Skatteøen

Det har blæst en del med fralandsvind, så vandet havde trukket sig tilbage og dermed afdækket en stribe øer i så kort afstand fra stranden, at far og mor kunne vade derud uden at få vand i støvlerne. Børnene kunne selvfølgelig bæres.

Der er godt nok ikke så mange palmer på øerne, og vi har på fornemmelsen, at man hurtigt ville komme til at kede sig en anelse, for her er meget øde.
Ikke desto mindre er det en skatteø, for Tim gravede noget op af sandet, som skulle med hjem og undersøges nærmere.

At skatten blev købt, da Tim var i Texas for kort tid siden, er sagen aldeles uvedkommende.
Hjemme blev voksdugen lagt på bordet, og så skulle der ellers graves efter skatten.

Lidt efter lidt afsløredes skattene. En sølvmønt. Lidt senere dukkede en guldmønt op. En vaskeægte skattekiste, der viste sig at indeholde skinnende juveler. Der dukkede sørøversabler frem … der var i det hele taget masser af skatte i den lille bunke hårdtpresset sand.

Der var oven i købet en terning! De var virkelig fremme i skoene, de gamle sørøvere.
Det blev så spændende, at Aubrey endte helt oppe på bordet under udgravningerne.
Når hele skatten var gravet ud, havde man samtidig fundet frem til remedierne til at spille et skattespil.
Jamen er det ikke fantatisk, hvad man kan finde på Norddjurslands kyst? Forsteninger, go home – det her var mindst lige så godt.

Charlotte og Pernille fik genopfrisket fordums barndomstiders go’e gammeldaws kortspil med rigtige kort.
Vi grinede lidt af, at på en familieferie i dag sidder man med hver sin smartphone, iPad eller pc og spiller hver sit computerspil – ikke meget samvær over det, bortset fra, at man sidder i samme rum. Det besluttede de to damer at lave lidt om på.

Charlotte fik også lært Anna at spille Rommy eller 500, som nogle kalder det.
I starten spilles med åbne kort, så mor hele tiden kan fortælle om strategier og regler. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt Anna stadig er lidt for lille til at lære spillet, men skam få hende mormor her – barnet fangede det hurtigt og syntes, det var sjovt at spille med rigtige kort.

I dag er sidste dag og i aften er sidste aften – englænderne kører i morgen efter morgenmaden. Pernille blev kørt til 888-bussen ved middagstid. Tiden er bare fløjet af sted. 
Jeg forstår ikke, hvordan jeg sommetider kan synes, at tid kan snegle sig af sted. Den må simpelthen gå hurtigere her i Jylland end på Sjælland. Det passer … selv blogtiden var foran, måtte Inge gøre mig opmærksom på …

About these ads