Tre ting der glæder mig

Jeg vil da osse være med i Madames lille leg. Det var nu lidt svært at holde sig til tre ting – der er så mangt og meget, der kan glæde mig og gøre min hverdag god og rar at opholde sig i. Det blev til:

Strik. Jeg har svært ved at forestille mig et liv uden at kunne strikke ved enhver given lejlighed. Her ses et lille (meget lille) udpluk af mit garn. Tasken er den altid pakkede og tidligere omtalte strikketaske - lige til at snuppe med til Sverige. Den indeholder alt, hvad man kan få brug for og lidt til. På sofaen hygger babysvøbet sig; jeg er i gang med 3. inderbort (de indviede vil vide, hvad jeg mener).

Bøger. Jeg kunne heller ikke forestille mig et liv uden bøger. Dette er, ganske som med garnet, et meget lille udpluk af husets bogsamling. Der findes bøger alle vegne, for jeg har fantastisk svært ved at skille mig af med dem – det er jo næsten, som var det mine børn. Min mor lærte mig at læse, da jeg var 5 år, for mit behov blev slet, slet ikke dækket af det, hun havde tid til at læse højt for mig. Jeg lærte det efter sigende på no time, og jeg har læst og læst lige siden. Det var RET kedeligt i skolen i dansktimerne de første par år… Jeg kunne dog hverken skrive eller regne, da jeg kom i skole, så der var heldigvis noget at lave

Den lille mexikanerovn, som står og fryser lige nu, men om sommeren er det bare lykken at give den ild i r…. nå nej, maven og sidde ude og hygge med dens varme - alene, sammen med John eller med familie eller venner. “Alene” skal forstås på den måde, at John er A- og jeg er B-menneske, så jeg har ofte kun mit eget fortrinlige selskab efter kl. 21-22.
Vi har mexikaneren i den store udgave på terrassen i Sverige. Når der er blus på den og den store parasol er slået op, så duggen ikke har en chance, kan man sidde ude om aftenen fra meget tidligt til meget sent på året.
Jeg håber ikke, det er tegn på en indre pyroman, at jeg elsker levende ild.
(Dog helst yderst kontrolleret, og det er altså ikke mig, der lige har været en tur i Australien.)

Og festen varede i otte dage…

Vi har været hos min far i aften. Han havde selv lavet flæskestegen og hvad der nu ellers hører til sådan en. Søster hjalp lige lidt med sovsen, for det kan godt være svært, når man er 88 år og først begyndte at lave mad, da vores mor døde for syv år siden.
Han havde købt et par Baroloer, som vi nød til maden. De var gode, men lidt for unge endnu, på trods af deres fem år og “drikkemoden nu”.
Kvalitet, smag, buket og aroma og alt det der blev, som næsten altid, behandlet grundigt og seriøst – far har altid elsket et godt glas vin, også længe før det blev moderne. Helt tilbage fra min spædeste barndom kan jeg huske disse vinseancer  i hjemmet.
Vi skal lige huske, at han er bonde landmand, og sådan nogen drak ikke sådan bare lige vin i tide og utide dengang i halvtredserne. Eller før. Da drak man oftest øl til maden – også når der var gæstebud, men altså ikke i mine forældres hjem.

Nå, men tilbage til overskriften: Søsteren sprugte far: “Har du nu købt vin igen?” På det bekræftende svar kom udmeldingen fra denne anden autoritet: “Du har bare SÅ mange flasker nede i  vinkælderen, og jeg tror, det er på høje tid, hvis det ikke allerede er for sent, at mange af dem bliver drukket. Har du styr på årgangene? Nej, vel? Så jeg foreslår, at næste gang du har samlet dine børn, svigerbørn og børnebørn, skal vi altså se at få ryddet lidt ud i de reoler”.
YES, jeg er med. Helt med. Jeg skal bare lige have arrangeret mindst en uges ferie.

Med til baggrundshistorien  hører, at far i mange år var en halvoffentlig person. Han startede sin politiske karriere som 18-årig og kom i sognerådet (det hed det i 1956) og til han sluttede sin byrådskarriere (det hed byråd fra 1970) engang i firserne. Når han fejrede sine runde fødselsdage og sin afsked + det løse, blev han begavet med vin, vin og meget vin, for mange kendte hans passion, og gjorde man ikke det, var og er det nu engang meget almindeligt at give vin ved den slags lejligheder.
Vi børn har så sandelig lært at drikke vin. På den seriøse måde…

Han har stadig flasker af den gode årgang 1975. De er helt garanteret “gået over”. Han har masser, masser af gode, gode vine, men mange af dem er desværre nok blevet for gamle på trods af de relativt ideelle opbevaringsforhold. Intet – heller ikke gode vine – holder evigt.
Så nu skal det snart være – der skal åbnes flasker, skal der. Mange vil bare kunne hældes ud, men der skal jo nok være et par perler indimellem. Og jeg mener perler – ikke det seneste politiord for noget helt andet

Jamen jeg glæder mig da… Hvornår var det nu, det var?