Blandet vejr, men ikke blandede følelser

Det der vejr, vi blev lovet i aftes, med fuld sol hele dagen, hele vejen fra hjemmet til Fjellerup strand, havde åbenbart ombestemt sig …  det var flot, da vi kørte hjemmefra, men vi kunne se nogle ret voldsomme fronter forude, hvorfra nedbøren væltede ned.

Det var faktisk flot … det blæste så meget, at jeg ikke engang vovede mig ud af bilen; derfor striberne på billedet.

Vi nåede frem, fik hentet nøglen og pakket bilen ud. Fik sat strøm på huset og varme på radiatorerne og i gulvene. Fik sat slowfood-resterne fra Sverige på komfuret og nåede lige at få tændt pc’en og tastet koden ind på wifi’en, da de ankom en hel halv time før annonceret.
Det gjorde dog ikke spor. De blev modtaget med åbne arme.
De kom så tidligt, at vi slet ikke var begyndt at kigge efter dem, men lige pludselig stod der en Aubrey i døren og sagde “HEJ! Here I am!”
- Jamen dog … har du fundet sommerhuset helt alene, Aubie?
- Yes!
- Har du slet ikke Anna og far og mor med?
- Oh yes … Anna’s coming soon, and mum and dad are still in the car.

Cirka to minutter efter var ungerne flyttet ind. De har simpelthen fået indtaget hele førstesalen, hvor der er et stort gulv med plads til en meget stor briobane, som går fra hjørne til hjørne og under fodboldspillet på dens vej; flankeret af en større flok dinosaurer. Vi så dem først igen (børnene, altså) 1½ time efter, da vi skulle spise, men vi havde bestemt ingen problemer med at høre dem … du store verden, hvor de hyggede sig deroppe.

Solnedgangen var ikke særlig synlig, men den var der, et eller andet sted omme bag nabohuset og dets træer. Der skulle være bare 400 meter til stranden; vi kan fint høre den, men ikke se den. Det undersøger vi i morgen, for nu er det helt mørkt; i aften slapper vi bare af og fla’er helt u’.

Det er så hyggeligt, synes nogen, så nogen gider ikke rigtig sove. Ikke endnu. Heller ikke, selv om vi har læst historier for mormor.

Jojo. Sådan er det nu. De læser for mig, ungerne, og de er så dygtige, er de.
Siger mormoderen – som naturligvis er fuldstændig neutral og objektiv i sin opfattelse af børnenes læseevner …

Nå. Slut med pralerierne for i aften … jeg har jo det meste af en uge sammen med familien, så I skal nok nå at blive grundigt trætte af mig inden den er omme.

De små synger ikke mere. De sover – det varer nok  lidt endnu, inden de store gør det.

About these ads