Hos Mommer

18. april 2014

Filippa lever

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:25
Tags: , ,

Filippa-knopperFilippa – og Reine claude-træet – lever og har det godt. Om der kommer blomster på dem og dermed måske også frugter, er endnu uvist.

Hvad vejret angår, var det yr.no og ikke SMHI, der havde ret mht. i dag. Det har regnet en del i nat, men det er vi ret ligeglade med – i dag har det været halvskyet, men det har holdt tørt.
I morgen skulle der blive en helt skyfri himmel, så der vil vi køre til øen i søen (Höö i Möckeln) for at kigge efter blå anemoner, som Kristine har anbefalet os.

Pilen klargøres

John startede saven og gik ned for at bruge en halv times tid på at skære den gren op, som Sven knækkede af et stort piletræ. Sven er bedre kendt som Bodil i Danmark. Det er lidt underligt, at storme kan være hermafroditter … jeg har i hvert fald ikke lagt mærke til, at turen over Øresund gør noget markant ved kvinder!

Nutidig køkkenmødding (1)Nutidig køkkenmødding

Grenen faldt lige ved siden af endnu en køkkenmødding. En temmelig u-historisk køkkenmødding, idet den kun er mellem 50 og 150 år. Sådan gjorde man før renovation blev indført: smed bare affaldet ud i skoven … faktisk kan jeg ikke huske, hvad mine forældre gjorde med flasker og dåser, for der var heller ikke noget, der hed renovation i min barndom. Måske ved Farmer det?
Grunden til, at jeg skrev “endnu en” var, at vi allerede har ryddet to og kørt på genbrugsstationen. Denne er en tredje, som vildsvinene har ‘fundet’ i løbet af vinteren, så nu er der atter lidt oprydningsarbejde til os. Jeg har det rigtig skidt med tanken om, at dyrene kan skære sig på dåser og glasskår.

Fund fra køkkenmøddingen - gamla medicinflaskorFund fra køkkenmøddingen - gamla medicinflaskor

Nogle af fundene er ganske interessante, nemlig de gamle medicinflasker. De tre på billedet til højre er gengivet i naturlig størrelse. De er ret nuser … vi har sat dem i vinduet i entreen, da vi ikke nænnede at smide dem væk.
Det er lidt af et arbejde at vaske dem rene efter 50 års ophold, eller mere, i skoven – især vademecum-flasken yderst til højre, som har et hul på bare to mm i diameter, var en udfordring. Øjendråber, mon?
Den første køkkenmødding, som vi fandt i 1997, lå min mor på knæ foran i det meste af en weekend for at rydde den for unedbrydelige genstande, mens vi andre malede hus og i det hele taget foretog diverse vedligeholdsopgaver. Hun havde ikke særlig mange kræfter, så det var et arbejde, hun nød at kunne klare, fordi hun ikke behøvede at bevæge sig ret meget. De mange potteskår, hun fandt, var ikke af nogen særlig interesse for arkæologer.
Gad vide hvad parallellen til danefæ hedder i Sverige?

31 kommentarer

  1. Mon det er i de højere luftlag transformeringen sker??? Jeg er glad for at der ikke sker (sådan) noget ved at taget færgen!
    Interessant grund med køkkenmøddinger… og sjove fund. Vademecum er nogle dråber til at skylle mund/hals med! Vi havde det i medicinskabet (hos mine forældre) til brug ved dårlige ånde, ondt i halsen, blister…. Hvorfor dråberne har fået det navn, forstår jeg ikke helt…:
    “”vademecum,(lat. vade mecum ‘gå sammen med mig’), betegnelse brugt siden 1600-t. for uundværlige opslagsbøger, bønnebøger eller andet, som er indrettet til at kunne medbringes overalt; bruges i dag mest om håndbog i lommeformat””

    Kommentar af Anne Holtegård — 18. april 2014 @ 16:52

    • Jojo: Vademecum er halsens svar på Grønspættebogen. Lige meget hvad: “Ta’ Vademecum” sagde annoncen. Engang fulgte der en plasstrimmel med, den havde små fine tværgående riller og en skive for enden. Stak man strimlen gennem et hul i paphylsteret til flasken, og satte strimlen mellem pegefinger og tommelen, med tommelneglen på tværs, og trak til, lød reklamen ud af æskens åbning:”Ta’ Vademecum!”

      Kommentar af AagePK — 18. april 2014 @ 19:25

      • Jeg forstår bare ikke den lillebitte flaske, så. Den kan vel rumme sølle 5 milliliter … selv om man ryster flasken kraftigt, kommer der kun en enkelt dråbe ud pr. ryst. Noget koncentrat, måske?
        Jeg vil give Anne ret i, at det er et lidt underligt navn at vælge, men man må have ment, at man altid skulle medbringe sit Vademecum.

        Og det er da det, der er forklaringen på stormkønsskiftet: Det sker i for høje luftlag til, at vi mennesker påvirkes af det 🙂

        Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 19:43

  2. Vi har også en lille samling sjove flasker fra køkkenmøddingen ved vores svenske hus. Bl.a. en meget smuk mørkeblå glas’lommelærke’ med fint sølv (måske) skruelåg. Den er utrolig sød, men jeg aner ikke, hvad den har været brugt til… Det er ikke så kønt – og sikkert også skidt for dyrene – men sjovt at se…

    Kommentar af fiberfryd — 18. april 2014 @ 17:35

    • Det er da de sjoveste ting, både I og vi kan finde i Sverige 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 19:44

  3. Hvor herligt – alt sammen!

    Kommentar af Rasmine — 18. april 2014 @ 18:05

    • 🙂
      Giv lige et praj, når du har fået dine pink sko!

      Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 19:45

  4. Der er muligheder for hobbyarkæologi 🙂

    Kommentar af Lene — 18. april 2014 @ 18:26

    • Det må man sige!

      Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 19:45

  5. Det minder mig om alle de fine potteskår vi gik og samlede op i mit barndomshjem. Jeg kan huske at vi kørte alt mellem himmel og jord i naboens mergelgrave, datidens lossepladser.
    Godt der er liv i frugttræerne i det svenske.

    Kommentar af Pigen fra landet — 18. april 2014 @ 18:31

    • Mergelgravene! Det er sikkert kodeordet! Det er nok også der, mine forældre har smidt affaldet hen.
      Ja, dejligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 19:46

  6. Et eller andet sted kan man vel sige at moderne affaldssortering er en tilbagevenden til tidligere tiders dyder. I mit barndomshjem blev metal og glas smidt i køkkenmøddingen – et hjørne mellem staldbygningerne og jeg går ud fra, det senere kom til gammelt jern eller et andet passende sted. Organisk køkkenfald kom til dyrene og papir blev brændt i halmfyret. Min far har fortalt, at da han var barn kørte de alt muligt i mergelgraven, nok også ting man ikke har lyst til at høre om i dag ……

    Kommentar af Pollyanna — 18. april 2014 @ 20:06

    • Ja mergelgraven, kan se den allerede er nævnt 🙂

      Kommentar af Pollyanna — 18. april 2014 @ 20:07

      • Ja, det var nok meget sikkert også mergelgravene, mine forældre har brugt til det affald, der ikke umiddelbart kunne genbruges. For genbrugt blev det meste ganske rigtigt – vores forældre var jo krigsbørn, og der blev absolut ikke smidt noget ud, der kunne genanvendes.

        Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 21:12

  7. Dejligt at filippa har det fint. Hvad gjorde man før genbrugsstationernes tid? Husker det egentlig ikke, men hos min morfar og mormor smed man noget ud i “vandjen”, som var en gammel mergelgrav. Hos mine forældre afleveredes flasker vel igen og glas blev genbrugt, men ellers vil jeg tro itugåede ting kom på møddingen, der med mellemrum blev tømt og kørt langt ud i skoven, hvor der sikkert endnu ligger rester af uforgængeligt materiale.

    Kommentar af Jørgen — 18. april 2014 @ 20:17

    • Efterfølgende ser jeg i andre kommentarer at anvendelse af mergelgrave som deponi åbenbart har været ganske almindeligt.

      Kommentar af Jørgen — 18. april 2014 @ 20:19

      • “Vandjen”? Det har jeg aldrig hørt før brugt om en mergelgrav. Hvor i DK stammer det navn mon fra?
        Tror du affaldet kom på møddingen? Måske hvis den blev kørt i skoven, men på min fødegård blev den hvert år fordelt på markerne, så der blev ikke smidt affald i vores mødding.
        Ja – det har nok været helt almindeligt at fylde mergelgravene op. Vi havde tre, kan jeg huske. Nu er der én tilbage, som min far hægede meget om, fordi han på sine gamle dage var mere interesseret i dyrelivet på og omkring gården end om markernes rentabilitet.

        Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 21:17

        • Min mormor var fra egnen omkring Dalby nær Haslev. Det er et forsøg på at skrive hendes udtale. Når jeg i sammenhængen taler om mødding, er det ikke en på en gård, men den vi havde i mit barndomshjem, en kæmpestor træramme hvor lokumsspanden blev tømt ud i og alt muligt andet affald også. Det blev så siden kørt ud i skoven, når den var fuld. Vi kaldte det møddingen, men navnet er egentlig misvisende i forhold til “standardbetydningen”.

          Kommentar af Jørgen — 20. april 2014 @ 7:48

          • Okay – så giver det også mere mening 🙂

            Kommentar af Ellen — 21. april 2014 @ 10:26

  8. Der er vist lidt forskel i Danmark og Sverige på hvor fremskredne knopperne er. Hos mig er det den bedste blomsterknopsætning nogensinde. Jeg har også et Rheine Claude (d’Orleans – den store gule, søde) og selvom det (efter planteskolens udsagn) først skulle bære rigtigt om 3 år er det sprængfyldt med blomsterknopper ligesom mine kirsebærtræer er det. Jeg gør så det, at jeg klipper de grene, der stikker opad, af; det er, som du sikkert véd, de vaandret- og nedad-gående grene, der sætter blomsterknopper. Så er spørgsmålet jo blot, om det bliver varmt nok til at bierne kommer ud og bestøver. Med æbletræerne er det lidt mere karrigt med knopper.
    Med hensyn til køkkenmøddinger: Husk. at for 50 – 150 år siden var Danmark et mere udpræget landbrugssamfund end i dag. Man syltede mere selv – og gemte derfor syltekrukker og henkogningsglas fra år til år; mælk tog man ind stentøjsfade eller specielle, små mælkespande. Kød (fra juleslagtningen) blev opbevaret i saltlage, under fedtlag eller som henkogt. Frugten blev syltet, grøntsager opbevaret i kuler. Øl- og mostflasker var pant-flasker, der blev returneret. – Altså var der meget mindre “overskuds”-emballage dengang. I byerne var der mere udpræget torve-udbredelse, hvor man dagligt købte fornødenhederne i papirsposer (løs vægt) eller gamle aviser. Det eneste, jeg fra min barndom husker om “køkkenmødding” var den store askebunke (komfur og kakkelovn), hvor i øvrigt min mor høstede nogle af de flotteste græskar, jeg mindes. Om der er røget nogle potteskår, engangsflasker (fra medicin), gamle vognhjul og andet slidt materiel i mosehullet, véd jeg ikke rigtigt. Det skulle jo alligevel fyldes op til brug for senere agerjord. Det var jo også et sådan sted ajletønder “skrumpede” vognjul blev sænket ned for igen at blive tætte og faste.
    – En lille bid Danmarks(landbo)historie.
    Venligst

    Kommentar af Domus1 — 18. april 2014 @ 20:22

    • Der er meget stor forskel, Donald. Hos os (her i S) er fx kastanjen kun i knop, mens vi har set den helt udsprunget på Sjælland. Birken er slet ikke startet her heller – det er ikke uden grund, de kalder vores område for “Lille-Sibirien” 🙂
      Vi håber på masser af bier og wt godt frugtår!
      Det er rigtigt, at så meget som overhovedet muligt blev genbrugt – vores forældre var jo krigsbørn, så der gik intet til spilde. Det eneste, min mor ikke kunne genbruge, tror jeg var dåser – og de blev nogle gange brugt af min far som opvaringssted for de søm, han trak ud af brædderne og – genbrugte 🙂
      Det med at bruge ajle til træskrumpning er nyt for mig – men så lærte jeg også noget i dag … det skal man jo helst.
      Tak for din lille bid danmarkshistorie 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2014 @ 21:23

  9. Uhh ha, der kan man se, hvordan et “glemt” , (komma) – eller et “og” kan forvrænge meningen i teksten. Der skulle stå: “Det var også sådan et sted (i mosehullet) ajletønder og skrumpede vognhjul blev sænket ned …… Ajletønder (ajlespredere) (dem på en høstvogn (hed vist nok en fjellevogn), når de blev brugt) blev jo kun brugt 1 gang om året (forår inden roerne blev sået). Tøndespånerne ville da stå og tørre ind og tønden falde sammen, hvis den ikke blev sat under vand. På vognhjul udvidede jernringene om træfælgene sig ved de mange småslag, de fik under kørsel. Man kunne så trække besøget hos beslagsmeden lidt ud i tid ved at stille hjulet under vand, så træet udvidede sig og spændte ud mod ringen.
    Håber ikke, du gemmer på den “lærdom”, min forvanskede sætning forårsagede 😉
    I dag (eller rettere for efterhånden et par årtier siden – i dag får man vist bare en ny) satte smedene deres muggerter og forhamre i en spand vand ved fyraften, for at (hammer)hovedet skal sidde fast næste dag.
    Venligst

    Kommentar af Domus1 — 19. april 2014 @ 0:20

    • Jeg har glemt det igen 😉 – det lød godt nok også lidt underligt, men det er der jo så mange ting der gør.
      Jeg kan faktisk godt huske, nu du genopfrisker min hukommelse, at min far satte økse og hammer i vand natten over.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2014 @ 8:57

  10. Svenskerfæ eller svenfæ?? 😀 Uha ja, jeg kan også huske, hvordan skrald i min tidligste barndom blev kørt på egen skraldeplads (ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde den) i et hjørne ved skoven. Det er vist bedst ikke at vide, hvad der landede der. Jeg mener dog, at den senere er blevet ryddet og det hele kørt på en rigtig losseplads, der blev oprettet kun ganske få hundrede meter derfra. Denne ‘rigtige’ losseplads var så til gengæld bare en tom grusgrav, som blev fyldt med affald (igen er det bedst ikke at vide) og dækket til med jord, da udgravningen var fyldt op. Det er givetvis rigtigt, som Domus1 skriver, at man i de ‘rigtige’ gamle dage genbrugte næsten hvad som helst. Men op gennem 60’erne og starten af 70’erne, som er den tid, jeg kan huske, var det allerede kommet meget plastik og mange kemikalier ind i landbruget/landhusholdningen, og det røg altså bare ud igen uden smålig skelen til hverken dit eller dat.

    Kommentar af Fruen i Midten — 19. april 2014 @ 8:47

    • Hehe, det var da et forslag 🙂
      Det var godt, at man ‘opfandt’ renovation! Det blev selvfølgelig også strengt nødvendigt med alt det plastic, der dukkede op alle vegne, samtidig med, som du nævner, at brug og smid væk-mentaliteten vandt indpas.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2014 @ 9:00

  11. Ja – jeg kan forestille mig, at der er nogle mindre charmerende depoter rundt omkring. Jeg kender nogen, der gravede resterne af en gammel mc op, da deres grund skulle gøres byggeklar. Gad vide, hvad vi selv går rundt på 🙂

    Kommentar af Susanne — 19. april 2014 @ 13:28

    • Tænk at grave en hel mc ned! – Men vi går nok rundt på meget skidt, som vi helst ikke vil vide noget om.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2014 @ 15:16

  12. Der var meget lidt af den slags unedbrydeligt affald i min barndom. Hvis en kop eller noget gik i stykker, endte den mellem træerne bagved laden. Henkogningsglas blev omhyggeligt gemt og genbrugt. Plastik husker jeg ikke, vi havde i slut 40erne og i 50erne langt derude på landet.
    Vademecum husker jeg som et koncentrat til at skylle mund med.
    Dejligt at både æble og blommetræ har overlevet.

    Kommentar af Betty Schou — 19. april 2014 @ 15:13

    • Så I havde også jeres egen lille køkkenmødding 🙂
      Det er rigtigt, at der ikke blev smidt så meget ud, men på landsplan er der alligevel smidt virkelig meget ud, vil jeg tro.
      Det har nok været et koncentrat i den lille flaske.

      Kommentar af Ellen — 19. april 2014 @ 15:18

  13. Jeg har ryddet et par af disse ny-køkkenmøddinger i min tid, og er faktisk lige blevet opmærksom på en ny af slagsen i dette forår, da et hegn blev tyndet kraftigt.
    Man smed ganske enkelt affaldet i hegn og mergelgrave. Før-plast-tiden levnede jo blot lidt potteskår og enkelte flasker, så man fortsatte ufortrødent med at smide omkring sig med affaldet, selvom uforgængeligheden holdt sit indtog.
    Jeg bør også tage et par billeder af min køkkenmødding.

    Kommentar af natural2222 — 19. april 2014 @ 16:44

    • Ja … i dag anses det selvfølgelig for at være noget værre griseri, men man havde jo ikke andre muligheder dengang.
      Tag endelig lidt billeder af din køkkenmødding 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. april 2014 @ 17:40


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.