Hos Mommer

1. november 2012

Skatteøen

Arkiveret i: Uncategorized — Ellen @ 16:45
Tags: , , ,

Det har blæst en del med fralandsvind, så vandet havde trukket sig tilbage og dermed afdækket en stribe øer i så kort afstand fra stranden, at far og mor kunne vade derud uden at få vand i støvlerne. Børnene kunne selvfølgelig bæres.

Der er godt nok ikke så mange palmer på øerne, og vi har på fornemmelsen, at man hurtigt ville komme til at kede sig en anelse, for her er meget øde.
Ikke desto mindre er det en skatteø, for Tim gravede noget op af sandet, som skulle med hjem og undersøges nærmere.

Skatteøen

At skatten blev købt, da Tim var i Texas for kort tid siden, er sagen aldeles uvedkommende.
Hjemme blev voksdugen lagt på bordet, og så skulle der ellers graves efter skatten.

P1050840P1050842

Lidt efter lidt afsløredes skattene. En sølvmønt. Lidt senere dukkede en guldmønt op. En vaskeægte skattekiste, der viste sig at indeholde skinnende juveler. Der dukkede sørøversabler frem … der var i det hele taget masser af skatte i den lille bunke hårdtpresset sand.

P1050843P1050844

Der var oven i købet en terning! De var virkelig fremme i skoene, de gamle sørøvere.
Det blev så spændende, at Aubrey endte helt oppe på bordet under udgravningerne.
Når hele skatten var gravet ud, havde man samtidig fundet frem til remedierne til at spille et skattespil.
Jamen er det ikke fantatisk, hvad man kan finde på Norddjurslands kyst? Forsteninger, go home – det her var mindst lige så godt.

P1050863Charlotte og Pernille fik genopfrisket fordums barndomstiders go’e gammeldaws kortspil med rigtige kort.
Vi grinede lidt af, at på en familieferie i dag sidder man med hver sin smartphone, iPad eller pc og spiller hver sit computerspil – ikke meget samvær over det, bortset fra, at man sidder i samme rum. Det besluttede de to damer at lave lidt om på.

Charlotte fik også lært Anna at spille Rommy eller 500, som nogle kalder det.
I starten spilles med åbne kort, så mor hele tiden kan fortælle om strategier og regler. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt Anna stadig er lidt for lille til at lære spillet, men skam få hende mormor her – barnet fangede det hurtigt og syntes, det var sjovt at spille med rigtige kort.

I dag er sidste dag og i aften er sidste aften – englænderne kører i morgen efter morgenmaden. Pernille blev kørt til 888-bussen ved middagstid. Tiden er bare fløjet af sted. 
Jeg forstår ikke, hvordan jeg sommetider kan synes, at tid kan snegle sig af sted. Den må simpelthen gå hurtigere her i Jylland end på Sjælland. Det passer … selv blogtiden var foran, måtte Inge gøre mig opmærksom på …

About these ads

24 kommentarer

  1. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at I ville hygge hele ugen. Det kan vist ikke gøres meget bedre :-)
    Entusiasmen fra ungernes side, kan jeg levende sætte mig ind i. Sådan noget er guld værd. Kortspil og puslespil er godt tidsfordriv, og noget jeg sagtens kunne finde på at fordrive tiden med.

    Det var et utroligt godt billede du havde fået sammensat med alle roelygterne, og sikke noget mad, godt vi snart skal spise ;-)

    Kommentar af pigenfralandet — 1. november 2012 @ 17:00

    • Det tror jeg heller ikke, at det kan :-)
      Puslespil var medbragt; der var dog ikke rigtig plads, desværre, men alt det andet var også fint nok.
      Tak for roeroser ;-)

      Kommentar af Ellen — 1. november 2012 @ 17:58

      • Jeg skal forsøge at undlade at kommentere på pigenfralandets kommentar, der kunne lede tanken hen på, at der sidder et godt ro’e-ho’e på Ellen! :-)

        Kommentar af AagePK — 2. november 2012 @ 08:06

        • Hvis du spørger min mand (og sikkert også Pia) kan han vist godt nikke genkendende til mit ro’eho’ ;-)

          Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 14:54

          • ELLEN dog: 2 apostrof’er i ét ord! :-) Got yer!

            Kommentar af AagePK — 2. november 2012 @ 21:41

            • Jajaja, Aage, men begge mine er grammatisk korrekte ;-)

              Kommentar af Ellen — 3. november 2012 @ 08:31

  2. Tænk at finde en skat med kort og spil :-) I hygger jer rigtig, det lyder dejligt.

    Kommentar af Lene — 1. november 2012 @ 17:22

    • Ja … Jylland er skam et både spændende og hyggeligt land at opholde sig i ;-)

      Kommentar af Ellen — 1. november 2012 @ 17:58

  3. Selvfølgelig er Jylland foran tiden.. :-)
    Det var dog en fantastisk skat der blev gravet frem der. Super ide.

    Kommentar af Inge — 1. november 2012 @ 19:57

    • Ikke helt dårligt tænkt af Tim :-)

      Kommentar af Ellen — 1. november 2012 @ 20:04

  4. Det var da en ualmindelig skæg og kreativ måde at ‘indpakke’ et spil på – og den gik vist rent ind hos dine børnebørn, ser det ud til ;-)

    Kommentar af Bente — 1. november 2012 @ 22:29

    • Fuldstændig rent ind :-)

      Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 14:49

  5. En herlig måde at være sammen på, først skattejagt og siden udgravning af fundet, jeg kan godt forstå at Aubrey endte oppe på bordet! Og sjovt som tiden løber når man har det sjovt, og hvor laaaang en arbejdsdag ind imellem kan være..;-D

    Kommentar af rejen — 2. november 2012 @ 05:37

    • Det er ikke sådan, når man bliver grebet af legen :-)
      Ja, det er underligt, ikke?

      Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 14:50

  6. Hvor er det dejligt, at I sådan kan være sammen på en familieferie – det lyder superhyggeligt! Når vi er på Bornholm, sidder vi også med hver vores lille maskine, men på en måde er det rart, at man kan passe sig selv lidt ind i mellem. Familiehygge KAN blive for meget af det gode, hvis man er sammen i længere tid, ved jeg. Men nu er der lidt afveksling, og der bliver også masser af tid til snak og kortspil. Jeg elsker at spille kort… :-)

    Kommentar af Mia Folkmann — 2. november 2012 @ 08:48

    • Det er hyggeligt, og det gør ikke noget, at vi sidder med hver vores elektronik, men som med alting, er både for lidt og for meget lige slemt, så det er med at finde den rigtige balance i tingene, men det lykkedes vist også meget godt :-)

      Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 14:56

  7. At Anna hurtigt kommer efter at spille rommy skulle da ikke forbavse: en kvik unge og en god pædagog er et godt udgangspunkt. Min mormoster/mormors søster var også en sådan, så vi unger tærskede kort samtidigt med, at vi startede i skolen. Her på nabogården skete det samme, man blev nærmest overfaldet med krav om at spille med. Nu var rommy ikke i mode, en anden nabo havde indført et unævneligt spil.

    Kommentar af AagePK — 2. november 2012 @ 09:03

    • Pudsigt: jeg kalder mig også mormoster til min søsters barnebarn :-)
      Vi kunne også alle tre spille rommy og sågar whist, inden vi kom i skole, og min mor lærte C at spille kort, da hun var på Annas alder, så vi fortsætter bare tradetionen :-)

      Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 14:58

  8. Det er simpelthen det sødeste billede af Aubrey oppe på bordet. Entusiasmen fejlede sørme ikke noget :-D

    Og nu er der så blevet lidt tomt. Flader I totalt ud, eller står den på oprydning og rengøring?

    Kommentar af Fruen i Midten — 2. november 2012 @ 14:31

    • Nej, den var stor, den entusiasme :-)
      Det er vist lidt af det hele. Vi var på Aros i formiddags; nu tager John en morfar, jeg sidder lige her og slapper af ved pc’en, og når John vågner, gør vi så meget som muligt rent, så ikke vi skal nå det hele i morgen tidlig.

      Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 15:01

  9. Tiden går stærkere i Jylland! Jeg ved det – fire dage i Ebeltoft forsvandt som dug for solen!
    Og de der grave-ud-skatte dem har mine også kradset en del af! Under stor jubel! Og naturligvis kunne hun da spille 500. Man lærer den slags lynhurtigt!
    Hvor er hun også blevet stor nu: med næsten langt hår og sådan!

    Kommentar af Kong Mor — 2. november 2012 @ 15:57

    • Så du ved også det med tiden her i Jylland? Det er altså rigtigt nok, så!
      Og skattene kender du også? Det er en meget sjov ide, som åbenbart går rent ind hos alle børn :-)
      Hun bliver så stor, den bette … men håret er så fint og tyndt, at det er nødt til at være forholdsvis kortklippet for ikke at se alt for ynkeligt ud … Anna kan heldigvis selv se det og har ikke noget imod at blive klippet.
      Aubie har til gengæld hår for to!

      Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 16:12

  10. Du må sige Velkommen i 500 rommy-klubben til Anna. Mine børns mormor har opfostret sine børnebørn med det spil, og selv forleden weekend, da vi besøgte min mor, der havde en ret slem rosen og lå i sengen det meste af tiden, kunne hun altså godt holde til adskillige runder 500 rommy :-)
    Jeg er helt vild med billedet af skattejægeren på bordet. Jeg ville ønske, jeg havde været lige så fantasifuld som forælder, da mine børn var mindre.

    Kommentar af conny — 3. november 2012 @ 18:22

    • Haha – inkarnerede kortspillere kan altid spille … min gamle onkel kunne hverken se eller høre til sidst, men banke hele svogerbundtet i en ‘Ligeud’ kunne han til hver en tid :-)
      Tak :-) det er også et sødt billede. A&A har nogle skønne forældre – lnage bedre end begge samme forældre har haft ;-)

      Kommentar af Ellen — 3. november 2012 @ 21:16


RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Theme: Rubric. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.