Filippa lever

Filippa – og Reine claude-træet – lever og har det godt. Om der kommer blomster på dem og dermed måske også frugter, er endnu uvist.

Hvad vejret angår, var det yr.no og ikke SMHI, der havde ret mht. i dag. Det har regnet en del i nat, men det er vi ret ligeglade med – i dag har det været halvskyet, men det har holdt tørt.
I morgen skulle der blive en helt skyfri himmel, så der vil vi køre til øen i søen (Höö i Möckeln) for at kigge efter blå anemoner, som Kristine har anbefalet os.

John startede saven og gik ned for at bruge en halv times tid på at skære den gren op, som Sven knækkede af et stort piletræ. Sven er bedre kendt som Bodil i Danmark. Det er lidt underligt, at storme kan være hermafroditter … jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til, at turen over Øresund gør noget markant ved kvinder!

Grenen faldt lige ved siden af endnu en køkkenmødding. En temmelig u-historisk køkkenmødding, idet den kun er mellem 50 og 150 år. Sådan gjorde man før renovation blev indført: smed bare affaldet ud i skoven … faktisk kan jeg ikke huske, hvad mine forældre gjorde med flasker og dåser, for der var heller ikke noget, der hed renovation i min barndom. Måske ved Farmer det?
Grunden til, at jeg skrev “endnu en” var, at vi allerede har ryddet to og kørt på genbrugsstationen. Denne er en tredje, som vildsvinene har ‘fundet’ i løbet af vinteren, så nu er der atter lidt oprydningsarbejde til os. Jeg har det rigtig skidt med tanken om, at dyrene kan skære sig på dåser og glasskår.

Nogle af fundene er ganske interessante, nemlig de gamle medicinflasker. De tre på billedet til højre er gengivet i naturlig størrelse. De er ret nuser … vi har sat dem i vinduet i entreen, da vi ikke nænnede at smide dem væk.
Det er lidt af et arbejde at vaske dem rene efter 50 års ophold, eller mere, i skoven – især vademecum-flasken yderst til højre, som har et hul på bare to mm i diameter, var en udfordring. Øjendråber, mon?
Den første køkkenmødding, som vi fandt i 1997, lå min mor på knæ foran i det meste af en weekend for at rydde den for unedbrydelige genstande, mens vi andre malede hus og i det hele taget foretog diverse vedligeholdsopgaver. Hun havde ikke særlig mange kræfter, så det var et arbejde, hun nød at kunne klare, fordi hun ikke behøvede at bevæge sig ret meget. De mange potteskår, hun fandt, var ikke af nogen særlig interesse for arkæologer.
Gad vide hvad parallellen til danefæ hedder i Sverige?