Kattegatcentret er for børn i alle aldre … fra 3 til 90 år. Der blev studeret og der blev rørt ved alle mulige fladfisk og rokker, der blev gyst over hajerne og sagt nåårrrh til søhestene.
Nemo blev fundet og Dory blev genkendt – men det har hun glemt igen for længst.
Sæler blev fodret – det gjorde hajerne også; lige som alskens slags fisk i det store oceanarium, som blev fodret med en dykker. Nånej. Af en dykker. Der stod, at der var dykkerfodring klokken 13, så vi måtte absolut hen og se, om det var af eller med …
Endelig kunne det jo også være en dykker, der blev fodret – mulighederne var mange.
Legen Fang en Fisk var populær hos alle fra morfar til Aubrey. Man scorede pluspoint på de grønne fisk og minuspoint på at nedlægge de røde, som kunne være fx hajer eller tun. Hvis man klikker billedet større, kan man se John i en ualmindelig slank og orange udgave på skærmen. Man kan slå fisk ihjel ved at nikke til dem, slå til dem med hænderne eller sparke ud med fødderne. Det var vildt underholdende, og alle andre end Pernille og undertegnede stod efter tur og sprællede og slog, hoppede og bukkede sig for at nedlægge de rigtige fisk.
Jeg beklager, John, men jeg er simpelt hen nødt til at vise billedet til højre, som tydeligt illustrerer, hvor højt du gik op i det. Du har vist lige fået nedlagt en af de forbudte fisk (klik evt. også dette billede større).
Det der med vejrudsigter går helt galt i øjeblikket … men på den go’e måde … i dag skulle vi ifølge sagkundskaben måske nok få solen at se, men også kun lige …
Den har simpelthen skinnet fra en skyfri himmel fra den stod op, til den gik ned – det har været så flot, så flot.
Da vi var hjemme ved tretiden, fik vi en sen frokost og kunne derefter lige nå en tur til stranden inden solen gik ned.
John fandt en sten med fem huller i, og himlen gik på små lyserøde skyer.


Der er ikke noget at sige til at legen Fang en Fisk var populær. Jeg får helt lyst at lege med, Det er virkelig et godt sted, der formår at fange sit publikum sådan. Jeg klikkede begge billeder af John større og sad og morede mig især af billede to. Jeg har været på en del museer i London og har altid været fascineret af deres evner til at indfange publikum med rigtig mange “ting” man kan gøre – der står Kattekatcenret ikke bagud.
Sikke en flot solnedgang. Det er dejligt, at I har godt vejr, det gør det hele lidt lettere.
Kommentar af Stegemüller — 30. oktober 2012 @ 21:51
Aktiviteter er altid godt til at få folk fanget med, og denne var en af de lidt sjovere
Jeg ved ikke, om det gør det hele lidt lettere, men det er i hvert fald flottere
Kommentar af Ellen — 30. oktober 2012 @ 22:12
Hihi, det ser ud til at have været sjovt
Dejligt, når vejret kan overraske til den positive side og give en smuk solnedgang. Mystisk sten – er de huller naturlige??
Kommentar af Fruen i Midten — 30. oktober 2012 @ 22:40
Det var sjovt
Vi kunne ikke helt gennemskue (!) de huller, men der er næppe nogen, der har brugt stenen som skydeskive, så vi satser på, at de er naturlige af en eller anden for os ukendt årsag.
Kommentar af Ellen — 30. oktober 2012 @ 22:55
Nu er det længe siden, jeg og drengene har været i Kattegatcentret … men jeg husker at det var en forrygende oplevelse
det var en vældig succes, som faktisk blev gentaget året efter …
Troldeungen har også med hans klasse overnattet blandt hajerne
Og det lyder til at have været en rigtig god tur
Kommentar af Tove — 30. oktober 2012 @ 23:22
Holddaop … sov de nede i tunnellen, eller hvad? Det lyder som noget, der bliver husket – ellers havde de nok heller ikke gentaget succesen
Kommentar af Ellen — 30. oktober 2012 @ 23:29
Ja de sov nede i tunnellen
det vil sige de kunne selv vælge hvor de ville sove, så de fandt kroge rundt om … men hvis de skulle være rigtige “seje” så var det lige under hajerne
Kommentar af Tove — 30. oktober 2012 @ 23:49
Selvfølgelig
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 00:02
Den sten med huller er højst sandsynligt en forstening, derfindes flere slagser med spor af orm eller rødder eller andet, der engang har passeret noget havbund, der så senere er forstenet. Man skal lige huske at tage sådan en sten med på naturhistorisk museum, de er meget hjælpsomme. De små huller antyder noget koralrev-etellerandet.
Dykkerfodring, det går vel ikke at fodre ham under vand, har du tjekket for eventuelle ringe om fødderne?
Kommentar af AagePK — 31. oktober 2012 @ 00:34
Det kune da være meget sjovt at finde ud af, hvad det kunne være.
Det viste sig at være en damedykker, der havde spandevis af fisk med ned i bassinet
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 09:40
En damedykker? Hvordan dykker man (i) en dame? Jeg kender en studentervise om at gå på perlefiskeri…..
Kommentar af AagePK — 31. oktober 2012 @ 13:09
PS: John ligner noget haloween-noget!
Kommentar af AagePK — 31. oktober 2012 @ 13:10
Hehe, men giver hende en dykkerdragt på, firer hende ned i et bassin og giver hende lang snor
Tak … det vil han sætte pris på at høre
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 17:16
Aaaaah, som I hygger!
Kommentar af Tina - omme i London — 31. oktober 2012 @ 00:36
Ja, vi gør så … men du ved nok hvordan det er, når man er hjemme i Danmark
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 09:43
Ser ud til at have været en rigtig god oplevelse kattegatcentret har leveret til jer med leg for alle aldre, blot ikke din tilsyneladende. Morede mig som flere andre over billederne af klask en fisk spillet.
Dykkerfodring lyder rigtigt spændende og jeg kan godt forstå at I var lidt nysgerrige mht hvad konceptet indebar.
Kommentar af overleveren — 31. oktober 2012 @ 06:33
Joh, det var såmænd også for min alder, men der var så mange om buddet, at jeg frivilligt trak mig
Hehe, vi måtte absolut have med, hvad det koncept indebar …
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 09:46
Det ser rigtigt sjovt ud med at klaske en fisk, jeg elsker at kigge på fisk og hajer, synes de er fascinerende. Smuk solnedgang og dejligt at vejrudsigten for en gang skyld ikke holdt stik..;-D
Kommentar af rejen — 31. oktober 2012 @ 08:35
Det var sjovt for alle, både at iagttage og at deltage
Det er i orden at tage fejl på den måde … bare underligt, at de tager så meget fejl.
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 09:48
Det er efterhånden mange år siden jeg har været i Kattegat centret.. tror det var lige efter de åbnede.. Klask en fisk var ikke med på menuen dengang..
Fortsat god ferie.
Kommentar af Inge — 31. oktober 2012 @ 10:16
Næh, der sker vel hele tiden en udvikling sådan et sted, men det var meget skægt
Tak …
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 11:16
En spændende oplevelse! Jeg har været der for meget længe siden, og da var “fang en fisk” ikke på programmet. Skønt at se, hvordan både små og store nyder konceptet og centret som sådan. Fisk kan være enormt flotte med unik farvesammensætning.
Her havde vi også et dejligt vejr i går til stor forskel fra i mandags. God onsdag!
Kommentar af Nonna — 31. oktober 2012 @ 11:45
Det var en rigtig god oplevelse for alle tre generationer
Det er så fint, at de finder noget, som kan fange alles interesse.
Efteråret er den flotteste årstid, når solen skinner … god dag til dig også.
Kommentar af Ellen — 31. oktober 2012 @ 17:19
Åååh hvor dejligt! Jeg ikke været på Kattegatcenteret, men jeg ville gerne. (det har mine børn til gengæld) Divaen har endda et Hajschool bevis
og jeg mener at Zorronaldo har sovet med (under) hajerne inde i en glasgang..
I ser ud som om I hygger jer – har nogen ondt i armene idag?? Efter den gang fiskeboksning?
Kommentar af Kong Mor — 1. november 2012 @ 08:19
Det må du gøre næste gang, du er på Djursland
Ingen ømhed i armene, men så længe fangede vi nu heller ikke fisk
Kommentar af Ellen — 1. november 2012 @ 08:34
Dejlig fortælling om fiskeboksning m.m., der lige kunne give humør til en fredag formiddag, hvor arbejdet glider trægt
Kommentar af conny — 2. november 2012 @ 10:20
Hehe – bare tænk på, at når du kommer hjem, er det weekend
Kommentar af Ellen — 2. november 2012 @ 14:46