Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men jeg har sådan på fornemmelsen, at de fleste eksempler må være fundet i USA.

In Honor of Stupid People
In case you needed further proof that the human race is doomed through stupidity, here are some actual label instructions on consumer goods.
 
On a Sears hairdryer — Do not use while sleeping.
(damn, and that’s the only time I have to work on my hair.)

On a bag of Fritos — You could be a winner!  No purchase necessary. Details inside.
(the shoplifter special)?
 
On a bar of Dial soap — "Directions: Use like regular soap."
(and that would be how???….)
 
On some Swanson frozen dinners — "Serving suggestion: Defrost."
(but, it’s "just" a suggestion).

On Tesco’s Tiramisu dessert (printed on bottom) — "Do not turn upside down."
(well…duh, a bit late, huh)!

On Marks &Spencer Bread Pudding — "Product will be hot after heating."
(…and you thought????…)

On packaging for a Rowenta iron — "Do not iron clothes on body."
(but wouldn’t this save me more time)?
 
On Boot’s Children Cough Medicine — "Do not drive a car or operate machinery after taking this medication."
(we could do a lot to reduce the rate of construction accidents if we could just get those 5-year-olds with head-colds off those forklifts.)
 
On Nytol Sleep Aid — "Warning: May cause drowsiness."
(and…I’m taking this because???….)
 
On most brands of Christmas lights — "For indoor or outdoor use only."
(as opposed to…what)?
 
On a Japanese food processor — "Not to be used for the other use."
(now, somebody out there, help me on this. I’m a bit curious.)
 
On Sainsbury’s peanuts — "Warning: contains nuts."
(talk about a news flash)

On an American Airlines packet of nuts — "Instructions: Open packet, eat nuts."
(Step 3: maybe, uh..fly Delta?)
 
On a child’s Superman costume — "Wearing of this garment does not enable you to fly." 
(I don’t blame the company. I blame the parents for this one.)
 
On a Swedish chainsaw — "Do not attempt to stop chain with your hands or genitals."
(Oh my God…was there a lot of this happening somewhere?)

Er nr. 100 kun halvdød?

99½ colibakterie dræbt af kanel. Resten af millionen døde vel af alderdom …

Det er herligt, at John har overtaget de daglige indkøb, således at jeg bare kan komme hjem fra arbejde og slappe af, men jeg savner jo alligevel Brugsen en smule, og det er i sagens natur blevet helt umuligt at holde sig orienteret om de sproglige bommerter.
Så er det sandelig godt, at vi har Samvirke, som har leveret rigtig mange morsomheder indtil videre … og det lugter jo altid lidt af Brugs.
Ovenstående er fra den seneste udgave. De klokker godt nok tit rundt i det, når de skal servere disse små statistiske godbidder for os – som dengang de ville bilde os ind, at vi i snit spiser hele 10 milligram kartofler om dagen … MEN at vi danskere på trods af denne yderst minimale indtagelse alligevel købte 56 ruller toiletpapir hver evig eneste dag!
Opdatering: det er kun min navnesøster i Kragelund, der kan være med til at holde denne sidstnævnte statistik kørende …
(sorry – men jeg kunne ikke lade være, og jeg tror du kan tåle det )  

Regne kan de ikke på Samvirke, og finde procenttegnet kan de heller ikke … det er sgu nok røget til Indien.

Så kan man mærke, når man har talt sig varm?

Det må være det, et ORDTERMOMETER skal bruges til – så ved man altid, hvornår man har talt sig varm.
Det giver ‘varme ord’ en ny dimension.

Ellers er jeg fra og med i morgen back in business, hvilket man absolut ikke kan sige om foråret … tænk, at det skulle være muligt at tage sådan et billede ved forårsjævndøgnstide.
Det er ikke taget i sort/hvid, selv om man måske kunne få den tanke. Sådan er det bare lige nu, når man kigger ud ad vinduet.

Den eneste bittelille farveklat, der har været at se i haven i hele denne uge, er denne fætter:

Vi har kun den samme – hvis det er den samme, men det tror vi … vi har aldrig set mere end én ad gangen, men den har været i besiddelse af en fabelagtig god evne til at forsvinde, når en af os viser sig i vinduet med et kamera. I dag lykkedes det for John at indfange den lille rødkælk.

Referencehumor

Referencehumor er stjålet fra Karen-Marie Lillelunds foredrag i går. Det handler bl.a. om, at ingen er på toppen altid, men at vi kan hjælpe hinanden lidt ved at dele af vores humøroverskud, når vi har det.
Nogle gange er det rart at have en referencehumor, så der kun skal et tegn, en gestus, et stikord til, før en eller flere ved, hvad der hentydes til. Det er faktisk er rigtig godt ord … referencehumor.
Vi Drei Mädchen kørte med begrebet i alle årene, vi arbejdede sammen, uden at kende ordet for det, men hold op, hvor har vi mange gange knækket sammen som ustyrlige teenagetøser på et et enkelt stikord, der efterlod alle andre end os måbende og – nogle gange – en lille smule misundelige over, at vi så ofte havde sådan en fest i kantinen.

En af vores referencer har en historie, der ligger små 20 år tilbage. En af os havde læst eller hørt en eller anden fjollet påstand om, at en hånd som den afbildede repræsenterer mandens … ahemn … skal vi sige … tilstand i en ganske bestemt situation; med tommelfingeren repræsenterende 30 år, pegefingeren 40 år, osv., selvfølgelig med lillefingeren ved de 70 år.
Om det var sandt eller ej, var sagen aldeles underordnet; det emne kunne vi snildt koge suppe på gennem en stor del af den frokost – bl.a. kunne jeg med stor fryd konstatere, at godt nok var min mand lige omkring 50, men på visse områder var han ikke engang fyldt 30 år …

Den gestus blev omgående inddraget i vores referencehumorrepertoire, fordi den hurtigt og helt af sig selv blev et symbol for os i forskellige situationer, som jeg vil overlade til alle jer intelligente læsere at forestille jer.
De to andre vidste altid, hvad der mentes, hvis den tredje på en eller anden måde diskret fik vist en åben håndflade med spredte fingre. Det største problem var, at somme tider var vi simpelthen pinedød nødt til at holde masken, hvilket kunne volde store vanskeligheder.

Der er mange eksempler på referencehumor – John og jeg har flere eksempler, hvor et ord eller en gestus er nok til, at den ene ved, hvad den anden hentyder til – det ville være underligt, hvis ikke vi havde det efter så mange års liv sammen. Man har referencehumor med sin familie, sine venner og veninder.

Noget vil jeg helt sikkert komme til at savne meget

I dag har jeg været på en workshop arrangeret af Arp-Hansen-gruppen – med andre ord: det er krisetider og de vil gerne kapre kunder til deres hoteller og kongresfaciliteter.
Det foregik på Tivoli Hotel & Kongrescenter, som er et meget moderne hotel med meget moderne faciliteter, men pænt fordelt over det hele forsynet med traditionelle tivoli-ikoner fordelt på fineste vis. Jeg synes det var ganske nydeligt og ikke ‘for meget’. Billedet til venstre er et familieværelse … så er udsmykningen vel sådan set i orden.
Dog synes jeg, det var lige i overkanten de steder, hvor gulvtæpperne var vævet med særdeles farverige harlekintern – men så er man naturligvis slet ikke i tvivl om, at det er linket til Tivoli.

Vi fik en rundvisning og fik allernådigst lov til at kigge ind i den store kongressal, hvor man var ved at foretage de sidste afpudsninger til årets R.o.b.e.r.t.-uddeling, som skal foregå i morgen. Jeg skriver det på den måde, for efter jeg havde taget et billede, gjorde man mig diskret opmærksom på, at jeg ikke måtte fotografere, så jeg vil ikke risikere at blive afsløret ved en tilfældig googling … holddaop, hvor var den sal pyntet flot, men det kan ses meget tydeligere i morgen.

Det bedste, det suverænt allerallerbedste, var timen med Karen-Marie Lillelund. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg kun meldte mig, fordi hun skulle holde et foredrag om humor på arbejdspladsen. Jeg er vild med den kone. Hun er hujende morsom – vi var flere hundrede kvinder, der hylede af grin i det meste af den time. Der var også et par håndfulde mænd, som var lidt morsomme at iagttage i det skjulte, for de var absolut ikke lige så ødelagte som kvinderne, men de kunne dog trække lidt på smilebåndet ind imellem – og det var ikke fordi, hun latterliggjorde mænd; tværtimod faktisk, men kønnenes opfattelse af, hvad der er hylemorsomt, er nok ikke helt ens …

Karen-Marie hører ikke til de små i samfundet … jeg satte mig på forreste række i auditoriet, kun et sæde fra hende; hev fluks mit kamera op og spurgte, om det var okay at fotografere. Det var det bestemt, “især hvis du kan gøre mig slank på billedet!”
“Det lover jeg … tro mig, jeg kender så udmærket problematikken!”. Hun grinede, tonen var lagt, og vi nåede at komme den halve verden rundt på de ti minutter der var, inden hun skulle optræde.
Hun fortalte, at hun blev bedt om at deltage i en gruppe, der skulle kåre “Danmarks sundeste virksomhed” og var sikker på, at vedkommende ikke var helt klar over, hvem hun havde kontaktet “for speltboller er altså ikke liiige det første, man kommer i tanke om, når man ser en kvinde som mig”.
Hertil havde kvindemennesket (som ikke anede, hvor morsom hun faktisk var) svaret: “Jojo, det ved jeg skam godt – vi vil godt have lidt bredde i gruppen” …

K-M fortalte om episoden i lufthavnen fra dengang, security-folkene stod og førte en stav op og ned ad folk, hvis  perleporten havde bippet af én, hvilket K-M havde forårsaget, med det resultat, at en meget ung fyr blev ved med at føre den stav tæt hen lige foran hendes barm. Han blev ved og ved, fordi staven blev ved med at gøre udslag pga. ‘brynjen’, som K-M selv kaldte den. Til sidst gjorde hun højlydt gutten opmærksom på, at det skyldtes hendes BH! Han rødmede dybt og nærmest sprang væk fra hende.
“Bare rolig! Det bliver først farligt, når jeg tager den af!”
Siden da er den unge mand flygtet, hvis han fik øje på Karen-Marie i securitykøen.

Den kvinde er skøn, skøn, skøn. Jeg har oplevet hende før, for flere år tilbage, og viser hun sig i bare to minutter i tv, er jeg der som en mis for at suge til mig af hendes vidunderlige vid, herlige humor og … smaddergode pointer, for dem har hun naturligvis også. Det er en kvinde med et budskab; ikke en stand-up comedian.

Johh – der er virkelig visse elementer i mit arbejde, jeg vil komme til at savne dybt, når jeg jobstopper.

Tænk hvis det var sandt …

Somme tider får man de mest underlige lyster.
I dag var min at køre ind omkring Hundige Bycenter, bare fordi … det var længe siden sidst. Det kunne da være, at der kunne opstå et behov eller to i Bilka – alias Waves (har aldrig fundet ud af, hvorfor det skulle omdøbes … alle siger alligevel stadig Bilka).
Matas var der også et ærinde i, så lidt tjente de da på mig i dag.

Jeg købte nogle af varerne til min fødselsdag, som jeg ved, jeg skal bruge og som selvfølgelig også kan holde sig eller fryses ned.
Stort set hele biksen blev gået igennem; undtaget tøj og sko.

Bøger blev studeret. Omkring halvdelen var kogebøger. Med gamle og nye trends. Også Hr Rodes bog om stenaldermad, om hvilken jeg lige har læst en artikel, som erklærer, at det er direkte usundt. Hvorfor er jeg ikke overrasket?

Jeg kiggede lidt videre, og så fik jeg øje på denne:

Meeen, tænkte jeg: mig skal de ikke narre! Det passer garanteret ikke.

Ohhh, tænk hvis det gjorde …

Mange af os ved sikkert, hvad Eggs Benedict er …

… så dette ordspil er vel oplagt i disse pave-abdikationstider:

Sendt til mig af en kollega – hvor hun har det fra, vides ikke. FB kunne være et kvalificeret gæt …

Ellers har det bare været en mandag, som mandage ofte er: Keeeedelig.
Fandt en apostroffejl i Brugsen, men det er der jo heller ikke noget nyt i.
Vejret er gråt og keeedeligt – men nu er det da i det mindste tøvejr …

Tænk, at man kan komme så vidt, at man ligefrem længes efter synet af disse:

Så ved man, at man trænger til forårsagtige tilstande …

En aften med Mads Christensen

Kursuscentret Bymose Hegn afholdt her til aften en af deres bestikkelsesseancer, efter hvilke de håber på, at vi vil tænke på dem, næste gang vi planlægger et møde eller en konference.
I dag brugte de Mads Christensen som lokkemad. Han gav sit foredrag Så hold dog kæft, kvinde.

Nu er der måske allerede mange af jer, der er stået af, men det er der slet ingen grund til. Har I oplevet ham i fri dressur? Han er hamrende god og hamrende provokerende. Vi sad syv mænd og omkring 60 kvinder i spændt forventning, og ingen af os blev skuffede. Jeg lurede lidt på mændene, men de to jeg kunne se, grinede mindst lige så meget som os kvinder … hvor de yngste var omkring 30 og de ældste omkring min alder. Estimeret gennemsmitsalder: midt i fyrrerne; altså temmelig høj.

Selv om titlen antyder en god portion mandschauvinisme, handlede det nærmest om det modsatte – han udviste en stor ironisk og selvkritisk tilgang til sit eget køn og en meget, meget stor respekt for kvinder.
Men han er skarp. Meget skarp. Et er, at han respekterer os, men det var selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke fik et par borgerlige ord med på vejen, og han gav vores hykleri et spark i røven for at sige det rent ud.
Han indledte med at sige, at hans yndlingslæsning er statistikker. Efter at have set statistiktal, er det meget interessant for ham at grave ned i de tal; at finde ind bag dem for at forstå både tallene og menneskene.

“Køber I økologisk? Naturligvis gør I det. ‘Det ligger jer madet på tsinde’ (sagt med en karakteristisk Whiskybælte-læspen). Det svarer stort set alle af jer her i aften; plus resten af Danmarks befolkning, at I gør i videst muligt omfang, og at vel nok omkring 80% af jeres fødevarer er økologiske.
Gu’ er de ej. I lyver, gør I. Hvis man står for enden af kasserne; uanset om det er i Irma eller i Lidl, og noterer sig, hvad I har taget med hjem, er det i snit kun 8% af jeres varer, der er økologiske. Men det lyder jo ikke pænt, når man bliver spurgt.”

“Tænker I på CO₂? ‘Jada! Det ligger jer også madet på tsinde, siger I’. Men I lyver igen! I er pisseligeglade, er I. I vil gerne have vindmøller. Jojo. Bare ikke i nærheden af jer selv … Og er der så meget som én eneste i denne forsamling, der har byttet bilen ud med en cykel af hensyn til CO₂?” Det var der ikke … 

“’Voreth børn har altid førsteprioritet!’ Vel har de ej. Der er ikke noget land i verden, hvor forældrene i Danmark-omfang sender børnene i institutioner i de samme forældres ferie”. Provokerende, ja, men han underbyggede hele tiden med statistikker.

Det var en del af opsangene. Han havde også masser af emner, hvor han ironiserede på lidt lettere måde over Rigets Tilstand.
Til slut bedyrede han, at man kan hade ham eller lade være. Man kan mene, hvad man vil, men tallene, han citerede, var alle korrekte og ikke hevet op af en hat, men ud af statistikårbogen (eller hvad den nu hedder i vores www-tider).

John var lidt uforstående over for, at jeg gad bruge min fritid på at høre på Mads Christensen, men han kunne lidt bedre forstå det efter at have hørt mig referere meget mere, end jeg har gjort her. Jeg synes han var rigtig god, og får I mulighed for at opleve ham, så lad være med at sige den fra pga. eventuelle fordomme mod ham.
Han havde en time og brugte 1½ … og vi kunne alle sagtens have hørt mere, men der var andre ting, der skulle nås. Blandt andet den meget vigtige spisning!

Den danske sprog er en svær en

Som jeg vist har nævnt en enkelt gang, går jeg til engelsk hver mandag eftermiddag, og som jeg vist også har nævnt, holder vi alle meget af vores underviser, Andrew.
Han er freelance oversætter og taler et perfekt og flydende dansk, men man kan godt høre, at han er af anden etnisk herkomst.

I dag kom vi ind på alle de faste vendinger, der er så unikke for hvert enkelt land og som kan være så forfærdelig svære at oversætte.
Hvad hedder Tak for mad på engelsk? Svaret findes ikke, for de bruger simpelthen ikke at sige sådan noget.
Hvad hedder Tak for det gode samarbejde? Pas … Thank you for the good collaboration/cooperation lyder skrupforkert på engelsk, og Andrew kunne faktisk ikke fortælle os, hvad man ideelt kunne oversætte den vending til.
Er det egentlig i orden at afslutte en mail med have a nice day? Svar: Nej, det er det faktisk ikke, hvis man skriver til en englænder, fordi en sådan synes, at det er en rædselsfuld over-amerikansk floskel. Men det er helt i orden at skrive have a nice weekend eller have a nice evening.
Der er ingen, der siger, at det skal være let …

For slet ikke at tale om talemåder og faste udtryk, som man bare skal vide, hvad betyder, så man kan lige så godt tage dem fra en ende af og se at få dem lært. Problemet er bare, at man ikke ved, hvad man skal lede efter, så der kommer oftest nogle sjove oplevelser i forbindelse med indlæringen på den hårde måde.
Andrew fortalte om en episode, der fandt sted for mange år siden; ganske kort tid efter, at han var kommet til Danmark. Han kunne flydende norsk, men var endnu ikke helt velbevandret i det danske.
Andrew stod i supermarkedskøen, da kunden foran ham fortalte, at “Tivoli er åben”.
Andrew blev noget overrasket over denne udmelding – det var midt på sommeren, så selvfølgelig var Tivoli åbent, men han svarede alligevel høfligt og med et stort smil på: “Tak, men det er jeg nu godt klar over … ” 

Han fik vadet lidt mere rundt i det åbne Tivoli, mens han selvfølgelig lige præcis ikke gjorde det, han forventedes at gøre; nemlig se at få lukket den lynlås.
Kunden ventede på ham uden for forretningen og fortalte diskret Andrew, hvad det i virkeligheden betyder, når en dansker siger, at Tivoli er åben.
Men hvor pokker skulle stakkels Andrew også vide det fra, når han aldrig tidligere var stødt på udtrykket?

Så brugte Det Fast Sammentømrede Engelskhold ellers et par minutter på at koge suppe på emnet:
- Sagde du så ikke, at folk simpelthen står i kø for at komme ind?
- Du sagde vel, at der bliver lukket ved midnatstid? Efter fyrværkeriet?
Og så videre i samme dur – ih hvor vi morede os over vores eget fantastiske vid. Fantasien fejlede ikke spor, og jeg vil overlade det til jeres samme, hvad der ellers blev fyret af af gode forslag … det er jo en sober blog, dette her, så ikke mere på tryk …

Det kan være svært, det med e-mails

Når jeg trænger til lidt opmuntring, kan jeg finde på at klikke ind på siden Computer Stupidities, som er et opsamlingssted for de nogle gange temmelig tåbelige spørgsmål, it-supportere kan komme ud for.
De fleste virker, som om de er fra starten af hjemme-pc-æraen – der bliver nævnt 386’ere, fx, men nogle episoder er så sjove, at alderen ikke betyder noget (virker helt menneskeligt, ikk’?), og andre kan lige så godt være fra for 15 år siden som fra i forgårs.

Den første kunne snildt have stammet fra min egen far … det der med e-mail og sms fik han aldrig helt styr på. Han lærte aldrig at skelne mellem ringelyden og sms-lyden, så hvis hans mobil plingede med en sms, kunne der ske en af to ting:
1: “Nå! Nu kom der en e-mail!”
2: Han tog telefonen, trykkede på svarknappen og sagde “Hallo. Halllooo …. hallOOO!? … Det var da underligt … der var ikke nogen i den anden ende.”
Omvendt, hvis han fik en mail, som han viste mig, kunne jeg – i starten – spørge, hvorfor han ikke havde svaret på den.
“Nejnej … du ved jo godt, at jeg jeg ikke er god til det der sms.”
Til gengæld blev han efterhånden ret god til at surfe rundt og finde ud af alle mulige ting på nettet, så helt pc-analfabet var han ikke, og set i lyset af, at han først startede med det hele, da han var over 80, kan man nok ikke forlange så meget mere.
Det var mellemsøsteren, der lærte ham op, og hun fortalte mig grinende, at hun ikke lige havde regnet med, at den største hurdle var at lære ham at bruge musen! Dobbeltklikket havde han umådelig svært ved at lære – plus at lære at vide, hvornår han skulle enkeltklikke, og hvornår han skulle dobbeltklikke. Der sker sjældent det helt store ved at gøre det forkerte, men selv små, men uventede hændelser virkede forvirrende på ham.
“Hvorfor gør den nu INGENTING???”
“Fordi du ikke dobbeltklikkede …”

Og nu til historien, som handler om ‘en chef’. Det er der faktisk en hel del af episoderne, der gør … hvorfor mon specielt chefer har eller havde så svært ved at forstå den elektroniske verden?

My boss never could get the hang of email. He only used email for one thing: sending weekly messages to his daughter, an English instructor in Saipan. We will call her Mary Smith, but that was not her name. Her address was simple enough, but every week he would call me over to the computer with another problem.

Boss: "It’s gone! The email I just spent an hour typing is gone!"
Me: "What happened?"
Boss: "I clicked ‘Send,’ and it just disappeared!"
Me: "It’s in your outbox, because you told the computer to ‘Send’ it."
Boss: "Oh."

This happened almost every week. Either that or:

Boss: "It won’t let me send this message."
Me: "You need to type her exact email address, not just ‘Mary Smith’ in the To: field."
Boss: "Well, how many Mary Smiths could there be in Saipan?"
(Jeg kan lige høre min far: “Det kan sgu da være lige meget, om jeg staver det på den ene eller den anden måde! Den ved vel godt, hvad jeg vil!”
Han kunne ikke forstå forskellen mellem at google noget (Google gættede jo oftest hvad han ledte efter), og at skulle taste en nøjagtig URL ind).
Or:
Boss: "I send email every week, they ought to know who it goes to by now!"
Or:
Boss: "I thought computers were supposed to be smart!"

He would always send his emails on Tuesday so they would get to his daughter by Saturday.

Vi slutter med denne, som jeg slet ikke kunne stå for:
Tech Support: "I need you to boot the computer."
Customer: (THUMP! Pause.) "No, that didn’t help."

Heureka!

Det har indimellem bekymret mig en lille smule, hvad pokker jeg dog skal få tiden efter d. 15. maj til at gå med.
Jeg mener … man kan jo ikke bruge al sin tid på at passe hus, drivhus og Sverige; at besøge børn og børnebørn og rejse Europa tyndt i campingvognen, så hvad gør en klog strikkeynder? Og hvad gør Ellen?
Hun begynder selvfølgelig at strikke te- og moccakopper! Hvad ellers?

Jamen er de ikke bare helt fantastiske? Jeg er sikker på, at alle i familien, unge som gamle, vil elske at få en ny til samlingen hver gang vi ses.
Og at venner og bekendte vil sætte langt større pris på sådan en strikket kop i stedet for en dødssyg blomst. Og jer derude? Hvad med jer? Bestillinger modtages, men forvent ikke at få dem leveret lige med det samme – jeg forestiller mig, at efterspørgslen bliver af hidtil ukendte dimensioner.

Når jeg trænger til en pause i koppestrikkeriet, kan jeg jo snuppe et par slikkepindeovertræk til en afveksling. Det kunne blive min nye kæphest …

Eller hvad med et strikket wc-brætovertræk? Lækkert, ikke? Og man kan altid have et i en farve, der matcher håndklæderne.
Og stetoskopovertræk – det bliver simpelthen årets julegaveønske til lægerne! Et kæmpehit!

Og sidst, men så sandelig ikke mindst, denne kokon til små babyer – tænk, at jeg ikke selv havde sådan en – og hvor jeg dog ærgrer mig gul og grøn over, at jeg ikke fandt denne eminente ide for syv år siden, da Anna kom til verden … så dejlige minder det kunne have givet os om dengang, man virkelig svøbte børnene; helst så stramt, at deres fysiske udvikling sinkedes væsentligt.

Jeg bryder alle former for copyright ved dette indlæg, men min begejstring overdøvede alle advarsler.
Godt, jeg har så meget garn … hvis jeg seriøst går til den, er jeg garanteret millionær inden jeg fylder 65!

G’dag … jeg vil gerne se på 10 liter kølvand

Ja, goddag … jeg ville gerne se på 10 liter kølvand.
S’gerne, frue … hvor stort et skib skal det stamme fra? Vi har tilbud på det fra Scandlines i øjeblikket.
Var det så endda annoncer fra et bådmagasin … men de ville nok på den anden side vide, hvad kølvand er.

Stærkt og direkte inspireret af Kamelryttersken (tak, Ragnhild!) satte jeg mig for at finde ud af, om vi danskere heller ikke kan kende forskel på kølvand og kølevand.
Det kan vi ikke … Fiduso har for længst kategoriseret kølevandet under kategorien Skrællemænd.

Der er temmelig stor forskel på kølevand og på kølvand.
Kølevand anvendes til at køle noget ned, fx motorer eller i forbindelse med processer, hvor der forekommer et overskud af varme, som skal afgives til omgivelserne.
Kølvand er det, man oplever som noget hvidt og skummende efter et skib i fart … efter skibets køl.

Der var 54700 hit på ”i kølevandet på”. Jeg måtte tvinge google til at undlade at lede efter ”i kølvandet på”, som de heldigvis er ganske klar over, det hedder.
Her følger nogle få af de mange hit.
Bemærk venligst, at jeg slet ikke har beskæftiget mig med blogge og lignende – kun med sider, hvorfra der med rette kan forventes en større grad af sproglig professionalisme, end tilfældet er.

Dansk Journalistforbunds hjemmeside; forfattet af chefredaktør Morten W. Langer: … Henvendelserne kom i kølevandet på, at DR var i gang med …
Jaja, så skal det jo også gå galt, hvis de ligefrem lærer det på Journalisthøjskolen.

Europaparlamentets informationsside: … En styrkelse af de nye demokratiske strukturer i kølevandet på det arabiske forår bør være en førsteprioritet …

Europaparlamentets informationsside: … medlemmerne af Parlamentets sundhedsudvalg drøftede spørgsmålet i kølevandet på den såkaldte PIP-skandale …

Alt fra Europaparlamentets informationsside er signeret ’Pressetjenesten’, hvorfor jeg må formode, at det er forfattet af journalister. Jeg håber så i det mindste, at det er den samme journalist, der har begået disse tre eksempler – plus de 12 andre, jeg fandt i samme medie, men der er ingen grund til at kede jer med dem alle.

Fra Litteratursiden.dk: … Vi følger familien i kølevandet på fødselsdagen …

DR: … En ting er selve spillet – en anden er alle de hjælpe-sites, forums, blogs og fansites der er opstået i kølevandet på World Of Warcraft …
Er det mon en rumfærge?

DR Deadline: … Men hvilke farer kan opstå i kølevandet på den danske oprustning? 
Ikke flere kolde krige, tak!

TV2 kan skam også være med: … Det sker i kølevandet på sagen om Surrends plakat af …

Kommunernes landsforening (forfattet af en pressekonsulent): … Det er ikke et nyt problem, som er opstået i kølevandet på strukturreformen …

JP: … og oplever uden tvivl en ø krise i kølevandet på de mindre kvoter.
(En avis. Fy!)
Vi taler måske torskekvoter? Det smager da lidt af fugl …

Kristeligt Dagblad: … den bl.a er kommet i kølevandet på 00èrnes forbrugsfest …
(Endnu en avis.)
I øvrigt hedder det ikke 00érnes. Det hedder heller ikke 00’erne. Det hedder enerne. Lige nu er vi i tierne.

Information: … I kølevandet på Klimakommissionens længe ventede anbefalinger …
(Det var så den tredje avis …)

Information. Igen. En anden journalist end lige før: … ideen om reelle forhandlinger i kølevandet på sommerens intensiverede kampe i Afghanistan …

Politiken: … der eksploderede i kølevandet på den russiske revolution i 1917.
(Fjerde avis …)
Lyder ikke specielt logisk, denne påstand, vel? Man har kølevand for at undgå eksplosioner!

Politiken igen: … I kølevandet på mordet …
Hede følelser? Passionsdrab?

Børsen: … afkobling af den danske eksport i kølevandet på krisen …
(Femte avis).

BT, artikel af Tina Tjørner: … Men ved et pressemøde med den svenske konge i kølevandet på bogens udgivelse ændrede alt sig …
(Sjette avis.)
Artiklens forfatter skriver det dårligste dansk, jeg endnu har oplevet hos en, jeg må antage er uddannet journalist. Komma foran ’at’ i infinitiv; ”at se frem ad”; ” har hun ikke kunne sove”. Ynkeligt.

Landbrugsavisen: … og er det næste mærkeskifte i kølevandet på John Deeres nye forhandlerstruktur …
(Syvende avis)
Måske det eneste medie, hvor man rent faktisk ikke kan forvente, at de har en pind forstand på noget, der har med det maritime liv at gøre.

Alle de nævnte aviser kunne levere en del hit. Berlingske havde ingen kølevandsfejl.

Familieudvikling.dk: … overdødelighed i kølevandet på skilsmisser …
Her var det måske en glimrende ide med det kølevand; især hvis skilsmissen skete pga. glohede diskussioner.

Fredericia bibliotek; forfattet af børnebibliotekaren: … Bianas hjemmeliv bliver kaotisk i kølevandet på forælderens skilsmisse …
Jeg ville ellers forvente, at en bibliotekar har styr på det danske sprog.

Historien om flodhestene

For mange år siden, kort efter firmaet var flyttet fra Amager til Nordsjælland, blev der gennem kunstforeningen indkøbt et antal små gipsafstøbninger af flodheste – de kan den dag i dag købes gennem Glyptoteket. Jeg husker ikke antallet præcist, men det må have været en 5-6 stykker.
I dag er de desværre blevet spredt for alle vinde og optræder kun enkeltvis.
De blev meget hurtigt alle ansattes små kæledægger og genstand for udfoldelse af stor fantasi. Små pigers aflagte dukketøj og små drenges ditto legetøj kom til ære og værdighed igen.
De har været klædt ud som alverdens ting; har bl.a. haft sterildragter, mundbeskyttere og skoovertræk på, men har også spillet rollespil med riddere i ringbrynjer, læge (med stetoskop, selvfølgelig) og patient o.m.a. Var der håndværkere i huset, blev de udstyret med hammer, sav, skruetrækker osv. og anbragt i nærheden af håndværkerne, så de kunne hjælpe til.

Et år til en julefrokost var der produceret en film med dem, hvor de var anbragt i forskellige scenarier, der illustrerede, hvordan det var dem, der om natten gik og foretog sig skumle ting, så det i virkeligheden var deres skyld, når tingene en gang imellem gik galt.
Næste år var der produceret en anden film, hvor de havde antaget den stik modsatte rolle som firmaets redningsmænd, inden tingene nåede at gå galt – begge film naturligvis med baggrund i den virkelige verdens episoder, som alle medarbejderne kendte.

Da vi flyttede til Nordsjælland, kunne alle være i én bygning. I dag er vi spredt over seks bygninger; det er flodhestene desværre også, og kun få medarbejdere kender deres historie.
Da vi var i én bygning, optrådte de altid i flok, men blev flyttet rundt. Alle fulgte interesseret med for at finde ud af, hvad flodhestene nu havde gang i – man kunne fx finde dem foran en dør til et mødelokale, hvor der stod fem i en cirkel med hovederne tæt sammen og den sjette et lille stykke derfra med ryggen mod de andre. Der skulle ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad der var sket her; scenen var så levende, at man rent faktisk greb sig selv i at have ægte medlidenhed med den sjette flodhest!

En anden gang kunne vi finde dem to og to sammen; den ene oven på den anden, og morgenen efter stod de parvis tæt sammen med små babyflodheste foran sig.
De tog på sommerferie og kom hjem igen – solbrændte selvfølgelig … en havde været uheldig og var blevet skoldet.
De har også haft mæslinger.
Da motionscentret kom, kunne man se dem dyrke idræt – iført reglementeret påklædning, selvfølgelig.
Vi har set dem i dyb sorg og i sprudlende glæde – ved hjælp af ganske enkle midler var der aldrig nogen, der var i tvivl om, hvad de små kræ foretog sig.

Da jeg kom på arbejde den 2. januar, var den enlige flodhest på gangen gået i hi. Den keder sig sikkert også gudsjammerligt …

Boxing Day–Annandag jul

Anden juledag, annandag jul, Boxing Day. 
Hvorfor 2. juledag hedder Boxing Day i England, ved ingen, men det var den dag, hvor tjenestefolkene fik deres julefridag, og hvor herskabet derfor fik ‘køleskabsrester’, som de ikke skulle tilberede. Apropos Downton Abbey, som jeg kun mangler to afsnit af nu …

VI var en tur i Kristianstad, hvor vi opdagede, at de havde startet udsalget i går klokken 8. På den første juledag og for ikke så mange år siden den mest hellige dag på året! Arme, stakkels ansatte, siger jeg bare.
Jeg ved ikke, hvordan trafiksituationen var i går, men i dag var det heeeelt vildt, så mange mennesker og biler der var i det store indkøbsområde; især i MediaMarkt og Jula.
Vi ville have haft en foderdims, som skovskader ikke kunne komme til, og styrede mod Grizzly Zoo, hvor det var til at komme til for folk.
Der var bare intet til de vilde dyr og fugle; kun til kæledyrene, hvad der til gengæld var i overflod af.
Hvad mener I fx om hunde-løssalgsslikket her?
Var det noget med kæmpe-‘forårsruller’? “Holder lige til påske” … eller hvis jeg havde hund og der kom en og forærede den sådan en gummiørn her, ville jeg nok sige ligesom Aubrey, når han bliver sur på sin mor: “You are not my friend anymore!”

Jeg læste i morges i en gammel tænd-op-avis, at i USA (hvor ellers?) er man begyndt at producere tv-udsendelser for hunde. De allestedsnærværende eksperter havde i den forbindelse udtalt, at man skulle passe på med ikke at menneskeliggøre hunde (og kæledyr generelt) alt for meget. Det var jo trods alt stadig dyr.
Det kan jeg altså godt selv regne ud uden eksperthjælp, og jeg synes nærmest det er tragisk, hvad man somme tider ser de arme husdyr blive udsat for i USA.

Nok om det – jeg bliver bare i dårligt humør af at tænke på sådan noget, hvilket jeg slet ikke har lyst til at være.
I dag har solen skinnet lidt; det tør endnu, men der er også stadig sne. Nissen havde åbenbart siddet fast i æbletræet på sin færden, og vanddråberne i birketræet lyste så smukt.

Når basunengle spiller ‘Hot’, larmer det en del

I dag kom det årlige julebrev fra et vennepar. Jeg holder rigtig meget af dem, og alligevel får de dette indlæg med på vejen, for ih, hvor jeg ikke kunne lade være med at smile over en af sætningerne, som lød “… flyttede til varmere himmelstøj …”
Den får de altså at høre for, næste gang jeg ser dem … der er hele to fejl i deres himmelstrøg, så jeg køber ingen dårlige undskyldninger gående på trykfejl.
Heraf dagens overskrift – jeg kunne så tydeligt se for mig alle basunenglene “ha’ det hede hule hot hot”, mens de gi’r den hele armen i de høje himmelsale.

I England købte jeg en lille bog “Incredibly Silly Signs”, som indeholder ca. 130 eksempler på almindelig tankeløs- og/eller tåbelighed i forbindelse med skilteskrivning.
Den er ganske morsom, men jeg undrer mig over, at man i vore digitale tider ikke viser billeder af skiltene, men i stedet har skrevet dem i noget WordArt-lignende tekstformat.
Måske fordi det er dyrere at printe billeder?
Mange af dem er umiskendeligt amerikanske – oftest er oprindelseslandet angivet, men det er såmænd slet ikke nødvendigt … de kan simpelthen kun stamme derovre fra.
Andre er sandsynligvis uheldige oversættelser til engelsk.
Et eksempel på førstnævnte kunne godt være dette skilt på en klapvogn:
Warning: Remove child before folding

Denne var jeg helt færdig over:
Tattoos done while you wait
Jeg vil nok helst ikke vide, hvad tatovøren har af alternativer, hvis man ikke har tid til at vente.
”Okay så … jeg henter min arm igen ved 17-tiden …”

Jeg googlede sætningen og fandt – måske – originalen her.

Folkekirken har humor!

Den her MÅ jeg bare dele med så mange som muligt – en kollega sendte mig et link i morges, og kort tid efter grinede jeg så højt, at andre kolleger kom til.
Det er fredag, og så gider vi ikke tænke på, om bossen skulle opdage, at det ikke lige er arbejdet, vi har gang i her.
Han var i øvrigt en af dem, der grinede med …

Gå ikke glip af dette lille klip, der på særdeles underholdende måde viser, hvordan tiden og begivenhederne omkring Jesu fødsel kunne have udspundet sig, hvis det hele i stedet havde foregået anno 2012.
Det varer 3 minutter og 42 sekunder, og det tager måske 10 af sidstnævnte, inden det helt går op for én, hvad der er gang i, men så … det er godt nok god værkstedshumor, og det er hvert eneste sekund værd.

God weekend til jer alle – kristne såvel som agnostikere, ateister, muslimer, buddhister, hinduister og alle, der ikke hører under nogen af disse kategorier.

Lørdag morgen: en lille eftertanke … som jeg vælger at skrive i forblommede vendinger, da jeg ikke ønsker at være afhængig af politibeskyttelse resten af livet.
Hvor er det dejligt at se, at nogen kan tage egen trosretning så selv-Uhøjtideligt, hvor nogen andre nærmest starter tredje verdenskrig fordi en tredje laver en mere eller mindre ubehjælpsom tegning af et emne, som de første nogen har fået stor kunst ud af – uden der behøver at blive udskrevet dødsdomme eller brændt nationalflag af.

Tag jer i agt! Jeg har åbenbart en finanspolitisk aktivitet!

Kære skatteyder,
Jeg sender denne e-mail for at annoncere: Efter den sidste årlige beregning af din finanspolitiske aktivitet, vi har fastslået, at du er berettiget til at modtage en tilbagebetaling af skat af:
DKK1,134.56
At modtage din refusion, kan du udfylde og indsende den afgiftsgodtgørelse form.
Klik her for at få adgang til din refundere

Vores hovedkontor adresse kan findes på vores hjemmeside på http://www.skat.dk

Jeg har naturligvis fjernet begge link … både det rigtige til skat og det meget underlige og suspekte i Klik her.

Jeg ved godt, at mange af jer måske har fået en tilsvarende mail, men som Bente skrev, kan det uhyrligt elendige sprog og den generelle tåbelighed næsten opveje irritationen over denne slags spammail, fordi jeg trods alt ikke kan lade være med at grine. Hånligt, måske, men stadig grine.  
Min “finanspolitiske aktivitet” – pffftt.
Jamn al’så – hvis jeg skulle nævne alle fejl og tåbeligheder … så det gør jeg ikke. Det er næppe heller nødvendigt at påpege dem for jer.
(Jeg har heller ikke tid til at skrive mere – jeg skal jo lige finde ud af hvordan jeg får mine DKK1,134.56!)

Hvad er ligheden mellem trøffel-risotto og rødbedesuppe?

Interessant spørgsmål, ikke?
Jeg kender ikke svaret, men måske gør en af jer? Jeg er virkelig blevet nysgerrig …
Det kommer sig af, at jeg sad og surfede lidt rundt på nettet for at blive inspireret til supplement til den pose med trøffel-risotto, jeg købte i søndags. Jeg fandt et udmærket forslag, og under opskriften kunne følgende læses:

Jeg synes virkelig, at det er noget af en tilsnigelse med disse påståede ligheder, og da jeg nåede ned til rødbedesuppen, hoppede kæden da helt af … skønt ‘Kylling i øl’ nu heller ikke umiddelbart får tankerne til automatisk at gå videre til trøffel-risotto, hvis I spørger mig. 
Eller måske er jeg bare total-analfabet inden for gastronomien? Er der noget, jeg har overset?

Vi fortsætter i madverdenen:
EN SKIVE BACON: 13,75 KRONER.
Det kunne der have stået i Brugsen i dag.
Dyrt? Det synes jeg. Også selv om den har været en tur i ovnen, den skive.
Man kunne købe en almindelig Stryhns (når de ikke selv kan fjerne apostrofen, må jeg jo gøre det) for 18 kroner, mens julepostejen kostede 31,75.
Forskel: en stribe bacon øverst. Og, okay, en smule piskefløde, men det er altså ikke nok til at få mig til at købe julepostej.
Heller ikke den almindelige, for den sags skyld … jeg ville bare atter en gang understrege, at man altid skal være vågen.
(Hvorfor er det mon fremhævet, at baconskiven er fra bornholmske grise? Specielt her, klasket oven på en leverjulepostej, gør det vel ikke nogen revolutionerende forskel? Eller er bornholmske grise ekstremt dyre, således at det kunne forklare den den store prisforskel?)

Vi slutter i Elgiganten.
De gad godt svare mig. Det er fint – hatten af for det og ingen klager herfra.
Vil I se svaret? Det kommer her:

Kære Ellen,
Mange tak for de vågne øjne. Det er absolut ikke godt nok, at der er grammatiske fejl i skilte og andet materiale. Det skal der rettes op på, og det vil ske så hurtigt det praktisk lader sig gøre.
Så endnu engang tak for din årvågenhed.
Ha’ en fortsat god dag,
Mvh. Frederik, Elgiganten Presse

Nu kan jeg så bare håbe på, at det ‘praktisk’ kan lade sig gøre inden der igen går flere år … og ikke et ord om nu-stryger-vi-hende-lidt-med-hårene-standardskrivelser, vel?

Dagens smil. To af dem.

Min kontornabo skulle have et møde med sin chef og satte derfor følgende håndskrevne skilt på døren:

VIL IKKE FORSTYRES

Jeg kunne simpelthen ikke dy mig og tilføjede i bedste graffitistil:

VIL DU HELLERE BAGSTYRES?
                      Hilsen Ellen

Flere kolleger kom forbi og gik smilende ind på mit kontor, fordi de mente det lige måtte kommenteres. Et par stykker påstod, at jeg var meget fræk, men for den rene er alting rent, så det kunne jeg overhovedet ikke se …

Jeg nåede desværre ikke at få en reaktion fra synderen selv, for jeg skulle til et møde i en anden bygning og gik direkte hjem derfra.
Mon ikke hun har lært at stave til forstyrre nu?

Mens jeg skrev dette indlæg, bankede det på døren.
Udenfor stod en meget ung fyr, som rakte mig en avis. Det var halvmørkt, så jeg så den ikke helt tydeligt. Det viste sig at være Søndagsavisen. Sådan har jeg aldrig fået den før.
Jeg kiggede lidt spørgende på ham og følgende lille ordveksling udspandt sig:
- Øhh – hvorfor giver du mig den?
- Jam… … det er jo avisen …
- Det ser jeg, men havde du ikke tænkt på at smide den i vores postkasse?
- Nej!
- Det skal du bare gøre fremover. Det er ikke ret tit, vi er så tidligt hjemme.
- Nå!

Og så gik han ellers sin vej.

God weekend til jer alle – og undskyld, at jeg forstyrede … 

Sjov med sjove googlesøgninger (11)

Det er vist ved at være på tide med den 11. omgang grinagtige, mystiske eller mærkelige søgninger, der fører hertil.
De to hyppigste er hos mommer eller bare mommer – søgninger, som jeg på ingen måde vil kategorisere som værende grinagtige, mystiske eller mærkelige.  
De kan dog godt glæde mit bloggerhjerte en lille smule …
De ti tidligere kan ses her - i gamle dage var de faktisk mere underholdende, end de er nu. Eller også er jeg blevet hammerkedelig … men nu til gang nummer 11:

en busk med underbukser
Jeg kender et lommetørklædetræ, men har (heldigvis) endnu til gode at se en underbuksebusk.
Dette er et ‘Handkerchief tree’:

hvad er forskellen på at emigrere i canada 
Pas. Det ved jeg godt nok ikke … men kan du til gengæld fortælle mig, hvad ligheden er mellem en and? Ikke? Den er lige tyk på midten!
Og hvad er forskellen på en kanin? Den går hverken med slips.
Er der længere til Roskilde end på cykel? 

skibe der ikke kan synge
Dem er der oceaner af.
Så var der engang et enkelt, man ikke troede kunne synke, men den teori holdt absolut ikke vand.

fyldte røvhuller mad færøerne
Mener man det alvorligt? Er der en vandrehistorie i gang her?

langsomt gående saftpresser
God ide, faktisk. Det er bedst, hvis den ikke går hurtigere, end man kan nå at indhente den … det skulle jo nødig være en engangsforeteelse at presse saften ud af lidt frugt.

højbede gør det selv
Nej, det gør de i hvert fald ikke – du skal arbejde, skal du, hvis du gerne vil have et pænt og/eller rigtydende højbed …

barndommen der arbejder i gamle dage
Min barndom har aldrig arbejdet. 
Man kan vist heller ikke’ nutids’arbejde i fortiden … fandt du ud af det du ville? Hvad det så end var …

hvad blander man pokerfjæs op med?
Det ved jeg dæleme ikke … måske et tudefjæs?
Især hvis man ikke rigtig har heldet med sig …
(Hvad pokker mener du egentlig med det spørgsmål?)

hyggekrog størrelse a4
Det er så nok den allermindste hyggekrog, jeg har hørt om. Hvor mange regner du med skal kunne hygge sig sammen i den?

der må være noget imellem himmel og jord
Det kan du lige tro, der er. Der er masser mellem himmel og jord.
Det, der nogle gange kan få folk lidt i affekt er, når der er mere mellem himmel og jord, end man lige helt har forståelse for.

En annonce og en bon

De fleste af jer har nok set disse underlige internetannoncer om læger, der ‘hader’ rynkefrie kvinder. Her er en i den helt ringe ende af skalaen:

Tumper. Ser 35 hvad?
Der skulle formentlig også stå gammel, hvis jeg ellers har gættet rigtigt på, hvad de egentlig mener …
Sletn’ af rynker! Pladderdansk. Man sletter ikke rynker! (Det kunne ellers være rart. Sådan lige vupti: ikke en rynke!)
Normalt står der kender et mærkeligt trick. Nu er det blevet chokerende i stedet.
Læger hader hende. Stakkels gamle mor. Jeg har meget, meget svært ved at forestille mig læger ‘hade’ nogen, der ingen rynker har – eller hade nogen i det hele taget – men det er den evigt tilbagevendende afsluttende bemærkning på disse annoncer, og jeg er så træt af dem. Har I slet ikke mulighed for at blackliste nogen, jer derude, der tillader annoncer på jeres blogs? Jeg kan alligevel ikke forestille mig, at der bliver klikket på en som denne …

I dag, da jeg atter en gang sad og ordnede rejseregnskab for en af mine særdeles rejseaktive kolleger, faldt jeg over denne bon:

Hahaha – Pret a Manager – de kan ikke engang stave til deres egen virksomhed – det hedder Pret a Manger, og man ser den kæde overalt i London (og NY og Washington; en enkelt i Boston, samt mange i HongKong og fire i Paris).
Det skal være et lille a (tror jeg … jeg er ikke god til fransk titelretskrivning); jeg ved ikke helt hvad der står her, men der står i hvert fald ikke Klar til at spise, som jeg med mine ringe franskkundskaber får det til at betyde.

Den svære grammatik og tallenes mystik

Det er måske ikke så underligt, at danskerne roder lidt rundt i apostrofferne, når man i guds og apostroffernes eget land så afgjort heller ikke kan finde ud af, hvor de skal placeres.

Jeg sad i dag og ordnede rejseregnskab for en af mine kolleger, da dette bilag nærmest skreg til mig:

Jamen du herreste gud da. TRE apostroffejl på fire ord. På en bon fra en restaurant i Spokane, Washington, USA. Pinligt, vil jeg mene.

Ladies er genitiv; der skulle have været en apostrof; altså Ladies’.
Den kunne de passende tage fra Night’s, som er flertal og derfor ikke skal have en apostrof.
She-tinis må man formode også er flertal, idet jeg ikke kan forestille mig, at det er She-tiniens et-eller-andet, de taler om her. Altså ingen apostrof, venner.
Man fristes til at tro, at det nærmest er et tilfælde, at der (ganske korrekt) ikke er proppet en apostrof i Wednesdays …

Endelig vil jeg gerne pointere, at det ikke er mig, der har så skrækkelige kragetæer, som tallet 130 eller 136 kunne antyde! Det er kollegaen, som jeg lader forblive anonym, men som selvfølgelig er en mand …
Og så så man lige alle mændene hoppe i sædet, men denne påstand vil jeg hellere end gerne underbygge: Kender I 1-4-7-9-taller?
Det er udtrykket for et håndskrevet tal, hvor man ikke har en kinamands chance for at gennemskue, hvilket af de fire nævnte, der skal stå.
Af samme årsag har vi en ‘dekoder’, der i al sin enkelhed består af en formular, som alle nyansatte skal skrive under med med initialer, fuld signatur og … tallene fra 1 til 10.
Kvindernes tal efterlader ikke læseren i tvivl om pålydende værdi – med andre ord er det indtil nu kun mænd, der har præsteret 1-4-7-9-taller.
Varianter kan forekomme.
Det kan fx være 1-7-taller. Eller 4-7-taller. Eller 4-7-9-taller – regn selv alle kombinationerne ud – der er en del.
Jeg har forsøgt at illustrere, hvad jeg mener … det er lidt svært, for jeg skriver normalt meget pænt og læseligt  

Det første er et eksempel på et 4-tal. Det andet er et 9-tal; det tredje et 1-tal, hvilket jeg ved, fordi vedkommendes 7-tal havde en tværstreg. Og i øvrigt stod det på 1-tallets plads …
Det sidste er også et 4-tal.
Min kollega har nu udvidet manderepertoiret med 0-6-taller …

Kender I typen?

God og apostroffri weekend derude.

Jeg får helt lyst til at spinne

Måske også ligefrem til at spinde, selv om den eneste lighed, jeg har haft med en kat i den seneste tid, er noget med hvæssede kløer og at have lyst til at hvæse af mine omgivelser (jeg sagde havde lyst. Jeg gjorde det ikke).

I dag sad jeg i en time med en superhaj til det nye system, der forvolder både mig og andre en hel del kvaler og som er den direkte årsag til, at jeg i de seneste to nætter kun har fået 4-5 timers søvn, fordi der kører alt for mange problemer (nej, ikke udfordringer! Lad os dog kalde en spade for en spade …) rundt i hovedet på mig. Jeg må ligefrem være begyndt at drømme om det – hvorfor skulle jeg ellers vågne klokken 4 om morgenen med en ny tanke i hovedet om noget, jeg lige skal huske at undersøge næste dag? Kunne selvfølgelig ikke falde i søvn bagefter.
Derfor kastede jeg håndklædet i ringen i dag og råbte HJÆLP. Den kom næsten omgående – hatten af for det.

Pigen, der troppede op, har virkelig godt fat i systemet og har desuden mange flere rettigheder end jeg har – faktisk kan hun slette hele applikationen, hvis hun klokker for meget rundt i det, men det gør hun ikke.
Ting, jeg – forgæves – har brugt rigtig mange timer på at forsøge at løse for brugerne var det, jeg havde på dagsordenen i dag.
Jeg har følt mig dum og utilstrækkelig, for jeg burde have kunnet finde ud af tingene, mente jeg selv. En del har jeg selvfølgelig klaret helt efter bogen, men der har altså også været … andet …  
Men. Det var slet ikke mig, der var noget galt med, hvad jeg som sagt troede. Det ligner mig faktisk ikke at have så lidt selvtillid – er det alderen, måske? Nej, nok ikke, men vi er blevet tudet ørerne fulde med, at vi s.k.a.l. bruge den administratorguide. 
Samme administratorguide, der er blevet skrevet specielt til DBA’erne, viser sig at være fejlbehæftet, så noget af det der står i den, der skal ske, eller nogle af de skærmbilleder, der skal plinge frem … jah, det skete bare aldrig; Ellen var dødfrustreret, men guiden vil nu blive opdateret, så den afspejler virkeligheden.
Og. Der var systemfejl. Nogle meget, meget underlige fejl, der ses hos nogle brugere, men ikke hos andre, hvorfor jeg naturligvis troede, det enten var en fejl i deres opsætning eller en fejl40. Det var så ikke nogen af delene … men for hulen hvor kan man bruge lang tid på at suse rundt i applikationen.

Systemfejlene kunne hun kun tage med tilbage til programmørerne, men de andre ting klarede hun med sine ekstrarettigheder for mig i løbet af den time.
Hvem tror I lige var fem kilo lettere, da den skønne og dygtige pige forlod mit kontor?
Og hvem tror I sover som en baby i nat? Efter at være faldet i søvn med kløerne trukket til sig og spindende som en tilfreds kat?

Det var spindingen. Hvad så med spinningen?
Jeg fik i morges en mail fra en kollega, som mente, at vi måske skulle tage spinning på programmet:

Dagens program: Frilandsmuseet

Hvis ikke Charlotte kommer en tur til Frilandsmuseet, når de er her om sommeren, er der noget helt forkert, så det måtte vi hellere sørge for, at hun kom. De har lovet regn i morgen; de kører videre torsdag, så det skulle være i dag.
Igen perfekt vejr – solen var ikke særlig meget fremme, men det var rigeligt varmt alligevel. Der var stort set ingen andre besøgende på hele museet … de 20 andre, der var, følte vi næsten vi kendte til sidst, for vi mødtes med jævne mellemrum.

Vi havde derfor ingen skrupler ved at tage to vogne, og det viste sig at være de eneste to, der var i brug mens vi var der. I starten var det sjovt at blive kørt; til slut var det sjovest at køre – de legede, at de var heste, sandsynligvis inspireret af de to bryggerheste, vi flere gange så spændt for en vogn med museumsgæster.

Børnene havde i anledning af ferien fået hver et lille digitalt kamera med plads til hele 14 billeder. Det går der rigtig meget tid med – også når man hurtigt løber tør for plads og skal beslutte, hvilke der skal slettes for at få plads til flere.

Har vi en botaniker et eller andet sted? Hvad hedder denne blomst? Bierne var vilde med den, og den duftede meget kraftigt.

Yndlingsstedet ved vandmøllen.

Vi havde forsynet os med nogle købe-sandwiches til frokost – det er lidt mindre ulækkert end en varm leverpostej-klapsammen.
Handmade Quality… vi blev enige om, at det må betyde, at de ikke er håndsmurte. Eller har I et bedre bud?

“De grå synger” kunne vi have haft købt i museumsbutikken – det er da god humor. Den havde jeg ikke set før – kendte kun “De små synger”.

Og nu vi er ved de gamle: Vejen hjem gik forbi kirkegården med mine forældres gravsted. Tim deltog ikke ved min fars begravelse dengang for et år siden og ville derfor gerne se gravstedet, mens de var her denne gang. Anna stilede direkte hen til det rigtige sted. Efter et år! Godt gået, min tøs.
Jeg må være lidt træt i dag: Mens jeg ventede på, at resten skulle komme, stod jeg og læste reglementet for besøgende og måtte læse dette to gange: Besøgende bedes lukke lågene efter sig.  LÅGENE???!!! Hvad har de dog gang i på denne kirkegård?
Nårhh – der stod lågerne …
Men stedet taget i betragtning, kunne vi ikke lade være med at grine af lige præcis den læsefejl.